Ole Ritter fylder 70 år!

Ole Ritter var sin tids største navn i dansk cykelsport og han var i to årtier en af de mest karismatiske og populære personligheder i den danske sportsverden.

Han startede sin karriere i Cykelklubben ABC i 1958 og huserede på de danske landeveje frem til han i 1967 blev professionel i Italien.

Højdepunkter i hans amatørkarriere var 2 x VM sølv på landevej i Italien 1962, tre x DM og et nordisk mesterskab samt fire sejre i DBCs klassiske Stjerneløb. Legendarisk på de danske landeveje var hans fighter med navnebroderen Ole Pingel. Som aktive var de dødsfjender, senere blev de hjertevenner. I nordisk sammenhæng huskes hans bataljer med de berømte svenske Fåglum-brødre Gøsta, Sture, Erik og Thomas Petterson.

Læs også

Tobias Lund vinder for anden dag i træk

Som professionel slog han sit navn fast allerede i sin debutsæson 1967, da han sensationelt vandt enkeltstartsetapen i Giro d’Italia foran navne som Rudi Altig, Jacques Anquetil og Eddy Merckx. Året efter skrev han cykelsportshistorie, da han i Mexicos tynde luft umiddelbart før de olympiske lege satte timeverdensrekord med distancen 48,653 km, en rekord som der skulle en Eddy Merckx i topform til at slå i 1972.

Ole Ritter største force var hans fantastiske evne til at køre på tid. Han forstod kunsten at pine sig, køre sig ud til sidste blodsdråbe. Men han var alsidig og også en glimrende banerytter. Da 6-dagesløbene genopstod i Danmark i midten af 1970’erne, var Ole Ritter det naturlige og selvfølgelige bud på den danske stjerne, som showet krævede, og også den rolle udfyldte han perfekt. Efter to sejre i Herning med hollænderen Leo Duyndam vandt han i 1977 6-dagesløbet i Forum med en anden af tidens helt store profiler, belgieren Patrick Sercu.

Da Ole Ritter i 1978 satte cyklen i stald, etablerede han sig som cykelhandler med Ritter Cykler i Lyngby Storcenter. Samtidig startede han sin egen importvirksomhed, Ritter Import, baseret ikke mindst på hans forbindelser fra den aktive tid i Italien og Mexico. Denne virksomhed kører han stadig sammen med fru Marianne og sønnen Christian som administrerende direktør.

Ritter fortsatte også sit engagement i cykelsporten. I en periode var han UK-chef og holdleder for de danske landevejsryttere, og hans idérigdom og virkelyst gav liv til spændende og alternative cykelsports-events som ”gentleman-løbene” Paris – Tuborg og motionsløbet Ritter Classic, begge arrangementer der var udtryk for udpræget nytænkning i cykelsportens verden.

I sin aktive tid var Ritter kendt som en hård negl, der var parat til at yde, hvad der skulle til for at nå toppen. Hans opvækst havde ikke været med en sølvske i munden. Ritter blev født som den sidste i en børneflok på ni og blev udlært som slagter, deraf det talende tilnavn ”Slagteren”. Det var klart, at han også så succes’en i sporten som en vej til en social opstigen. Efter karrieren blev barskheden erstattet med en ”rundhed” i ordets bedste forstand, uden at han dog på noget tidspunkt har mistet focus på, hvad han vil med sin tilværelse.

På dagen, mandag 29. august klokken 15 til 17, afholdes reception i Hall of Frame, Idrættens Hus, 2605 Brøndby.

Biograf Ole Ritter

Født 29. august 1941

Debuterede for Cykelklubben ABC i 1958. Professionel fra 1967 til 1978.

Resultater som amatør:

25 sejre i danske eliteløb på landevej.

Dansk mester på landevej 1962, 1964 og 1966.

Vinder af DBC’s Stjerneløb i Roskilde 1963, 1964, 1965 og 1966.

Sølv-medalje ved VM på landevej i Salo i Italien 1962.

Sølvmedalje ved VM i 100 km holdløb i Italien 1962 (med Vagn Bangsborg, Ole Krøier og Mogens Tvilling).

Nordisk mester på landevej 1966 (foran de berømte ”Fåglum-brødre” Tomas og Gösta Pettersson fra Sverige).

Nordisk mester i 100 km holdløb 1965 (med Mogens Frey, Ole Højlund og Verner Blaudzun).

Vinder af Svensk 6-Dagars på landevej 1965.

Vinder af Internationalt tjekkisk mesterskab 1965.

Resultater som professionel:

Sølv-medalje ved VM i 5 km indiv. forfølgelsesløb 1968 i Rom, nr. 4 i 1971 i Varese.

Europamester i Dernypace i Berlin/Deutschlandhalle 1975.

Nr. 1 Trofeo Matteoti 1968.

Nr. 2 Trofeo Baracchi (partidskørsel) med Herman van Springel 1968.

Nr. 1 5. etape af Sardinien Rundt 1969.

Nr. 1 2. etape af Cronostafetta (enkeltstart) 1969.

Nr. 2 i Trofeo Baracchi (partidskørsel) med Gianni Motta 1969.

Nr. 1 Grand Prix Lugano (enkeltstart) 1970.

Nr. 1 Grand Prix Forli (enkeltstart) 1970.

Nr. 1 Belmonte – Piceno 1970.

Nr. 1 2. etape af Paris – Nice 1970.

Nr. 2 Grand Prix des Nations (enkeltstart) 1970.

Nr. 2 Trofeo Baracchi (partidskørsel) med Leif Mortensen 1970.

Nr. 1 Grand Prix Forli (enkeltstart) 1971.

Nr. 1 4. etape af Sardinien Rundt 1971.

Nr. 1 1. del af Cronostafetta (enkeltstart) 1971.

Nr. 1 GP Driessenhofen (enkeltstart) 1972.

Nr. 1 Parullo 1972.

Nr. 1 Puja 1973.

Nr. 1 Valdengo 1973.

Nr. 1 Stjerneløbet ”Open” i Roskilde 1973.

Nr. 1 Grand Prix Lugano (enkeltstart) 1974.

Nr. 1 Cronostafetta (holdtidskørsel) med Francesco Moser og Josef Fuchs.

Nr. 1 Stjerneløbet ”Open” i Roskilde 1974.

Nr. 1 2. etape af Vuelta Levante 1974.

Nr. 1 3. etape af Giro di Puglia 1974.

VM på landevej: Nr. 9 i 1971, nr. 13 i 1973.

Vinder af tre 6-dagesløb:

December 1974 i Herning med Leo Duyndam (NED)

December 1975 i Herning med Leo Duyndam (NED)

Februar 1977 i København/Forum med Patrick Sercu (BEL)

Læs også

Lund blev overrasket i trumfens stund: Hvad laver du her?

Giro d’Italia:

1967 – udgået, vinder af 16. etape, 45 km enkeltstart Mantua – Verona; 1968 – nr. 55; 1969 – udgået, vinder af 17. etape, Ligure – Pavia; 1970 – nr. 9; 1971 – nr. 24, vinder af 20. etape B, 20 km enkeltstart, Lainate – Milano/Vigorelli; 1972 – nr. 12; 1973 – nr. 7; 1974 – udgået; 1976 – udgået.

Tour de France:

1975 – nr. 47, nr. 2 på 18. etape, 40 km enkeltstart Morzine – Chatel.

OLE RITTERS VERDENSREKORDER

Ole Ritters timerekord stod frem til 1972, hvor den blev slået af verdens bedste cykelrytter gennem tiderne, Eddy Merckx. Merckx kørte 25. oktober 1972 i Mexico 49,431 km på timen.
 

I november 1974 vendte Ole Ritter som 33-årig tilbage til Mexico og gjorde i to omgange forsøg på at tilbageerobre rekorden. Det lykkedes ikke, men hans præstationer 48,739 km (05.11.74) og 48,879 km (10.11.74) var begge bedre end hans resultat seks år tidligere og var på det tidspunkt kun overgået af Merckx.

Som amatør

Verdensrekord 100 km på bane i Rom 1965: 2 timer 19 min. 01,60 sek.

Verdensrekord 10 km på bane i Zürich/Hallenstadion 1966: 12 min. 33,80 sek.

Verdensrekord 20 km på bane i Zürich/Hallenstadion 1966: 25 min. 14,50 sek.

Som professionel

Verdensrekord 5 km på bane i Mexico 1968: 5 min. 51,60 sek.

Verdensrekord 10 km på bane i Mexico 1968: 11 min. 58,40 sek.

Verdensrekord 20 km på bane i Mexico 1968: 24 min. 17,40 sek.

Verdensrekord 100 km på bane i Mexico 1971: 2 timer 14 min. 02,51 sek.

Verdensrekord 1 time på bane i Mexico 10. oktober 1968: 48,653 km.