Optakt: 17. etape af Vuelta a Espana
06. september 2017 12:45 af Emil AxelgaardFoto: Unipublic

Med en gentagelse af sin suveræne opvisning fra sidste år fik Chris Froome konsolideret sin føring akkurat lige så meget, som han havde håbet, og selvom der venter to af Europas stejleste bjerge i den kommende uge, synes det kun at være uheld, der kan forhindre briten i at skrive historie ved som den første at vinde Touren og Vueltaen i samme år med den nuværende kalenderplacering. Udfordringerne er imidlertid monumentale i den sidste uge, hvor det fortsætter med et brag af en etape onsdag, hvor rytterne skal teste sig selv på den helt nye, vanvittigt stejle Los Machucos-stigning, der er den helt store nyopdagelse i årets løb og har potentiale til at kunne blive en klassiker i de kommende år.

Ruten

Et af Vueltaens nyere kendetegn er, at arrangørerne har en imponerende evne til næsten hvert år at introducere en helt ny stigning, der giver anledning til en yderst spektakulær finale. De ender som regel med at blive klassikere, der besøges igen og igen, og ofte er der tale om betonbelagte gedestier, som efter lidt restaurering bliver egnede til cykelløb, og som ofte byder på enorme stigningsprocenter Sidste år var det den næsten håbløst stejle Alto Mas de la Costa, der straks i år blev benyttet af Volta a la Comunitat Valenciana og af løbsdirektør Javier Guillen blev betegnet som den stejleste længere stigning i løbets historie, men i år synes man at have overgået sig selv. Det sker når man dagen efter enkeltstarten giver klatrerne mulighed for at få oprejsning på en etape med afslutning på den helt nye Los Machucos-stigning, der af flere beskrives som det mest ekstreme, man endnu har set i et løb, der ellers er kendt for at gå til yderligheder.

 

Ruten fører feltet over 180,5 km fra Villadiego til toppen af Los Machucos. Starten finder sted på den spanske højslette syd for bjergene ud til den nordlige middelhavskyst, og derfor er første halvdel relativt nem. Fra starten kører man mod nordøst ud af startbyen via en lille bakke, men herefter er det stort set helt fladt, mens man fortsætter mod nordøst og nord op mod havet. En lille nedkørsel følger efter knap 60 km, og herefter venter der en par mindre bakker, men der er ingen større udfordringer på etapens første halvdel.

 

Det ændrer sig, når man når frem til bjergområdet syd for Santander. Efter 99 km rammer man kategori 2-stigningen Portillo de Lunada (8,3 km, 5,7%), der har top efter 107,3 km. Herefter følger en længere nedkørsel mod nord væk fra det plateau, hvor man har tilbragt første del af etapen. Efter 145,2 km når man frem til Solares bare få kilometer fra den nordlige kyst, og her dystes om point i den indlagte spurt. I stedet for at fortsætte ud til vandet drejer man imidlertid rundt for at køre ind i bjergene igen. Det sker, når finalen med 27,9 km indledes i bunden af kategori 1-stigningen Puero de Alisas, der stiger med 6% over 10 km og er yderst regulær med et stejleste stykke på beskedne 7,5%.

 

Fra toppen resterer 17,9 km, der først består af en nedkørsel mod syd frem til bunden af HC-bjerget Los Machucos. Her ophører al logik, når feltet rammer en stigning, der ganske vist kun stiger med 8,7% over 7,2 km, men som er intet mindre end brutal, Efter en stejl rampe og en kort nedkørsel rammer man to ramper med stigningsprocenter på 25-26%, inden stigningen flader ud over efter ca. 2 km. Dernæst stiger de næste ca. 3 km med 10-15% samtidig md, at man skal igennem adskillige meget snævre hårnålesving på dårlig vej. Ved den røde flamme venter en ganske lille nedkørsel frem til det sidste hårnålesving, og herefter bugter vejen sig let på de sidste ca. 700 m, der kun stiger ganske let. Rygterne siger, at man undervejs når helt op på 34%!!!

 

Etapen byder på i alt 3385 højdemeter.

 

Los Machucos har som sagt aldrig tidligere været benyttet i et stort cykelløb.

 

 

 

 

 

 

Vejret

Hvor Andalusien er kendt for sin varme, er Asturien kendt for sit regnvejr, og det ser ud til, at regionen vil leve op til sit rygte. I hvert fald falder temperaturen markant i forhold til de seneste dage, og onsdag vil det blot være 19 grader i bunden af den sidste stigning. Det ventes at regne hele natten og formiddagen, og det vil formentlig også være vådt, når feltet starter. Der ventes dog en opklaring, og feltet burde slutte i tørvejr og endda få enkelte kig til solen. Der vil være bære en let vind fra nord, hvilket efter indledende sidemodvind giver modvind hele vejen frem til den indlagte spurt. Derefter vil der være sidemedvind og medvind, indtil man med ca. 500 m igen drejer ind i modvind.

 

Analyse af 16. etape

På de foregående bjergetaper er det igen i år blevet tydeligt, at Chris Froomes måske største styrke er hans fantastiske evne til at disponere kræfterne, af måle sin indsats og kun blive bedre og bedre, som stigningerne og etaperne skrider frem. Intet sted har det dog været tydeligere end på enkeltstarterne, hvor hans evne til at pace sig selv er i særklasse. Talrige gange har mange afskrevet briten efter en sløv start på en tidskørsel - bare tænk på sidste års Tour de France - men hans pacingstrategi gør, at man skal passe på med at drage forhastede konklusioner. Froome kan som ingen anden slutte en enkeltstart skarpt af, og det blev i dag lige så tydeligt som i Frankrig sidste år, da han efter en moderat start knuste rivalerne på enkeltstartens sidste del.

 

Sejren var ikke helt så overlegen som sidste år, hvor han deciderede knuste rivalerne, men situationerne var også væsensforskellige. Sidste år var han langt efter Quintana og havde intet at miste ved at lægge ud som lyn og torden. I dag kørte han langt mere konservativt med et halvt øje på bjergetaper og fulgte den vanlige strategi med en langsom start og en forrygende afslutning. Derfor er hans sejr nærmest skræmmende. Netop forskellen i pacingstrategi vidner om, at han helt sikkert ikke kørte sig helt i hegnet i dag - det havde han allerede advaret om på hviledagen - og alligevel var han i særklasse. Det er mildt sagt imponerende, at han efter første mellemtid vandt næsten et minut på Wilco Kelderman, der ganske vist lagde lidt for hårdt ud, men stadig kørte en enkeltstart, der var fuldt på højde med den, han leverede, da han sidste år slog Dumoulin ved de hollandske mesterskaber.

 

Dermed fik Froome til fulde understreget, at han har alt under kontrol. Ja, han virker ikke helt så stærk som i løbets indledende del, men rivalernes håb om, at han er på vej til at eksplodere og falme i et omfang, som vi så i dette løb i 2012, blev i dag gjort voldsomt til skamme. Man kan diskutere, om han vil være i stand til at matche Miguel Angel Lopez og måske også Vincenzo Nibali på de kommende bjergetaper, men det behøver han heller ikke. Der er næppe tvivl om, at han drømmer om en sejr på Angliru, hvor han formentlig vil grave lidt dybere, men i morgen og på de kommende mellemetaper handler det alene om at køre kontrolleret og forsvare det komfortable forspring. I den nuværende situation er det kun sygdom eller styrt, der kan forhindre ham i at skrive historie.

 

Sejren må også vække lidt bekymring i Canada, hvor Tom Dumoulin i øjeblikket er ved at lægge sidste hånd på forberedelserne til VM. Hollænderen er på papiret favorit til at blive verdensmester på ruten i Norge, hvor man slutter med en 3,4 km lang stigning, der stiger med mere end 9%. Med den friskhed, Froome i øjeblikket udviser, tyder alt imidlertid på, at han vil være en seriøs konkurrent til Giro-vinderen. Kan Froome holde dampen oppe i et par uger endnu, kan vi meget vel se VM-trøjen på den forsvarende Tour-vinder i Frankrig næste sommer. Hvis han havde tvivl om, hvorvidt det var besværet værd at drage til Norge, må den være lagt i graven nu. Froome får næppe nogensinde en bedre chance for at blive verdensmester.

 

Dagens anden store vinder var naturligvis Wilco Kelderman. Som vi skrev i vores optakt i går, var hollænderen på forhånd den værste rival til Froome, og den status levede han til fulde op til. Med et brag af en enkeltstart sikrede han sig det ventede forspring til Ilnur Zakarin og Miguel Angel Lopez i kampen om den sidste plads på podiet, og selvom de meget stejle stigninger i den sidste uge måske ikke er helt ideelle for ham, kan han vitterligt ende med Sunwebs andet grand tour-podium i år. Hidtil har han kørt klogt og defensivt i bjergene, og kan han holde hovedet koldt i de pressede situationer, er meget muligt - også selvom han formentlig vil tabe tid til Nibali, Zakarin og Lopez.

 

Resultatet var også opmuntrende i et mere langsigtet perspektiv. Da han i 2014 blev bedre i bjergene, kostede det på enkeltstarten. I de seneste to år har han til gengæld forbedret sig voldsomt i kampen mod uret, men til gengæld klatret skidt. Nu tyder meget på, at han for første gang nogensinde har fået balancen indstillet korrekt. I øjeblikket har han fastholdt sit niveau på tidskørslerne, og han har aldrig været bedre i bjergene. Det er præcis det stof, der skaber en grand tour-kandidat - og med tanke på, at Sunweb også har Tom Dumoulin fortryder Warren Barguil næppe, at han skyndte sig at forlade holdet.

 

Vincenzo Nibali bekræftede, at formen i den tredje uge fortsat er på vej op, og at han er klar til at køre en stor tredje uge. Italieneren kørte formentlig sit livs bedste enkeltstart, men alligevel må han sidde med en lidt bitter fornemmelse. Nibali er her nemlig ikke for at ende på podiet, men for at vinde, og selvom tidstabet til Kelderman blev langt mindre end frygtet, tabte han næsten et helt minut til Froome. Det var naturligvis at forvente, men Nibali havde helt sikkert håbet på et mirakel. Han tog et stort skridt mod den samlede andenplads, men spørgsmålet er, om han vil stille sig tilfreds med det. Personligt vil han næppe, men på holdet er det formentlig anderledes. Det bliver meget interessant at se, hvor store chancer han vil tage de kommende dage.

 

En anden rytter, der kørte sit livs enkeltstart, er Ilnur Zakarin. I de foregående uger har det været klart, at Zakarins form kun kendte én vej: op. Da grand tour-enkeltstarter i den tredje uge altid handler om friskhed, var det derfor ikke svært at forudsige, at netop Nibali og Zakarin kunne køre en af de bedste enkeltstarter nogensinde. Zakarin var tidligere kendt som specialist, men efter sit vægttab har han slet ikke haft samme power og har lidt på de flade tonserruter. Dagens præstation indikerer imidlertid, at det gamle potentiale stadig ligger gemt, og han har i dag for alvor vist, at han har alsidigheden til at vinde en grand tour fremover. Også han vil finde stigningerne i de kommende uger lidt stejle, men formen er så god, at han ligner en alvorlig trussel mod Keldermans tredjeplads.

 

Man må igen tage hatten af for Contador. Han lagde ud som lyn og torden, hvad han ofte gør på enkeltstarter, og meget ofte er han gået voldsomt ned til sidst. Denne gang var der en risiko for, at han ville være overtændt forud for karrierens sidste tidskørsel, og man sad hele tiden med fornemmelsen af, at han kunne eksplodere mod slutningen. Det lykkedes ham imidlertid at holde dampen oppe hele vejen til slut og dermed bringe sig tilbage i top 5 i den samlede stilling. Podiet synes stadig at være uden for rækkevidde med Lopez bare få sekunder efter ham, men der er ingen tvivl om, at vi i de kommende dage vil se en meget aggressiv Contador, der vil gøre alt for at skabe miraklet og sikre sig en plads i top 3.

 

Dagens positive overraskelse var Wout Poels, der aldrig tidligere har været i nærheden af at køre så god en powerenkeltstart. Det er imidlertid blot endnu en bekræftelse på det, der har været tydeligt i de seneste dage: at Poels igen har fundet topformen i den tredje uge af en grand tour. Hollænderen må ærgre sig over, at han igen startede for svagt og derfor missede chancen for at agere plan B for Team Sky. Havde han fundet sit niveau allerede i den første uge, havde han været en reel podiekandidat, da han i øjeblikket synes helt at være på højde med Nibali og Froome i bjergene. Og man skal ikke glemme, at han er specialist på meget stejle stigninger. Kan i eksempelvis huske, hvem der blev nummer 2 på Angliru i 2011 bag Cobo og foran Froome? Det gjorde en meget ung Wout Poels!!!

 

Forud for etapen var der en del spænding om, hvad vi kunne forvente af Miguel Angel Lopez. Colombianeren gjorde det fint, men havde formentlig håbet på mere. Han kunne ikke holde dampen oppe på den sidste del af enkeltstarten, hvor han tabte en del tid til specielt Froome og Nibali. Præstationen var imidlertid ikke katastrofal, og med tanke på at enkeltstartstræning næppe har været hans største bekymring under den lange skadesperiode, er dagens resultat en bekræftelse på, at han i hvert fald har potentialet til i fremtiden at kunne begrænse tabene til specialisterne. Samtidig er han stadig inden for rækkevidde af podiet, og hvis han flyver i de kommende dage, er der al mulig grund til at tro, at han i hvert fald vil komme ganske tæt på en placering i top 3.

 

En positiv overraskelse var Michael Woods, der altid har været katastrofalt dårlig til at køre enkeltstart - simpelthen fordi han aldrig har trænet det. Der var risiko for, at det i dag kunne været gået helt galt, men han forsvarede sig ganske fint. Selvfølgelig tabte han en del tid - det var helt uundgåeligt - men han er på sikker kurs mod en top 10-placering. De kommende dages stigninger passer ham fremragende, og man kan bestemt ikke udelukke, at han kan gå forbi både Chaves og Aru i de kommende dage.

 

Netop Chaves var dagens helt store taber, men desværre var det til at forudse. Colombianeren har lidt af en knæskade, der har tvunget ham til at have helt andre prioriteter end enkeltstartstræning. I forvejen har det altid været hans akilleshæl, og da formen samtidig klart er nedadgående, var det ikke svært at forudse, at det ville blive svært i dag. Alligevel havde han helt sikkert håbet på meget mere end dagens resultat. Tidstabet er dog godt for cykelløbet. En top 10-placering betyder intet for en mand, der to gange har været på et grand tour-podium, og han viste med sin store offensiv sidste år, at han ikke er bange for at tage chancer. Det vil vi formentlig se i de kommende dage, hvor han ligner Contadors allierede i de storstilede og vovede offensiver.

 

Etapen bekræftede også, at specialisterne ofte kommer til kort sidst i en grand tour. Hel top 5 blev således besat af klassementsryttere, og bedst af eksperterne var ikke overraskende Tobas Ludvigsson, der har vist storform i de seneste dage. Svenskeren viser igen, at hans potentiale som temporytter er stort, men han synes at være bedst sidst i grand tours, hvor de lidt mere kraftfulde typer har fået slidt silken af. Derfor ender han næppe nogensinde med mange sejre trods sin høje klasse. Til gengæld skuffede specielt Yves Lampaert og Nelson Oliveira, men for sidstnævnte var det ikke uventet. Han har virkelig set træt ud de seneste dage.

 

Til gengæld fik Lennard Kämna igen vist, at han er sin generations største tempotalent. At han kan blive nummer 8 så sent i sin første grand tour, endda efter at have været syg i et par dage, vidner om potentiale! Man skal huske, at han formentlig havde slået Mads Würtz ved VM i 2015, hvis ikke han havde kørt i regnvejr - og det var endda i hans første år som U23-rytter. Da han samtidig er en spændende klatrer, har Sunweb formentlig fat i en mand, der kan blive fremtidens Tom Dumoulin.

 

Og endelig må man naturligvis fremhæve Matteo Trentin. Han chokerede på enkeltstarten i Düsseldorf i juli, men vi ville have forsvoret, at han kunne præstere over en så lang distance også. Motiveret af ambitionen om at score uventede point i kampen om den grønne trøje sikrede han sig imidlertid en yderst overraskende 15. plads. Den var der næppe mange, der havde set komme, men det bekræfter blot igen, at han er i sit livs form. Vi kan næsten ikke vente til at se, hvad han kan levere i Bergen om et par uger!

 

Favoritterne

Det hele startede med Angliru, og siden da er trenden fortsat. Bola del Mundo, Cumbre del Sol, Valdepenas de Jaen, San Lorenzo de Escorial, Mirador del Ezaro og La Camperona er blot nogle af de nærmest urealistisk stejle stigninger, der i de senere år er blevet introduceret i Vueltaen, og det synes nu nærmest af være en æressag for løbsdirektør Javier Guillen at introducere en ny ekstrem mur hvert eneste år. Sidste fandt han den modbydelige Alto Mas de la Costa, som han selv betegnede som de sværeste 5 km i løbets historie, fordi den modsat mange af de ovennævnte stigninger var både relativt lang og meget stejl. I år fortsætter trenden med opdagelsen af den nye Las Machucos, der måske ikke er helt så regulær og konstant stejl som sidste års nyskabelse, men til gengæld med ramper på mere end 30% skulle være helt uhørt stejl.

 

Sidste uge byder på tre klassementsetaper, og det er meget naturligt, at legendariske Angliru samt enkeltstarten har fået hovedparten af opmærksomheden. Det betyder imidlertid, at mange har overset onsdagens etape, der ikke har fået megen omtale, men det vil være katastrofale at undervurdere den udfordring, rytterne kan se frem til efter dagens enkeltstart. Dataene for Los Machucos lyver en anelse, fordi den er så irregulær, men man skal ikke tage fejl. Der er tale et modbydeligt bjerg, der både i kraft af stejlhed og længde absolut kan konkurrere med Angliru om æren som løbets vanskeligste stigning.

 

Det betyder også, at der er lagt op til et stort klassementsslag, og med de tidsforskelle, der blev skabt på dagens enkeltstart, er der mange, der har meget at vinde ved at køre offensivt på de to store bjergafslutninger onsdag og lørdag. Desværre er der en tendens til, at bjergene i den tredje uge af en grand tour desværre køres mere defensivt. Silken er simpelthen blevet slidt af, al eksplosivitet er stort set forsvundet, og derfor bliver der ofte i højere grad tale om udskilning bagfra. Mange vil eksempelvis kunne huske, hvordan de yderst imødesete finaler på Monte Zoncolan, Bola del Mundo og ikke mindst Alto Mas de la Costa i Vueltaen sidste år i kraft af placeringer mod slutningen af løbet alle er endt som fusere. Sidste år sluttede de fire store favoritter, Froome, Quintana, Contador og Chaves endda i samme tid på Mas de la Costa, selvom der var tale om en mur, der normalt burde skabe kolossale tidsforskelle.

 

Der er en risiko for, at noget lignende sker denne gang. Vueltaen har været ekstremt hård, og det har i de senere dage været tydeligt, at evnen til at gøre forskelle langsomt er reduceret. Heldigvis sprudler Miguel Angel Lopez af friskhed, og han har vist, at han stadig har punch og eksplosivitet intakt efter to hårde uger. Astana-rytteren har ikke meget at tabe ved at køre offensivt - tværtimod er der fortsat langt op til podiet - og derfor er der lagt op til et forhåbentligt større show, end vi så ved fuseren på Alto Mas de la Costa sidste år.

 

På bjergetaper i den tredje uge af en grand tour har et udbrud som regel ganske gode muligheder for at holde hjem. Det skyldes trætheden i feltet samt ikke mindst det forhold, at der som regel venter flere bjergetaper forude. Derfor er det essentielt at spare på holdets kræfter, og mange vil helt sikkert stille til start onsdag med bevidstheden om, at der skal være noget tilbage i tanken til på lørdag, hvor der venter løbets klart hårdeste etape med hele tre svære bjerge, kulminerende med Angliru.

 

Det taler naturligvis for, at et udbrud burde have en god chance, men vi tror faktisk, at det bliver svært for angriberne. På en rute, der er som skabt til udbrydere har udbruddene ganske vist haft succes talrige gange - det lå i kortene fra starten - men på de store bjergetaper har de haft det svært. Det skyldes det relativt store antal favoritter, der har en reel tro på, at de kan vinde etaperne, og at mange af de gode klatrere har brug for bonussekunder i jagten på at rykke på i klassementet. Derfor er den vanlige trend med, at udbrud afgør de fleste bjergetaper i Vueltaen i år blevet brudt.

 

Onsdag er det Astana, Trek, Orica og Bahrain, der har nøglen til etapen. Sky har kun blikket rettet mod den samlede sejr og vil økonomisere med kræfterne så meget som muligt. Der er absolut ingen grund til at give Lopez yderligere 10 bonussekunder, så de vil med glæde lade et udbrud køre hjem. Det store spørgsmål er, hvordan de øvrige hold vil reagere.

 

Alberto Contador har endnu ikke vundet en etape, og nu er der reelt kun to muligheder tilbage. Med andre ord kan han reelt ikke tillade sig at lade bare én af dem gå til spilde, og derfor skal han gå efter det onsdag. Man må derfor formode, at Trek tager kontrol på det første flade stykke. Det er meget tænkeligt, at de får hjælp af Astana. Måske har kasakherne blikket rettet mod lørdag, men det vil næsten være dumt ikke at udbytte Lopez’ momentum til at gå efter endnu en etapesejr, der endda vil kunne bringe ham et stort skridt nærmere en samlet sejr i bjergkonkurrencen også. Derfor vil de formentlig give Trek en hånd efter det, der helt sikkert vil være en aggressiv start med utallige angreb. Den flade start betyder, at man kan forhindre en meget stor gruppe i at køre væk, og at det vil være lettere at kontrollere.

 

Nibali må også stadig lugte blod, og selvom han ikke behøver etapesejren - han har som bekendt allerede vundet i Andorra - må han også være interesseret i at udnytte sin opadgående form. Med andre ord forventer vi, at udbruddet vil blive holdt i kort snor frem til bunden af næstsidste stigning. Endelig har Chaves ikke længere noget at miste, og sammen med Contador har han sikkert planer om en stor offensiv. Derfor vil vi formentlig se en gentagelse af taktikken fra 20. etape sidste år, hvor man sender folk ud foran, inden Chaves selv skal forsøge med et stort angreb i finalen.

 

I søndags fik Alberto Contador sig lidt af en klatrelektion af Miguel Angel Lopez, og spanieren ved derfor, at det bliver meget svært at vinde, hvis han skal ud i en direkte duel med colombianeren. Samtidig synes det nærmest at være blevet til en principsag og et spørgsmål om personlig stolthed, at han skal angribe fra distancen og vinde via en stor offensiv. Derfor forventer vi, at Trek igen vil forsøge at få folk med i det tidlige udbrud, via Jarlinson Pantano og Peter Stetina at øge farten tidligt på næstsidste stigning og ti, slut fyre Contador af allerede her. Der er nemlig ingen dal mellem de to sidste bjerge, og derfor er det en dag, hvor en sådan strategi er mulig. Chaves vil formentlig køre med, og vi forventer derfor en stor offensiv fra de to klatrere.

 

Vi tvivler på, at Nibali og Lopez vil risikere noget ved at køre så tidligt, men deres hold er næppe stærke nok til at holde snor i Contador og Chaves, heller ikke selvom Pello Bilbao er i sit livs form. Derfor vil det formentlig være op til Sky at tage kontrol, hvis Contador og Chaves angriber, men det er et spørgsmål, hvor meget de efterhånden frygter dem, da de har tabt en del tid. Froome vil naturligvis ikke lukke ham tilbage i klassementet, men det er meget tænkeligt, at han vil være interesseret i at se dem stjæle bonussekunder fra Lopez, der i det store spil er farligere. Derfor er det faktisk muligt, at han vil kunne få et hul, der kan række til en sejr.

 

I sidste ende skal favoritterne imidlertid slås om det på den sidste stigning, og den er så konstant stejl og med så ekstreme ramper allerede i bunden, at man i princippet kan få det hele til at eksplodere fra start. Derfor kunne man meget vel tænke sig, at Lopez angriber tidligt, og det vil gøre det svært for Contador at holde liv i en evt. offensiv. Froome ved, at en sådan stigning er farlig, og han vil formentlig forblive hos Nieve og specielt Wout Poels, der er specialist på de allerstejleste stigninger. Han har så stort et forspring, at der ingen grund er til at tage risici, og derfor vil vi formentlig se den typiske pacingstrategi fra løbets førende rytter.

 

Samlet set får det os til at pege på Miguel Angel Lopez som etapens favorit. Colombianeren har på de foregående bjergetaper vist, at han er feltets i øjeblikket bedste klatrer - og det endda tilsyneladende med nogen margin. Det er klart, at Froome på de foregående etaper har kørt delvist med håndbremsen trukket for at bevare friskhed til den tredje uge, og han vil måske være tættere på colombianeren, hvis han giver den fuld gas. Vi så imidlertid på Calar Alto, at Froome forsøgte at lukke hullet til Lopez i finalen, men at han eksploderede i forsøget - endda til trods for, at Lopez allerede længe havde ligget i den hårde vind. I søndags kørte han nærmest urealistisk stærkt, da han åbnede op på de sidste 5 km og det endda til trods for, at han havde tilbragt adskillige kilometer i vinden på en stigning, hvor der var kolossal fordel af at sidde på hjul. Denne stigning passer ham endda langt, langt bedre, da han gentagne gange har vist, at det ikke kan blive stejlt nok, og han har samtidig det rette punch til at begå sig på en irregulær stigning med stejle ramper. Froome vil som sagt formentlig have en relativt defensiv taktik, og vi har svært ved at se, at Lopez kan matches. Derfor tror vi på en tredje etapesejr til Astana-talentet.

 

Hans værste rival er formentlig Chris Froome. Selvom han har haft en defensiv taktik på de foregående bjergetaper, er det klart, at han ikke længere er så stærk som tidligere i løbet. Det er blevet klart i finalerne, hvor han har måttet afgive bonussekunder, som han normalt ville have opslugt, hvis han havde siddet med stort overskud. Alligevel sidder man med fornemmelsen, at han har haft alt under kontrol, og at han stadig har lidt mere at give af. Formentlig vil han køre defensivt igen onsdag, men Lopez er nu også så farlig, at han ikke bare kan lade ham køre helt væk. Derfor er det muligt, at han denne gang vil grave lidt dybere, og stigningen her passer ham fremragende. I Vueltaen har han nemlig altid været bedst på de relativt korte, meget stejle stigninger som denne - ikke mindst fordi hans største styrke er, at han kan pace sig på de stejleste procenter, hvor risikoen for at gå i rødt for tidligt er kolossal stor. Det kan tænkes, at Lopez rammes af ungdommens kådhed og måske eksploderer en anelse nær toppen. Det sker ikke for Froome, der altid har et ekstra gear til sidst. Selvom Lopez virker som den stærkeste, kan det derfor ikke udelukkes, at Froome kan slå ham,

 

Vincenzo Nibali har de seneste dage virket en anelse stærkere end Froome, men begik en stor fejl i søndags, hvor han missede sit moment, da Lopez og Contador angreb og i stedet brugte dumme kræfter på et hovedløst soloangreb på den lette del af stigningen. Denne gang er stigningen imidlertid langt sværere, og derfor bliver det mere et spørgsmål om ben end om taktik. Det taler helt klart til Nibalis fordel, der på Calar Alto og i spurten på La Pandera viste, at han har styrken til at bringe Froome i defensiven. Umiddelbart passer en så stejl stigning måske en anelse bedre til Froome, men Nibali har før været tæt på at vinde på Angliru og gjort det godt på andre stejle stigninger, så heller ikke han er dårlig på en opkørsel som denne, specielt fordi den er relativt lang. Også han får svært ved at slå Lopez, men hvor colombianeren befinder sig i ukendt territorium i den tredje uge, ved vi, at Nibali som regel bliver bedre og bedre. Derfor er der bestemt en mulighed for, at han denne gang kan få ram på sine rivaler.

 

Som sagt venter vi et relativt tidligt angreb fra Alberto Contador, og som nævnt har det en reel chance for at bære frugt. Sky kan meget vel være interesserede i at lade ham køre hjem, og det er tvivlsomt, om Astana og Bahrain kan holde snor i ham. Det er klart, at han ikke er på niveau med hverken Lopez, Nibali eller Froome, men han har trods alt vist, at han hører til feltets elite. Med sit store tidstab frygter Sky ham ikke længere helt så meget, og det kan give ham den frihed, der kan sikre ham en forløsende sejr.

 

Vi venter som sagt også, at Esteban Chaves vil forsøge sig fra distancen, og af de samme årsager som for Contador kan det derfor sagtens blive til sejr. Hans form har imidlertid været nedadgående, og for at vinde etapen skal han formentlig slå spanieren i en direkte duel. Han synes ikke helt at have formen til at kunne gøre det færdigt, men på den anden side viste han i søndags, at benene stadig ikke er helt væk. Derfor kan intet udelukkes.

 

En spændende joker er Steven Kruijswijk. Han er ganske vist stadig langt fra sidste års Giro-form, men efter at være kommet sig over sin sygdom bliver han langsomt bedre og bedre. Han viste på 15. etape, at han ikke er bange for at forsøge sig fra distancen, og han vil være en oplagt følgesvend for Contador, hvis denne angriber allerede på næstsidste stigning. Kruijswijk bliver altid bedre og bedre, som løbet skrider frem, og vi må formode, at han har taget yderligere et skridt siden i søndags. Stejlheden passer ham måske ikke ideelt, men længden gør opkørslen tilstrækkelig ”dieselagtig” til, at han muligvis vil kunne vise sig som den stærkeste i en gruppe af klatrere, der etableres i finalen.

 

En anden oplagt kandidat til et sådan sent fremstød eller et tidligt udbrud er Romain Bardet. Ganske vist er han ikke i Tour-form, men han er stadig så god, at han kan køre med favoritterne. Samtidig synes han faktisk - som altid - at blive stærkere og stærkere, og han viste i søndags, at han ikke mangler meget for at kunne matche Contador. Den længere, mere opslidende etape passer ham langt, langt bedre, og han burde kunne lide den sidste stigning. Det svære bliver at beslutte, om han skal satse på et tidligt udbrud eller et fremstød på næstsidste stigning.

 

Efter et yderst skuffende løb fandt Adam Yates pludselig benene på 15. etape, som han med lidt held kunne have vundet. Det har givet ham motivation til at prøve igen, og denne gang passer den langt kortere og mere eksplosive finalestigning ham langt, langt bedre. Han har allerede indrømmet, at han ikke bryder sig om udbrudskampen på flad vej, og han angriber derfor næppe tidligt. Til gengæld vil han være en god allieret i et fremstød på næstsidste stigning, og har han stadig søndagens ben er han stærk nok til at gøre det færdigt.

 

Rafal Majka viste stor klasse på La Pandera, hvor han var i stand til at holde Astana og Miguel Angel Lopez bag sig. Det viser, at formen er ganske god, også selvom han betalte prisen dagen efter, hvor han indrømmede, at benene ikke var gode. Nu har han haft to dage til at komme sig, og han har tidligere vist, at denne evne til at sætte sig op til de rigtige etaper er en af hans store styrker. Som for Bardet handler det for ham om at vurdere, om han skal satse på et langt udbrud eller gå i offensiven på næstsidste stigning. Han har vist, at han er god nok til at vinde i begge scenarier - også selvom han umiddelbart måske er et niveau under Bardet.

 

Ilnur Zakarin bliver bare stærkere og stærkere og viste sin gode form med et klassisk Zakarin-angreb nær toppen af søndagens stigning. Han er ikke helt så komfortabel på de helt stejle procenter, men han synes til gengæld at komme tættere og tættere på de bedste. Hans problem er, at han er velplaceret i klassementet og derfor er en overvåget mand, men Sky frygter ham formentlig mindre end både Nibali og Lopez. Derfor vil vi ikke udelukke, at den stadigt stærkere russer måske med et sent fremstød kan snyde de store favoritter på sidste stigning.

 

Darwin Atapuma mangler fortsat det allersidste i at nå den topform, der så ofte har bragt ham tæt på en grand tour-etapesejr. Han er imidlertid ikke dårlig, og han har en historik, der fortæller, at han som regel er bedst i den tredje uge. Det må give ham blod på tanden forud for denne samt 20. etape. Den flade start er ikke ideel for ham, men han har en chance for at ramme udbruddet. Også han kan angribe i præfinalen, men her er det dog nok tvivlsomt, om han kan slå folk som Bardet, Contador og Majka.

 

En af løbets mest formstærke ryttere er helt klart Pello Bilbao. Han fortjener at få en chance for at køre efter sejren, men det er tvivlsomt, om Astana vil give ham den. Hvis han får carte blanche til at køre med i et tidligt udbrud, øges chancen for, at det holder, dog betydeligt, da Astana så ikke vil jagte. Med de ben, han har haft i de seneste dage, vil han blive svær at slå på en stejl stigning, der burde passe ham som fod i hose.

 

David de la Cruz har nu tabt så meget tid, at han ikke længere er nogen umiddelbar trussel mod top 10. Det kan det gøre det muligt for ham at angribe på næstsidste stigning. Hans form var storartet i begyndelsen af sidste uge, men han døde betydeligt i weekenden. Desværre ser det ud til, at formen er aftagende, men traditionelt er han lidt af en dieselmotor, der er god i den tredje uge.

 

Det samme er Louis Meintjes, hvis holdbarhed netop er hans styrke. Han kørte imponerende elastikkørsel i søndags og synes som altid bare at blive bedre og bedre. Han er ikke på sit topniveau, men er stadig en gudsbenådet klatrer, der vil kunne angribe på næstsidste stigning og vinde via et lille forspring. Problemet er, at han er helt uden eksplosivitet og derfor formentlig ikke kan gå med i de ryk, der skal give ham det hul, hans motor skal hjælpe ham med at holde helt til stregen.

 

Og så er der formstærke Wout Poels. Han er primært på job for Froome og får næppe den store frihed, da han skal pace sin kaptajn. Da det er svært at se de to Sky-ryttere komme af med Lopez, bliver det derfor vanskeligt for ham at vinde. Har Lopez imidlertid en dårlig dag eller fejlvurderer han den meget stejle stigning, kan man bestemt ikke udelukke, at Poels og Froome vil levere en Sky-magtdemonstration. Kommer de sammen til stregen, vil Froome give sejren til sin loyale hjælper, der som skrevet i vores analyse ovenfor er en mester på de stejleste stigninger.

 

Lykkes det et udbrud at holde hjem, er det i tillæg til Majka, Bardet, Bilbao og Atapuma værd at holde øje med Julian Alaphilippe, Richard Carapaz, Daniel Moreno, Antonio Pedrero, Tomasz Marczynski, Jaime Roson, Marc Soler, Sander Armee, Bart De Clercq og Rui Costa.

 

Feltet.dks vinderbud: Miguel Angel Lopez

Øvrige vinderkandidater: Chris Froome, Vincenzo Nibali

Outsidere: Alberto Contador, Esteban Chaves, Steven Kruijswijk, Romain Bardet, Adam Yates

Jokers: Rafal Majka, Ilnur Zakarin, Darwin Atapuma, Pello Bilbao, David de la Cruz, Louis Meintjes, Wout Poels, Julian Alaphilippe, Richard Carapaz, Daniel Moreno, Jaime Roson

VM(CM) 17/09-24/09

Omloop van het Houtland L...(1.1) 20/09-20/09

Tour of China II(2.1) 19/09-25/09

Omloop van het Houtland L...(1.1) 20/09-20/09

Duo Normand(1.1) 24/09-24/09

Giro della Toscana - Memo...(2.1) 26/09-27/09

Coppa Sabatini - Gran Pre...(1.1) 28/09-28/09

AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Pro Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Merida

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

BMC Racing Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cannondale-Drapac Pro Cycling Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

ORICA-Scott

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Quick-Step Floors

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Dimension Data

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Katusha Alpecin

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Lotto NL - Jumbo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sky

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sunweb

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek - Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »