Optakt: 11. etape af Vuelta a Espana

Ruten

Det er blevet en tradition, at løbets anden uge som regel byder på tre store bjergafslutninger i det, der typisk har været løbets sværeste del. Som regel er de kommet lige i træk i løbets næstsidste weekend, men det er ikke tilfældet i år, hvor de er spredt lidt mere ud. Således kommer den første af de tre allerede to dage efter hviledagen, når man efter hele 10 års fravær endelig vender tilbage til mægtige Calar Alto i de andalusiske bjerge. Selvom der ikke er tale om Spaniens sværeste stigning, først og fremmest fordi den flader ud til sidst, vil kombinationen af to store bjerge i finalen samt højderne betyde, at vi vil få en indikation om, hvem der er kørende forud for weekendens næste to store bjergslag.

I alt skal der tilbagelægges 187,5 km på en etape, der som de foregående kan inddeles i to vidt forskellige dele. Fra starten bevæger man sig mod syd op af en lille bakke, inden man via en nedkørsel kører ned til middelhavskysten. Her følger men den helt flade kystvej mod sydvest ned Mojacar, hvorfra man drejer mod vest for at køre ind i landet. Det betyder, at det begynder at stige let frem til dagens indlagte spurt, der er placeret efter 103,4 km. Herfra går det videre mod vest og siden nord via det sidste flade stykke på dagens etape.

Efter 144 km ændrer etapen karakter, når man har nået byen Velefique. Den markerer nemlig starten på kategori 1-stigningen Alto de Velefique, der stiger med hele 8,6% over 13,2 km. Første halvdel er meget svær med lange passager med stigningsprocenter på mere end 10, inden den flader ud på den sidste halvdel, hvor det stiger mellem 5 og 7% frem til den sidste lille 15%-rampe helt på toppen. Herfra resterer 30,5 km, der først består af en nedkørsel mod nordvest frem til bunden af kategori 1-stigningen Calar Alto, der bestiges fra den nordlige side. Den stiger med 5,9% over 15,5 km, men kan inddeles i to. De første seks kilometer er svære - specielt de første to, der stiger med mere end 10% - og her falder procenten kun sjældent under 9. Herefter stiger det dog over de næste 6 km kun med 2-3%, indtil der venter en rampe med 11% med 3 km igen. Efter et skarpt sving følges en lige vej frem til den røde flamme, hvor stigningen igen flader ud. Angiveligt stiger de sidst 800 m med 8%, men løbsbogen er uklar, og der kan også være tale om en let finale med bare 2-3% på den sidste kilometer.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

Etapen byder på i alt 3490 højdemeter.

Calar Alto er blevet benyttet to gange tidligere i dette årtusinde. Senest skete det i 2006, hvor Igor Anton kørte sig til en solosejr 23 sekunder foran løbets favoritter, der sluttede side om side. I 2004 knuste Roberto Heras rivalerne ved at distancere Santiago Perez og Francisco Mancebo med hhv. 34 og 53 sekunder.

Vejret

Efter en første halvdel i solskin venter der onsdag løbets regnvejrsdag - sjovt nok i Andalusien, hvor man som regel har oplevet temperaturer tæt på 40 grader. Hele dagen er der 75% risiko for regn, og der ventes at falde hele 40 mm i bunden af sidste stigning. Temperaturen vil være bare 18 grader, og det vil derfor være meget koldere på toppen. Der vil være en let vind fra sydvest. Det giver sidemodvind stort set hele dagen. Der vil dog være sidemedvind på første stigning, men derefter vil der igen være sidemodvind. På de sidste 2 km af den sidste stigning vil der næsten være ren modvind.

Analyse af 10. etape

Man kan undre sig over, hvordan næsten en hel cykelverden bliver ved med at undervurdere Matteo Trentin. Forud for dagens etape var vi stort set alene om at pege på italieneren som en af de store favoritter, og bookmakerne udbød end ikke odds på den alsidige italiener. Det er svært uforståeligt i lyset af, at Trentin sidste år vandt en næsten identisk etape i Giro d’Italia, hvor han endda overlevede en endnu svære stigning i finalen, inden han på de sidste få kilometer fik kontakt med holdkammeraten Gianluca Brambilla og Moreno Moser, som han gik direkte forbi og herved kørte sig til sejr. Set i det lys var det indlysende, at han måtte have udset sig også denne etape, der i sin profil var nærmest en tro kopi af ovennævnte etape i Giroen.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

Alligevel var det stadig en udfordring for Trentin. Collado Bermejo er et svært bjerg, og man behøver blot at se på, hvordan det år efter år splitter feltet i Vuelta a Murcia for at forstå, at det var på grænsen, om han virkelig kunne hænge på de bedste i et udbrud, der talte gode klatrere som Jaime Roson, Marc Soler og Luis Leon Sanchez. Som vi gentagne gange har påpeget i disse optakter, er der imidlertid al mulig grund til at have tiltro til italieneren, der i år har klatret langt bedre end nogensinde tidligere. I klassikerne havde han nået et nyt niveau - han spillede jo som bekendt en fremtrædende rolle i Flandern Rundt - han kørte en chokerende god enkeltstart i Touren, og han var nærmest urealistisk stærk i RideLondon Classic. Det var netop de præstationer, der gjorde det klart, at han ville blive en fremtrædende skikkelse i årets Vuelta, og som for et par dage siden fik os til at betegne Oricas beslutning om at hente ham til holdet som et af årets bedste transferkup.

Alligevel er det svært ikke at blive imponeret over Trentin - også selvom forventningerne på forhånd var tårnhøje. Vi havde nemlig forventet, at han ville være tvunget til at køre stigningen defensivt, men i stedet viste han sig at være gruppens bedste klatrer. Helt uden problemer lukkede han hullet til Roson, der sammen med Soler på papiret var gruppens stærkeste på stigningerne, og herefter førte han stort set hele vejen til toppen. Selvom Luis Leon Sanchez, en ganske god klatrer, kørte med alt i forfølgergruppen, øgede han afstanden, og det vidner om, hvilken fantastisk form Trentin er i. Det vil være en overraskelse, hvis ikke vi ser en del til ham også i resten af løbet, og allerede på fredag må han have en fremragende chance for at sikre sig en tredje etapesejr. Samtidig anbefaler han nu sig selv som mulig italiensk VM-kaptajn, en rolle, der ellers hidtil primært har været tiltænkt den yderst formstærke Elia Viviani samt Sonny Colbrelli.

Dermed fortsatte han også Quick-Steps drømmesæson, og holdet har nu erobret ikke færre en 14 grand tour-etapesejre i år. Uden selv at have tjekket historiebøgerne har jeg meget svært ved at huske et hold præstere noget lignende i nyere tid - og den gode nyhed for belgierne er, at både Trentin og Julian Alaphilippe meget vel kunne vinde mindst yderligere én etape hver.

Igen skete det på bekostning af Movistar, hvis uheld i anden halvdel af sæsonen bare fortsætter og fortsætter. Denne gang var det selvfølgelig ikke lykkens gudinde, der stod i vejen for spanierne, men til gengæld en stærkere rytter. Alligevel må man føle med Rojas, for hvem en sejr på hjemmebanen i Murcia havde været helt fantastisk. Det er imidlertid symptomatisk for den alsidige spanier, der magter det meste, men ikke er specialist i nogen disciplin og derfor har et utal af top 10-placeringer, men meget gå sejre. Det er svært at holde styr på, hvor mange gange han har været i udbrud i grand tours for kun at blive slået af en eller to stærkere ryttere. I fredags var det Matej Mohoric og i dag Trentin. Heldigvis kan man på Movistar glæde sig over, at han, Marc Soler, Antonio Pedrero, Daniel Moreno og Richard Carapaz alle viser en gorm, der gør det muligt at tro på en etapesejr undervejs.

Dagens store taber var Luis Leon Sanchez, der tydeligvis ikke har ramt den form, han havde i starten af Giroen. Skulle han have designet en etape, var han sikkert kommet frem til dagens rute, og han var i en god position, da han efter en vanvittig indledning var kommet med i en gruppe, hvor han blandt de bedste klatrere formentlig var den hurtigste. At han ikke var i stand til at matche Trentin på stigningen, vidner imidlertid om, at formen ikke er, hvor den skal være, og det ser nu mindre sandsynligt ud, at han kan sikre sig den forløsende sejr, specielt fordi mange af de kommende etaper er for hårde til ham. Sanchez er stadig en klasserytter, men han er stadig ikke så stærk som tidligere, hvor han nærmest havde garanti for at vinde en etape i ethvert Tour de France.

I kampen mellem favoritterne var det en fornøjelse at se, at Vincenzo Nibali er klar til at tage tyren ved hornene. Hans strategi har hele tiden været at overleve den første uge, hvis eksplosive stigninger ikke passede ham, og gøre forskellen i de høje bjerge i løbets anden halvdel, hvor han også satser på at lukrere på sin større friskhed. Han synes stadig at mangle en del for at nå sit højeste niveau, men han har i hvert fald vist, at han fortsat ikke har overgivet sig til Froome. For ham er det ikke nødvendigt at køre offensivt for at ende på podiet, og at han angriber på en etape som denne, viser, at han fortsat har blikket rettet mod den røde trøje - modsat Esteban Chaves, der mere og mere synes at have fokus på at forsvare andenpladsen.

Den kom under pres af Nicolas Roche, der med et snedigt angreb sikrede sig et par sekunder i finalen. Det er fantastisk, hvordan ireren kan køre som en relativt anonym hjælperytter stort set hele året for så altid at finde en langt bedre form til Vueltaen. Han har selv fortalt, at han simpelthen skal frem til årets sidste måneder, før han har presset vægten så langt ned, at han er konkurrencedygtig, og man kan ærgre sig over, at han ikke er i stand til at holde den der i en større del af sæsonen. I givet fald ville hans resultatliste være langt flottere. Til gengæld må man også ærligt erkende, at hans klatreevner er for begrænsede til, at han er en reel podiekandidat. I vores øjne står kampen om de to pladser ved siden af Froome i Madrid i stedet mellem Chaves, Nibali, Alberto Contador og Ilnur Zakarin.

Sidstnævnte var tæt på at lide et ordentligt nederlag på dagens etape, da han blev sat på den teknisk svære nedkørsel til slut. Det er efterhånden ved at udvikle sig til et større og større problem for russeren, at hans nedkørselsevner er så ringe. I den nuværende situation er problemet måske begrænset, men når han en dag har førertrøjen i en grand tour, er det ikke svært at se, hvor han er sårbar. Sidste år styrtede han ud af Giroen og mistede en næsten sikker Tour-etapesejr på grund af nedkørselsevnerne, og i dag kunne hans podieambitioner have fået et skud for boven. Som Richie Porte har russeren et større arbejde at gøre, hvis han ikke skal blive et let bytte på de svære nedkørsler, der er en uundgåelig del af enhver grand tour. Også David de la Cruz måtte for anden gang i løbet slippe på en nedkørsel, og det synes derfor nu klart, at heller ikke spanieren hører til blandt specialisterne i disciplinen. Begge har de derfor al mulig grund til at være bekymrede for udsigten til en regnvåd nedkørsel i morgen.

Endelig var det værd at bemærke, at Romain Bardet i dag for første gang fuldstændig smed klassementet. Efter 6. etape sagde han, at et nyt løb startede for ham allerede der, og han viste da også sin angrebslyst i søndags. Hidtil har han imidlertid stadig forsøgt at følge favoritterne, men det gjorde han ikke i dag. Dermed er der lagt op til offensiv kørsel fra franskmanden på de kommende tre bjergetaper, hvor udbrud hver dag synes at have gode muligheder. Let the Majka-Bardet show begin!

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Favoritterne

Som nævnt er det en tradition, at man i løbets anden uge altid har tre finaler på relativt svære bjerge, og denne blok har typisk været den vigtigste i hele løbet. I år løbets tredje uge med de stejle stigninger Los Machucos og Angliru samt en 40 km lang enkeltstart nok endnu vigtigere, men det ændrer ikke på, at de tre dage i de andalusiske bjerge bliver meget afgørende.

Det skyldes ikke mindst, at der er tale om helt andre udfordringer end dem, vi har set hidtil. Indtil nu har det hele været bestemt af eksplosivitet på korte, stejle stigninger, men i denne uge er der tale om lange, regulære bjerge, der til gengæld ikke er særligt stejle. I den sidste uge gælder det så stigninger, der både er lange og stejle, og derfor er de tre uger i deres natur vidt forskellige. Det vil således ikke være mærkeligt, hvis vi ser en markant ændring af klatrehierarkiet i de kommende dage, hvor folk som Alberto Contador, Vincenzo Nibali, Ilnur Zakarin, Tejay van Garderen, Fabio Aru og Steven Kruijswijk i hvert fald i teorien burde være mere komfortable, mens terrænet er knap så godt for mere punchy typer som Michael Woods, Nicolas Roche og Adam Yates.

Et andet forhold, der vil spille ind, er vejret. Som regel er Andalusien frygtet for sin brutale varme, mens det er de asturiske bjerge, der er kendetegnet ved regnvejr. I år rammer man imidlertid det dårlige vejr i det område, hvor det normalt er varmest, og det kan gøre en ganske stor forskel. Omstillingen fra ekstrem varme til regn og kulde kan ramme kroppen som et mindre chok, og dertil kommer, at de våde nedkørsler kan ventes at gøre større forskelle end ventet.

Først gælder det etapen til Calar Alto, der nok er det letteste af de tre målbjerge i løbets anden uge. Det skyldes imidlertid udelukkende, at det flader ud mod toppen. Den nedre del af stigningen er enormt svær, men på de sidste 10 km vinder man meget ved at sidde på hjul, ikke mindst med udsigten til sidemodvind. Det forhold, at etapen finder sted i højderne vil gøre den en anelse sværere, men det er et bjerg, hvor man i højere grad kan tabe løbet end vinde det. Hænger man på de bedste frem til det fladere stykke, vil man ikke tabe meget tid på den stejle rampe mod slutningen - men taber man kontakten allerede her, kan man tabe minutter, hvis Sky-toget som ventet moser derudaf i feltet.

Som altid er det første spørgsmål, om favoritterne skal køre om etapesejren. Der er næppe tvivl, om at Chris Froome ikke vil gå efter den. Sky skal økonomisere med kræfterne, bjerget er ikke perfekt for briten, der heller ikke vil tage risici på den regnvåde nedkørsel i finalen, og han har allerede sin etapesejr. Det er derfor umiddelbart to hold, der har nøglen til at diktere etapens forløb: Orica-Scott og specielt Trek. Contador vil vinde en etape i dette løb, og der er næppe tvivl om, at Trek vil kontrollere mindst en af de kommende tre bjergetaper. Spørgsmålet er bare, om det sker allerede nu, hvor han endnu ikke har haft mulighed for at føle benene af på en længere stigning. Det relativt lette målbjerg er heller ikke ideelt for ham, og det bliver svært at slå Froome i en finale, der med en stejl rampe til sidst er relativt eksposiv. Defor tror vi ikke, at det er onsdag, at Contador beder sit hold om at kontrollere.

Vil Orica så gøre det? Det tvivler vi også på. Chaves virker umiddelbart til primært at have blikket rettet mod andenpladsen, og det er desværre en lidt kedelig tendens, at australierne kører relativt defensivt i grand tours (sidste års Vuelta var en undtagelse). I den nuværende situation er det svært at se, at de vil gå målrettet efter sejren - også selvom det faktisk er et bjerg, der burde passe Chaves. Vi vil ikke udelukke, at det kan ske, men formentlig vil de vente til senere i løbet. Derfor regner vi med, at det bliver endnu en udbrudssejr, men vil ikke helt udelukke, at Trek eller Orica skaber samling.

Det betyder naturligvis ikke, at der ikke vil blive kørt klassement. Trek kunne meget vel forsøge at gøre løbet hårdt allerede på Velefique, og vi vil bestemt ikke blive overraskede, hvis Nibali forsøger at lægge pres på på den regnvåde nedkørsel, hvor Ilnur Zakarin og David de la Cruz igen skal tage sig i agt. Contador vil formentlig forsøge at angribe allerede på den stejle del i bunden, hvor han og Froome meget vel kan tænkes at gøre en forskel. Vil Froome køre med spanieren til toppen, kan de vinde megen tid på rivalerne, men vælger Froome en defensiv taktik, kan det meget vel blive en stor gruppe, der rammer den sidste rampe, hvorefter tidsforskellene vil skulle tælles i sekunder.

Med udsigt til en udbrudssejr kan vi vente endnu en aggressiv start. Det tager næppe igen to timer at få udbruddet etableret, men det kan sagtens tage lang tid. Desværre er det kun de første 10 km, der stiger, hvorefter terrænet er helt fladt, og det betyder, at det bliver et lotteri at forudsige, hvem der rammer udbruddet. De rene klatrere har det ikke nemt i det terræn, og det gør det langt sværere at spå om, hvem der får en chance for at køre med om sejren.

Efter en aggressiv indledning forventer vi, at en stærk gruppe kommer fri, og hvis Trek og Orica ikke tager initiativ, vil Sky holde tempo frem til bunden af Velefique, hvor vi som sagt forventer, at Trek vil lægge pres på. Derfor kan udbruddet meget vel få et stort forspring, hvorefter de skal køre om sejren. Selvom stort set hele feltet kan ramme udbruddet på en etape som denne, er det imidlertid kun de allerbedste klatrere, der kan vinde.

Læs også

Optakt: 6. etape af Presidential Tour of Türkiye

Det får os til at pege på Rafal Majka som vores favorit. Polakken var i fremragende form i Polen Rundt, men han fik ødelagt sin Vuelta af et maveonde. Han viste imidlertid i lørdags, at han nu er tilbage, og derfor er der ingen tvivl om, at han har udset sig denne etape som sit første store mål, der endda også vil kunne lægge grunden til et forsøg på at vinde bjergtrøjen. Bora vil gøre alt for, at man som på 8. etape kan placere kaptajnen i udbruddet sammen med et par holdkammerater, og at Majka derefter selv kan gøre det færdigt. Efterhånden som han kommer sig mere og mere efter sin sygdom, må man formode, at han bliver bedre og bedre, og han viste på 8. etape, at han allerede der var god. De længere stigninger her passer ham langt, langt bedre, og selvom han ikke er til dårligt vejr, kan han meget vel vise sig som bedste klatrer i et udbrud. Da han samtidig har en ganske god spurt i den relativt lette finale, er Majka vores bud på en etapevinder.

Hans værste rival kunne meget vel være Romain Bardet, der er den anden topklatrer, som har måttet opgive klassementet. Det var til at forudse, at han ikke ville kunne holde dampen oppe efter Touren, men han har trods alt vist, at hans ben ikke er helt dårlige. Om han er i stand til at matche Majka, hvis de begge skulle ramme udbruddet, er usikkert, men Bardet har et højere topniveau end polakken, bliver traditionelt bedre i løbet af en grand tour og er ganske komfortabel i dårligt vejr og på våde nedkørsler. Det sidste bjerg er ikke ideelt for ham, men også han kan afslutte i en relativt eksplosiv finale. I dag viste han tydeligt, at han sparede kræfter til den videre færd, og det gør ham naturligvis til en oplagt kandidat.

Det samme er Darwin Atapuma, der har ventet og ventet på de høje bjerge. Ingen fortjener en grand tour-etapesejr så meget som den stærke colombianer, der er blevet nummer to på store bjergetaper i alle de tre store etapeløb, senest på Izoard i Touren. Han kom ud af det franske løb i god form og har her vist, at niveauet fortsat er højt. Han er altid i sit es, når vi rammer de lange bjerge i højderne, og derfor står der Atapuma skrevet med fed ud over denne etape, specielt fordi også han kan afslutte i en eksplosiv finale. På sine gode dage kan han matche de allerbedste, så hvis han trods udfordringerne med en flad start kan ramme udbruddet er han et godt bud.

Det samme er stortalentet Enric Mas, der vel egentlig havde fortjent at vinde 6. etape. I hvert fald var han den dag den stærkeste klatrer i udbruddet, men den sidste stigning kom for langt fra mål til, at han kunne gøre det færdigt. Det viser dog, at formen er i top, og han burde i teorien have langt bedre chancer på et rigtigt bjerg som dette. Der er usikkerhed om holdbarheden i den første grand tour, men han ser ud til at have friskheden til fortsat at kunne blande sig i kampen om en etapesejr.

Også hans holdkammerat Julian Alaphilippe må være sulten efter mere. Stille og roligt har supertalentet kørt sig i form, og han vil herfra kun blive bedre og bedre. Dagens etape var ideel for ham, men her missede han desværre udbruddet. Morgendagens etape passer ham dårligere, men hvis ikke han sparer kræfter til torsdag, der også er skræddersyet til ham, vil han give det et skud. De sidste stigninger kan være for svære, men han viste i Touren sidste år, at han sagtens kan vinde bjergetaper fra et udbrud, specielt på en stigning som denne, hvor den sidste del af målbjerget er meget eksplosiv. Kommer han med over Velefique og klarer den stejle del af Calar Alto, ligner det endnu en etapesejr til Alaphilippe - naturligvis forudsat, at han rammer udbruddet.

Kan Marc Soler blive ved? Efter en svær start har det spanske talent været i udbrud nærmest hver eneste dag, senest på 9. og 10. etape. Han må efterhånden være træt, men Vueltaen har ofte vist, at det her er friskheden, der gør forskellen. Den har Soler tilsyneladende, og derfor kan han sagtens ende med igen at befinde sig i den rette gruppe. Om han har styrken til at vinde, er måske lidt tvivlsomt efter så mange hårde dage, men i teorien burde han have bedre chancer på de lange, knap så stejle stigninger.

I dag smed Jan Polanc det klassement, han ellers igen havde kørt sig ind i, og dermed har nu igen frihed til at angribe. Meget afhænger af, om dagens tidstab var bevidst eller udtryk for træthed efter en lang sæson. Det er ikke umiddelbart til at sige, men han viste i hvert fald på 8. etape, at formen ikke er helt dårlig. Han har to gange vundet etapesejre i Giroen, og derfor ved han, hvordan man gør det færdigt.

Det samme ved Bart De Clercq, der har en Giro-etapesejr på sit CV. Hans form er lidt svær at vurdere, men han har allerede været med i kampen om én etapesejr, og det vidner om, at han i hvert fald ikke er helt skidt kørende. Han har absolut ingen eksplosivitet, men burde være i sit es på de lange stigninger som dem, der venter på denne etape. Det samme er Domenico Pozzovivo , der indtil sit styrt tidligt i løbet lignede en mand i storform. Siden har han lidt meget pga. sine skader, og det kan blive svært for ham at ramme udbruddet i en flad indledning. Lykkes det, vil han imidlertid være farlig.

Serge Pauwels og Omar Fraile vil helt sikkert forsøge at sikre en etapesejr for Dimension Data. Pauwels brugt første uge af løbet til at køre sig i form og viste på fjerde etape, at han nærmer sig et fornuftigt niveau. Han er en mester i at ramme udbruddene, men det er fortsat usikker, om han allerede nu har formen til at vinde en så svær etape. Fraile er endelig kommet sig over sit maveonde, men denne etape kan dog vise sig at være lidt for svær for spanieren, hvis han endnu ikke har fundet sit niveau fra Giroen.

Læs også

Evenepoel tilbage på landevejen

Endelig vil vi pege på stortalenterne Antonio Pedrero og Antwan Tolhoek. Den unge Movistar-rytter har kørt et imponerende løb hidtil og specielt vist styrke ved at følge favoritterne i søndags. Om han er stærk nok til at vinde så svær en etape, står hen i det uvisse, men han har formatet til at overraske. Holdkammeraten Daniel Moreno er også en kandidat, men han har ikke været på sit bedste siden styrtet tidligere i løbet. Tolhoek styrtede på holdløbet og har stadig ondt flere steder, men de seneste dage har han klatret fremragende, og han ligner en mand, der har ramt den perfekte form.

Ender favoritterne med at køre om sejren, er Chris Froome igen den store favorit. Briten har ikke vist antydningen af svaghedstegn, og selvom han i Vueltaen traditionelt har haft det lidt svært i de høje bjerge, er han i år en helt anden rytter en tidligere. Kun Alberto Contador kan formentlig bringe ham lidt i vanskeligheder, men det er usandsynligt, at briten kan sættes. Han kan samtidig slå de fleste i en eksplosiv finale og i en spurt, og derfor er han den klare favorit til at blive den bedste af klassementsrytterne.

Esteban Chaves har de bedste muligheder for at slå ham. Egentlig forventer vi, at Contador vil være bedre på de lange stigninger, men Chaves er heller ikke dårlig i terræn som dette. I forhold til Contador, der bestemt ikke er tilgodeset af den eksplosive finale, passer afslutningen Chaves fint, og kan han hænge på Froome på rampen, har han gode muligheder i en spurt.

Som sagt er Alberto Contador formentlig sammen med Froome den stærkeste klatrer, men dette bjerg er ikke ideelt for ham. Alligevel skal han nævnes som en vinderkandidat, da han formentlig er den eneste, der har en chance for at sætte Froome. Det bliver ikke nemt, men på et langt bjerg burde Contador være mere konkurrencedygtig end tidligere.

Formentlig får Michael Woods det svært i de høje bjerge, men skal han vinde en bjergetape, skal det være denne. Kan han overleve den stejle del i bunden, har han nemlig en chance for at udnytte sin eksplosivitet i finalen - hvis han altså ikke er for mærket af de hårde strabadser tidligere på stigningen. Det samme har Miguel Angel Lopez, der synes langsomt at finde formen og burde være komfortabel på en lang stigning i højderne, og Wilco Kelderman , der til gengæld kan få det svært med stigningens længde. Endelig har den altid aggressive Ilnur Zakarin, der bare bliver bedre og bedre, måske en chance for at snige sig væk i finalen, hvis det bliver en anelse taktisk på det flade stykke.

Feltet.dks vinderbud: Rafal Majka

Øvrige vinderkandidater: Romain Bardet, Darwin Atapuma

Outsidere: Enric Mas, Julian Alaphilippe, Marc Soler, Jan Polanc, Bart De Clercq, Domenico Pozzovivo

Jokers: Omar Fraile, Serge Pauwels, Antonio Pedrero, Antwan Tolhoek, Daniel Moreno, Chris Froome, Esteban Chaves, Michel Woods, Miguel Angel Lopez