Optakt: 13. etape af Giro d’Italia

Ruten

I de senere år har man ofte lagt to sprinteretaper ind i den sidste uge for at give sprinterne et incitament til at blive i løbet. I år byder den anden uge på tre mulige sprinterfinaler, og hvor de to første med hhv. en kuperet start og svær finale har værey svære for de hurtige folk, burde de fleste kunne komme med til mål på den næsten helt flade 13. etape. Det handler imidlertid også om at slå til nu, for efter etapen venter der stort set kun lidelser i de høje bjerge for det tunge kavaleri, inden de atter kan gøre sig håb om at spurte på sidstedagen i Rom, hvis de overlever så langt.

Med sine 180 km er etapen, der går mellem Ferrara og Nervesa della Battaglia, betydeligt kortere end den foregående, og den fortsætter rejsen mod nord frem mod de høje bjerge. Modsat den foregående etape finder den ikke sted langs kysten, men da den afvikles på den flade Po-slette betyder det ikke, at terrænet er mere kompliceret. Fra start bevæger man sig igennem helt fladt terræn mod nordøst, inden man sætter kursen mod nord, lige inden man når kysten. Kort efter venter den første spurt efter 70,0 km, inden man passerer tæt forbi storbyerne Padova og Venedig, fortsat i helt fladt terræn. Man drejer nu mod nordøst for at passere tæt forbi Treviso og dyste om point i den sidste spurt efter 127,1 km. Til slut kører man mod nordvest gennem fladt terræn frem mod målbyen, hvor stregen krydses for første gang efter 149,8 km.

Etapen afsluttes nu med en omgang på den 30,2 km lange rundstrækning, der er placeret i området vest for byen. Fra start begynder det at stige hele vejen op til toppen af kategori 4-stigningen Montello (2,9 km, 3,9%, max. 9%), hvis top rundes, når der resterer 22,2 km. Der er tale om en let opkørsel, der først stiger med 2,7% over 3,5 km, så falder let, inden men rammer de officielle stigning, der stiger med 3-5% hele vejen. Herefter falder det let mod øst, inden man md 13 km igen rammer fladlandet. Her drejer man mod sydvest og følger en flad vej frem til et sving med knap 9 km igen. Herefter går det mod sydøst, indtil man tager det sidste sving med knap 5 km igen. Herfra leder en let lang, flad, let bugtende vej mod nord hele vejen frem til stregen.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Etapen har i alt 423 højdemeter.

Nervesa della Battaglia har aldrig tidligere været målby i løbet. Man har heller ikke været vært for et stort cykelløb i dette årtusinde.

Vejret

Igen fortsætter samme vejrtype. Det vil være en solrig morgen, men om eftermiddagen er der 50-60% risiko for en tordenbyge. Temperaturen vil nå 23 grader, og der vil bare være en svag vind fra sydøst. Det giver sidemedvind hele dagen frem til rundstrækningen. Her vil der først være medvind og siden modvind på stigningen. Der vil være side- og sidemodvind, indtil man med knap 5 km igen får sidemedvind.

Analyse af 12. etape

Så I røgen? Jeg gjorde ikke! Suveræne spurtsejre er ikke noget usædvanligt syn i cykelsporten, men sjældent har en rytter dog været så overlegen, som Sam Bennett var det, da han i dag efter flere års frustrationer tog sin anden grand tour-etapesejr mindre end en uge efter, at isen endelig var blevet brudt.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Det lignede nærmest en selvmordsmission og udtryk for et taktisk sammenbrud i Bennetts hoved, da han åbnede en nærmest håbløst lang spurt på den regnvåde Imola-bane efter en etape, der i kraft af voldsom regn pludselig var blevet langt mere kaotisk end ventet. Ganske vist var Matej Mohoric og Carlos Betancur stadig foran, men det lignede alligevel det glade vanvid at åbne så langt fra stregen.

Når man har Bennetts ben, behøver man imidlertid ikke gøre sig den slags smålige bekymringer. Med få tråd ikke bare fløj han forbi de to udbrydere, han satte også alle andre så suverænt til vægs, at han længe inde stregen kunne fejre sin anden store triumf på seks dage. Dermed fik han endelig det fortjente udbytte af den superform, han allerede han demonstreret på 10. etape og understregede endnu en gang den ufattelige udvikling, han har gennemgået på det seneste.

Det var nemlig ikke bare selve spurten, der var imponerende. Jeg stirrede med vantro på skærmen, da samme Bennett pludselig angreb på Tre Monti-stigningen nær toppen! Mens alle ventede forsøg fra Matej Mohoric, Diego Ulissi, Sergio Henao og mange af de andre, der angreb undervejs, var der næppe nogen, der havde ventet at se Bennett selv pludselig åbne et lille hul på stigningen.

Det er da også svært at se, hvad formålet var, men han trådte tilsyneladende med en sådan lethed, at han næsten ikke kunne lade være. Han stoppede da også hurtigt sin forcering og lod sig falde tilbage til feltet, men det vidner om en superform og en holdbarhed, som de færreste vel havde ventet at se fra ireren, der hidtil mest har været kendt som ren sprinter.

Ud af det blå kommer det imidlertid ikke. Bennett fik faktisk sit store gennembrud, da han vandt en puncheuretape i meget svært terræn i Tour of Britain, og det var først, da han blev professionel, at han for alvor blev puttet i kassen med sprintere. Forinden havde han været langt mere alsidig, men han valgte hurtigt at fokusere på spurterne, ikke mindst fordi han meget tidligt tog en stor sejr mod alle de store i Tour of Qatar.

Forud for 2017-sæsonen sagde han imidlertid, at han igen gerne ville være kendt som en fyr, der både kunne spurte og klatre. Det har han siden arbejdet på med en del højdetræning, og det har i den grad givet resultat. Det blev første gang tydeligt, da jeg med vantro så ham sidde med alle klassementsrytterne dybt inde i finalen på Montjuic-etapen i Catalonien i midten af marts, og i denne uge har han så taget det til et helt nyt niveau. Kan han fortsætte den udvikling, råder Bora over to af de mest holdbare sprintere i Bennett og Peter Sagan. Spørgsmålet er så, hvor længe deres ambitioner kan forenes.

I første omgang har Bennett dog blikket stift rettet mod Giroen, og her kan pointtrøjen måske pludselig blive et mål. Hidtil har han ikke skænket den en tanke og har ikke gidet at deltage i de indlagte spurter. De bekymrende ham da heller ikke på dagens etape, hvor han atter lod Viviani få alle pointene gratis.

Nu er han imidlertid blot 22 point efter sin italienske rival, og vinder han igen i morgen, vil han som minimum skære yderligere 15 point af den afstand - og kører Viviani ikke i top 2, vil han, afhængig af udfaldet af de indlagte spurter, tage trøjen. Den mulighed er næsten for god til at lade gå til spilde, og med tanke på, at Viviani i dag var eneste mand, der gad køre frem i spurterne, ville det være dumt af Bennett ikke også at samle lidt point op. Tilsyneladende behøver han ikke at spurte for blot at rulle ind bag Viviani. Kampen om den cyclamenfarvede trøje er i hvert fald uventet blevet åbnet op, efter at Viviani nærmest havde fået den foræret fra starten.

Netop Viviani var dagens store mysterium. Hans hold jagtede stenhårdt fra begyndelsen, og selv da han i første omgang blev fanget, da feltet splittede i sidevinden, anede hans hold tilsyneladende i første omgang intet om hans vanskeligheder. Han sad placeret bagerst i feltet med en helt atypisk nonchalance, og da han kort efter sammensmeltningen atter måtte slippe, blev det klart, at der var noget helt galt.

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

I skrivende stund er der noget, der tyder på, at han klapper i som en østers. Foreløbig er der imidlertid intet, der tyder på, at præstationen skyldes sygdom. Hans holds store arbejde og Michael Mørkøvs kommentarer til Eurosport indikerer i hvert fald, at kom bag på alle, at italieneren var så skidt kørende, som tilfældet var.

Det er imidlertid stærkt bekymrende. Viviani har altid haft en yderst kedelig tendens til at tabe niveau i løbet af grand tours, og noget kunne derfor tyde på, at det ganske enkelt er træthed, der atter er på færde. Også i morgen venter der bakker i finalen, ligesom den mulige sprinteretape næste onsdag er ganske hård. Med andre ord kan det blive vanskeligt for italieneren at få chancen for at spurte igen inden Rom-etapen, hvis ikke han pludselig genfinder benene.

Dem har Danny Van Poppel til gengæld. Hollænderen har hele tiden meldt om formfremgang, og det bekræftede han i dag, hvor han virkerede overbevisende i en ganske hård finale. Desværre var han oppe imod en fuldstændig suveræn rival, men Van Poppel fik endelig vist, hvorfor han hele tiden har været regne som feltets tredjebedste sprinter.

Også Niccolo Bonifazio fortsatte de yderst lovende tendenser fra første del af løbet, også selvom han ikke var uheldig med at komme tilbage efter at være blevet fanget i sidevinden. Måske kunne det endda være blevet til endnu mere, hvis han havde haft Mohoric som lead-out man. Det var da også tydeligt, at sloveneren faktisk skulle køre for sin sprinter, men den fabelagtige nedkører kørte simpelthen så stærkt på de regnvåde veje, at han pludselig fik et hul. Det åbnede en chance for at gå efter etapen, men kostede til gengæld måske et bedre resultat for Bonifazio.

Til gengæld var etapen en stor nedtur for Sacha Modolo, hvis EF-hold arbejdede stenhårdt hele dagen og bar hovedansvaret for at hente Betancur og Mohoric til sidst. Den ellers så positioneringsstærke og holdbare italiener kiksede imidlertid totalt i positionskampen og missede dermed sin måske allerbedste chance for at vinde en etape.

Etapen viste også igen, at Betancur bare bliver bedre og bedre. Som skrevet flere gange i disse analyser burde den colombianske humlebi blive flyvende i løbets sidste fase, når det sidste hvalpefedt er blevet kørt af, og den tendens bliver mere og mere tydeligt. Hvor langt det i sidste ende rækker, er usikkert, men i hvert fald må han have tanket selvtillid af dagens lovende præstation. Her så vi også atter, at Sky har løsnet grebet og givet Sergio Henao betydeligt mere frihed efter Froomes nedtur. Den tendens vil sikkert fortsætte, og udgår Froome efter weekenden, kunne colombianeren samt Wout Poels meget vel være spændende bud på vindere at bjergtrøjen.

For klassementsrytterne endte etapen uden forskydninger i toppen. Richard Carapaz, Domenico Pozzovivo, Michael Woods og Miguel Angel Lopez, der alle er kendt for meget andet end positioneringsevne, blev ganske vist fanget i sidevinden undervejs, men alarmen blev afblæst, da ingen for alvor var klar til at forsøge at udnytte situationen. Dermed kom de én dag tættere på ”Porten til Helvede”, der nu om mindre end 48 timer vil markere starten på den virkelige kamp om sejren i årets Giro d’Italia.

Favoritterne

Som altid er der ikke meget at komme efter for sprinterne i den tredje uge. Måske venter der en lille chance næste onsdag, men ellers skal vi til Rom, inden terrænet atter bliver så medgørligt, at de hurtige folk kan komme i spil. Derfor handler det om at slå til, mens tid er - og det er nu! Fredagens etape er en af de letteste i løbet og vil sprinterne have mere (eller noget overhovedet) med hjem fra Italien, skal der slås til på fredagens etape.

For klassementsrytterne handler alt om at komme sig og spare kræfter inden det store slag på Zoncolan, og derfor håber de på en dag som den i dag, hvor det først var de sidste 30-40 km, der blev hektiske. Alt peger derfor på en gentagelse af dagens udvikling.

Læs også

Evenepoel giver opdatering på skader: Touren er ikke i fare

På papiret kan etapen minde om den foregående, men der er visse forskelle. Først og fremmest er den afsluttende stigning meget lettere og kommer endda også længere fra mål. Der vil endda være modvind på bakken. Med tanke på, at stort set alle de hurtige folk sad med hjem i dag, hvor regnen endda gjorde det hele endnu hårdere, peger det meste på en stor massespurt med deltagelse af næsten alle sprinterne.

Den eneste lille usikkerhed kommer af Vivianis nedtur. Italieneren havde en dårlig dag i dag, og er han ikke på toppen i morgen, kunne det være til hans fordel, at et udbrud kørte hjem og forhindrede Bennett i at stjæle 50 point - særligt hvis han ligefrem frygter at blive sat på bakken. Det vil dog formentlig kræve, at han virkelig føler sig dårligt kørende. Quick-Step er her stort set alene for at vinde massespurter, og hvis de ikke skal gå efter denne etape, kan de næsten lige så godt tage hjem - pointtrøje eller ej.

Bora må under alle omstændigheder være topmotiverede, og de vil i hvert fald gå 100% efter en spurt. I dag var EF også meget ivrige, ligesom Lotto sågar også gav en hånd med undervejs. Det er også meget tænkeligt, at LottoNL eller Bahrain måske kan ofre en enkelt mand. Samtidig er starten så let, at Bora burde kunne sikre, at et lille udbrud med ”små” ryttere ligesom i dag kan køre fra km 0, og derfor burde etapen have et forløb, der minder om dagens.

Som sagt er finalen betydeligt lettere, og selvom vi sikkert vil se angreb ligesom i dag - særligt hvis feltet atter rammes af en kraftig byge - burde sprinterne kunne komme med hjem til en spurt. Her venter en ikke specielt teknisk kompliceret afslutning, hvor topfart og friskhed vil være afgørende, og hvor positionering ikke vil spille en altafgørende rolle.

Det går os til at pege på Sam Bennett som favorit. Efter den magtdemonstration, som vi har rost til skyerne ovenfor, er der ingen tvivl om, at ireren både er feltets mest formstærke og hurtigste sprinter. På den baggrund kan ingen benægte, at han er manden, der skal slås, men det bliver ganske vanskeligt. Ikke blot er han den hurtigste, han kører også med et så stort overskud, at han kan tillade sig at tage risici i selve spurten. I dag var han ikke bange for at åbne tidligt, og det vil have styrket hans selvtillid kraftigt inden morgendagens etape. Det er klart, at hans tog ingenlunde kan matche Quick-Steps, og at han endda kan blive tvunget til at bruge sin lead-out man Christoph Pfingsten i jagten, som han gjorde i dag, men selvom han normalt ikke er den store akrobat i positionskampen, betyder hans form og rivalernes træthed, at det vil blive langt lettere at positionere sig. Finalen er ikke kompliceret, og det taler til Bennetts fordel. Er han bare i en nogenlunde position, bliver han meget svær at slå, og derfor er han vores favorit.

Den eneste rytter, der har farten og holdet til at true ham, er Elia Viviani. Som omtalt ovenfor havde italieneren imidlertid en offday i dag, og han kunne atter synes at være ved at falme mod slutningen af en grand tour. I morgen er finalen imidlertid lettere, og selvom der ingen garanti er, burde han trods alt kunne sidde med hjem denne gang. Her kan han stadig lukrere på, at han har løbets i særklasse bedste tog, og det vil trods alt give ham en klar fordel i forhold til rivalerne. Om benene rækker til at vinde, kan kun tiden vise, men det er trods alt Viviani, der står med de bedste kort på hånden, hvis Bennett skal besejres.

Dagens etape må have givet en del selvtillid til Danny Van Poppel. Han var ganske vist ikke i nærheden af at true Bennett, men hans andenplads bekræfter ham i, at hans ben bliver bedre og bedre, hvad han hele tiden har hævdet. På papiret er det kun Viviani og Bennett, der er hurtigere end ham, og han er i god form, når han er i stand til at sidde med i så hård en finale. Hans tog gjorde det fremragende på 7. etape, og kan Gijs Van Hoecke og Jos Van Emden gentage den bedrift, kan Van Poppel måske udnytte en bedre position til at slå Bennett.

Det samme kan Niccolo Bonifazio. I dag manglede han Matej Mohoric, der lidt uforvarende var endt i udbrud, men i morgen vil han formentlig have sin slovenske akrobat ved sin side. Det burde give ham bedre muligheder for at udnytte den gode form, han har vist gennem hele løbet, og den gode fart, der i dag bragte ham fra en håbløs position til en tredjeplads. Bonifazio synes at være en af feltets friskeste og hurtigste sprintere i øjeblikket. Nu skal Mohoric bare aflevere ham ordentligt for, at det kan blive rigtig godt.

Som omtalt ovenfor var dagens etape lidt af en nedtur for Sacha Modolo, der noget overraskende var den store taber i positionskampen. Italieneren plejer ellers at være god i den hektiske finale, men havde brændt alle sine folk af i den intense jagt på Mohoric og Betancur til slut. I morgen er finalen imidlertid lettere, og han vil derfor måske kunne have Tom Van Asbroeck til sin rådighed i stedet for at bruge ham op inden stigningerne. Han er stadig meget frisk - det viste han onsdag - og han er en af de mest holdbare og hurtigste. Selvom alle de ovennævnte på papiret er hurtigere, burde han derfor have en chance.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

I dag viste Manuel Belletti atter, at han er en af feltets mest holdbare sprintere. Han lignede en mand med stort overskud mod slutningen, hvor han dog ikke fik timet sin spurt optimalt. Han synes dog at være frisk og er ganske god i positionskampen. Med Davide Ballerini og Francesco Gavazzi ved sin side står han bedre end de fleste, og han burde i teorien være blandt de hurtigste på dette tidspunkt i løbet - også selvom han næppe vinder.

Det gør Jurgen Roelandts heller ikke, men han kørte en fin spurt mod de hurtigere folk i dag. Sammen med Jempy Drucker udgør han en holdbar duo, der begge burde være friskere end mange af rivalerne. Efter de seneste resultater bør Roelandts få den fulde støtte fra Drucker, og slår de pjalterne sammen, burde den positioneringsstærke belgier kunne udnytte sin snilde i positionskampen til at spurte sig til endnu et fornuftigt resultat.

Endelig fortjener også Baptiste Planckaert at blive nævnt. Katusha-sprinteren har kun misset ud i én af de fire spurter, og i dag leverede han sit hidtil bedste resultat. I det hele taget har han i år spurtet bedre end i 2017 og ligner igen en anelse den stærke rytter, han var i 2016. Han er på papiret ganske holdbar, ligesom Katusha har masser af muskelkraft til at køre ham frem. Han er helt sikkert ikke hurtig nok til at vinde, men form, friskhed og holdstøtte kan bringe ham langt.

Feltet.dks vinderbud: Sam Bennett

Øvrige vinderkandidater: Elia Viviani, Danny Van Poppel

Outsidere: Niccolo Bonifazio, Sacha Modolo, Manuel Belletti

Jokers: Jurgen Roelandts, Jempy Drucker, Baptiste Planckaert