Optakt: 12. etape af Tour de France

Ruten

For et par år siden var traditionen, at Pyrenæerne og Alperne skiftedes til at være vært for de afgørende bjergetaper i løbets sidste uge. Det er der imidlertid lavet godt og grundigt om på, og for tredje år i træk tilfalder den ære bjergene i den østlige del af landet. Derfor ventes Pyrenæerne i år at spille en mindre rolle, idet de ikke blot kommer relativt tidligt i løbet, men også besøges på et komprimeret todagesbesøg, der byder på både en bjergafslutning og en kort, intens etape med afslutning nedad. Visittet indledes med en efter nyere Tour-standard usædvanligt lang bjergetape, der fører feltet tilbage til Peyragudes, hvor Alejandro Valverde tog sin seneste Tour-etapesejr i 2012, og hvor den afsluttende opkørsel i alt væsentligt kan betragtes som en forlænget udgave af det klassiske Tour-bjerg Col de Peyresourde.

Etapen er med sine 214,5 km endnu en af årets meget lange Tour-etaper og fører feltet fra Pau for foden af Pyrenæerne direkte ind i hjertet af bjergene, hvor målet altså venter i Peyragudes. Som det er velkendt, ligger Pau imidlertid et stykke fra bjergene, og derfor indledes etapen med et langt fladt stykke, der fører feltet mod sydøst frem til de mægtige tinder. Undervejs venter den lille kategori 4-stigning Cote de Capvern (7,7 km, 3,1%), der har top efter 64 km, men derudover er der ikke mange terrænmæssige udfordringer. Det eneste andet højdepunkt kommer efter 94 km i den indlagte spurt, der er flad og har et sidste sving 1500 m fra stregen.

Etapen ændrer karakter, når man for foden af bjergene drejer mod øst for at køre op ad kategori 2-stigningen Col des Ares (7,4 km, 4,6%), hvis top nås efter 111,5 km. Herefter venter en nedkørsel, inden man kører mod syd og siden vest direkte ind i de høje bjerge via kategori 1-stigningen Col de Menté (6,9 km, 8,1%). Fra toppen resterer dog fortsat 75 km, og nedkørslen efterfølges endda af et fladt dalstykke, der fører mod nordvest og vest.

Læs også

Optakt: Fleche Wallonne

Finalen starter, når man forlader dalen og drejer mod syd for at køre op ad den frygtede HC-stigning Port de Balès (11,7 km, 7,7%), der er blevet et hyppigt tilbagevendende punkt på ruten siden Andy Schlecks berømte chaingate i 2010. Efter en jævn start på de første 3 km følger en irregulær del med både stejle og lette passager, inden stigningen tager fat i de sidste 4,7 km, hvor to stejle kilometer med procenter på 9-10 efterfølges af en lidt lettere afsluttende del med stigningsgrader på 6-8%.

Fra toppen resterer 30 km, der først består af en teknisk nedkørsel, inden man drejer direkte ind på kategori 1-stigningen Col de Peyresourde, der tackles fra den østlige side. Den rammes, når der resterer 14,5 km, stiger med 7,8% over 9,7 km og er meget regulær med stigningsprocenter omkring de 8 næsten hele vejen. Fra toppen resterer bare 5 km, som først består af 2 km hurtig nedkørsel og derefter den 2,4 km lange kategori 2-stigning op til målet Peyragudes, der stiger med 8,4% i gennemsnit og efter et let midterstykke når hele 13% på de sidste 400 m. Der er to skarpe sving i bunden af bakken og to hårnålesving på den sidste kilometer, inden man rammer den 400 m lange, 6,5 m brede opløbsstrækning.

Peyragudes blev besøgt i 2012, hvor Alejandro Valverde reddede en skidt Tour i sit comebackår ved at tage en udbrudssejr 19 sekunder foran Chris Froome og Bradley Wiggins, der viste sig som de stærkeste af favoritterne på en dag, der udviklede sig til en katastrofe for den forsvarende vinde, Cadel Evans. Vueltaen kom forbi året efter, hvor Alexandre Geniez tog en populær hjemmesejr via et udbrud, mens de store favoritter nåede mål i samme tid. I 2010 vandt David Moncoutié en bjergenkeltstart i Route du Sud foran Geniez og Fortunato Baliani, og det lille franske løb kom også forbi i 2000, hvor Francisco Mancebo vandt en tremandsspurt.

Etapen og vores live-dækning starter klokken 11.10.

Vejret

Pyrenæerne er kendt som Tourens bageovn. Senest var det Route du Sud-feltet i juni, der fik en smag på, hvor ekstremt varmt, der kan være i området. Varmen vil igen blive et tema i år, selvom temperaturerne måske vil være en anelse mere tålelige, end det ofte har været tilfældet. Der vil således være solskin og en skyfri himmel torsdag, inden det sky lidt til sidst på dagen. Temperaturen i målområdet - der jo ligger højt - vil være 25 grader. Der er en minimal risiko for tordenbyger, men i skrivende stund ser det ud til, at det først er i de tidlige aftentimer, hvor etapen er afsluttet. Der vil være en svag til let vind fra vest, der skifter retning og kommer fra nord sidst på etapen. Det giver med- og sidemedvind stort set hele dagen. Specielt vil der være medvind på Port de Bales og den efterfølgende nedkørsel, hvorefter der vil være sidevind og sidemodvind på den resterende del af etapen.

Læs også

Vingegaard kommer med positive meldinger

Analyse af 11. etape

Hvad stiller man op mod verdens suverænt hurtigste sprinter? Det spørgsmål har Marcel Kittels rivaler stillet sig selv uafladeligt i de seneste dage, og de har endnu ikke fundet løsningen. Efter at være blevet overmandet bagfra af Kittel efter at have været i perfekt position på gårsdagens etape så den det denne gang ud til, at André Greipel og Alexander Kristoff forsøgte sig med en ny taktik. Denne gang var det ikke Lotto Soudal eller Katusha, der tog kontrol, som de ellers har haft for vane. I stedet gemte de sig længere tilbage og ville formentlig forsøge sig med et senere fremstød.

Forsøget mislykkedes totalt. Denne gang sluttede de fleste topsprintere langt tilbage, og det lykkedes aldrig for dem at komme frem. Tværtimod gav deres fravær plads til, at Kittel for første gang faktisk kunne holde sig nær fronten i finalen. Ganske vist havde han været tvunget til at brænde stort set hele sit tog af i jagten på en forrygende Maciej Bodnar, men Fabio Sabatini leverede en fabelagtigt indsats ved helt på egen hånd at holde sin kaptajn fremme. Herefter havde han endda kræfter til at køre et flot lead-out, der betød, at farten blev holdt så høj, at Kittel ikke blev overmandet bagfra. Selvom han som altid tabte lidt positioner igennem de sidste sving, var udfaldet derfor næsten givet på forhånd allerede ved indgangen til sidtse kilometer.

Kittel måtte ganske vist bruge lidt kræfter på med en første spurt at bringe sig tilbage på Michael Matthews’ hjul, umiddelbart inden Edvald Boasson Hagen åbnede fra spids. Han kører imidlertid med så stort et overskud i øjeblikket, at han syntes helt upåvirket af anstrengelserne, og han skulle knap træde for at gå forbi nordmanden. Helt modsat den konventionelle logik er det Kittel, der nærmest synes at blive stærkere og stærkere, som løbet skrider frem, og det gør det endnu sværere at slå ham. Efterhånden som trætheden sætter ind, bliver positionskampen mindre intens, og det tilgodeser Kittel, der netop har det aspekt som sin store svaghed.

Det er nu mere og mere tydeligt, at det er Dylan Groenewegen, der er løbets næsthurtigste rytter - noget, man næsten kunne have forudsagt forud for løbet, hvor hollænderen imponerede stort i Ster ZLM Toer. Det er ikke uden grund, at han på både 7. og 10. etape fik målt den højeste topfart i spurten, og det er tydeligt, at det har givet ham en tro på, at han faktisk kan slå Kittel i en direkte duel. I dag forsøgte han sig således med at gribe tyskerens hjul i finalen, og den taktik lykkedes. I selve spurten blev det imidlertid klart, at Groenewegen måske nok har haft en højere topfart, men han kan slet ikke holde den så længe som tyskeren. Således lykkedes det ham først for alvor at nærme sig Kittel, da Quick-Step-stjernen lidt tidligt begyndte at fejre sejren.

Groenewegen kan imidlertid glæde sig over, at taktikken denne gang lykkedes. I erkendelse af, at holdet simpelthen ikke er stærkt nok at dominere finalerne, som de ellers har gjort så tit i denne sæson, har han indset, at han skal komme bagfra. Det fungerede perfekt i dag, og det bør på sin vis være tilfredsstillende. På den anden side viste etapen også, at der skal noget andet til, hvis tyskeren skal slås.

Efter gårsdagens kiks lykkedes det igen i dag for Dimension Data at vise, at de har et fabelagtigt tog. Igen var de det dominerende hold i finalen, men som det var tilfældet på 6. etape, kniber det en anelse med timingen. Denne gang var Boasson Hagen igen tvunget til at åbne for tidligt, og selvom nordmanden viste stor styrke ved alligevel at spurte sig til en tredjeplads, er der detaljer, der skal finpudses. Man mangler utvivlsomt Mark Renshaw meget, men der er noget at bygge på. Holdet er der, og de kommende sprinteretaper er hårdere, hvilket i teorien bør tilgodese Boasson Hagen. Hvis alt flasker en dag, hvor Kittel fanges ude af position, har Dimension Data måske som kollektiv en mulighed for at slå kongen.

I går var vi kradse i kritikken af Sunwebs tog, der slet ikke har fungeret optimalt.  I dag fik de imidlertid endelig gjort det, som holdet på papiret er i stand til. Ramon Sinkeldam fik afleveret Michael Matthews perfekt, og han fik dermed en fin fjerdeplads. Han kan ikke håbe på meget mere i disse flade boulevardspurter, og derfor var det et godkendt resultat for australieren. Han er stadig nummer 2 i pointkonkurrencen, men afstanden til Kittel er nu så stor, at det ikke længere er et realistisk mål. Han vil formentlig fortsat køre efter de indlagte spurter, så han kan forsvare sin position - det er jo ikke sikkert, at Kittel undgår uheld og kommer igennem løbet - men mon ikke de øvrige sprintere nu har resigneret og accepteret, at Kittel vinder den grønne trøje, hvis han altså når til Paris.

Også Dan McLay fortjener at blive nævnt. Briten er kendt for at være en af feltets dårligste klatrere, men han synes faktisk at være langt mere frisk, end han var på dette tidspunkt sidste år. I stedet synes han at have vundet på, at folk generelt er mere trætte, og at de gør positionskampen mindre stressende. Det har altid været hans store svaghed, men efter en svær start er det nu lykkedes ham at holde sig fremme i de sidste par spurter. Farten har det aldrig knebet med, og nu fungerer det også bedre i indløbet til spurten. Kan han holde det momentum ind i den tredje uge, ser det lovende ud, ikke mindst i Paris, hvor spurten burde passe ham.

Med dagens sejr er Kittel nu på fem sejre, og da der potentielt gemmer sig tre yderligere massespurter ude i horisonten, kan han nu snuse til Charles Pelissiers, Eddy Merckxs og Freddy Maertens’ rekord på otte sejre i ét løb. Det kræver naturligvis, at alt går hans vej, og at det lykkes at holde styr på tingene på 16. og 19. etape, hvor en massespurt bestemt ikke er en given ting. Der er næppe tvivl om, at rivalerne vil forsøge at sætte ham under pres på stigningerne på begge etaper, men som han er kørende i disse tider, bliver det ikke nemt at sætte ham. Dagens etape og Bodnars stærke angreb viste dog også, at det kan blive svært for Quick-Step at kontrollere løbet, efterhånden som interessen i at hjælpe mindskes.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour of the Alps

Endelig er det værd at notere sig, at dagens etape var endnu et vidnesbyrd om, hvor stressende Touren er. Selvom der aldrig var reel risiko for sidevindskørsel, betød alene vindretningen, at stressniveauet var enormt. Det gav styrt til Jakob Fuglsang, Romain Bardet og Alberto Contador - sidstnævnte vælter simpelthen alt, alt for meget - og desværre gik det værst ud over danskeren. I skrivende stund er hans tilstand uklar, men man må håbe, at han er i stand til at fortsætte i løbet. Kan han det, er det imidlertid under alle omstændigheder et kolossalt slag for Astana, at de har mistet Dario Cataldo. Italieneren var den vigtigste mand for Aru og Fuglsang i bjergene, og selvom han har været langt fra formen, kunne han have været en nøglerytter. Nu må man i stedet håbe, at Andrey Zeits endelig finder den form, han havde sidste år, og at Alexey Lutsenko kan vise helt nye evner i bjergene. Ellers ser det svært ud for et mandskab, der i forvejen ikke har imponeret ved sin bredde.

Favoritterne

Årets Tour de France er usædvanligt sprintervenlig og byder på flade etaper spredt ud over det meste af løbet. Efter de seneste to flade etaper indledes den længste ”tørke” for de hurtige folk imidlertid nu, idet de først kan vente at spurte om sejren igen på tirsdag. I stedet er de næste fire dage helliget de mere klatrestærke typer, idet der først bydes på to store bjergetaper i Pyrenæerne og dernæst i weekenden dels en etape for puncheurs og dels en klassisk udbryderetape i Massif Central.

Med sit besøg hos alle Frankrigs fem bjergkæder er årets afgørende etaper spredt mere ud end vanligt, hvor det som regel er Pyrenæerne og Alperne, der har tiltrukket sig næsten al opmærksomhed. I år har specielt de to etaper i Jura-bjergene ligeledes været at betragte som meget afgørende, mens også Alperne som altid spiller en prominent rolle i løbet som vært for to meget hårde bjergetaper sidst i løbet. Til gengæld fortsætter den devaluering af Pyrenæerne, vi har set i de senere år. For tredje år i træk kommer de ikke blot før Alperne og mister således rollen som vært for finalen, der er også i høj grad tale om ”Pyrenæerne Light” - helt i overensstemmelse med Tourens generelle tema om at skrue ned for den generelle sværhedsgrad.

Tanken bag denne beslutning er naturligvis at holde spændingen i live helt frem til Alperne, og det betyder, at vi næppe skal forvente alt for meget af de to Pyrenæeretaper. Fredagens 13. etape har været meget hypet i kraft af dens beskedne længde, men den kan meget vel ende som lidt af en fuser. Dels er bjergene ikke specielt hårde, dels kommer den lidt for tidligt i løbet til, at man vil tage store risici, og dels er der så meget flad vej i begge ender, at den ikke for alvor har potentialet til at få løbet til at eksplodere. Det ser derfor ud til, at det er torsdagens maratonetape, der må have status som den mest afgørende af de to dage i bjergene i det sydvestlige hjørne af landet.

Etapen byder på den anden af blot tre bjergafslutninger i løbet, og derfor bliver betydningen stor. Der har været almindelig enighed, at det beskedne antal bjergetaper i årets løb, gør netop de tre dage til absolutte nøgledage, hvor favoritterne under ingen omstændigheder kan tillade sig at ”misse ud”. Har man en dårlig dag på torsdagens etape, er der ikke mange muligheder for at vinde tiden tilbage, og derfor er torsdag en af løbets absolutte nøgledage, også selvom der er tale om en relativt blød bjergetape trods den kolossale længde.

Netop det forhold, at det er én af blot tre bjergafslutninger betyder også, at det er en af de tre bedste muligheder for, at klassementsrytterne kan vinde en etape. Det kan have en indflydelse på, hvordan løbet gribes an, og reducerer umiddelbart chancen for, at et udbrud holder hjem. Hvis man som klassementsrytter vil vinde en etape, skal man gribe de få muligheder, der er, og dette er en af dem.

Alligevel tror vi, at det er en dag for et udbrud. Efter Jura-bjergene er afstandene blevet så store, at Sky ikke længere behøver at lægge løbet i det jerngreb, de gjorde tidligere. Tværtimod skal de nu økonomisere med kræfterne, da der venter en del svære dage i resten af løbet. Dette er en meget lang etape at kontrollere, og der venter en dag fredag, som man helt sikkert en smule ængstelige for efter kollapset på Formigal-etapen i sidste års Vuelta. Froome vil helt sikkert gerne vinde en bjergetape i løbet, men på nuværende tidspunkt handler det om det store billede. Mon ikke han venter til Izoard med evt. at sætte alt ind på at sikre sig en etapegevinst?

Det er ikke raketvidenskab at indse, at et udbrud i hvert fald har en rimelig chance på denne etape, og derfor kan vi vente os endnu et festfyrværkeri af angreb i den indledende fase. Denne gang er starten imidlertid flad, og det betyder, at Sky uden de store problemer kan sikre sig, at udbruddet ikke vil have deltagelse af ryttere, der udgør bare den mindste trussel. Det kan sagtens kræve mere end en times knaldhårdt arbejde, inden en gruppe endelig kommer afsted, men Sky bør kunne sikre sig en situation, hvor de ikke tvinges til at jagte hårdt hele dagen.

Den flade start betyder også, at det igen er lidt af et lotteri at ramme udbruddet. Det er ikke som på søndagens 9. etape, hvor alle de gode klatrere kunne køre væk på stigningerne. Denne gang skal man både være stærk og heldig for at ramme udbruddet, og det gør det meget vanskeligere at forudse, hvem der kommer med. Det betyder også, at det formentlig vil tage længere tid for gruppen at blive etableret, da det er langt nemmere for hold, der har misset et udbrud, at lukke det ned igen. Vi bør derfor få en start, der minder mere om det, vi så i lørdags, end det, vi var vidne til søndag.

Læs også

Ny Visma-stjerne forklarer manglende Grand Tour-ambitioner

I sidste ende vil der sikkert blive etableret et relativt stort udbrud, som vil tage de fleste point i den indlagte spurt. Der kan være lidt rester til sprinterne, men det er ikke en dag, hvor Michael Matthews skal gøre sig håb om at score mange point, som han gjorde søndag. Dertil er starten for nem, og det vil være relativt let for Quick-Step og Lotto Soudal at forhindre, at han kommer med i udbrud. Hvis han gør, vil Kittel og Greipel med stor sandsynlighed også selv være med.

Som sagt har Sky næppe den store interesse i at hente udbruddet, og derfor vil det være op til andre at gøre forsøget. Astana fremstår som en oplagt kandidat, men de har allerede vundet en etape, og med et relativt svagt hold skal også de økonomisere med kræfterne. I stedet er det Ag2r, der har nøglen til at åbne etapen op. Efter deres magtdemonstration og ekstremt offensive kørsel i søndags er franskmændene sprængfyldte med selvtillid, og da Romain Bardet skal vinde meget tid inden den sidste enkeltstart - husk på, at han blandt rytterne i toppen af klassementet er en af de dårligste temporyttere - har han helt sikkert planer om at køre offensivt. Om det også betyder, at han vil jagte en etapesejr, er dog mere tvivlsomt. Det er en meget lang dag at kontrollere, og også Ag2r skal have kræfter til at præstere på hjemmebanen i Alperne sidst i løbet. Hvis ikke det franske hold jagter udbruddet, er det svært at se, hvem der skal gøre forsøget - specielt fordi Quick-Step er nødt til at økonomisere med kræfterne efter to dage, hvor de har arbejdet for Marcel Kittel.

Med mindre Ag2r beslutter sig for at satse 100% på en etapesejr til Bardet, tror vi mest på, at et udbrud holder hjem, men det betyder ikke, at der ikke vil blive kørt om det blandt klassementsrytterne. Tværtimod er det lagt op til et forrygende slag, måske allerede på Port de Bales. Hvis han allerede nu er kommet sig over sine skader, vil det faktisk være en overraskelse, hvis Alberto Contador ikke iværksætter en stor offensiv med Trek-ryttere i det tidlige udbrud og et angreb allerede på løbets sværeste stigning. Sky vil imidlertid næppe reagere på spanieren, der allerede har mistet en del tid, og han har næppe en status, som tvinger Froome til selv at reagere. Det kan også være, at han fortsat skal bruge et par dage på at komme sig, men hvis han har den mindste chance, vil han helt sikkert vise sig frem.

Til gengæld kunne man meget vel forestille sig, at Astana lægger pres på med Fuglsang eller Aru allerede på Port de Bales, og det vil straks fremkalde en reaktion fra Sky. Fuglsang vil man sikkert bare holde i snor, men Aru får ikke en millimeter. Til gengæld er briterne så stærke, specielt i kraft af en stadigt mere velkørende Landa, at man sandsynligvis kan nå toppen med alt under kontrol.

Romain Bardet har vist, at han er klar til at bruge sine nedkørselsevner som et våben, og det vil han sikkert gøre igen denne gang. Der er intet reelt dalstykke mellem Port de Bales og Peyresourde, og derfor er det en oplagt etape at tage visse risici. Froome viste på 9. etape, at han ikke vil gøre alt for at følge franskmanden, og derfor kan vi sagtens ende i en situation, hvor Bardet kan starte løbets vigtigste stigning med et lille forspring. Herefter er der lagt op til det afgørende slag på Peyresourde, og den korte afstand fra mellem kategori 1-bjerget og målstregen betyder, at man reelt kan betragte det som ét langt bjerg.

Som sagt tror vi imidlertid, at en udbryder løber med etapesejren. Den flade start betyder desværre, at det er meget sværere at forudse, hvem der kommer med. Omvendt er det kun meget gode klatrere, der rent faktisk kan vinde etapen, og derfor er feltet af potentielle vindere relativt begrænset.

Vi har allerede én gang peget på Tiesj Benoot som favorit til en etape, og det vil vi gøre igen. Belgieren er måske kendt som klassikerspecialist, men han er en af de mest alsidige talenter. Faktisk er det kun enkeltstartsdisciplinen, han ikke magter. På alle andre områder fortsætter han med at imponere. Det gælder specielt i bjergene, hvor han chokerede hele cykelverdenen med næsten at køre i top 10 i Dauphiné. Endnu mere imponerende var imidlertid hans præstation i søndags. Her var han meget tæt på at vinde en etape, hvis ekstremt svære stigninger burde have været for stejle for en relativt stor fyr som Benoot. Ikke desto mindre kørte han fra adskillige topklatrere, og i et fabelagtigt stærkt udbrud var det faktisk kun Warren Barguil, der var stærkere.

Etapen her passer ham endnu bedre. Som klassikerspecialist er han skabt til den lange distance, og han har poweren til at komme fri på det flade. De mere jævne stigninger burde passe ham bedre, og han er samtidig en god nedkører. Intet tyder på, at formen går den forkerte vej, heller ikke selvom dette er hans grand tour-debut. Med andre ord har han det, der skal til, for at vinde etapen.

I 2013 fik Warren Barguil sit store gennembrud ved at agere etapejæger i Vueltaen, hvor han i sin første grand tour tog hele to sejre. Siden da har han fokuseret på klassementet, men efter sit hoftebrud har han i dette løb været tvunget til at ændre fokus og vende tilbage til tiders kørestil. Han har overrasket sig selv ved at være langt stærkere, end han havde ventet, og han var ekstremt tæt på at vinde den meget svære 9. etape. Endnu mere imponerende var det, at han også var tæt på allerede dagen inden, og det vidner om absolut storform. Etapen her er vigtig for bjergtrøjen, men den flade start er ikke ideel for den klejne franskmand. Lykkes det ham imidlertid at komme afsted, er der meget stor sandsynlighed for, at han vil udmærke sig som den stærkeste klatrer. Han var udbruddets stærkeste mand på både 8. og 9. etape, og det var kun et unødvendigt energispild, der fik ham til at koge over på lørdagens etape. Distancen og sværhedsgraden passer ham, og det gør ham til en oplagt vinderkandidat.

Læs også

Italiensk veteran tager sjælden sejr

Også Primoz Roglic har utvivlsomt udset sig denne etape. Egentlig troede vi, at stigningerne i søndags ville være for stejle for ham, men med en fornem præstation bekræftede han den fremragende form, han allerede havde vist i Ster ZLM Toer. Modsat Barguil har han god power på det flade og dermed en bedre chance for at ramme udbruddet. Samtidig burde de knap så stejle stigninger være til hans fordel. Dette er kun hans anden grand tour, og det er usikkert, om han kan holde sit niveau hele vejen, men foreløbig tyder intet på, at han har mistet friskheden. Har han samme ben som i søndags, er han stærk nok til at vinde denne etape.

Skulle det ende med en dyst mellem favoritterne, må Chris Froome være den store favorit. Ganske vist kørte han ikke fra rivalerne i søndags, men meget tydede på, at det ikke skyldtes mangel på styrke. Tværtimod ser det ud til, at han som i 2016 kører en anelse mere konservativt for at bevare kræfter til den tredje uge, der traditionelt har været hans akilleshæl. Samtidig vidste han i søndags, at nedkørslen og det flade stykke kunne gøre et stort angreb til spild af kræfter. Denne gang er der imidlertid tale om en bjergafslutning, og derfor vil han sikkert satse mere på at køre fra konkurrenterne. I søndags var det kun Richie Porte og Rigoberto Uran, som aldrig slap briten, og med Porte ude er hans chancer for at sætte rivalerne til vægs endnu større. Som i 2016 ser hans form faktisk ud til ikke at være aftagende, og han må være stærkeste mand. Selv hvis han ikke kan komme væk, kan han slå de fleste i en spurt i så stejl en finale, og det gør ham til den klare favorit.

Hvem kan slå Froome? Fabio Aru er muligvis hans værste konkurrent i klassementet, men det er svært at se italieneren vinde etapen. Intet tyder på, at italieneren kan komme væk, og han kan næppe slå Froome i en spurt. I stedet er det sandsynligvis Dan Martin, der har den bedste chance. Ireren er helt oplagt stærkere end nogensinde, og han kører samtidig med en modenhed, der har været imponerende. På Mont du Chat var han flere gange i vanskeligheder, men hver gang lykkedes det ham at komme tilbage ved at sætte et jævnt tempo. Han har forbedret sig voldsomt på lange stigninger, og han er i sit es på de meget lange dage. Hans to styrt fra søndagens etape kan stadig være et handicap, men har han stadig sin topform, bør han være med helt fremme. Med sit gode punch er han manden, der kan slå Froome i en duel på den stejle rampe op til mål - i hvert fald, hvis han ikke er for mærket af sit voldsomme styrt på 9. etape.

Vi var meget imponerede over Rigoberto Uran på 9. etape. Sammen med Porte var han den eneste, der aldrig slap Froome, og det vidner om, at han har nået et helt nyt niveau. Desværre har han tidligere haft en tendens til at være en anelse ustabil i sine grand tours, men kan han holde den gående, vil han igen være en af de stærkeste. Han kan håndtere distancen, og etapen passer ham på alle måder glimrende. Han har samtidig den fordel, at han er hurtigere end Froome i en spurt, og blandt favoritterne er det kun Martin, der er mere eksplosiv. Derfor passer den afsluttende rampe op til mål ham fremragende.

Som sagt vil Romain Bardet utvivlsomt forsøge at udnytte nedkørslerne til sin fordel. Han er ganske vist ikke lige så stærk som Froome på stigningerne, men han mangler ikke meget. Kan han udnytte nedkørslerne til at få et forspring, har Froome vist, at han ikke vil sætte livet på spil for at sætte efter. Han har tidligere vundet etaper i både Dauphiné og Touren ved at udnytte denne taktik, og det kan han gøre han igen. Bardet er muligvis ikke den bedste klatrer, men hans nedkørsel giver ham nogle muligheder, som rivalerne ikke har.

Nedkørslen kan også blive et våben for Jakob Fuglsang. Froome er som sagt ikke i en position, hvor han vil sætte livet på spil for at følge de bedste nedad, og det kan Fuglsang måske udnytte. Vi mangler stadig at se, hvordan danskeren står i en direkte dyst med de bedste klatrere, og selvom han næppe er på samme niveau som Froome, Aru, Bardet og Uran, mangler han ikke meget. Samtidig har han vist, at han har modet til at foregribe begivenhedernes gang, og han har den store fordel, at han nyder en frihed, som hverken Aru, Bardet eller Uran har. Det kan give ham en mulighed for at udnytte favoritternes kamp til at snige sig væk og tage en sejr. Det kræver dog, at han kan holde sit høje niveau, og desværre er der en overhængende risiko for, at han snart begynder at betale en pris for i lang tid at have været i topform. Derudover kan han være blevet sat tilbage af dagens styrt.

Bliver det en favoritafgørelse, har vi svært ved at se, at vinderen skal findes uden for den ovenfor nævnte gruppe. Derfor vil vi slutte med at pege på yderligere et par udbrudskandidater. Serge Pauwels er et oplagt bud på en etapevinder. Efter et skuffende 2016 er han i år tilbage på samme niveau som i 2015, hvor han kørte fremragende i Touren. Han var i top 20 på 5. etape, og havde han økonomiseret lidt med kræfterne, kunne han sagtens have vundet 8. etape. På 9. etape sparede han på kræfterne, men nu bør han være klar igen. Han er en glimrende klatrer og har vist, at han er løbets stærkeste. Samtidig har han god næse for at ramme udbruddene på flad vej.

Med Richie Porte ude af løbet skal BMC gå efter etapesejre. Det har åbnet døren for Nicolas Roche, der ser ud til at være stærkere end længe. Ireren kørte flot på 5. etape, hvor han sluttede lige uden for top 10, og han var heller ikke langt fra sejren på 8. etape, hvor holdet lidt hovedløst gav ham chancen for at gå efter sejren. Med den nuværende form synes han at være en af løbets bedste klatrere, og også han har god næse for at ramme de rigtige udbrud i en flad indledning. Holdet har også Alessandro De Marchi, der før har vundet en bjergetape i Vueltaen, men finalen kan vise sig at være en anelse for hård.

Alberto Contadors kollaps kan give Bauke Mollema chancen for at gå efter en etapesejr. Hollænderen er tydeligvis langt fra sin bedste form, men han er så god, at han kan vinde alligevel. På 9. etape var han ikke langt efter de bedste, og efter en hård Giro har det hele tiden været planen, at han skulle blive bedre og bedre, som løbet skrider frem. Meget tyder på, at formen går i den rigtige retning, og det gør ham til en god kandidat på denne etape.

Læs også

Belgisk endagsløb aflyses

Med Nairo Quintanas skuffende præstationer bør Carlos Betancur få friere tøjler. 9. etape viste, at han stadig mangler det sidste for at finde sit højeste niveau, men al logik tilsiger, at han burde blive bedre og bedre, efterhånden som han får smidt de sidste overflødige kilo. Han har traditionelt været stærkere sidst i en grand tour, og derfor kan han blive en animator i løbets sidste halvdel. Spørgsmålet er, om denne etape kommer for tidligt. Gør den ikke, har han alle muligheder for at vinde.

Forventningerne til udbrudssejre i bjergene til Thibaut Pinot og Pierre Rolland har været store. Begge synes imidlertid ikke at være i deres bedste form, og de skuffede stort på 9. etape, hvor de ellers havde ramt udbruddet. Etapen her passer imidlertid bedre til dem begge - i hvert fald, hvis de kan overvinde den flade start og ramme udbruddet - og man må formode, at i hvert fald Pinots form bliver bedre og bedre. Det har i hvert fald hele tiden været planen. Nærmer de sig deres højeste niveau, er dette en etape, der passer dem fint.

Endelig vil vi pege på Gianluca Brambilla. Det har været et svært år for den lille italiener, der slet ikke har ramt topformen, heller ikke i starten af dette løb. I søndags var der imidlertid pludselig hul igennem, og han sad meget længe hos Dan Martin på den svære 9. etape. Som udbrudsspecialist er der ingen tvivl om, at han ville elske at få chancen på denne etape. Han er Martins vigtigste hjælper, og det er derfor ikke sikkert, men da han var i angreb på 8. etape tyder det på, at han har visse frihedsgrader. Han er dog ikke ren klatrer, og den kan vise sig, at etapen er lidt for svær for ham.

Også Guillaume Martin, Andrew Talansky, Esteban Chaves, Lilian Calmejane og Diego Ulissi er kandidater, men vi vurderer deres chancer til at være ringere, end de er for de ovenfor nævnte.

BEMÆRK: Det er i skrivende stund fortsat uklart, hvor galt det står til med Jakob Fuglsang efter dagens styrt. Hans muligheder på etapen afhænger naturligvis af hans tilstand.

Feltet.dks vinderbud: Tiesj Benoot

Øvrige vinderkandidater: Warren Barguil, Chris Froome

Outsidere: Primoz Roglic, Serge Pauwels, Nicolas Roche, Bauke Mollema, Carlos Betancur, Pierre Rolland, Thibaut Pinot, Gianluca Brambilla

Jokers: Dan Martin, Romain Bardet, Rigoberto Uran, Jakob Fuglsang

HVER DAG UNDER TOUREN GIVER UNIBET DIG MULIGHED FOR AT VINDE 50.000 KRONER - ENDDA GRATIS! UNIBET KALDER DET BETTIME, ALT MAN SKAL GØRE ER AT GIVE SIT BUD PÅ VINDERTIDEN PÅ EN ETAPE. HOS FELTET.DK GÆTTER VI MED OG TROR, AT VINDERTIDEN BLIVER: 05.50.12. LÆS MERE OM KONKURRENCEN OG DELTAG I UNIBETS BETTIME!