Optakt: 11. etape af Tour de France

Ruten

Hvis der er én ting, der i de seneste mange år har været fast inventar på Tour-ruten, er det det traditionelle besøg i Pau. Byen ligger med sin placering for foden af Pyrenæerne strategisk smart placeret, og derfor kører man næsten aldrig udenom. Tværtimod er byen næsten altid mål- eller startby for en etape, enten som sidste destination inden Pyrenæerne eller som afslutning på en af de store bjergetaper. I år nærmer man sig nordfra, og det betyder, at byen igen lægger asfalt til afslutningen på rejsen frem mod bjergene, og derfor er det i år sprinterne, der har udset sig muligheden for at gå efter en etapesejr i en af Tourens vigtigste byer.

Pau associeres ganske vist med bjergene, men det betyder ikke, at byen selv ligger i et kuperet område. Tværtimod er egnen nærmest helt flad, og det betyder, at de 203,5 km mellem Eymet og Pau, der udgør løbets 11. etape, er næsten helt uden udfordringer. I virkeligheden er etapen meget enkel, idet det stort set hele dagen går mod sydvest igennem helt fladt terræn, og der er meget få bakker, der kan bryde monotonien. Kun omkring forplejningszonen ændrer man kortvarigt retning for at køre mod sydøst, men hurtigt er man tilbage på det velkendte spor.

Dagens to første højdepunkter kommer efter hhv. 142,5 og 145,5 km, når man først kører om point i en let faldende, teknisk helt ukompliceret indlagt spurt og kort efter skal op over kategori 4-stigningen Cote d’Aire-sur-l’Adour (1,2 km, 4,2%). Herefter fortsætter man mod syd fortsat ad flade veje, inden man igen kører mod sydvest det sidste stykke ind til Pau. Her venter en let faldende finale, hvor det går svagt nedad i de sidste 5 km. Efter 5 km-mærket kommer hele tre rundkørsler, inden man umiddelbart før den røde flamme drejer skarpt til venstre. Efter at være kørt lige over i en stor rundkørsel leder et blødt venstresving ind på den 600 m lange, 6,5 m brede opløbsstrækning.

Læs også

Van Aert tilbage på cyklen - Visma teaser for flere nyheder

Pau er som sagt start- eller målby næsten hvert år, enten for en sprinter- eller en bjergetape, hvor udbrydere ofte kommer til fadet. I de senere år har man hovedsageligt ageret startby, og derfor skal vi faktisk helt tilbage til 2012 for at finde den seneste etapevinder i byen. Dengang slog Pierrick Fedrigo Christian Vandevelde i en tomandsspurt på en klassisk udbryderetape, hvor Nicki Sørensen blev nummer 4. I det hele taget har byen altid været god ved Fedrigo, der også vandt i 2010 på en fantastisk bjergetape, hvor feltet eksploderede på første bjerg, og Lance Armstrong forgæves med et stort udbrud forsøgte at få noget med hjem fra sin sidste Tour. I 2006 slog Juan Miguel Mercado Cyril Dessel i en spurt på endnu en udbrudsetape, hvor Dessel kørte sig i gult, og i 2005 vandt Oscar Pereiro en spurt i en lille kvartet. Patrice Halgand tog en udbrudssejr i 2002, og David Etxebarria vandt en spurt i et udbrud i 1999, en præstation Leon Van Bon havde leveret året inden.

Derudover har byen ofte været målby i Route du Sud, senest i 2011, hvor Luis Angel Maté tog en udbrudssejr på sidste etape, og i 2009, hvor Nicolas Rousseau var hurtigste mand i et udbrud. Tilbage i 2002 fandt enkeltstarten i Criterium International sted her, og det gav sejr til Laurent Brochard foran Abraham Olano og en ung Chris Horner. Derudover vandt Julien El Fares en etape i byen i 2006-udgaven af det lille Tour des Pyrénées.

Etapen og vores live-dækning starter klokken 13.05.

Vejret

Pyrenæerne er kendt for deres varme, og det vil igen i år blive et tema. Onsdag byder på en skyfri himmel og temperaturer på 28 grader. Der vil være en let vind fra sydvest og senere vest, og det giver sidemodvind stort set hele dagen. Mod slutningen vil det have mere karakter af sidevind, inden man igen drejer ind i sidemodvind i finalen Der vil være modvind fra 5 km-mærket og frem til den røde flamme, hvorefter der vil være sidevind.

Analyse af 10. etape

Der er jo egentlig ingen grund til at gentage, hvad der har været klart i de seneste 6 år: at Marcel Kittel er verdens i særklasse hurtigste sprinter. Det har han dokumenteret ved utallige lejligheder, og i denne Tour har han fuldstændig knust den smule håbe, som sidste års mindre succesfulde Tour måske havde skabt hos rivalerne. På de hidtidige etaper har han ganske vist været den suverænt hurtigste, men afgørelserne har alligevel været relativt tætte. I dag var der tale om en knusende overlegen triumf, der må gøre det meget svært at bevare optimismen i rivalernes lejre, også selvom vi kun er ca. halvvejs, hvad angår sprinteretaper.

Læs også

Verdensmesteren dropper Tour de France

Netop den frustration gør det endnu sværere at tro på, at der vil kunne vendes rundt på tingene. Det er ikke uden grund, at man i en grand tour som regel har en sprinter, der er totalt dominerende. I den hektiske sprinterverden, hvor de rigtige beslutninger skal træffes i et splitsekunder, betyder tro på sig selv og momentum mere, end man aner. Derfor er det en lidt slidt kliche, at den anden sejr kommer meget lettere end den første, og når først snebolden ruller, kan det gå stærkt. I år har Kittel det momentum, han ikke havde sidste år, og selvom hans positionering egentlig ikke er meget bedre eller hans topfart større, høster han denne gang sejre på stribe.

Der var imidlertid tale om en meget mærkelig spurt. Al konventionel logik sagde, at det ville være en god etape for de sprintere, der havde et godt tog til at holde dem fremme i den tekniske finale, og alt fik som forventet, da man kom igennem sidste sving. Her havde Lotto og Katusha igen vist, at de har to af de bedste tog. Jurgen Roelandts var først igennem svinget med sin kaptajn André Greipel helt fremme, og også Marco Haller sad perfekt med Alexander Kristoff på hjul. Nacer Bouhanni, der elsker tekniske finaler, sad med Christophe Laporte hos sig, og alt gik derfor efter bogen. Skulle man på forhånd pege på fire sprintere, der ville have fordel af denne finale, var det Greipel, Kristoff, Bouhanni og Edvald Boasson Hagen, og tre af dem sad, hvor de skulle. Til gengæld var Kittel, Dylan Groenewegen, John Degenkolb og Dan McLay, der alle er kendt for at have det lidt sværere i positionskampen, alt for langt tilbage. Med andre ord kunne man have skrevet den del af manuskriptet på forhånd.

Det var imidlertid her, at alt forandredes. Efter for et par dage siden at have brokket sig over ikke at have troet på sig selv, kastede McLay sig ud i en meget lang spurt. Briten er kendt for sin meget høje topfart, og havde ingen problemer med at gå forbi Haller og Laporte, der i to omgange forsøgte at træde den hjem for deres kaptajner. I sin slipstrøm havde han Kittel, Degenkolb og Groenewegen, der således fik det perfekte lead-out og nærmest blev belønnet for deres tvivlsomme positionering. Greipel, Kristoff og Bouhanni, hvis hold havde gjort det perfekt forarbejde, endte som taberne, da rytterne i højre side af vejen totalt tabte momentum. Da først motorvejen lå åben for Kittel,  og McLay begyndte at tabe fart, var det barnemad for verdens bedste sprinter at knuse rivalerne, og Degenkolb kan kun være stolt af, at han næsten kunne holde hjul på sin landsmand.

Når frustrationen denne gang må være ekstra stor hos Kristoff og Greipel skyldes det, at de denne gang havde gjort alt rigtigt, og at den tekniske finale var deres måske bedste chance i hele løbet. De havde også knyttet et vist håb til, at bjergene ville have tæret på Kittel, men det har ingenlunde været tilfældet. Tværtimod virker han nærmest skræmmende frisk, og han har endda kunnet sidde bedre med på stigningerne end de normalt mere holdbare ryttere som Kristoff og Greipel. Når de ikke kan vinde i en spurt som denne, må det være meget svært at se, hvor man skal få ram på tyskeren.

En anden stor taber var naturligvis Michael Matthews. Efter sin yderst imponerende præstation på 9. etape, hvor han satte flere klatrere til vægs på Tourens allerstejleste stigninger, havde australieren fået et lille håb om, at den grønne trøje kunne være inden for rækkevidde. Igen i dag gik det imidlertid helt galt for Sunweb-toget, der af uransagelige årsager kun har fået det til at fungere én gang. På papiret har de masser af muskelkraft, men det lykkes kun alt for sjældent at få Matthews i position. For ham handler det naturligvis ikke om at vinde - det er han slet ikke hurtig nok til - men om at score så mange point som muligt, og med dagens yderst beskedne høst ser den grønne trøje nu ud til at være helt væk.

I det hele taget burde Matthews nok skifte taktik. En af Sagans mange styrker i kampen om den grønne trøje har været hans enorme stabilitet. I stedet for at satse på sejren har han kørt de flade massespurter med det formål at slutte i top 3 og ikke at vinde. Derfor har han ofte sat sig på hjulet af feltets hurtigste sprinter, vel vindende at han ikke har farten til at komme forbi. Dermed er han meget ofte kommet i top 3, selvom han ikke har haft en reel chance for at vinde. På samme måde blev Degenkolb i dag trukket frem til en andenplads ved at have Kittels hjul i finalen. Matthews kunne med fordel forsøge sig med samme taktik i stedet for at satse på, at hans tog kan vinde kampen mod hold som Lotto, Katusha og Dimension Data, der hidtil har vist sig at være stærkere.

Netop Dimension Data fik det dog ikke til at fungere i dag. For første gang siden spurten på 2. etape, hvor de heller ikke ramte dagen, kom de aldrig til at spille en rolle, og dermed var Edvald Boasson Hagen naturligvis chanceløs i en flad spurt som denne, hvor han netop skulle lukrere på sit hold. Det var en dårlig dag at ramme skævt, da man i dag havde den måske bedste chance i hele løbet for at vinde en etape. Der er ingen tvivl om, at man mangler Mark Renshaw, men man kan dog glæde sig over, at man selv uden australieren kørte et fremragende lead-out på 7. etape. Kan man gentage den bedrift, er alt håb endnu ikke ude.

Dylan Groenewegen fik for første gang nogensinde spurtet sig til en podieplads i Touren, men der må stadig være stor, stor frustration i LottoNL-lejren. Det tog, der har domineret så suverænt i mange løb tidligere på året, kan slet ikke matche de store hold her. Det er tydeligt, at niveauet i verdens største løb bare er højere, og man mangler ganske enkelt folk med den nødvendige topfart. Man har mange store, stærke fyre, men kun Robert Wagner er en ”rigtig” lead-out man. Det skal der rettes op på i fremtiden. Derudover skal Groenewegen blive bedre til at holde sig til holdkammeraterne. Det er således et gennemgående tema efter etaperne, at kaptajnen er ”blevet væk” i finalerne. I dag var det således alene det forhold, at han kunne blive trukket med frem af Kittel, der reddede ham ud af en dårlig position.

En rytter, der til ganegæld fortjener ros, er Rüdiger Selig. Tyskeren har taget et kolossalt skridt op i det forløbne år. Sidste år blev han hentet til Bora som lead-out man for Sam Bennett, men de fik det aldrig til at fungere. De fik de til gengæld i Giroen, hvor han viste sig at være løbets absolut stærkeste i netop den rolle, og han var så god, at det gav ham en helt uventet billet til Touren, hvor han skulle have kørt for Sagan. Nu er han i stedet endt som førstesprinter, og det gør han fremragende. Han er ganske enkelt blevet så brølstærk og god i positionskampen, at han i dag kunne spurte sig til en fjerdeplads, også selvom han helt indlysende ikke er blandt feltets hurtigste.

Læs også

Optakt: 1. etape af Tour de Romandie

Det er til gengæld André Greipel, som synes at være den mest frustrerede af topsprinterne. I dag kørte Lotto-toget på skinner, og han var i den ideelle position gennem sidste sving, men også han blev overhalet af McLay-bølgen i venstre side. Frustrationen var tydelig. Hidtil er han spurtet til stregen hver eneste gang, men denne gang gav han op med det samme. Det er et klart billede på magtesløsheden i Lotto-lejren. Han må knytte sit håb til, at han har vundet i de seneste 12 af sine 14 grand tours, og at han sidste år brød tørken på allersidste etape. Det er imidlertid tydeligt, at det kræver en stor indsats af Lotto-ledelsen at få genetableret en reel tro på, at de faktisk kan lade sig gøre at slå Kittel.

Favoritterne

Sprinterne kan glæde sig over, at der venter en umiddelbar chance for at tage revanche mod Kittel, men spørgsmålet er, om ikke det havde været rarere at få et par dage til at fordøje det kolossale nederlag, de fik i dag. De skal imidlertid op på hesten allerede 24 timer senere og se, om de kan genopbygge den nødvendige selvtillid.

Spørgsmålet er, om Kittels dominans vil få indflydelse på, hvordan løbet bliver kørt. Hidtil har der været masser af hjælp til Quick-Step på de flade etaper, men det er klart, at de øvrige sprinterhold skal finde veje til at slå Kittel. En model er at tvinge holdet til at bruge flere kræfter tidligt på etaperne, og dermed svække et tog, der i forvejen har mistet Matteo Trentin.

Det skaber lidt mere usikkerhed om, hvorvidt 11. etape faktisk vil ende i en massespurt, selvom det på papiret burde blive en gentagelse af det, vi har set på de flade etaper hidtil. Det kan måske anspore til lidt mere aggressiv kørsel i starten. Vi så allerede i dag, at BMC med Stefan Küng forsøgte at bryde med manuskriptet, og selvom man hurtigt opgav, viste det trods alt en vis interesse i ikke at gøre det helt let for Quick-Step.

Vi vil således ikke afvise, at der bliver lidt mere tidlig aktivitet på etapen, men det er stadig svært at forestille sig, at det ikke bliver en massespurt. Det vil ligne Lotto meget dårligt at miste troen på Greipel, og selv sidste år, hvor alt gik galt i starten af løbet, fortsatte man med at jagte på de flade etaper helt til den bitre ende. Holdet er her kun for etapesejre, og det meste er bygget op om Greipel. Derfor vil de formentlig tage lige så meget ansvar som hidtil. Da også Cofidis og Katusha er her med udprægede sprinterhold uden mange andre muligheder, er de nødt til at bevare troen på, at de kan skabe miraklet. Måske vil de overlade det tidlige arbejde til Quick-Step og Lotto, som de plejer, men skulle lokummet for alvor brænde, er der næppe tvivl om, at de vil give en hånd med.

En anden faktor er vinden. Ganske vist vil den være så svag, at den næppe vil skabe blot den mindste splittelse, men retningen er farlig. Derfor vil der helt sikkert opstå mere nervøsitet, end der var på dagens etaper, og det alene vil betyde nogle fartforøgelser, som i sig selv vil gøre det svært for udbruddet. Som sagt vil der næppe blive skabt forskelle, men klassementsrytterme får nok en mere stressende dag, end de havde i dag.

Med andre ord kan det altså godt være, at vi vil se et større og stærkere udbrud end tidligere, men alt peger dog fortsat på, at det vil ende i en massespurt. Denne gang er spurten ikke helt så teknisk som på 10. etape, men det er fortsat en relativt kompliceret finale. Det sidste skarpe sving kommer bare 1 km fra stregen og derefter venter en rundkørsel samt et blødere sving, som man dog umiddelbart ser ud til at kunne tage i relativt høj fart. Det er med andre ord igen en etape, hvor det er en fordel at have et stærkt tog - i hvert fald hvis spurten ikke udvikler sig så sært, som det var tilfældet i dag.

I går vovede vi pelsen ved at pege på André Greipel som favorit. Det vil vi ikke gøre igen. Efter dagens magtdemonstration peger alt på, at Marcel Kittel vil vinde igen. Når han kan vinde fra så kompliceret en position i en så teknisk finale, har han endnu bedre muligheder på en etape, der byder på færre vanskeligheder. Hans fart er så meget højere end rivalernes, at han måske endda havde kunnet vinde, selvom McLay ikke havde åbnet spurten tidligt, og han selv havde været tvunget til at starte næsten umiddelbart efter sidste sving. Når det er muligt, er han naturligvis også favorit i en mindre teknisk finale.

Det betyder dog ikke, at han ikke kan slås. Det er helt klart, at Quick-Step ikke har styrken til at positionere ham helt fremme, og han er nødt til at komme bagfra. I den situation kan man altid blive lukket ind, og han er derfor afhængig af et vist kvantum held. Hvis vejen åbner sig for tyskeren, er han dog umulig at slå, og derfor er han vores naturlige vinderbud.

Læs også

Optakt: 4. etape af Presidential Tour of Türkiye

Vi må igen pege på André Greipel som hans værste rival. Skal Kittel slås, kan det kun lade sig gøre, hvis han fanges for langt tilbage, og konkurrenterne er derfor de ryttere, der har et bedre tog, som gør, at de kan starte foran storfavoritten. Det har Greipel. I dag spillede Lotto virkelig med musklerne, og de gjorde alt rigtigt. Helt som planlagt var Jurgen Roelandts første mand gennem sidste sving, og Greipel var i en god position, indtil de blev overmandet af McLay og co. i venstre side af vejen. Om ikke andet kan Greipel glæde sig over, at Lotto-toget igen har vist sig at være et af løbets to stærkeste, og tyskeren har også ved flere lejligheder vist, at det nok kun er Kittel, der er hurtigere. Derfor må han være manden med de største chancer for at slå løbets dominerende sprinter.

Også Alexander Kristoff kan med nogen tilfredshed konstatere, at hans tog fungerede ganske fint. Man har tilsyneladende byttet rundt på Rick Zabel og Marco Haller, så det nu er sidstnævnte, der skal aflevere kaptajnen, og det gjorde han glimrende i dag. Desværre havde han ikke farten til at holde McLay bag sig, og derfor tabte Kristoff muligheden, men der er flere lovende takter fra Katusha-mandskabets side. Kan de time det bare en anelse bedre og undgå at blive overmanden bagfra, har de styrken til at aflevere Kristoff til sejr i denne ikke helt lette finale.

En højhastighedsspurt som denne er ikke ideel for Edvald Boasson Hagen. Det var 7. etape imidlertid heller ikke, og alligevel endte det næsten med sejr. Det skyldtes den suveræne præstation Dimension Data-toget, der har vist sig som det stærkeste på 4., 6. og 7. etape. I dag kiksede det, og man savner uden tvivl Mark Renshaw kolossalt, men de har vist, at de har poweren til at aflevere Boasson Hagen helt perfekt. Sker det igen og fanges Kittel ude af position, er det ikke umuligt for nordmanden, der faktisk har spurtet ganske godt i år.

Modsat Boasson Hagen har Dylan Groenewegen topfarten som sin store styrke. Hollænderen kørte den hurtigste spurt af alle på 7. etape, og der er derfor ingen tvivl om, at en sejr er mulig. Desværre er det som nævnt i vores analyse gået helt galt for LottoNL-toget, der endnu ikke har afleveret deres hollandske kanonkugle ideelt. Der er stort forbedringspotentiale, men lykkes det at få ham placeret foran Kittel, samtidig med at tyskeren fanges for langt tilbage, er han en af de ryttere, der vil have den største chance for at vinde.

Det samme er Nacer Bouhanni, der dog er langt fra sin topform. Det har gang på gang været tydeligt, at der ikke er tale om den lynhurtige Bouhanni, vi normalt kender, men alligevel er han gang på gang med helt fremme. Det skyldes hans helt sublime positioneringsevner, der altid har gjort ham til en af feltet mest stabile sprintere. Hans form betyder, at han skal bruge lidt held for at vinde, men han er trods alt stadig en af feltets hurtigste og dermed en af dem med en reel mulighed for at udnytte en dårlig position for Kittel.

John Degenkolb fik i dag for første gang reel støtte af sit hold, der ikke længere fokuserer 100% på Contador. Det gav en andenplads som resultat, men det var nu mere held end forstand. Som sædvanlig var tyskeren alt for langt tilbage, og han var kun heldig med at kunne blive trukket med frem af Kittel. Han har imidlertid nu to gange vist, at farten er ganske god, og det må trods alt give ham en vis tro på, at mere er muligt. Hans dårlige positioneringsevne er et reelt problem, men han synes at have farten til at levere en overraskelse.

Vi har i vores analyse rost Rüdiger Selig til skyerne, og det vil vi gøre igen. Tyskeren mangler topfarten til at vinde, men han er brølstærk i positionskampen. Samtidig får han med Majkas exit nu langt mere støtte af sit hold. Det var tydeligt i dag, og det gav med det samme et topresultat. Han vinder ikke, men podiet er bestemt inden for rækkevidde.

Netop farten har altid været den helt store styrke for Dan McLay, der er kendt for sin høje topfart. Det viste han i dag, hvor det var hans lange spurt, der fuldstændig ændrede spurten og betød, at det var de dårligt placerede sprintere, der endte med at slås om sejren. Hans problem er netop evnen til at placere sig, og derfor er den relativt tekniske finale alt andet end ideel. Han gjorde det imidlertid bedre i dag, og han synes at kunne lukrere på, at der er mere træthed at spore. Hvis han finder det rigtige hjul, har han farten til at gøre det godt - men det kan også sagtens ende med absolut ingenting.

Vi vil endelig pege på Thomas Boudat. Efter sit styrt var franskmanden endelig klar til at spurte i dag, og han fik fuld støtte af sit hold, der endda afstod fra at køre med i udbrud. I sidste ende løb de tør for kræfter, da Adrien Petit slog ud med mere end 1 km til mål, men præstationen viste, at potentialet er der. Franskmanden er en meget talentfuld sprinter med en høj topfart. Hans positioneringsevne er ikke god, og det kan derfor let ende med det rene ingenting, men får han ramt rigtigt i finalen, kan det blive til et godt resultat.

Feltet.dks vinderbud: Marcel Kittel

Øvrige vinderkandidater: André Greipel, Alexander Kristoff

Outsidere: Edvald Boasson Hagen, Dylan Groenewegen, Nacer Bouhanni

Jokers: John Degenkolb, Rudiger Selig, Dan McLay, Thomas Boudat

HVER DAG UNDER TOUREN GIVER UNIBET DIG MULIGHED FOR AT VINDE 50.000 KRONER - ENDDA GRATIS! UNIBET KALDER DET BETTIME, ALT MAN SKAL GØRE ER AT GIVE SIT BUD PÅ VINDERTIDEN PÅ EN ETAPE. HOS FELTET.DK GÆTTER VI MED OG TROR, AT VINDERTIDEN BLIVER: 04.55.57. LÆS MERE OM KONKURRENCEN OG DELTAG I UNIBETS BETTIME!