Optakt: 15. etape af Vuelta a Espana

Ruten

Ofte har man gemt den sværeste af de tre bjergetaper i løbets anden uge til sidst. Det er bestemt også tilfældet i år, hvor 15. etape skiller sig ud som den vanskeligste og mest afgørende af de tre bjergslag. Det skyldes måske ikke så meget den afsluttende stigning til berømte Sierra Nevada, der vender tilbage for første gang siden 2011, men snarere det forhold, at man denne gang slutter op toppen af Alto Hoya de la Mora i hele 2510 m højde, samt at målstigningen kommer efter et af Spaniens meget frygtede bjerge, Alto de Hazallanas. Da der samtidig er tale om en af de korte, eksplosive bjergetaper, der vinder tiltagende udbredelse i disse år, er der lagt op til et brag en søndag, der vil have stor indflydelse på udfaldet af årets sidste grand tour.

Med sine bare 129,4 km er 15. etape en af løbets korteste, og den fører feltet fra Alcala la Real til berømte Sierra Nevada, hvor der er mål på toppen af Alto Hoya de la Mora. Igen er der tale om en etape, der i høj grad kan inddeles i to. Første halvdel består af en rejse fra en fladere del af Andalusien ned mod de andalusiske bjerge. Derfor sætter man fra starten kursen mod sydøst for igennem hovedsageligt fladt terræn at køre frem mod den voldsomme finale. Undervejs passerer man storbyen Granada, hvor den indlagte spurt kommer allerede efter 45 km.

Etapen ændrer for alvor karakter efter 57,6 km, når man rammer bunden af det frygtede kategori 1-bjerg Alto de Hazallanas. Det var her, Chris Horner i 2013 for alvor viste, at han kunne vinde Vueltaen, og hvor Chris Froome og Alberto Contador udkæmpede en mindeværdig duel i 2014-udgaven af Ruta del Sol. Det er ikke uden grund, at stigningen er berygtet. Ganske vist stiger den kun med 5,5% over 16,3 km, men man skal ikke lade sig snyde. De første 9 km er nemlig meget lette med stigningsprocenter under 5 det meste af tiden, og de afsluttes endda med en nedkørsel. De sidste 7,3 km byder imidlertid på procenter, der kun enkelte gange dykker ned under 10, og der er endda en passage med hele 22% på den stejleste rampe kort efter nedkørslen. På de sidste 3 km flader den lidt ud med 7-9%, inden man runder toppen, når der resterer 55,4 km.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

Efter Hazallanas kunne man fortsætte direkte op til mål, der ligger blot få kilometer længere oppe af samme bjergmassiv, men i stedet kører man mod nordvest via en lang nedkørsel tilbage til udkanten af Granada. Her vender man rundt for at kører tilbage op mod toppen af Hazallanas, denne gang via kategori 1-stigningen Alto del Purche, der stiger med 8% over 8,5 km og er en ganske regulær stigning med en stejleste sektion på 12% i bunden. På toppen er der en lille nedkørsel, inden en rampe med 12% leder op til bjergspurten, der kommer med 19,9 km igen. Her rammer man den vej, man tidligere kørte nedad, og det fortsætter derfor med at stige. Kort inden toppen af Hazallanas drejer man imidlertid mod sydøst for at køre op ad kategori HC-bjerget Alto Hoya de la Mora, der leder til mål i 2510 m højde. Den stiger med 5,6% over 19,3 km, og da den kommer umiddelbart efter den foregående stigning er der reelt tale om næsten 28 km uafbrudt stigning. Det sidste bjerg er dog ikke vanvittigt stejl og når kun kortvarigt 10% i bunden. Derudover ligger stigningsprocenten på 4-6% det meste af vejen. Først de sidste 1-2 km bliver en anelse stejlere, når man kortvarigt når op på 7%. De sidste 5 km byder på utallige hårnålesving, de to sidste med hhv. 2 km og 340 m til stregen.

Etapen byder på i alt 3305 højdemeter.

Sierra Nevada er regelmæssigt blevet besøgt af løbet. Det skete senest i 2011, hvor Daniel Moreno slog Chris Anker Sørensen i en tomandsspurt, efter at de to var kørt væk i finalen. I 2009 tog David Moncoutie en af sine mange etapesejre fra et udbrud på en dag, hvor en uheldig punktering knuste Cadel Evans’ muligheder for at vinde løbet. I 2004 vandt Santiago Perez suverænt en 30 km lang bjergenkeltstart til toppen ved at slå Alejandro Valverde med mere end et minut. I 2003 vandt Felix Cardenas i en spurt foran Juan Miguel Mercado, mens Guido Trentin vandt fra et udbud i 2002.

Læs også

Optakt: 5. etape af Presidential Tour of Türkiye

Vejret

Den andalusiske varme frygtes ikke uden grund, og søndag bliver endnu varmere end lørdag. Rytterne kan se frem til en næsten skyfri himmel og en temperatur på 30 grader i bunden af den sidste stigning. Der vil være en let til jævn vind fra nordvest. Det giver sidemedvind hele vejen frem til toppen af Hazallanas. Derefter vil der være modvind på nedkørslen, mens der vil være medvind på de to sidste stigninger.

Analyse af 14. etape

Man fik det allerede på fornemmelsen i onsdags. En lang sæson er langt om længe ved at koste for Chris Froome, der har grebet Vueltaen helt anderledes an end tidligere. I de seneste år har han stort set ikke trænet imellem de to grand tours, og som konsekvens er han startet det spanske løb med rum til forbedring, mens han har nærmet sig topformen i den sidste uge. Denne gang var han på højdetræningslejr i pausen mellem de to store løb, og han lagde da heller ikke skjul på, at han kom ind til løbet i rødglødende form. Det blev bekræftet i den første uge, hvor han med autoritet lagde løbet i et jerngreb.

Den nye strategi indebar imidlertid også en væsentlig risiko, og det var helt sikkert klogt af briten at udnytte alle de muligheder, han havde i løbets indledning. Historikken viser, at han i forvejen har haft en tendens til at falme lidt i den tredje uge, og med så hårdt et program var risikoen for noget lignende overhængende. I dag fik vi det hidtil tydeligste bevis på, at vi ikke længere er vidne til den Froome, vi så i indledningen.

Man må imidlertid tage hatten af for briten. I de tidligere år har han i periodevis været i langt større kriser, men gang på gang har han med en fantastisk afmålt tempokørsel på det sidste bjerg begrænset sit tab og forsvaret sig til UG. Præcis det samme gjorde han i dag, og han gik aldrig i panik, da Vincenzo Nibali - den eneste rival, han for alvor frygter - kørte væk. I stedet blev han hos Wout Poels, og belært af erfaringen var det ikke svært at forudsige, at han havde et ekstra gear til de sidste par kilometer. Det har han historisk altid haft på disse stigninger i Vueltaen, og han det havde han igen i dag. Ganske vist var han formentlig tæt på grænsen i finalen, men i kraft af både sin egen og Poels’ styrke havde han hele tiden situationen under kontrol, og trøjen var reelt aldrig i fare.

En nøglekomponent i forsvaret var naturligvis Poels, der endelig er tilbage. Hollænderen havde selv regnet med måske at køre på podiet som et led i en suveræn Sky-dominans, men han skuffede stort i løbets indledning. Nu nærmer han sig imidlertid sit højeste niveau, og det arbejde, han leverede i dag, sendte klare mindelser tilbage til de lignende præstationer, han i de sidste to år har leveret for sin kaptajn i den sidste halvdel af Touren. Det franske løb har klart lært os, at Poels som regel er bedst i den tredje uge, og med tanke på, at han er i sit es på de stejleste stigninger - husk på, at han blev nr. 2 bag Cobo og foran Froome på Angliru i 2011 - bliver han en vital nøglerytter i jagten på den samlede sejr for Froome, der til gengæld kan ærgre sig over, at Nieve for første gang i årets løb viste lidt svaghedstegn og måske også er ved at betale prisen for et hårdt år.

Derudover bekræftede etapen stort set alle tendenser. Miguel Angel Lopez fik igen vist, at han er ”the man of the moment”, og han synes i øjeblikket at have et ekstra gear i forhold til konkurrenterne. Samtidig drager han fordel af sit relativt store tidstab, der betyder, at han er den mindst overvågede af favoritterne, men måske de gør klogt i ikke at undervurdere ham totalt. Man skal huske, at han sidste år i Tour de Suisse på en relativt flad rute kørte et brag af en enkeltstart, der i høj grad sikrede ham den samlede sejr, og at de kommende etaper passer ham endnu bedre. Sierra Nevada har højderne, og Los Machucos og Angliru har de stejle procenter, han elsker, og derfor kan man ikke udelukke, at han fortsat er i spil til podiet, specielt hvis han fortsat kan få frihed til at vinde tid hist og her.

Derudover fortsætter Nibali den opadgående form, og han synes sammen med Lopez at være løbets stærkeste mand. Det var helt forventeligt og en del af planen, at han mod slutningen netop skulle kunne lukrere på sin friskhed, og efter to dage nu at have sendt Froome i vanskeligheder er der ingen tvivl om, at han lugter blod. Samtidig ved vi, at han ikke er tilfreds med en andenplads, og han vil forsøge hele vejen til toppen af Angliru. Da han vil tabe en del tid på enkeltstarten, skal han samtidig angribe hver eneste gang, muligheder byder sig. Det sætter scenen for et fremragende løb.

En vigtig allieret for Nibali er naturligvis Alberto Contador, der har præcis samme interesse og aggressive tilgang. Spanieren synes dog at være et niveau under italieneren, og det var i høj grad hans manglende ben, der forhindrede Nibali i for alvor at sætte Froome under pres. Havde han kunnet hjælpe sin følgesvend, da Froome var distanceret, havde situationen været anderledes, men Contador var helt tydeligt presset næsten ud over grænsen. Han kørte bemærkelsesværdigt defensivt, og det var faktisk ham, der lukkede de fleste huller, men han forsøgte sig aldrig for alvor selv. I dag manglede han den sidste skarphed, men han har dog i dette løb været bemærkelsesværdigt ustabil, og derfor vil han bestemt have muligheder for at skabe ravage senere.

Derudover bekræftede Ilnur Zakarin den stigende formkurve, og han har fortsat podiet inden for rækkevidde. Alle skal de dog have knækket Wilco Kelderman, der på enkeltstarten kun overgås af Froome og kan vinde temmelig meget tid i Logrono. Foreløbig holder hollænderen stand og bekræfter, at Sunweb virkelig har fået ham tilbage på ret kurs - de hæver stort set alle deres ryttere til et nyt niveau - men der lurer stadig farer. Hvordan klarer morgendagens ekstremt lange stigning? Og hvordan klarer han de ekstremt stejle stigninger senere i løbet, hvor man kan frygte, at han får problemer?

Læs også

Dobbeltsejr i perfekt spurt - Asgreen misser podiet

Man må tage hatten af for Esteban Chaves, der fik vist, at han ikke er tilfreds med en top 5. Han jagter næppe sejren, men han vil på podiet. Derfor havde han modet til at gå i offensiven, selvom han må have startet etapen med en del usikkerhed om formen efter onsdagens nedtur. Han leverede en langt bedre præstation i dag, men desværre vil benene ikke helt det samme som hovedet. Som det altid har været hans problem, har Chaves det igen svært mod slutningen af en grand tour. Det problem overvandt han i 2016, hvor han forsøgte at komme ind til løbene i lidt dårligere form end tidligere, men denne gang betød hans specielle forberedelse, at han var på toppen i løbets første dage. Hans historik taget i betragtning er hans faldende niveau derfor ikke helt uventet, og han ligner en mand, der for svært ved at slutte i top 5.

En af dagens overraskelser var den svage præstation af David de la Cruz, der trods modgang kørte ekstremt flot i onsdags. Med Mas som temposætter udviste han også stor selvtillid i finalen, men til slut eksploderede han på bemærkelsesværdig vis. Det kommer lidt som en overraskelse, da disse længere stigninger i teorien burde passe ham bedre, men er samtidig formentlig en vidnesbyrd om, at han fortsat har et stykke vej at gå, inden han for alvor kan etablere sig som grand tour-rytter.

Michael Woods fortsætter med at hænge på, og foreløbig er hans klassementssatsning ikke faldet til jorden. Det bliver fantastisk spændende at se, om han kan holde niveauet i den tredje uge, hvor han for alvor befinder sig i ukendt territorium. I første omgang er den store udfordring dog morgendagens etape, hvor den sidste stigning er ekstremt langt og slet ikke skab til hans eksplosivitet. Til gengæld ved vi fra hans præstationer i Tour of Utah, at han er komfortabel med højderne.

Dagens positive oplevelse var Richard Carapaz, der fortsætter med at imponere. Det har længe været klart, at WorldTourens første rytter fra Ecuador er et stortalent - det viste han i år i både Route du Sud og GP Larciano - men det her overgår klart hans hidtidige præstationer. Det er ekstremt løfterigt, når en nyprofessionel kan holde så højt et niveau og endda forbedre sig igennem en grand tour. Det er det stof, store stjerner er gjort af, og Carapaz synes at være ”the real deal”. Lad os håbe, at han kan få lov at køre efter en etapesejr fra et udbrud en af de kommende dage.

Astana fik i dag etableret deres hierarki, og der er ikke længere tvivl om, hvem der er kaptajn. Måske er Aru bedst placeret i klassementet, men det er Lopez, det handler om. Det blev klart, da Bilbao med sin hårde temposætning bragte den italienske mester i vanskeligheder på sidste bjerg. Aru vil formentlig i den resterende del af løbet køre et defensivt løb, hvor han skal se, om han kan holde sig i top 10. For ham handler det først og fremmest om at se, hvordan han kan klare at køre to grand tours i træk, og derfor er løbet her primært en test.

Endelig må man naturligvis tage hatten af for Rafal Majka. Det kan godt være, at polakken har haft en svær sæson, men han fik igen i dag vist, at han er næsten garanti for succes i grand tours. Enten kan han køre med i klassementet, eller også kan han, hvis det glipper - denne gang var det sygdom, der ødelagde det - jagte etaper som ingen anden. Det har han gjort med stor succes i Touren, og det vil han fortsat gøre idette løb, hvor antallet af muligheder er næsten ubegrænsede. Nu venter vi bare på den dag, hvor både han og den stadig formstærke Bardet rammer udbruddet. Det bliver en fantastisk duel at følge.

Favoritterne

Som altid kommer højdepunktet i løbets anden uge til sidst. Det er svært at argumentere imod, at Angliru-etapen er løbets kongeetape, men etapen til Sierra Nevada er tæt på at kunne gøre 20. etape rangen stridig som løbets sværeste. I det hele taget minder de to vigtigste etaper meget om hinanden. De er begge af den korte, eksplosive type, der kan være så farlig og så god til angreb, og de byder begge på meget svære stigninger inden det sidste bjerg. Forskellen er karakteren af målstigningen. Angliru er som bekendt kendetegnet ved sin ekstreme stejlhed, men morgendagens afsluttende stigning er svær i kraft af sin længe og ikke i kraft af sin stigningsprocent. Derudover vil den ekstreme højde helt sikkert spille ind (og måske netop derfor er det kun i morgen, at Alejandro Valverde formentlig ikke er så ked, at han misser det, han havde udset som sit sæsonhøjdepunkt!)

Etapen er dermed markant anderledes end dagens rute, der i alt væsentligt havde koncentreret klatreudfordringerne til sidst. Det blev dog ikke en helt så eksplosiv sag, som man kunne have ventet, da den indledende del var hårdere end ventet, og det hårde arbejde fra Trek, Astana, Bahrain og Katusha skabte overraskende stor udskilning tidligt. Stigningerne var dog ikke svære nok til, at det gav mening at forsøge sig fra distancen. Det vil være helt anderledes i morgen, hvor Alto de Hazallanas, et af Spaniens absolut sværeste bjerge, kan gøre stor skade allerede længe inden, vi har ramt målbjerget.

Sidste år blev Sky taget på sengen på en tilsvarende kort etape til Formigal, men det sker helt sikkert ikke igen. Froome har lært lektien og har gentagne gange understreget, at det aldrig vil gentage sig. Der er ingen tvivl om, at det på bussen forud for løbet vil blive indskærpet, at man skal være klar fra start og forberedt på det værste - også angreb fra Contador og Nibali allerede på Hazallanas.

Læs også

Mads P er i verdenstoppen over flest indkørte præmiepenge i 2024

Der er ingen tvivl om, at Sky har samme strategi som i dag, hvor det handlede om at komme så let igennem som muligt. Samme plan vil de have i morgen, og deres drømmescenarium er, at et udbrud kører væk og tage bonussekunderne, og at favoritterne først skal slås om det til sidst. Det sker imidlertid ikke. Der er ingen tvivl om, at dette er dagens, Nibali og Contador for alvor har udset sig til noget stort. Det store spørgsmål er kun, hvor tidligt de træder i karakter.

Starten vil blive enormt hektisk. Et udbrud har en god chance, og vi kan derfor forvente masser af angreb, hvor specielt Majka og Bardet naturligvis vil køre aggressivt. Trek, Katusha, Astana og Bahrain vil samtidig alle forsøge at få folk med i udbruddet, og det vil Sky næppe kunne forhindre. Derfor regner vi med, at der på den første relativt flade del bliver etableret et meget stort udbrud med deltagelse af både etapejægere og nøglehjælpere for favoritterne. En model for Sky kunne være at sende Poels med i offensiven for at tvinge rivalerne til at jagte, men det sker dog næppe, da det er livsvigtigt for Froome at have hollænderen ved sin side.

Vi tror, at Trek, Bahrain og Astana vil træde i karakter allerede på Hazallanas, hvor de vil sætte et hårdt tempo fra bunden, og vi forventer angreb fra Contador og Nibali på den stejle del nær toppen. Dette er den perfekt chance for faktisk at isolere Froome. Hazallanas er svær nok, og da Poels og ustabil og Nieves form på vej den forkerte vej, kan briten måske sættes under pres. Han vil formentlig køre konservativt og blive hos sine holdkammerater på Hazallanas, og derfor kan vi faktisk få en meget interessant situation allerede på første bjerg, hvor Nibali, Contador og måske Lopez kan få sig et forspring og derefter slå følge med et par hjælperyttere. Lykkes det bliver etapen ekstremt hurtig, og så bliver det svært for et udbrud at holde hjem. Under alle omstændigheder forventer vi, at etapen vil blive kørt så aggressivt fra Astana, Bahrain og Trek, at favoritterne ender med at skulle slås om etapesejren på sidste stigning - og måske som kulmination på et forfølgelsesløb, der starter allerede på Hazallanas.

Det er meget svært at vurdere, hvor meget forskel den sidste stigning vil gøre. Kigger man på de nøgne fakta, er målbjerget meget let, og normalt vil et sådant bjerg ikke skabe forskel mellem de bedste. Nu kommer det imidlertid efter en meget hård dag, hvor man undervejs har været over et af Spaniens allersværeste bjerge. Derfor må man formode, at det trods de beskedne procenter alligevel vil være muligt for de bedste at vinde afgørende tid, specielt fordi etapen foregår i højderne. Det er en samtidig et bjerg, hvor vinden er altafgørende, men da der vil være medvind, vil etapen være langt mere selektiv, end hvis det modsatte havde været tilfældet. Vi forventer med andre ord, at der vil blive gjort stor, stor skade, men måske snarere i kraft af gradvis udskilning end via de store angreb. Det er nok i højere grad en dag, hvor man risikerer at tabe det hele, hvis man tidligt mister kontakten, end hvor man vinder det hele ved at knuse rivalerne.

Som sagt tror vi, at favoritterne ender med at skulle køre om sejren, og vi sætter pengene på Miguel Angel Lopez. Colombianeren synes at være den mest formstærke klatrer, og han har samtidig flere forhold, der taler til hans fordel. Ikke blot er han komfortabel i højderne og god på lange stigninger, han har også den fordel, at han har tabt så meget tid, at hans frihedsgrader er meget større end for rivalerne. Det så man i dag, hvor han uden problemer fik lov at køre, mens alle andre var på grænsen. De øvrige synes alle at være så lige, at de i høj grad skal koncentrere sig om de vigtigste konkurrenter, og her skiller Lopez sig ud som rytteren, der er mindst grund til at frygte. Vi tror, at colombianeren vil køre med i angrebene allerede på Hazallanas - også han har meget, der skal hentes, hvis han vil på podiet - og vi tror ikke, at nogen kan matche ham på det sidste bjerg. Alt tyder på, at han bare bliver bedre og bedre, og han restituerer som bekendt fremragende. Derfor tror vi på endnu en sejr til Lopez og Astana.

Hans værste rival er Vincenzo Nibali. Italieneren synes at have et overskud i forhold til både Froome og Contador, og han burde virkelig være i sit es på denne etape. Han elsker lange stigninger, og han har talrige gange vist, at han er en af de bedste til at håndtere højderne. Eneste minus er den relativt kort distance, men etapen er så hård, at også NIbalis dieselmotor bliver varm. Hans problem er, at Froome naturligvis ikke giver ham meget snor, men det er sandsynligt, at briten, hvis han er på grænsen, som vanligt vil køre sin egen enkeltstart i stedet for at køre med i Nibalis ryk. Derfor kan det sagtens vise sig, at han lader italieneren køre, og i øjeblikket ser det ikke ud til, at der er mange, der kan følge Nibali.

Måske har Chris Froome været lidt i problemer, men man skal aldrig afskrive briten. Som han viste i dag, er han måske verdens bedste til at disponere kræfterne på et bjerg, og det er ekstremt vigtigt på så lang en stigning i høje højder, hvor man aldrig må gå i rødt. Froome kan som ingen anden afmåle sin indsats, og selv hvis han bliver sat tidligt, viser historien, at han sagtens kan komme tilbage. Samtidig har han den fordel, at han er hurtigere end de fleste rivaler i en spurt, og på en ikke specielt stejl stigning er det vigtigt. Derfor kan Froome trods formnedgangen sagtens ende med sejren.

Alberto Contador har de seneste dage manglet det allersidste, men det betyder ikke, at han ikke pludselig kan være flyvende. Han har nemlig været helt usædvanlig ustabil og vekslet mellem gode og dårlige dage. På 6., 8. og 12. etape var han flyvende, og rammer han igen en sådan dag, kan han sagtens ende som stærkeste mand. Han elsker netop korte bjergetaper med masser af bjerge, hvor det hele ender som et brutalt udskilningsløb. Hans restitution har altid været en styrke, og han burde derfor drage fordel af, at dagens etape har været hård.

Vi tror mest på favoritterne, men et udbrud er ikke uden chance. Romain Bardet viste i dag, at han ikke mangler meget for at kunne køre med de bedste, og han vil helt sikkert prøve at komme afsted fra start. Han havde foretrukket en længere etape, men den samlede hårdhed vil gøre det til et udskilningsløb, som er perfekt for den slidstærke franskmand. De lange stigninger passer ham også perfekt, og han behæver derfor ikke meget forspring for at kunne køre sig til sejr.

Læs også

Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

Måske var Rafal Majka i udbrud i dag, men det betyder ikke, at han ikke kan vinde igen. På dette tidspunkt er det altid de samme folk, der er i udbrud dag efter dag, og Majka vil helt sikkert prøve igen, specielt fordi det er en nøgledag for bjergkonkurrencen. Han er klassementsrytter og restituerer derfor godt, og han viste i dag, at niveauet er kolossalt højt. Det kan sagtens blive to i træk for Majka, specielt hvis han i et udbrud får selskab af nogle af sine klatrestærke holdkammerater.

Det var bemærkelsesværdigt, at Darwin Atapuma i dag blev sat tidligt. Det kan kun have én forklaring: at colombianeren har udset sig 15. etape. Den passer ham helt perfekt, da han netop har leveret nogle af sine største resultater på de helt lange stigninger i højderne. Den flade start gør det svært at ramme udbruddet, men lykkes det er han livsfarlig, når vi kommer over 2000 m. Hidtil har han været et niveau under folk som Majka og Bardet, men det kan sagtens ændre sig.

Vi har allerede én gang rost Richard Carapaz, og det vil vi gøre igen. Det ecuadorianske supertalent har vist sig at være en af de 15 bedste klatrere, og når man er det, kan man vinde en bjergetape som denne fra et udbrud. Det store spørgsmål er først og fremmest, hvor længe han kan holde dampen oppe, men foreløbig er der intet, der tyder på, at formen er på vej ned. Han viste i onsdags, at han er komfortabel i hæjderne, og i teorien burde denne etape passer ham helt perfekt.

Et andet stortalent er Jaime Roson, hvis klassement røg sig en tur for et par dage siden. Nu er han fri til at gå efter etapesejre, og det vil han helt sikkert gøre på denne etape. Den flade start er ikke til hans fordel, men som helt ren klatrer er han i sit es på de to sidste stigninger. Han synes ikke helt at være på sit højeste niveau, men dette er nok den etape i hele løbet, der passer ham allerbedst. Hans holdkammerat Sergio Pardilla vil også være motiveret til at forsøge sig.

En af løbets allermest formstærke klatrere er helt klart Pello Bilbao, der i denne uge har været en nøglerytter for Lopez og Aru. Spørgsmålet er, om han kan få lov også at køre sin chance. Det er tænkeligt, at han vil blive sendt i offensiven som led i et taktisk spil, og selvom han formentlig ender med at skulle spille hjælperytter, kan man i en sådan situation altid ende med en mulighed. Stigningen er lige lang nok for en eksplosiv type som ham, men formen er helt klart bedre end nogensinde tidligere.

Der går ikke en dag, hvor vi ikke peger på Julian Alaphilippe, så det gør vi selvfølgelig igen. I teorien er stigningerne for lange og svære for franskmanden, men vi tør ikke at afskrive ham. Han har før chokeret os i de høje bjerge, og det kan han gøre igen, hvis han rammer det rigtige udbrud. I dag sparede han i hvert fald på kræfterne, så han er klar til at gå efter sejren.

De to spanske stortalenter Marc Soler og Enric Mas er begge så stærke klatrere, at de kan vinde en etape som denne, men desværre tyder det på, at de formentlig mangler det allersidste for at slå de bedste udbrydere. Det samme er tilfældet for Daniel Moreno, der også kunne tænkes at forsøge sig, selvom stigningerne normalt er for lange for ham.

Endelig vil vi pege på Tomasz Marczynski og Joe Dombrowski. Marczynski bor i området og har talt om denne etape siden starten. Formentlig er den for svær for ham, men i lyset af hans form skal man aldrig sige aldrig. Dombrowski har været langt fra formen, men man skal passe på. Det samme var tilfældet i Tour de Suisse, men pludselig kom formen ud af det blå, og han var meget tæt på at vinde kongeetapen i en direkte dyst med favoritterne. Hvis det på en etape som denne ender som udskilning fra et udbrud, hvor det er klatreevnerne og ikke taktikken, der gør forskellen, er Dombrowskis potentiale så stor, at han pludselig kan komme ud af ”nowhere”, som han gjorde det i Schweiz.

Feltet.dks vinderbud: Miguel Angel Lopez

Øvrige vinderkandidater: Vincenzo Nibali, Chris Froome

Outsidere: Alberto Contador, Romain Bardet, Rafal Majka, Darwin Atapuma, Richard Carapaz

Jokers: Jaime Roson, Pello Bilbao, Julian Alaphilippe, Marc Soler, Enric Mas, Tomasz Marczynski, Joe Dombrowski, Sergio Pardilla