24770
registrede brugere
« Forrige|Næste »22.09.2011 kl. 20:26 af Jesper Johannesen. Foto: Team Reelight
Ledelsen bag Team Reelight vil også lave et damehold i 2012.
Et nyt U23 damehold er på vej i dansk cykelsport, det melder holdet bag det nuværende hold, som har specialiseret sig i unge danske talenter.
”I et fortsat tæt samarbejde med BikeToyz Aps er det derfor med meget stor glæde at vi nu offentliggør, samtidig med at det nuværende DCU Team fortsætter, også at ville vise vejen frem forrest i feltet også blandt pigerne. I 2012 får dansk damecykling et løft i den rigtige retning med et helt nyt DCU Team – vi forventer, samtidig med at videreføre en ren U23 profil, at få et komplet og samtidig ekstremt talentfuldt team, der allerede fra første år vil være blandt de allerbedste,” forklarer Brian Henriksen og tilføjer:
”Hos Team Reelight vil vi et tæt, åbent og ærligt samarbejde, hvor der arbejdes på at skabe synlige resultater. Vi kan med stort engagement, hjælp og opbakning fra vores sponsorer, og deriblandt vores support, fortsætte arbejdet og fremover stadig have et rigtig godt tilbud for unge ryttere – og nu uanset om det er drenge eller piger. Vi er stolte af vores sponsorer, en opbakning og støtte der sikrer talenterne en fremtid med masser af gode oplevelser og udfordringer.”
Feltet.dk
•
Åsvinget 5
•
9800 Hjørring
•
Tlf. 5155 8966
•
info@feltet.dk