Optakt: 10. etape af Vuelta a Espana

Ruten

Efter to store klassementsetaper og velfortjent hviledag, der bød på en kort transfer, har man nu nået den sydlige del af Spanien, hvor tre store bjergetaper venter i en meget svær uge i Andalusien. Alle tre slutter de på store bjerge, men de øvrige etaper i regionen er bestemt heller ikke flade. Således lægger man ud med en ganske svær forret på 10. etape, hvor en kategori 1-stigning, den berømte Collado Bermejo, venter i den absolutte afslutning, og selvom det næppe er en dag for klassementsrytterne, er det en etape, der helt sikkert vil trætte benene inden de sværere etaper senere på ugen.

Med sine 164,8 km er der tale om en relativt kort etape, der fører feltet fra Caravaca Ano Jubila 2017 til Elpozo Alimentacion. Starten går i næsten 1000 m højde, og den første del består derfor af en lang, jævn nedkørsel mod sydvest. Kun de første 10 km stiger let, inden nedkørslen indledes. I byen Lorca efter 51 sætter man kursen mod nordøst for at køre frem mod målbyen gennem let faldende og fladt terræn. Kort før selve byen drejer man mod sydøst for at slå en lille sløjfe og køre en omgang på en rundstrækning, der er helt flad og byder på den indlagte spurt efter 108,4 km, når man krydser målstregen for første gang, dog fra den forkerte side.

Etapen afsluttes med en omgang på en 56,4 km rundstrækning. Først kører man via samme flade vej, som blev benyttet tidligere, tilbage til Totana. Her drejer man mod nordvest for at køre ind i bjergene. Først venter kategori 3-stigningen Alto del Morron de Totana (5,7 km, 5,7%), der har top med 34,1 km igen. Herefter fortsætter man mod nord direkte ind på kategori 1-bjerget Collado Bermejo, der stiger med 6,5% over 7,7 km. Der er tale om en meget jævn stigning, der aldrig bliver stejlere end 8,5%. Toppen rundes når der resterer 21,8 km, og de består stort set alle af en lang, ikke specielt svær nedkørsel mod øst ned til målbyen. Her venter to skarpe sving lige før og efter 2 km-mærket, inden man passerer igennem hele fire rundkørsler, hvoraf to kommer efter den røde flamme. De sidste 1200 m er helt flade.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

I alt byder etapen på 1350 højdemeter.

Elpozo Alimentacion har ikke været målby for et stort cykelløb i dette årtusinde.

Vejret

Rytterne har kun ganske kortvarigt stiftet bekendtskab med meget let regn, men måske kan de blive en anelse vådere tirsdag. I hvert falde ventes det at regne fra morgenstunden tirsdag, og selvom det vil klare op sidst på dagen, kan man sagtens ende med at tilbringe første del af etapen i våde betingelser. Temperaturen vil fortsat være hele 29 grader, og der vil blot være en let vind, der før kommer fra syd og siden ændrer retning for at komme fra øst i finalen. Det giver modvind det meste af etapen frem til den afsluttende rundstrækning, hvor der vil være sidemedvind på første stigning, sidevind på Collado Bermejo og modvind på nedkørslen. Det vil være tilfældet helt frem til målstregen.

Analyse af 9. etape

Det er næsten svært at forestille sig, at det blot er to måneder siden. Efter en yderst skuffende indsats i Criterium du Dauphiné var det den almindelige antagelse i cykelverdenen, at Chris Froome ikke var ved fordums styrke. Ikke blot havde præstationen i Tourens vigtigste forberedelsesløb været langt fra det vanlige, hele foråret havde været yderst pauvert for Tour-kongen, og det fik mange til at spørge, hvorvidt det var i år, at Richie Porte kunne besejre briten.

Portes styrt betød, at vi aldrig fik svaret, og Froome gjorde til dels kritikerne tavse ved at vinde sin fjerde Tour-sejr. Alligevel har det fortsat været den udbredte opfattelse, at Froome ikke er så stærk som tidligere, og at vi kan stå ganske tæt på et tronskifte i grand tour-sammenhæng. Selv har Froome imidlertid hele tiden hævdet, at det var led i en nøje tilrettelagt plan, hvis mål var en Tour-Vuelta-double, som ingen har opnået med Vueltaens nuværende kalenderplacering. Derfor har han heller aldrig selv virket specielt bekymret, men har tværtimod lignet en mand med en mission og en tro på, at det hele nok skulle gå godt i sidste ende.

Læs også

Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

Som vi påpegede flere gange under Touren, var det tydeligt, at Froome forsøgte at vinde det franske løb så let som overhovedet muligt, og man kan med nogen ret hævde, at han kun gravede dybt to gange: da han var i krise på Peyragudes, og da han forgæves forsøgte at vinde på Izoard. Resten af løbet blev kørt kontrolleret og med blikket rettet næsten lige så meget mod Vueltaen som mod Touren. Selvom strategien ikke var svær at aflæse, var det imidlertid naturligt fortsat at have visse reservationer i forhold til, om Froome vitterligt kunne genfinde sin tidligere niveau.

Ved indgangen til Vueltaens første hviledag er det tid til at gøre status, og den falder ubetinget ud til Froomes fordel. Det viser sig nu, at Froome hele tiden har haft ret, og at det tilsyneladende lavere niveau hele tiden har været helt bevidst. Først nu kan han for alvor åbne op og bruge af sit kraftoverskud, og efter ni dage har han allerede lagt Vueltaen i et sådant jerngreb, at det er svært at se, at andet end uheld kan forhindre ham i at tilføje en historisk double til sit allerede imponerende generalieblad. Naturligvis udestår der stadig to uger, men kombinationen af Froomes suverænitet, tilsyneladende friskhed samt et fabelagtigt hold gør det svært at se, hvordan Fort Froome skal knækkes.

Allerede da han nærmest rev Sky-mandskabet itu på de sidste meter af holdløbet, fik man fornemmelsen af Froomes styrke, og siden har han blot gang på gang understreget sin suverænitet. Nuvel, han kunne ikke sætte Chaves på 3. etape, han kom aldrig fri på 5. etape, og Contador kom tilbage i går, men hver gang har man siddet med en klar fornemmelse af, at Froome har et gear mere end rivalerne. I dag knuste han så enhver tvivl ved at tage suveræn revanche for nederlaget til Dumoulin for to år siden og erobre den sejr på Cumbre del Sol, som han i 2015 var så snublende tæt på.

Det er interessant at se, hvordan Froomes strategi er helt anderledes end tidligere. I Vueltaen er han altid kommet ind til løbet med en bevidsthed om, at han skulle køre sig i form og først ville nå topformen mod slutningen. Det var, hvad der skete i både 2014 og 2016, hvor han var defensiven i de første to uger og først for alvor viste sig fra sin bedste side mod slutningen.

Denne gang har forberedelsen imidlertid været helt anderledes. Pausen mellem Touren og Vueltaen har ikke været brugt på hvile eller OL, men på en fokuseret træningslejr i bjergene. Derfor har han siden løbets start heller ikke lagt skjul på, at han denne gang er i form fra start, og selvom vi faktisk havde forventet, at han ville køre mere afventende og udnytte sin suverænitet på enkeltstarten som de vigtigste våben, har han denne gang valgt at udnytte den helt anderledes situation til at gribe løbet anderledes an. Det er nu, han har formen, og det har han tænkt sig at udnytte ved at angribe i tide og utide og vinde så meget tid som overhovedet muligt.

Det er slet ikke dumt af ham. Selvfølgelig vil han næsten uanset hvad være bedste klassementsrytter på enkeltstarten, men den hårde træning mellem Touren og Vueltaen indebærer også en risiko. Alle kan huske, hvordan Froome i Touren i 2013 og 2015, hvor han netop var kommet til start på det absolutte maksimum af sin form, begge gange falmede kraftigt i løbets tredje uge. Belært af den historik ved Froome, at der er en overhængende risiko for, at noget lignende sker denne gang, og med tanke på, at løbets to sværeste stigninger, Los Machucos og Angliru, begge venter til allersidst, er det risikabelt kun at satse på at opbygge et stort nok forspring i kampen mod uret. Det er nu, benene er der, og det har Froome tænkt sig at udnytte, hver eneste gang muligheden byder sig. Resultatet af den nye strategi har været en skræmmende start, hvor han trods det forhold, at vi endnu ikke har haft en etape med en lang stigning i finalen, allerede har distanceret de fleste af sine værste forhåndsrivaler med en knusende margin.

I dag kan ingen være i tvivl om, at Froome på Cumbre del Sol var dagens stærkeste mand. Ikke blot kunne han med en voldsom forcering i modvinden sætte Alberto Contador fra hjul, han havde kræfter til at rykke igen, da Esteban Chaves og Michael Woods fik kontakt. Dermed efterlod han ingen tvivl om det indbyrdes styrkeforhold, og han sikrede sig i suveræn stil det, der faktisk blot er den anden sejr i 2017 efter den samlede triumf i Touren.

Alligevel kan det faktisk ikke udelukkes, at Chaves måske kunne have vundet etapen. Modvinden på stigningen var nemlig til ugunst for Froome, og havde Chaves siddet i hans hjul fra start, havde han måske kunnet følge ham. Nu skulle han i stedet bruge alle sine kræfter på selv i modvinden at lukke hullet, og det efterlod ham uden mulighed for at svare. Vindforholdene gav faktisk Chaves en mulighed for at slå en ellers stærkere rytter, og hvis han ikke havde ladet sig intimidere af Contadors status og fastholdt, at han som løbets nummer 2 havde ”ret” til Froomes hjul, havde udfaldet måske været anderledes.

Etapen bød umiddelbart på de første reelle svaghedstegn fra Contador, siden han kom sig over sit maveonde, men det vil være en forkert læsning at drage store konklusioner. Modvinden betød nemlig, at finalen blev voldsomt eksplosiv, og at der var rytterne med et kick og punch, der var med fremme. Det er ikke tilfældigt, at Chaves, Woods og Wilco Kelderman endte som hhv. nummer 2, 3 og 4, da de alle er kendte for deres evne til at spurte på en kort bakke. Alle ved, at Contador slet ikke har Froomes kick, og at han derfor ikke kunne holde britens hjul, var derfor næsten forventeligt. Tværtimod kan Contador faktisk være ganske tilfreds med det, han har vist i den af de tre uger, der helt klart passer ham dårligst. Fra nu af venter der stort set kun lange stigninger, og det har altid været i det terræn, at Contador for alvor trives. Derfor har han fortsat kurs mod podiet, også selvom han har tabt megen tid efter sin sygdom.

Læs også

Mads P er i verdenstoppen over flest indkørte præmiepenge i 2024

En farlig rival i den kamp kan imidlertid blive Ilnur Zakarin. Vi har ikke forsømt en eneste lejlighed til at fremhæve, at russeren nøjagtigt som i Giroen har kurs mod at ramme sin topform mod løbets slutning. Som vi skrev i går, kommer han tættere og tættere på de bedste, og i dag var det ganske imponerende at se ham slutte som nummer 5 i en finale, der slet ikke passer ham. Zakarin er langt mere komfortabel på længere stigninger, og blandt klassementsrytterne er han en af de bedste enkeltstartsryttere. Meget tyder efter ni dage på, at det kunne blive til det første grand tour-podium for russeren.

En anden farlig rival for Contador i podiekampen er naturligvis Vincenzo Nibali, der også viser stigende form. Han er fortsat et stykke fra sit bedste niveau, men han synes at blive bedre og bedre. I dag havde han det helt forventeligt svært i en finale, der blev alt for eksplosiv for ham, men han klarede sig bedre, end han gjorde på stigningerne tidligere i løbet. Der er fortsat et stykke vej at gå, men den logik, der siger, at Nibali bliver farlig mod slutningen, holder fortsat.

Også David de la Cruz kan være yderst tilfreds. Ganske vist kørte han stærkt i Burgos, men vi havde ikke troet, at han kunne være så konkurrencedygtig her, som det faktisk har været tilfældet. Heller ikke han er begejstrede for disse finaler, men alligevel kom han fint fra etapen. I det hele taget har han virket forbløffende stærk hver eneste dag, og det er kun et styrt på 6. etape samt ungdommeligt overmod i går, der har kostet ham den tid, han mangler for at være endnu tættere på podiet.

Til gengæld er der andre ryttere, der taber terræn. Det gælder ikke mindst Tejay van Garderen, der ikke har kunnet finde samme høje niveau efter sit styrt og synes at være mere mærket end som så. Helt forventeligt synes Fabio Aru også at blive svagere og svagere efter en hård Tour, mens det går helt modsat for hans holdkammerat Miguel Angel Lopez, der efter en skuffende start stille og roligt nærmere sig det niveau, vi ved, han har. Det skal blive interessant at se, hvad der sker, hvis Aru kollapser fuldstændigt. Bliver Lopez bedt vente, eller kan han køre sin egen chance?

Løbets skuffelse har hidtil været Adam Yates. At Simon ikke har kunnet holde niveauet efter Touren og i dag endegyldigt røg ud af klassementet, var næsten givet fra starten, men forventningerne til Adam var helt sikkert større. Problematisk er det, at de relativt svage præstationer er kommet i den eksplosive de af løbet, der i teorien burde passe ham bedst. Fra nu af bliver stigningerne kun længere, og det er ikke til britens fordel, specielt ikke fordi han typisk blive svagere mod slutningen af en grand tour. Desværre kommer det efter en i forvejen yderst skuffende Giro. Det er naturligvis alt for tidligt at drage alt for forhastede konklusioner om en ung rytter, men tanken om, at Yates-brødrene i kraft af deres karakteristik er mere egnede til klassikere og ugelange etapeløb bliver mere og mere nærliggende.

En anden skuffelse var igen Wout Poels. Netop som vi anede, at han nærmede sig sit bedste niveau, måtte han se sig distanceret i en finale, der passede ham, og det blev i stedet den brølstærke og yderst formstærke Mikel Nieve, der måtte lægge grunden til Froomes opvisning. Vi har stadig en tro på, at Poels nok skal finde sit høje niveau senere i løbet, men det står mere og mere klart, at han ustabile natur er helt uforandret. Hvis han nogensinde vil have chancen for at påtage sin den kaptajnrolle i en grand tour, som han så inderligt drømmer om, er det i hvert fald et område, der sal forbedres kraftigt. Spørgsmålet er, om det nogensinde kan lade sig gøre for en humørrytter som ham at komme over den svaghed.

Endelig vi slutte med at lette på hatten for Romain Bardet. Det har bestemt ikke været en nem start på løbet for franskmanden, der hurtigt måtte indse, at han er langt fra sit bedste niveau. I dag viste han imidlertid, at han stadig drømmer om at komme hjem fra løbet med et resultat på en etape, og der er næppe tvivl om, at han vil angribe utrætteligt hele vejen til Madrid. Om han har friskheden til og så at tage den forløsende sejr, er bestemt ikke givet, men Bardet har bestemt ikke tænkt sig at tage hjem til Frankrig før tid eller at ende løbet som en anonym figur.

Favoritterne

Årets Vuelta har en smuk anatomi. Den første uge er karakteriseret ved korte, stejle mure, og anden uge domineres af lange, jævne stigninger, inden det hele kulminerer i den tredje uge, hvor stigningerne er både lange og stejle. Derfor ændrer løbet fra nu af totalt karakter. De kommende seks dage frem til anden hviledag vil løbet være voldsomt bjergrigt og tilbringe mere tid i de høje bjerge, end det normalt er tilfældet. Ikke færre end fire af de seks etaper mellem de to hviledage byder på rigtige bjerge af en længde, som man sjældent ser i den mest eksplosive af de tre grand tours.

De helt afgørende slag skal slås i bjergafslutningerne på 11., 14. og 15. etape, men rytterne får først tid til at omstille sig fra korte, hidsige stigninger til lange opkørsler på tirsdagens 10. etape. Collado Bermejo er en ikonisk stigning i Spanien, hvor den hvert år spiller en helt afgørende rolle i Vuelta a Murcia, senest i år, hvor Alejandro Valverde knuste feltet med en stor solooffensiv. I dette løb kommer den dog næppe til at have samme betydning da toppen kommer langt fra mål, og nedkørslen ikke er specielt svær. Derfor ligner en dag for et succesfuldt udbrud af gode klatrere, der skal forsøge at komme afsted i den flade indledning.

Læs også

Tobias Lund reagerer på første professionelle sejr

Etapen har med andre ord skrevet ”udbrud” med fedt ud over sig, og det er meget svært at se, hvem der skal have en interesse i at sikre et andet udkomme. Selvfølgelig kunne Julian Alaphilippe have en interesse i en spurt i en lille gruppe, men hvad hvis der pludselig bliver kørt klassement, og franskmanden falder fra? Den risiko gider Quick-Step næppe løbe, og hvis de misser udbruddet, giver det mere mening at spare på kræfter til senere. Tilsvarende er der altid en risiko for, at et hold, der har misset udbruddet, begynder at jagte, men i et løb, hvor vi ikke engang er halvvejs, og hvor antallet af succesfulde udbrud med sikkerhed bliver enormt højt, vil det altid give mest mening at spare på krudtet til senere.

Derfor er der reelt kun én ting, der kan forhindre en udbrudssejr. Hvis Sky er opmærksomme, kan det ende med, at der i udbruddet vil være en rytter, der er godt placeret i klassementet. Det kan tvinge briterne til at holde så høj fart hele dagen, at afstanden i bunden af Collado Bermejo er relativt lille. Da vi samtidig føler os temmelig overbeviste om, at Alberto Contador faktisk vil gå i offensiven, kan der blive gået så meget til stålet på Collado Bermejo, at udbruddet faktisk bliver kørt ind. Det er dog stærkt usandsynligt, at Sky nogensinde vil sætte sig i en situation, hvor de skal jagte hårdt hele dagen, og derfor er der mindst 95% chance for en udbrudssejr.

Det ændrer dog ikke på, at vi som sagt forventer, at Contador vil teste rivalerne. Han ved, at han næppe sætter Froome, men han har megen tid, der skal vindes på mange konkurrenter. Ved et angreb på 6. etape fik han kørt Bardet ud af klassementet, og mon ikke han vil se, om han kan reducere antallet af rivaler yderligere på denne etape. Naturligvis er det ikke en dag, hvor han kan vinde løbet, men ved at teste, om en af rivalerne har en dårlig dag - en falmende Fabio Aru er en god kandidat - kan han langsomt nærme sig podiet. Derfor er det nærliggende antage, at Contador vil gøre det til en dag, hvor man ganske vist ikke kan vinde løbet, men hvor man sagtens kan tabe det.

Foran er det imidlertid som sagt sandsynligvis et udbrud, der skal køre om sejren, og det er alle fuldt ud bevidste om. Derfor bliver det med statsgaranti en meget aggressiv start, og det kan sagtens tage mere end en time, inden udbruddet etableres. Desværre gør starten det til lidt af et lotteri at ramme udbruddet, og det er svært for de rene klatrere at ramme dagens udbrud. Derimod kan man sagtens ende med en del store rouleurs, men de har intet at skulle sige i en finale, der er alt for svær og kræver fremragende klatreegenskaber. Omvendt er det heller ikke nemt for en ren klatrer at vinde, da den sidste nedkørsel er nem, og ovenikøbet foregår i modvind. Det vil derfor være muligt for stærke folk, der har tabt terræn på stigningen at komme tilbage og gøre brug af en eventuelt god spurt. Med andre ord er det en etape for all-roundere, der klatrer godt, har power i den flade indledende del og mod slutningen og gerne besidder en god spurt.

Taler man om en alsidig allrounder, er der ét navn, der stikker ud: Julian Alaphilippe. Ja, vi ved godt, at det er trivielt konstant at pege på ham som favorit, men franskmandens klasse og alsidighed er så stort, at han er den mest oplagte kandidat på de fleste etaper på denne rute. Når han samtidig klart har vist, at formen med raketfart nærmer sig toppen, er det vanskeligt ikke at gøre ham til manden, der skal slås igen. Præstationen i Xorret de Cati viste, at den svære start og det elendige forår er slut, og at han fra nu af og kun vil blive bedre og bedre. Naturligvis kræver det altid held at ramme udbruddet i den flade indledning, men selv med en start som denne, er det i Vueltaen ofte de friske ryttere, der igen og igen kommer med. Alaphilippe har gode muligheder for at ramme rigtigt igen, og lykkes det, bliver han svær at slå. Stigningen er lidt for lang efter hans smag, men han forsvarer sig fint på et bjerg som dette og har masser af tid til efterfølgende at komme tilbage. Det er svært at forestille sig en udbryder fra et rivaliserende hold, der kan slå ham i en spurt, og selvom nedkørslen ikke er teknisk, er der få, der kører nedad som ham. Hans største problem bliver, at det meget let kan blive ”alle mod Alaphilippe”, men kan han ovenikøbet sikre sig hjælp fra en af sine stærke holdkammerater, bliver han meget svær at besejre. Derfor peger vi på Alaphilippe som vores favorit.

En anden rytter, der må have udset sig denne etape, er Luis Leon Sanchez. Han har sat et par krydser i kalenderen, og dette må være et af dem. Senest forsøgte han sig på 6. etape, hvor det samlede Astana-mandskab gjorde alt for at få ham i udbrud. Det lykkedes, og da de formentlig vil gøre det samme denne gang, har han gode muligheder for at lykkes. Den sidste stigning passer ham godt, da den ikke er specielt stejl, og han har vist, at formen er god, også selvom han skuffede lidt på 6. etape, hvor de stejle procenter ikke passede ham. Da han også er en fremragende nedkører og hurtig i en spurt, er han en oplagt kandidat.

Det samme er Omar Fraile, der endelig er kommet sig over det maveonde, der hidtil har ødelagt hans løb. I dag viste han, at han nærmer sig sit højeste niveau, og så er han livsfarlig på en etape som denne. I Giroen klatrede han bedre end nogensinde tidligere, og rammer han samme niveau, bliver han meget svær at have med at gøre på den sidste stigning. Han kan spurte, og han er god til at ramme udbruddet. Det eneste spørgsmål er, om hvor han står formmæssigt, da vi endnu ikke har haft lejlighed til at se ham i aktion for alvor siden det italienske løb.

Jose Joaquin Rojas stammer fra Murcia, og dette er derfor hans hjemmebane. Der er næppe nogen etape, han hellere vil vinde, og han vil gøre ALT for at ramme udbruddet. Det er allerede lykkedes to gange tidligere, og han har vist sig at være i fabelagtig form. Stigningen er lidt lang for ham, og det er tvivlsomt, om han kan følge de allerbedste, hvis han igen rammer den rigtige gruppe. Til gengæld vil han næppe være langt efter, og med sin gode spurt har han gode muligheder for at gøre det færdigt.

Alaphilippe er ikke Quick-Steps eneste bud. Sidste år vandt Matteo Trentin en Giro-etape, der i sin anatomi minder meget om denne. Derfor må italieneren have udset sig denne dag som en fremragende mulighed, ikke mindst efter den nærmest vanvittige klatrepræstation, han leverede på den svære 6. etape. Hvis han har de ben igen, vil han ikke tabe meget til klatrerne på stigningen, og så vil han have tid til at komme tilbage på nedkørslen, nøjagtigt som han gjorde i Giroen sidste år. I en spurt er der ingen, der slår ham, og derfor har han fine muligheder for at sikre sig sejr nummer 2.

Læs også

Optakt: 5. etape af Presidential Tour of Türkiye

Også Bob Jungels må have udset sig denne etape som en god mulighed. Luxembourgeren har aldrig været her for at køre klassement, men har i stedet brugt løbet til at køre sig i form til VM. Han bliver imidlertid bedre og bedre og nærmer sig stille og roligt sit højeste niveau. Hans motor bliver altid kun bedre og bedre i løbet af en grand tour, og det ser ud til også at være tilfældet denne gang. Etapen passer ham perfekt, da han har power, klatrer godt og har en god spurt. Det store spørgsmål er kun, om formen allerede nu rækker til at vinde.

Thomas De Gendt drømmer om at vinde den Vuelta-etape, der vil fuldende hans grand tour-triple, og han får måske ikke en bedre chance end denne. På mange måder har han de samme karakteristika som Jungels, da han er god på det flade, klatrer godt på knap så stejle stigninger og har en god spurt. Han har stadig ikke ramt en af de rigtige ”De Gendt-dage”, men han viste på 7. etape, at formen ikke er dårlig. Det gør ham til en oplagt kandidat på denne etape.

Som vi tidligere har bemærket i disse optakter, har Tomasz Marczynski kørt voldsomt stærkt siden Polen Rundt, og han fik sin fortjente belønning ved forleden at vinde en etape. Det kan sagtens blive til endnu en sejr tirsdag, hvor etapen igen passer ham godt. Han har vist, at klatrebenene er bedre end længe, og han har næse for at ramme det rette udbrud. Samtidig er han hurtig i en spurt og har muligheder for at slå de fleste på stregen.

Det samme har Jetse Bol, der har kørt et fabelagtigt hidtil. Aldrig har han været bedre, og han viser endnu ikke tegn på træthed. Han kan være en anelse for tæt på i klassementet til at Sky vil lade ham køre, men kommer han med, har han gode muligheder. Han klatrer godt, og da han tidligere faktisk var sprinter, kan han slå mange på stregen.

Det samme kan Giovanni Visconti, der på papiret næppe kunne designe en bedre etape. Desværre er han stadig ganske langt fra sit bedste, og hans hovedmål er at hjælpe Nibali. På 6. etape fik han imidlertid lov at gå i udbrud, og da det kan være en fordel på denne etape at have folk med foran, kunne det meget vel give ham frihed igen. Vi er lidt bange for, at formen ikke rækker til at gøre det færdigt, specielt fordi han har lidt de seneste dag, men man skal aldrig afskrive Visconti.

Man skal bestemt heller ikke afskrive Alexey Lutsenko, der allerede har en etapesejr. Han er ganske vist ikke ren klatrer, men som han viste på 5. etape kører han ganske habilt opad. Når han rammer sine bedste dage, er han næsten umulig at hente på det flade, og kan han overleve stigningen kan han endda slå de fleste i en spurt.

Også Matej Mohoric har allerede vundet en etape, og det kan han gøre igen. Etapen her passer ham ikke ideelt, da stigningen på papiret er for hård for ham. Med den form, han har vist, synes han imidlertid at kunne overraske, ikke mindst fordi han er en af feltets bedste nedkørere og har en ganske fin spurt.

Endelig vil vi pege på Rohan Dennis . Australieren vil egentlig helst teste sig selv på en rigtig bjergetape, men det vil næsten være dumt ikke at forsøge sig på en etape, der er som skræddersyet til ham. Han er ustoppelig på det flade, klatrer fint på en relativt moderat stigning som denne og er lynhurtig på stregen. Desværre styrtede han lørdag, og det kan have sat ham lidt tilbage.

Andre gode kandidater er Pello Bilbao, Daniel Moreno, Alexandre Geniez, Patrick Konrad, Antwan Tolhoek, Darwin Atapuma, Pawel Poljanski, Alessandro De Marchi, Marc Soler, Enric Mas, Sergei Chernetckii, Anthony Roux, Michel Kreder og Lluis Mas.

Feltet.dks vinderbud: Julian Alaphilippe

Øvrige vinderkandidater: Luis Leon Sanchez, Omar Fraile

Outsidere: Jose Joaquin Rojas, Matteo Trentin, Bob Jungels, Thomas De Gendt, Tomasz Marczynski

Jokers: Jetse Bol, Giovanni Visconti, Alexey Lutsenko, Matej Mohoric, Rohan Dennis, Pello Bilbao, Daniel Moreno