Optakt: 17. etape af Tour de France
18. juli 2017 19:13 af Emil AxelgaardFoto: Sirotti

Michael Matthews forsatte Sunwebs forrygende momentum ved at sikre det tyske mandskab deres tredje etapesejr på bare fire dage, og han kan nu for alvor smage den grønne trøje. Hvis holdet skal vinde igen onsdag, skal de imidlertid satse på Warren Barguil, da de nu gælder det første af de to store slag i Alperne, der giver klatrerne en sidste mulighed for at vinde tid på Chris Froome inden enkeltstarten, men modvind på Galibier kan betyde, at det bliver svært for alvor at gøre en stor forskel på den med spænding imødesete etape.

Ruten

For tredje år i træk er Alperne udset som rammen om de sidste bjergslag i årets Tour de France - en afvigelse fra det klassiske mønster med at veksle mellem Alperne og Pyrenæerne - men til forskel fra både 2015 og 2016 venter der denne gang en enkeltstart efter de sidste kampe på skråningerne. Som det var tilfældet for Pyrenæerne, kommer også Alperne denne gang i en kort, komprimeret form, hvor rytterne kun skal tilbringe to dage i det vanskelige terræn, og derfor skal klatrerne drage maksimal fordel af de to muligheder, der bydes på. Den første af disse har ganske vist ikke en bjergafslutning, men med både Col de la Croix de Fer og Col du Galibier på menuen har bjerggederne al mulig grund til at glæde sig over udsigten til den første af de to store alpeetaper.

 

I alt skal der tilbagelægges 183 km mellem La Mure og Serre-Chevalier, der ligger for bunden af nedkørslen fra mægtige Col du Galibier. Rytterne skal nyde starten på etapen, idet den byder på noget af det eneste flade terræn. Fra starten bevæger man sig mod øst ad flade veje, men etapen ændrer hurtigt karakter, når kursen sættes mod nord. Her venter kategori 2-stigningen Col d’Ornon (5,1 km, 6,7%), der har top efter 30 km, hvorefter en nedkørsel leder ned i dalen og tæt forbi Bourg d’Oisans for foden af den klassiske Alpe d’Huez-stigning. Man fortsætter imidlertid forbi byen langs floden i den flade dal, hvor spurten kommer efter 47,5 km, en helt flad sag med et skarpt sving 1200 m fra stregen.

 

Kort efter dysten om pointene i Allemont bryder helvede imidlertid løs, når man fortsætter mod nord og siden øst væk fra dalen og op ad HC-bjerget Col de la Croix de Fer. Den ikoniske stigning stiger med 5,2% over hele 24 km, men tallene snyder. Således er den meget irregulær med en lille nedkørsel efter ca. 5 km og igen efter 17 km. Derfor kan stigningen reelt inddeles i tre, hvoraf den første stiger med 7-10%, mens den anden er den sværeste med lange passager med stigningsgrader tæt på 10%. De sidste 5 km stiger hovedsageligt md 7-8%, inden man når toppen efter 78,5 km.

 

Der venter nu en lang nedkørsel, der specielt er teknisk nær toppen og afbrydes af en lille bakke, når man ved Grand Tunnel sætter kursen mod nord. Den ender i dalen i Saint-Jean-de-Maurienne, som nås efter 106 km, og herfra fortsætter man i fladt terræn mod nordøst til Saint-Michel-de-Maurienne, hvorfra der resterer 64 km, som er ganske brutale. Herfra drejer man nemlig mod syd for at køre op af først kategori 1-stigningen Col du Télégraphe (11,9 km, 7,1%) og efter en lille nedkørsel HC-stigningen Col du Galibier (17,7 km, 6,9%), der reelt er at betragte om én lang stigning. Télégraphe er yderst regulær med en relativt konstant stigningsprocent på ca. 7, mens Galibier er helt anderledes. Den nedre del er således relativt let, men de sidste 7 km er ganske svære. Her ligger stigningsprocenten for det meste på 8-10%, og den sidste kilometer er med sin gennemsnitlige stigningsprocent på 10 endda den sværeste på hele bjerget. Toppen nås med 28 km igen, og de består af en nedkørsel, der leder mod sydøst. Den første del er teknisk, men herefter er de sidste 19 km meget hurtige og lette. I de sidste 7 km flader det gradvist ud, indtil man når de sidste 1500 m, der er næsten helt flade. Dog stiger de sidste 500 m med 3,2% i gennemsnit. Den lange lige vej er helt uden tekniske udfordringer, indtil man når frem til en rundkørsel med 450 m til stregen på den 6 m brede vej.

 

Serre-Chevalier har ikke været mål for et stort cykelløb i dette årtusinde.

 

Etapen og vores live-opdatering starter klokken 12.20.

 

 

 

 

 

 

 

Vejret

Årets Tour har ikke budt på meget regn, men det kan ende med, at der bliver brug for regnjakkerne onsdag. Således skulle der efter en solrig start være 50% risiko for en byge midt på eftermiddagen. Temperaturen i mål vil være 20 grader, og der vil være en let vind fra syd. Det giver medvind på det første stykke, sidevind på Croix de Fer og nedkørslen samt i dalen. Herefter vil der være modvind på Telegraphe og Galibier samt sidemodvind på det lange stykke efter toppen.

 

Analyse af 16. etape

Det er en meget slidt kliche, at de næste sejre altid kommer lettere, når først der er gået hul på bylden. I løbets første halvdel var det Quick-Step, der havde momentum, men det er der for alvor vendt rundt på. Mens det belgiske mandskab havde en rædselsfuld dag, der kostede dyrt i både kampen om podiet med Dan Martin og den grønne trøje med Marcel Kittel, tog Sunweb deres tredje etapesejr på bare fire dage.

 

Vi må indrømme, at vi ikke havde de store forventninger til tyskerne forud for løbet. Warren Barguil var på vej tilbage efter sit hoftebrud og havde ikke vist antydningen af form, og Michael Matthews ville få det svært på en rute, der mere tilgodeså de rene sprintere end alsidige typer som australieren. Barguil har imidlertid fundet sit livs form nærmest ud af den blå luft og synes helt utrættelig. Selv i sidevinden i dag kunne han arbejde stenhårdt for Matthews og ser slet ikke ud til at tabe sit momentum. Også Matthews er stærkere end nogensinde tidligere, men hans succes skal også i høj grad tilskrives diskvalifikationen af Peter Sagan. Havde Sagan stadig været med i løbet, havde både kampen om den grønne trøje og de to etaper, Matthews har vundet, utvivlsomt set helt anderledes ud.

 

Man må imidlertid tage hatten af for Sunweb. Det er ikke bare de to kaptajner, der leverer den ene pragtpræstation efter den anden. Havde holdet ikke taget ansvar for at holde Kittel bag sig, havde etapens dynamik været helt anderledes efter stigningen. En regruppering kunne meget vel have fundet sted, og etapen ville være blevet langt lettere. Nu sikrede Sunweb i stedet, at farten blev holdt høj, så man både kunne holde Kittel bag sig og trætte de øvrige sprintere - et forhold, der altid favoriserer en stærk mand som Matthews.

 

Normalt er både John Degenkolb og Edvald Boasson Hagen hurtigere end Matthews i en spurt, og det var da også tydeligt, at de begge havde farten til at gå forbi i finalen. Matthews vandt imidlertid igen i kraft af sit stærke hold. Den stadig mere imponerende Nikias Arndt betød, at han kunne starte sin spurt fra den perfekte position, og det gav ham i sidste ende sejren.

 

Til gengæld kan Boasson Hagen ærgre sig voldsomt. Nordmanden var klart det hurtigste i spurten og havde med Reinardt van Rensburg og Scott Thwaites klart det bedste lead-out i den lille frontgruppe. Det fik Daniele Bennati imidlertid forpurret. Med sit angreb tvang han Dimension Data til at brænde krudtet af for tidligt, og da Boasson Hagen samtidig ødelagde det for sig selv i de sidste sving, endte det med endnu et målfotonederlag for nordmanden. Han spurter meget bedre, end han har gjort længe, men desværre tyder meget nu på, at han må rulle tomhændet ind i Paris.

 

Degenkolbs Tour-forbandelse synes ingen ende at ville tage. Tyskeren er så mange gange blevet nummer 2 på etaper, men hidtil er den forløsende sejr udeblevet. I dag havde han en af sit livs bedste chancer og kørte en fremragende finale, hvor han nærmest ikke var ude af top 10 i de sidste 20 km. Desværre forsøgte han at gå forbi Matthews på den forkerte side, og da han først havde mistet et par tråd, var det umuligt at komme forbi. Også han for nu svært ved at vinde en etape.

 

Ved at score 50 point fik Matthews genskabt spændingen i kampen om den grønne trøje, men det bliver stadig svært at vriste den fra Kittel. Han har ganske vist gode muligheder for at score point i den indlagte spurt i morgen, men spurten på 18. etape er ikke placeret ideelt for ham. Det bliver helt afgørende, at han kan sætte Kittel til vægs på 19. etape og her sikre sig endnu en etapesejr. Der er nemlig meget stor sandsynlighed for, at tyskeren sikrer sig 50 point i Paris, hvor Matthews får det svært mod de rene sprintere. Til gengæld er det også tydeligt, at Kittel er slidt, og derfor kan den sene stigning på 19. etape blive en udfordring.

 

Matthews’ sejr har imidlertid åbnet kampen igen, og i det hele taget var det en katastrofal dag for Quick-Step. Det er mange gange tidligere blevet diskuteret, hvorvidt man kan have to store mål i en grand tour, og i dag måtte det belgiske mandskab sande, at det er svært både at gå efter podiet og jagte den grønne trøje. Da Kittel blev sat, stod man i et dilemma. Vel vidende at Dan Martin ikke er god i positionskampen - han har ofte i sin Cannondale-tid tabt tid i sidevinden - havde man brug for folk til at støtte ham i finalen. Alligevel valgte man at lade kun Gianluca Brambilla og Jack Bauer blive fremme, og det viste sig at være en helt forkert gambling. Ikke blot kunne Fabio Sabatini, Zdenek Stybar og Julien Vermote ikke bringe Kittel tilbage, Martin blev også den store taber, da det splittedes i sidevinden.

 

Det er i virkeligheden en nærmest helt uhørt situation. Det er svært at erindre et sidevindsdrama, hvor Quick-Step ikke har været blandt vinderne, men i en helt omvendt verden var det i dag verdens bedste sidevindshold, der tabte kampen. Tidligere i år drog man fordel af lignende forhold i Giroen og Paris-Nice, og Martin sagde forud for løbet, at netop holdets styrke på de flade etaper ville være et våben for ham. Etapen viste imidlertid igen, at man meget let kan gabe over for meget. Det er ikke uden grund, at de store klassementshold altid bygger holdet helt om omkring deres kaptajn.

 

Også Louis Meintjes blev en taber, men det kunne man næsten have sagt på forhånd. Ikke blot er sydafrikaneren selv dårlig i positionskampen, hans hold er heller ikke skabt til disse forhold. Simon Yates ligner nu mere og mere en vinder af den hvide trøje, men det er stadig for tidligt helt at lukke konkurrencen. De lange stigninger og de høje højder passer nemlig langt bedre til Meintjes end til Yates. Ryger briten af på Galibier i morgen og skal jagte i modvinden på nedkørslen, kan han tabe ufatteligt meget tid.

 

Og så er der Alberto Contador. I skrivende stund er det stadig ubekræftet, men man må formode, at det store tidstab skyldes, at han blev fanget i forbindelse med Jarlinson Pantanos styrt. Netop som han på hviledagen havde udtrykt en vis optimisme, slog hans nærmest magnetiske tiltrækningskraft på styrt igen til. Det kan ikke være nogen tilfældighed, at han vel ikke er kommet helskindet gennem en grand tour siden Vueltaen i 2014, og selvom han ikke var nede i dag, må der være en årsag til, at han i dette løb nu har været involveret i mindst fem uheld. Heldigvis er hans tidstab godt for seerne. I morgen er én ting helt sikker: Contador går i en stor offensiv - og næppe senere end på Croix de Fer.

 

Dagens store klassemenstvinder var Fabio Aru. Ikke uden grund kunne han på forhånd have frygtet denne etape. Det skyldes ikke så meget hans hold, hvor Michael Valgren , Alexey Lutsenko og Andriy Grivko er stærke i dette terræn, men snarere ham selv. Han har aldrig været god til at positionere sig, men i dag var han kun kortvarigt i vanskeligheder. Dermed overlevede han sin måske sværeste udfordring i denne uge og kan nu se frem til at ramme sit eget terræn.

 

I virkeligheden var det meget tættere på at gå galt for Romain Bardet. Hans Ag2r-mandskab er brølstærkt i bjergene, men i det flade terræn er det kun Oliver Naesen, der kan støtte ham. Belgieren viste sig i dag  at være hans redning. Havde det ikke været for en enorm føring af klassikerspecialister, er der meget stor risiko for, at Bardet var endt i Martin-gruppen. Mon ikke han priser sig lykkelig for, at man allerede har forlænget kontrakten med et af tidens allerstørste klassikertalenter?

 

Endelig må vi fremhæve Alexander Kristoff og George Bennett som to store tabere. Kristoff havde sit livs chance for igen at vinde en Tour-etape. Normalt er han blandt de stærkeste i sidevinden - det er ikke uden grund, at han har vundet adskillige etaper i Tour of Qatar - men på mystisk vis lykkedes det ham at misse ud i finalen. Han kan imidlertid med nogen rette tilskrive fiaskoen sit mandskab. Katusha kørte en elendig etape på en dag, der vel var Kristoffs allerbedste mulighed i hele løbet. At han i finalen kun har Tiago Machado, Robert Kiserlovski og Nils Politt, der var helt færdig efter en hård opkørsel, er ganske enkelt utilgiveligt!

 

For Bennett endte Touren urimeligt tidligt. Newzealænderen har haft en fabelagtig sæson, hvor hans klatring har nået helt nye højder. Var han ikke i de seneste dage blevet ramt af sygdom, der også kostede ham tid i Pyrenæerne, er der meget stor sandsynlighed for, at han var endt i top 10. I lyset af denne præstation og hans uventede top 10 i sidste års Vuelta må han imidlertid have etableret sig som en rytter, man på LottoNL vil satse på i grand tour-sammenhæng.

 

Favoritterne

Specielt Jura-bjergene og Pyrenæerne har allerede skabt visse tidsforskelle, men der har hele tiden været almindelig konsensus om, at det er i Alperne, at det afgørende slag skal slås. De kommende to etaper byder på noget af det mest modbydelige, man kan forestille sig, herunder tre af de mest legendariske bjerge i Tour-historien. Samtidig er der tale om en helt anden type udfordring end det, der hidtil har været på menuen. Dels er stigningerne denne gang meget længere, dels foregår de i højderne. Begge forhold vil kunne ændre det billede, vi hidtil har set ganske betydeligt. Og man skal ikke glemme, at torsdagens finale på Izoard er den i særklasse sværeste i hele løbet.

 

Først gælder det imidlertid Galibier-etapen, der er fløjet lidt under radaren. Mange har talt om Izoard som højdepunktet i den sidste uge, men morgendagens etape skal bestemt ikke undervurderes. Det har imidlertid samtidig hele tiden været klart, at vinden i høj grad vil afgøre, hvor meget forskel den vil gøre. Galibier er et meget højt bjerg, hvor der er åbent på toppen. Det betyder, at det kan være ganske blæsende, og er der modvind, er det ikke nemt at gøre en forskel.

 

Set i det lys er det meget dårligt nyt for Romain Bardet, Fabio Aru og Rigoberto Uran, der skal vinde tid på Froome inden enkeltstarten, at etapen netop byder på modvind på Galibier. Det betyder, at det bliver ufatteligt svært at angribe, og udskilningen vil i høj grad ske fra bagenden. På en dag som denne kan det meget vel ende med, at Sky vil være i stand til at kontroller løbet med et dræbende tempo, der sammen med højderne stille og roligt sender folk ud af bagdøren. I forvejen ser man ofte i den tredje uge, at det mere er trætheden end angrebene, der gør forskellen, og med tanke på vindforholdene er det igen et sandsynligt scenarium her. Derfor kan etapen meget vel ende med at gøre mindre forskel end ventet. Til gengæld kan man så se frem til medvind på Izoard på torsdag, hvor tilsvarende åbent terræn venter.

 

Derfor tror vi også, at etapen ender som en dag, hvor man kan tabe løbet, ikke vinde det. Vi tvivler på, at nogen vil være i stand til at gøre en forskel, når Sky sætter tempo i modvinden. Samtidig ved alle, at der venter en meget lang, ikke-teknisk nedkørsel i modvind, og det vil derfor blive meget svært at holde et forspring alene. Respekten for Izoard lurer også, og det kan gøre det hele defensivt. Vi venter stadig, at Aru og Bardet vil forsøge sig, hvis benene er gode - man skal jo lige teste, om Froome har en dårlig dag - men vi tror, at en favoritgruppe vil runde toppen sammen, og hvis der skal gøres forskelle i top 4, vil det være, fordi en af de fire topkandidater har en dårlig dag og bliver sat på Galibier. Til gengæld kan man sagtens forestille sig, at en af rytterne lidt længere tilbage i klassementet, kan udnytte finalen til at stjæle lidt tid, som Martin og Yates med succes har gjort det et par gange.

 

Derfor ser vi tre scenarier: et udbrud kører om sejren, en lille favoritgruppe skal spurte om det, eller det lykkes en rytter i udkanten af top 10 at snige sig væk i finalen. Vi tror mest på det scenarium 2, men et udbrud har naturligvis også en god chance. Når vi mest tror på, at det bliver samlet, skyldes det i høj grad Warren Barguil, Alberto Contador og Nairo Quintana. Barguil har allerede givet udtryk for, at dette er hans sidste store mål i løbet, og at han skal i udbrud for at score point inden Izoard, hvor klassementsfavoritterne kan score hele 40 point. Derfor vil han helt sikkert gå i offensiven, og som skrevet ovenfor er det næsten så sikkert som amen i kirken, at Contador lancerer en storslået offensiv på Croix de Fer. Også Quintana vil, hvis han har benene, næsten med sikkerhed forsøge sig. Alle tre er i spil til top 10, og det betyder, at der altid vil være hold til at hjælpe Sky i jagten. Briterne vil heller ikke give Contador og Quintana, som de nærer stor respekt for, al for stort et forspring, og derfor vil farten med stor sandsynlighed blive holdt høj på begge de to sidste bjerge.

 

Under alle omstændigheder er der lagt op til krig fra starten af etapen, og her vil Sunweb spille en nøglerolle. De kan ikke få Matthews med i udbrud på det flade, hvor han vil blive markeret hårdt af Quick-Step, og det vil heller ikke være nemt for Barguil at komme afsted her. Det betyder, at tyskerne sikkert vil forsøge at holde det rimelig samlet frem til bunden af første stigning, og det betyder, at udbruddet med stor sandsynlighed først vil køre væk her. Derfor vil det blive meget stærkt, og det kan meget vel tænkes at indeholde Quintana, Barguil, Contador og Matthews - der har gode muligheder for at vinde spurten - og det vil tvinge Sky til at jagte hårdt. Contador vil sandsynligvis sætte alt på et bræt allerede på Croix de Fer, og det vil tvinge farten så meget op, at vi tror på, at det bliver samlet på Galibier. Da det bliver svært at gøre en forskel i modvinden, gætter vi på, at en lille gruppe skal spurte om det til slut.

 

Det får os til at pege på Dan Martin som vores favorit. Ireren fik klø på dagens etape, men det skyldtes han hold mere end ham selv. Faktisk har han været enormt velkørende til trods for, at han efter styrtet på 9. etape har været så handicappet, at han knap kunne gå efter etaperne. Alligevel har han næsten kunnet følge de bedste på stigningerne i Pyrenæerne og Massif Central, hvor han endda med sene angreb har kunnet stjæle sekunder. Nu melder han, at han har det meget bedre, og at han stort set er på 100% igen. Blandt klassementsrytterne er han klart den hurtigste, og skal det afgøres i en spurt, er han manden, der skal slås.

 

Det store problem bliver naturligvis at overleve stigningen. Hidtil har han været et niveau under de fire bedste, men i modvinden tror vi, at han kan hænge på. Længden er ikke til hans fordel, men i år har han klatret bedre end nogensinde tidligere, først og fremmest fordi han er flyttet til Andorra. Her er han også vant til at træne i højderne, og vi forventer ikke, at det vil blive en udfordring. Vi tror på, at han kommer med til toppen og sikrer sig en spurtsejr i dalen.

 

Hvis Martin falder fra, vil Rigoberto Uran være manden, der skal slås. Blandt favoritterne er han den næsthurtigste i en spurt, og han har en bedre chance for at nå toppen med de bedste. Hidtil har han ikke vist antydningen af svaghedstegn, og han har derfor alle forudsætninger for at være med fremme. Som colombianer er han vant til højderne, men udfordringen er stigningernes længde. Dertil kommer, at han altid er lidt ustabil i grand tours. Kommer hans halvdårlige dag i morgen, vil han næppe kunne følge de bedste. Ellers burde han være med til at spurte om etapesejren.

 

Hvis nogen kan snyde favoritterne, må det være Alberto Contador. Vi tror faktisk på spanieren, når han siger, at hans form forud for løbet var fantastisk. Angiveligt slog han sin rekord på sin favoritstigning i Madrid forud for løbet, og hans sløje resultater synes kun at skyldes styrtet. På hviledagen var han imidlertid meget optimistisk, og det tyder på, at han er ved for alvor at finde benene. Som sagt er vi ikke meget i tvivl om, at han vil forsøge sig fra distancen, og det kan meget vel være, at han får hjælp af en yderst formstærk Bauke Mollema. Med hollænderen som støtte kan Contador vise sig at være stærk nok til at tage en stor solosejr.

 

Først skal han dog af med Warren Barguil. Som sagt har franskmanden udpeget denne etape som hans sidste store mål i løbet, og vi tror som sagt, at det vil lykkes Sunweb at sende ham i udbrud. Hans problem er, at han nu er en trussel i klassementet, og han vil ikke få samme frihed som tidligere. Sky er imidlertid ikke bange for ham, og han kører så stærkt, at han er svær at hente. En alliance med Contador er bestemt ikke utænkelig, og han er hurtigere end spanieren i en spurt. Samtidig vil han have en chance for at begå sig i en spurt, hvis han skulle blive hentet af favoritterne.

 

Det er ikke til at blive klog på Nairo Quintana i dette løb. Nogle dage kører han godt, men andre dage er han helt bag om dansen. Han brokker sig over ikke at restituere så godt som vanligt, og det er derfor ikke til at vide, om onsdag er en af hans gode dage. Er det det, er han imidlertid farlig. De lange stigninger i højderne passer ham godt, og der er næppe tvivl om, at han vil forsøge et stort angreb, hvis han har benene. Også han skal af med Barguil, men han er til gengæld hurtigere end Contador i en spurt.

 

Chris Froome vil sandsynligvis køre defensivt og satse alt på Izoard-etapen i stedet. Fornemmer han svaghed hos konkurrenterne, vil han imidlertid slå til, og hvis nogen kan tage en solosejr, er det ham. Han havde ganske vist en dårlig dag i Peyragudes - hvor han næppe havde fået spist tilstrækkeligt - men hans kørsel i Foix og forrygende comeback fra en krisesituation i Massi Central viste, at han er løbets stærkeste klatrer - nøjagtigt som han dokumenterede i Jura-bjergene. Han er samtidig den eneste, der har tilstrækkeligt med power til for alvor at kunne holde rivalerne bag sig i modvinden på det lange stykke til mål. Endelig er han ikke langsom i en spurt, og er folk som Uran og Martin væk, kan han meget vel være den hurtigste.

 

Hvis nogen kan sætte Froome, må det være Romain Bardet. Mens Aru har vist svaghedstegn, synes franskmanden bare at blive bedre og bedre - som det altid er tilfældet i grand tours - og han er virkelig på hjemmebane på de lange stigninger i Alperne, der altid har stået hans hjerte nær. Modvinden er bestemt ikke ideel for ham, og det nedkørslen heller ikke, da der er tale om et powerstykke, hvor det er kræfter og ikke tekniske egenskaber, der gør forskellen. Bardet ligner imidlertid løbets næststærkeste rytter, og er Froome ikke på toppen, vil han være klar til at slå til.

 

Bauke Mollema høstede kolossal ros for hans indsats på 15. etape, hvor hans udbrudskolleger næsten samstemmende sagde, at han var den i særklasse stærkeste mand. Han har tydeligvis for alvor ramt formen til løbets tredje uge, og det gør ham til en farlig rytter. Der er en vis sandsynlighed for, at han ender med at skulle arbejde for Contador, men får han mulighed for at køre sin chance, vil han slå til. Han er også hurtigere end sin kaptajn i en spurt, og det kan give ham muligheder.

 

Serge Pauwels har været i fremragende form hele løbet, og han var den eneste, der i søndags kunne følge Barguil på stigningerne. Der er ingen tvivl om, at han har udset sig denne etape som dagen, hvor der skal slås til, og den passer ham ganske glimrende. Han er helt sikkert en af de stærkeste klatrere, men desværre er han ikke hurtig i en spurt.

 

Vi var dybt imponerede over Alexis Vuillermoz på 15. etape. Franskmanden kørte fabelagtigt for sin kaptajn, og han har helt sikkert formen til at vinde en etape. Der en vis chance for, at han bliver sendt i forkøbet af Ag2r, og det kan åbne døren for, at han kan køre sin egen chance. Stigningerne kan meget vel være for lange for ham, men kan han hænge på (modvinden vil hjælpe ham), kan han drage fordel af sin gode spurt.

 

Er vi kommet til dagen, hvor Thibaut Pinot er klar til at slå til. Franskmanden er stadig langt fra topformen, men han viste klart bedre takter ved at ramme udbruddet i søndags. De lange stigninger i højderne passer ham langt, langt bedre, og det er også til hans fordel, at det nu er en anelse køligere. Det er samtidig værd at huske, at han er god i en spurt. Hvis formen endelig er der, er det dagen, hvor han kan slå til.

 

Primoz Roglic var dybt skuffet over at misse sin chance i søndags, men han kan i det mindste trøste sig ved, at etapen viste, at formen stadig er god. Der er ingen tvivl om, at han vil forsøge sig igen på denne etape, men der er dog også en risiko for, at stigningerne her er lidt for lange og svære. Han bliver imidlertid ved med at imponere, og vi vil ikke udelukke, at han igen kan overraske.

 

Også Tony Gallopin, Diego Ulissi og Carlos Betancur har muligheder, specielt fordi de er hurtige på stregen. Det bliver dog ikke nemt for dem at følge de bedre klatrere, hvis de rammer udbruddet, men modvinden vil være til deres fordel. Kan de ramme udbruddet og hænge med til toppen, er deres muligheder i en spurt gode.

 

Endelig vil vi pege på Simon Yates. Vi har en grum mistanke om, at briten kan få det svært på disse lange stigninger, der ikke er hans force. Også han bliver imidlertid hjulpet af modvinden, og sidder han med til toppen, kan han måske udfordre Martin og/eller Uran i en spurt. Hans bedste chance er dog, at han kan udnytte favoritternes kamp til at angribe i finalen, noget, han har næse for som få andre.

 

Andre gode udbrudskandidater er Emanuel Buchmann, Tiesj Benoot, Thomas De Gendt, Guillaume Martin, Damiano Caruso, Alessandro De Marchi og Nicolas Roche, men de får sværere ved at vinde.

 

Feltet.dks vinderbud: Dan Martin

Øvrige vinderkandidater: Rigoberto Uran, Alberto Contador

Outsidere: Warren Barguil, Nairo Quintana, Chris Froome, Romain Bardet

Jokers: Bauke Mollema, Serge Pauwels, Alexis Vuillermoz, Thibaut Pinot, Primoz Roglic, Diego Ulissi, Tony Gallopin, Carlos Betancur, Simon Yates

 

HVER DAG UNDER TOUREN GIVER UNIBET DIG MULIGHED FOR AT VINDE 50.000 KRONER - ENDDA GRATIS! UNIBET KALDER DET BETTIME, ALT MAN SKAL GØRE ER AT GIVE SIT BUD PÅ VINDERTIDEN PÅ EN ETAPE. HOS FELTET.DK GÆTTER VI MED OG TROR, AT VINDERTIDEN BLIVER: 04.58.34. LÆS MERE OM KONKURRENCEN OG DELTAG I UNIBETS BETTIME!

AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Pro Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Merida

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

BMC Racing Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cannondale-Drapac Pro Cycling Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

ORICA-Scott

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Quick-Step Floors

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Dimension Data

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Katusha Alpecin

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Lotto NL - Jumbo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sky

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sunweb

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek - Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »