Optakt: 18. etape af Tour de France

STREAM TOUR DE FRANCE TIL HALV PRIS OG UDEN AFBRYDELSER

Ruten

For nogle år siden var Tour-arrangørerne begejstrede for ideen om at have en sidste bjergetape på den sidste lørdag. I de senere år er man gået tilbage til et mere klassisk format med en enkeltstart på 20. etape, og det betyder, at bjergrytterne får deres sidste chance allerede om torsdagen. Her har de til gengæld intet at brokke sig over, når tre dage i Pyrenæerne rundes af med endnu en kort, men meget svær etape med hele tre af Pyrenæernes sværeste stigninger. Det hele slutter endda på Hautacam, der jo spiller en helt særlig rolle i dansk cykelhistorie, og som besøges relativt sjældent. Trods en i sig selv ikke skræmmende gennemsnitlig stigningsprocent har en stejl sidste del betydet, at vi ved de seneste fire besøg har set regulære magtdemonstrationer, og dermed kan der gøres stor forskelle, når årets bjergslag rundes af med et brag af en finale - hvis altså ikke al spænding er taget ud af løbet som ved seneste besøg i 2014, hvor vi blot blev vidner til endnu en knusende magtdemonstration fra Vincenzo Nibali, der på den sidste bjergetape konfirmerede sin overlegenhed ved at tage sin fjerde etapesejr.

Med en distance på 143,2 km er også denne bjergetape meget kort, og den fører feltet fra Lourdes til Hautacam. Som på den foregående etape er første del af etapen ganske let. Man lægger ud med at køre op og ned ad en lille bakke ved at køre mod syd, vest og nord rundt om startbyen, men derefter er det stort set helt fladt, når man kører mod vest, nordvest og sydvest på den nordlige kant af Pyrenæerne frem til Louvie-Juzon, som nås efter 45,9 km. Her drejer man mod syd for at følge en lige og let stigende dalvej ind gennem bjergene frem til dagens spurt, som kommer efter 58,5 km efter en sidste kilometer, som stiger med knap 3% og har et sving bare 200 m fra stregen.

Læs også

Hjemvendt dansk talent: Fandt i hvert fald ud af, hvor jeg ikke skal køre

Umiddelbart efter spurten ændrer etapen karakter. Man drejer nemlig mod sydøst for at køre op ad Col d’Aubisque (16,4 km, 7,1%), der er uden for kategori. De første 6 km er relativt lette, men herefter stiger den ganske jævnt med 8-9% hele vejen op til toppen, som rundes efter 76,7 km. En kringlet nedkørsel leder nu mod sydøst, nord og nordøst ned til dalen, idet man undervejs kører op ad den lille bakke til toppen af Col du Soulor, som passeres efter 86,3 km.

I dalen bliver der ingen mulighed for at komme sig. Man kører nemlig med det samme mod øst op ad kategori 1-stigningen Col de Spandelles (10,3 km, 8,3%), der er en ganske jævn og stejl stigning med top efter 110,0 km. Herfra resterer fortsat 33,2 km, som indledes med en ikke specielt svær nedkørsel, der fører mod nordøst og sydøst ned til dalen og byen Argeles-Gazost. Her kører man over ca. 5 km mod nordøst, øst og sydøst frem til byen Ayros-Arbouix.

Den ligger for foden af målbjerget. Nu kører man derfor mod sydøst op ad Hautacam, der er uden for kategori. Den stiger med 7,8% over 13,6 km, men de første 6 km er relativt lette med stigningsprocenter på hovedsageligt 6-7. Herefter følger imidlertid et svært stykke med 5 km på hhv. 8,2%, 10,3%, 11,3%, 6,8% og 10,4%, inden den flader ud med 6-8% over de sidste 2,6 km. Stigningen går ad en relativt lige vej indtil den sidste del, hvor der er hårnålesving med 3000 m, 2000, 1200 m, 1100 m, 400 m og 100 m igen, hvorefter man rammer den 5,5 m brede opløbsstrækning.

Etapen byder på i alt 4036 højdemeter.

Hautacam har kun tre gange tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb, alle gange i Touren. Det var senest i 2014, hvor Vincenzo Nibali kronede sin overlegne samlede triumf ved at levere en magtdemonstration på sidste bjergetape og sejre med 1.10 ned til Thibaut Pinot og 1.12 ned til Rafal Majka. I 2008 var det holdkammeraterne Leonardo Piepoli og Juan Jose Cobo, der kørte fra alt og alle og sejrede med 28 sekunder ned til Frank Schleck og hele 2.05 ned til Vladimir Efimkin, men efter Piepolis positive dopingtest, er det i dag Cobo, der står som vinder. I 2000 lykkedes det Javier Otxoa at sejre fra et udbrud ved at holde Lance Armstrong og Jose Maria Jimenez bag sig med hhv. 42 sekunder og 1.13 på en dag, hvor Jan Ullrich tabte mere end 3 minutter til sin rival og blot endte som nr. 13.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

STREAM TOUR DE FRANCE TIL HALV PRIS OG UDEN AFBRYDELSER

Vejret

Efter en lidt køligere onsdag tager varmen lidt til igen torsdag. Her venter en næsten skyfri dag med kun få skyer sidst på eftermiddagen, og mens temperaturen vil være 28 grader fra start, vil den være vokset til 31 grader i bunden af sidste stigning. Der vil være en svag til let vind (7-12 km/t), i starten fra nordøst, men hovedsageligt fra nord og nordnordøst. Det giver hovedsagelig sidemed- og medvind frem til bunden af Aubisque, hvor man vil have sidemedvind det meste af vejen og modvind på sidste del. På nedkørslen vil der være side- og sidemedvind og siden modvind. På Spandelles og nedkørslen vil der være sidevind, inden man på Hautacam hovedsageligt har med- og sidemedvind, idet der dog er et længere modvindsstykke midtvejs. Over de sidste 2 km er der tillige primært sidemodvind.

Analyse af 17. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan Jonas Vingegaard på 17. etape for anden dag i træk satte så stor en skræk i livet på Tadej Pogacar, at han blev forvandlet fra aggressivt angrebsmonster til et tandløst lam.

Favoritterne

Man skulle næsten tro, at Christian Prudhomme var synsk. Det er i hvert fald et besynderligt sammenfald, at det netop er i år, hvor vi meget vel kan få en dansk Tour-vinder, at Tourens sidste bjergetape skal have mål på Hautacam. Det plejer jo at være der, en dansk Tour-vinder gør arbejdet færdigt - i hvert fald hvis vi kan tillade os at bruge ordet ”plejer” om en begivenhed, der er indtruffet lige præcis én gang.

I morgen kan én imidlertid blive til to, hvis Jonas Vingegaard gør Bjarne Riis kunsten efter og erobrer det stejle bjerg iført den gule trøje. Faktisk er det blevet lidt en vane, at den gule trøje vinder på bjerget, når det er rammen om løbets sidste bjergafslutning. Det har det nemlig været to gange tidligere i Tour-historien, først i 1996, hvor det altså var Riis, der kørte fra alt og alle, og siden i 2014, hvor Vincenzo Nibali fuldendte en fuldstændig suveræn Tour ved at knuse al modstand, køre mere end et minut fra alle andre og tage sin intet mindre end fjerde etapesejr i løbet.

Det fortæller imidlertid også en historie om bjerget, at det kun er tredje gang, at det spiller den rolle. Faktisk er det kun sjette gang i historien, at det agerer mål for en etape, og det afslører, at det er et bjerg, der besøget ganske sjældent, efter at det gjorde debut i 1994, hvor Luc Leblanc sejrede midtvejs i løbet og altså ikke til allersidst. Det er virkelig en skam. Der er nemlig slet ingen grund til ikke at bruge det noget oftere, for det er en ganske modbydelig stigning. Måske er de første seks kilometer lette, men de sidste 7,6 km er så brutale, at vi plejer at se gigantiske forskelle. Det så vi med Riis i 1996, og det så vi med Nibali i 2014, men det så vi også i 2008, selvom der siden er kommet lidt smuds på det storslåede Saunier Duval-ridt, der sendte Leonardo Piepoli og Juan Jose Cobo langt væk fra alle andre end Frank Schleck. Vi så det også i 2000, hvor Javier Otxoa vandt fra et udbrud, men hvor det elles kun var Jose Maria Jimenez, der holdt sig inden for et minut af en suveræn Lance Armstrong, som distancerede Jan Ullrich, der som altid kom til løbet i knap så god form, men med næsten 3.30.

I princippet er der således intet, der er afgjort. Tadej Pogacar kan bestemt ikke brokke sig over, at han mangler terræn til at forsøge at indhente det stadig enorme efterslæb, han har. Mulighederne bliver kun endnu bedre af, at der er tale om en virkelig solid etape, hvor man forinden skal over ikoniske Aubisque og den knap så kendte Spandelles. Det er to meget stejle stigninger, og selvom der kun er tre bjerge på menuen denne gang, er der ingen tvivl om, at torsdagens etape er vanskeligere end onsdagens. Højderne er heller ikke denne gang et tema i Pyrenæerne, der lavere end Alperne, og den sidste nedkørsel er heller ikke så vanskelig som i dag, men det kompenseres der for med høj sværhedsgrad af stigningerne, samtidig med at varmen igen bliver mere trykkende efter en onsdag, hvor det var varmere i Danmark, end det var for Tour-feltet.

Læs også

Dansk stortalent har forelsket sig i monument: Jeg går også efter det i fremtiden

Omdrejningspunktet for etapen er igen Jumbo og UAE. Det er de eneste to hold, der har en reel chance for at vinde etapen, hvis det samles til sidst, og det er derfor dem, der bestemmer, hvordan dagen skal forløbe. I dag lå det ellers i kortene, at UAE ikke havde meget indflydelse på udviklingen, når Pogacar kun har tre hjælpere, men den antagelse fik Mikkel Bjerg og Brandon McNulty i den grad lavet om på, da de som beskrevet i analysen totalt fik forandret det manuskript, som Jumbo syntes at have lagt op til.

Det er da også nærliggende at tro, at UAE vil prøve at vinde endnu en etape. Det er sidste dag i bjergene, og holdet har ikke rigtigt noget at miste, nu hvor også andenpladsen synes temmelig sikker. Samtidig ved vi, at Pogacar er en ærgerrig herre. Én ting er, at han kan vinde etapen. Han kan også vinde bjergtrøjen for tredje år i træk, og det er utvivlsomt noget, han gerne vil opnå. Vi har jo endda set ham blande sig i spurter undervejs for at holde sig så meget til i pointkonkurrencen, at han drømmer om grønt, hvis Wout van Aert udgår, og det siger alt om, at han også jagter alternative gevinster. Hans problem er, at det ikke er nok at vinde etapen, hvis Vingegaard bliver nr. 2, men kan han få point på Spandelles også, er det realistisk. Det er derfor nok en chance, han er villig til at gå efter.

Det vil derfor undre mig, hvis ikke UAE går efter at vinde etapen, men spørgsmålet er, om de alene kan skabe samling. Det kunne de i dag, men det vil jo være nærmest galimatias, hvis Mikkel Bjerg for anden dag i træk kan klatre som en rigtig bjergrytter. Samtidig er Brandon McNulty jo ikke kendt for nogen stor stabilitet, og selvom hans klart opadgående formkurve indikerer, at han formentlig kører stærkt igen i morgen, er der ingen garanti for, at dagens etape ikke giver en betydelig regning, både til Bjerg og ham. Det er klart, at de burde have en chance for at kontrollere etapen, hvis de begge kører, som de gjorde i dag, også fordi starten er flad og Marc Hirschi, der desværre stadig er formsvag, kan bruges til den første del, men det vil stadig være lidt af et mirakel, hvis UAE med bare tre mand kan kontrollere så svær en bjergetape for anden dag i træk.

Derfor vil meget afhænge af Jumbos taktik, og her får vi brug for at agere psykologer. Hvor store risici er de villige til at tage i jagten på endnu en etapesejr? Det er ikke helt uden risiko at køre udbruddet ind, og holdet har enormt dårlige erfaringer med netop det. I Vueltaen i 2020 holdt de helt unødvendigt udbruddet i snor på sidste bjergetape, fordi Primoz Roglic gerne ville vinde, og det var lige ved at ramme dem i nakken, da Richard Carapaz på sidste stigning kom meget tæt på at tage den samlede sejr. Heldigvis blev udbruddet akkurat ikke hentet, men det var bestemt ikke Jumbos skyld, at ecuadorianeren ikke fik 10 bonussekunder, som ikke var langt fra at kunne have tippet løbet den anden vej.

Derfor er spørgsmålet, hvor meget Jumbo tør flytte fokus fra bolden. Det handler trods alt først og fremmest om at sikre sig den samlede sejr, de har drømt om i årevis, og i det spil er der jo ingen grund til at tage unødvendige risici. De har én gang smidt en samlet Tour-sejr væk til allersidst, og det vil de formentlig gøre alt for at undgå en gentagelse af.

På den anden side er der Jonas Vingegaards selvtillid. Hans interviews oser langt væk af, at han føler sig som klart stærkeste mand. Som beskrevet i analysen var det i dag for farligt at blotte sig med et angreb på Tadej Pogacar, når der stadig resterede én bjergetape, og når Pogacar med sin passivitet ikke havde bekendt kulør. I morgen kan han tillade sig at være betydeligt mere offensiv, for hvis han til sidst vitterligt sidder med det overskud, han fornemmer, kan han sagtens satse lidt mere. Der kommer nemlig ikke endnu en bjergetape, hvor det kan gå helt galt.

Om Jumbo vil gå efter etapesejren, vil derfor afhænge af en afvejning af Vingegaards tilsyneladende store selvtillid op mod holdets frygt for igen at smide det hele væk til sidst. Vingegaard kan med en sejr også sikre sig bjergtrøjen, men det har næppe nogen stor værdi for ham og holdet. For ham vil det bare være en sidegevinst. Hvis de skal jagte, bør det handle om, at de vil vinde etapen, og at Vingegaard gerne vil krone sin samlede sejr med triumf i den gule trøje. I det spil kan det ikke udelukkes, at Hautacams historik for en dansker som ham kan spille en rolle.

Jeg hælder til, at de er risikovillige, men sikker er jeg ikke. Det har nemlig også en sidegevinst at indlede en benhård jagt. Vingegaard har jo på alle måder glæde af et hårdt løb, som han også understregede efter dagens etape, og derfor kan det sagtens tænkes, at de vil lægge et hårdere pres på stigningerne, hvis ikke UAE er i stand til det. Det så vi jo allerede, at de gjorde på Croix de Fer, selvom de lod 12. etape sejle. En hård jagt vil således blot bidrage til et hårdt løb, men selvom det i teorien er godt for Vingegaard, er det også klart, at et hårdt løb giver en potentielt større regning, hvis man har en offday. Det er derfor ikke uden risiko.

Heldigvis vil Vingegaard formentlig hurtigt kunne fornemme, om han fortsat sidder i totalt overskud, og han kan derfor afblæse offensiven, hvis benene ikke rigtigt kører, som han håber. Spørgsmålet er så, om de vil holde snor i udbruddet på det flade. Det er mere usikkert, men her bør de få hjælp af UAE. Som sagt regner jeg med, at de vil bruge Marc Hirschi til det, og derfor kan udbruddet godt blive hentet, selv hvis Jumbo ikke nødvendigvis går efter sejren, og UAE ikke viser samme overmenneskelige styrke som i dag. Holder Hirschi elastikken stram i fladlandet, kan et Jumbo-pres betyde, at udbruddet alligevel kommer tilbage.

Læs også

Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

BLIV RIGTIG TOUR-FAN MED DET OFFICIELLE MERCHANDISE

Jeg hælder således til, at vi får samling. Jeg regner med, at UAE vil gå efter det, men jeg er ikke sikker på, at de kan klare det alene igen. De kan meget vel have brug for hjælp fra Jumbo, men den tror jeg også, at de får. Vingegaard oser så meget af selvtillid, at jeg tror på, at han føler sig frisk på at tage den lille risiko, det vil være at bringe bonussekunderne i spil.

Vi får formentlig svaret nærmest med det samme. Vi har nu over to dage set, at Jumbo har forsvaret trøjen på to forskellige måder. I går var de så usikre på deres eget formåen efter Tiesj Benoots styrt og de to store tab af hjælpere, at de gik i det kreative hjørne og forsvarede trøjen, som var det nærmest en smuk symfoni. I dag gik de tilbage til det mønster, vi så i starten af løbet, da Wout van Aert og Benoot satte så hårdt et tempo på første stigning, at angrebslysten blev begrænset, og herefter så det ud til, at de var klar til at lade et udbrud sejle væk, da de afventede Christophe Laporte og lod ham tage fronten. UAE ville det til gengæld anderledes.

Hvis de vil vinde etapen i morgen, vil de formentlig køre den samme klassiske taktik, dvs. køre løbet bagfra. Hvis de koncentrerer sig om den samlede sejr, kan der være en ide i at have forposter, for så er det bedre at køre med livrem og seler, hvis Pogacar skulle bringe Vingegaard under pres fra distancen. Vi kan derfor hurtigt se, om de i starten kører kontrollerende, eller om de forsøger at sende folk afsted i udbrud. Som sagt tror jeg på det første, især fordi Benoot heldigvis er kampdygtig, hvormed holdet er stærkt nok til den taktik.

Sker det, vil vi formentlig også få den angrebsfest, vi havde i dag, og ikke det meget hurtige udbrud, der blev etableret i går. Hvis Jumbo ikke går efter etapen, kan det være i deres interesse hurtigt at få ro på og bare lade en stor gruppe sejle væk. Hvis de vil vinde etapen, skal de lege politibetjente og sørge for, at der ikke etableres for stor og stærk en gruppe. Den slags er altid svært, når man kun er seks mand og alle som i dag vil angribe, og derfor kan missionen mislykkes. Det er derfor ikke givet, at etapen bliver vundet af favoritterne, heller ikke selvom både Jumbo og UAE ønsker det sådan. Jeg tror dog, at udbruddet vil kunne hentes, hvis Jumbo vil det. De sad trods alt fire mand i frontgruppen i dag på et tidspunkt, hvor Adam Yates og Tim Pidcock for længst var sat af.

Mit gæt vil således være, at vi får en mere klassisk etape. Det vil starte med en vild angrebskamp, og i den flade start - den første lille bakke er for kort til, at de gode klatrere bare kan køre væk - vil gøre det til lidt af et lotteri. Varer kampen mere end en time, hvilket ikke er umuligt, er det muligt, at vi igen skal helt frem til Aubisque, inden elastikken knækker, men selv hvis den knækker inden, tror jeg, at de vil ramme stigningen med et ret beskedent forspring. Jeg tror, at UAE og formentlig Jumbo vil jagte, hvis der er brug for det, men derudover er det sandsynligt, at Cofidis vil gøre det samme. Hvis jeg har ret i, at Pogacar vil vinde bjergtrøjen, vil UAE formentlig sørge for, at Simon Geschke ikke får lov at køre væk, og sker det, kan vi meget vel se franskmændene jagte, så tyskeren kan genåbne løbet på stigningen. Det er dog også en risiko. Geschke behøver jo ingen point for at vinde, hvis udbruddet tager det hele. Han behøver derfor ikke at ramme udbruddet, og sætter han sit hold til at føre, øger han også chancen for, at Vingegaard eller Pogacar vinder etapen. Han skal altså vurdere, om han tror, at udbruddet bliver hentet eller ej. Tror han på samling, skal han ramme udbruddet og derfor sætte sit hold til at jagte. Føler han, at udbruddet er så stort, at det kan holde hjem, skal han for alt i verden ikke give UAE og Jumbo en hånd.

Der er også andre hold, der kan tænkes at jagte. Hvis Enric Mas misser udbruddet, kunne man godt se, at Movistar sætter sig frem. Omvendt skal han nu kæmpe for sin top 10, og den er trods alt nok det vigtigste. Spørgsmålet er derfor, om han tør tage den risiko at gå i udbrud. Det er nok tvivlsomt, og derfor vil han nok snarere koncentrere sig om at skygge Alexey Lutsenko, hvis kasakken går i offensiven igen.

Uanset hvad regner jeg dog med, at UAE i hvert fald vil holde elastikken stram. På stigningerne vil de prøve med Mikkel Bjerg og Brandon McNulty igen, men jeg tror som sagt, at Jumbo vil tage over, hvis ikke araberne har samme feberdag, som de havde i dag. Mit gæt vil derfor være, at udbruddet bliver hentet. Jeg regner heller ikke med store offensiver fra distancen fra UAE. Vi så i dag, at Pogacar var så skræmt af Vingegaard, at han helt undlod at angribe, og hvis han fornemmer, at han i stedet skal gå efter bjergtrøje og etapesejr - og det vil han formentlig - vil vi se ham satse hele butikken på sidste stigning.

Ineos kunne spille Adam Yates ud, men da han er syg, må han køre defensivt. De ryttere fra top 11, der kan tænkes at satse, er særligt Romain Bardet, der viste sin risikovillighed i dag, samt Aleksandr Vlasov og måske Mas og Lutsenko. De skal dog formentlig væk på stigningen, for hvis Jumbo leger politimænd, som de gjorde i dag, vil de formentlig ikke lade så farlige folk køre i fladlandet.

Læs også

Mads P er i verdenstoppen over flest indkørte præmiepenge i 2024

Samlet set tror jeg, at favoritterne skal køre om det til sidst. Her kan det meget vel ende med, at det bliver Jumbo, der lægger presset. Hvis Vingegaard vitterligt vil vinde etapen, skal han nemlig skabe så hårdt et løb som muligt, mens Pogacar skal have et lettere løb, hvis han ender med at koncentrere sig om etapesejr og bjergtrøje, som jeg tror, at han gør.

Det får mig til at pege på Jonas Vingegaard. Som jeg har skrevet flere gange og senest gentaget i analysen, tyder alt på, at danskeren har siddet med det ekstra gear, han har haft gennem hele løbet. Både hans overlegne kørsel og hans efterfølgende interviews lugter langt væk af, at han er i sin egen liga, og i morgen kan han som sagt tillade sig at gå mere målrettet efter sejren, hvis han igen fornemmer, at han er stærkeste mand. I dag turde han ikke at blotte sig, og der er nok en risiko for, at han skal være villig til det i morgen. Meget kunne nemlig tale for, at Pogacar igen koncentrerer sig om etapesejren, og gør han det, vil han satse på en spurt. Det kan derfor meget vel være Vingegaard, der skal angribe først og dermed også risikere, at han får en slovener i nakken.

Den risiko virker dog som lille. Vingegaard ligner med nogen afstand løbets stærkeste mand, og det gælder særligt, hvis vi får et hårdt løb, som Jumbo har styrken til at skabe. Han skal heller ikke slås med alt for megen modvind på stigningen, for det er kun midtvejs, at der er en længere modvindsstykke. Det meste af den stejle del vil have en gunstig vind, og dermed bør styrkeforhold blive ret tydeligt. Det var tydeligt på Granon, og det har været det gennem hele løbet. Måske løber han ikke den risiko at angribe så tidligt, som Riis og Nibali gjorde, men jeg tror, at vi i morgen for anden gang i historien vil se en gul dansker cementere sin sejr på Hautacam - og denne gang kan så lige snuppet en prikket trøje med som en herlig sidegevinst.

Manden, der kan slå ham, er selvfølgelig Tadej Pogacar, men medmindre Vingegaard har en offday, som virker usandsynlig for den restitutionsstærke dansker, har jeg meget svært ved at se, at Pogacar pludselig skulle køre fra ham. I mine øjne bør Pogacars vej til sejr gå gennem en spurt, som den gjorde i dag, og jeg tror som sagt også, at han hurtigt vil fornemme, at han skal gribe løbet defensivt an igen. Det betyder, at det er Vingegaard, der skal åbne ballet, og hvis ikke han tør det, fik vi i dag bekræftet, at Pogacars eksplosivitet sætter sig igennem, også selvom det er på toppen af et bjerg efter en hård bjergetape - i hvert fald hvis han på denne hårde dage ikke er mere udkørt, end han var det i dag. Derudover kan man heller ikke udelukke, at det vil være muligt for Pogacar at svare på alle Vingegaards eventuelle forceringer. Nok virker danskeren stærkest - så stærk, at Pogacar to dage i træk helt har givet op - men det er trods alt kun på Granon, at Vingegaard er kørt væk. Den dag brød sloveneren sammen, fordi han betalte en pris for sin kørsel på Galibier, men han kan klynge sig til det håb, at han i mere frisk tilstand kan matche danskeren - måske også når vi ikke er i de højder, der måske ikke er hans allerbedste ven. Selv tror jeg det ikke, men det er klart, at endnu en spurtsejr til Pogacar bestemt ikke kan udelukkes.

Jeg har meget svært ved at se, at andre kan vinde et favoritopgør. De to bedste viste igen i dag, at de er lysår foran alle andre, og derfor skal de begge have en offday, hvis andre skal slå til. Den eneste vej til sejr går gennem taktik. Er Pogacar og Vingegaard for jævnbyrdige, er de nu så langt foran alle andre, at de kan tillade sig at koncentrere alene om hinanden.

FØLG TOUR DE FRANCE PÅ FELTET.DK/TOUR

Skulle det ske, er det Geraint Thomas ¸ der står først for. Det står soleklart, at han er løbets tredjebedste mand, og nu har han smidt så meget tid, at de godt kan lade ham køre. Intet tyder på, at han restituerer ringere, end han plejer, og jeg regner derfor med, at han vil være tredjebedste mand igen i morgen, og dermed er det ham, der måske kan udnytte det taktiske spil. Næst i rækken står nok Romain Bardet. Han har nemlig den fordel, at han har mere frihed fra Thomas end Quintana og Gaudu, og derfor vil Thomas måske lade ham køre, hvis det bliver mere taktisk, end man skulle tro. Vi aner dog ikke, hvordan han præsterer, for selvom han rejste sig i dag, har hans formkurve jo indtil nu været nedadgående. Som beskrevet i analysen kunne hans symptomer i går dog tyde på, at varmen spillede ham et puds, og der er derfor en vis sandsynlighed for, at han er tilbage ved fuld styrke.

Dernæst er der David Gaudu. Franskmanden får aldrig lov at gå i udbrud, da han så kan true Thomas’ podieplads, og derfor skal også han lurere på taktik. Det er bare svært, for han skal i givet fald også overmande Thomas, og hvorfor skulle waliseren lade Gaudu køre? Han kan dog håbe på en sjælden offday til Ineos-stjernen, men en offday er mere sandsynlig hos Gaudu selv. Hidtil har han undgået det, men han er som bekendt ikke stabil. Mit gæt vil være, at han undgår den igen, og gør han, som han plejer, nemlig bruger Valentin Madouas til at begrænse tabet i starten for siden at åbne op til sidst, kunne han meget vel ende som fjerdebedste mand i morgen.

Den sidste, der kan komme i spil, er Nairo Quintana . Mit gæt vil være, at han får en svær dag, som han plejer efter flere hårde dage i træk, for vi så også i dag, at han var under det niveau, han viste i går. Omvendt har han været mere stabil end ventet, og rammer han det niveau, han har haft på sine bedste dage, er han fjerdebedste mand. Problemet er, at Thomas næppe lader ham køre, men har waliseren en dårlig dag, er der muligheder. Rammer Enric Mas dagen fra Alpe d’Huez, vil han have friheden, men det tror jeg efter to dårlige dage ikke rigtigt på. Jeg regner med, at stabile Louis Meintjes vil være langt fremme, men jeg kan ikke se ham have topniveauet til at vinde et favoritopgør, og det samme gælder for Aleksandr Vlasov, der formentlig har en dårlig dag, hvis han kører lige så meget yoyo, som han plejer.

Læs også

Optakt: 5. etape af Presidential Tour of Türkiye

De eneste øvrige, der måske kan vinde fra et favoritopgør, er Sepp Kuss og Brandon McNulty. Kuss havde ikke sin bedste dag i dag, men rammer han niveauet fra Alpe d’Huez eller i går, tør jeg ikke udelukke, at han og Vingegaard kan sætte Pogacar. Sloveneren så mærket ud i dag og er ikke helt stabil, og det kan skabe en åbning for, at Jumbo kan lade Kuss vinde etapen og cementere Vingegaards samlede sejr. For McNulty er vejen måske lidt klarere. Har han de samme ben som i dag, kunne vi jo se, at han var tredjebedste mand. Er Vingegaard og Pogacar for jævnbyrdige, vil det være oplagt for McNulty at snige sig væk, hvis Pogacar alligevel fornemmer, at han ikke kan vinde etapen.

De øvrige vinderkandidater kommer alle fra udbrud, og her ligner Nick Schultz den mest oplagte kandidat. I går var jeg usikker på, om hans gode kørsel alene skyldtes, at stigningerne var mere eksplosive, men i dag viste han, at han lige nu kan køre med klassementsrytterne i de store bjerge. Han er stadig mere puncheur end klatrer, og hen er ikke kendt for stabilitet, og derfor er der bestemt ingen garantier, men hvis han i morgen har det niveau, han havde i dag, bliver han ikke let at bide skeer med. Det kan være en udfordring, at stigningerne i morgen er længere, men dagens stigninger var jo trods alt ikke de rene ardennerstigninger. Den flade start er et problem, men han bør have et helt hold, hvis eneste mål er, at han skal ramme udbruddet.

Jeg må også nævne Enric Mas igen. Som skrevet i analysen skuffede han igen så fælt, at det er svært at tro, at han finder sine bedste ben, men han er stadig en af løbets bedste klatrere. Logikken siger, at han bør blive bedre og bedre efter nogle hårde dage, som vi også så det i Alperne, hvor han havde sin store dag efter Granon-massakren, og derfor kan der være et håb om, at det gentager sig. Selv med de ben, han havde i dag, bør han dog kunne vinde fra et udbrud, og der er en vis chance for, at han tør satse, selvom det kan koste ham top 10. Hvis han angriber, kan han være nogenlunde sikker på, at han får Alexey Lutsenko med sig, hvis kasakken har benene. Om han slår Lutsenko fra et udbrud eller i feltet, kan være hip som hap, men fra et udbrud har det jo den bigevinst, at han også kan vinde etapen. Den er bestemt værd at tage med, og derfor har jeg en tro på, at vi vil se en offensiv Mas, hvis han vitterligt finder de ben, han havde sidste torsdag. Dagens hårde etape taler for, at chancen er det.

Det betyder også, at vi i et udbrud meget vel kan få en duel mellem ham og Alexey Lutsenko. Efter et lidt haltende løb lignede kasakken i dag stærkeste mand i udbruddet, måske også stærkere end Bardet, når man betænker, hvor længe han og Thibaut Pinot lå foran. Til gengæld er han kendt som en ganske svingende herre, og selvom han er blevet mere stabil, så vi senest i Alperne, at han dagen efter det store ridt på Granon, betalte en dyr pris på Alpe d’Huez. Rammer han og Mas udbruddet, vil jeg derfor give en lille overhånd til spanieren, som bør have en fordel af, at vi taler om tredje bjergdag i træk, men det er også klart, at Lutsenko i dag var den klart stærkeste af de to. Det kan han bestemt være igen i morgen, og så er der en ret god vej til en etapesejr, hvis både han og Mas tør satse.

Efter i dag tror jeg mindre på Thibaut Pinot. Det må nu stå klart, at han ikke har fundet sine bedste ben, men der er alligevel lidt håb. Han og Lutsenko brugte mange kræfter i starten, særligt i modvinden på Aspin, og det kan meget vel have kostet. Mønsteret i år har været, at han er blevet bedre og bedre undervejs gennem etapeløbene, hvor han ofte har fundet formen lidt pludseligt. Det var jo ikke, fordi der manglede angreb på Aspin, men i lang tid var det kun ham og Lutsenko, der kunne gøre forskellen. Benene er således ikke så dårlige, at han ikke kan vinde morgendagens etape, hvis han er et par procent bedre. Problemet kan være den flade start, for i dag var han helt passiv i fladlandet og angreb først, da vi ramte stigningen. I morgen er der længere frem til første bjerg, og det kan måske eliminere ham.

Jeg har også en vis tiltro til Romain Bardet. Som sagt kunne det tyde på, at han slet ikke er så træt endda, hvis gårsdagens nedtur alene skyldtes hedeslag, hvad symptomerne måske kunne indikere. I dag viste han jo i hvert fald, at han fortsat er en af løbets bedste klatrere, men selv med de gode ben, skal han have heldet med sig. Det er tvivlsomt, om Arkea og FDJ vil lade ham køre, og derfor kommer han næppe afsted, hvis udbruddet kører på flad vej. Han skal satse på en offensiv på Aubisque, men som sagt er der også en god chance for, at han kan komme i en situation, hvor det er muligt. Her kan FDJ og Arkea være tvunget til at lade ham køre. Problemet er, at FDJ har et stærkt hold til at jagte, og derfor kan det blive svært at få den frihed, han skal bruge, men hvis han har de ben, han havde i dag, bliver han i hvert fald ikke let at hente.

Louis Meintjes vil næppe satse sin top 10, men han kan tillade sig at angribe uden at løbe nogen stor risiko. Afstanden ned til 11. pladsen er enorm, og med den aggressivitet, han har vist i dette løb, vil det formentlig være muligt at se ham prøve. Problemet er, at han af samme grund som Bardet nok skal væk på Aubisque, og derfor skal løbet flaske sig. Derudover er det usandsynligt, at han havner i et udbrud uden franskmanden, og kan han slå ham? Næppe med de ben, Bardet havde i dag, men med gårsdagens ben bliver det ikke et problem. Meintjes’ dieselmotor er også i dette løb bare blevet varmere og varmere, og i dag viste han, at der ikke vil være mange, der kan sætte ham til vægs fra et udbrud.

I samme åndedrag skal man vel nævne Aleksandr Vlasov. Han har ikke så meget at miste ved at satse, da han er langt fora nr. 9, og derfor vil jeg tro, at han giver den et skud. I dag viste han, at han bestemt har niveauet til at vinde fra et udbrud, men som for Bardet gælder, at han formentlig er nødt til at angribe på Aubisque for at få den nødvendige frihed. Problemet er hans vanlige yoyokørsel, for som i Giroen plejer en god dag at blive fulgt af en dårlig, og hvis det gælder igen i morgen, og han har de ben, han havde i går, vinder han i hvert fald ikke denne etape.

En anden rytter, der er i klar fremgang, er Giulio Ciccone . I dag så han slet ikke ringe ud, men han har den udfordring, at han ligger til i bjergkonkurrence. Det er svært at se et udbrud med ham uden Geschke, og hvis Pogacar drømmer om prikker, vil han som sagt næppe lade tyskeren og dermed heller ikke italieneren køre. Hvis til gengæld Pogacar er ligeglad med prikkerne, eller hvis udbruddet kører på Aubisque, hvor det er umuligt for UAE at kontrollere, har Ciccone en vej til udbruddet. I dag var der et par folk, der var stærkere end ham, men med en stigende formkurve og hans generelle tendens til udsving kan han håbe at have de sidste procent i morgen.

Læs også

Oversigt: 41 danskere i aktion i dag

SE OGSÅ: ALT OM ETAPER OG RUTERNE

Der er ingen tvivl om, at Bob Jungels igen vil forsøge at ramme udbruddet. Kører det i fladlandet, har han en bedre chance end mange andre klatrere. I dag skuffede han en anelse, men vi skal ikke glemme, at han havde en meget hård opkørsel på Aspin. Den kan have kostet de kræfter, han manglede i finalen. Til gengæld er det også klart, at han har sine begrænsninger i bjergene, særligt når det er stejlt. Derfor vil jeg gerne se ham vinde på disse meget stejle stigninger, inden jeg for alvor tror det. Omvendt handler det i den tredje uge meget om friskhed, og den synes han nok engang at have på det tidspunkt, hvor han altid er allerbedst.

Forud for løbet havde jeg aldrig drømt om Andreas Leknessund til denne etape. Det havde jeg faktisk heller ikke i morges, men det gør jeg nu. Allerede i går viste nordmanden storform med sit stærke arbejde for den lidende Bardet, og mere og mere tyder på, at hans motor virkelig er varm her i den tredje uge. Vi ved, at man på dette tidspunkt i en grand tour kan vinde bjergetaper, selvom man på papiret måske har begrænsninger i bjergene, som vi senest så det med Alessandro Covi i Giroen. Med de ben, han har haft både i dag og i går, ligner han en mand med en reel chance for at gøre det færdigt.

Efter i dag er der vel også lidt grund til at tro på Rigoberto Uran . Colombianeren var en af de stærkeste i udbruddet, hvor han var næstsidste mand til at blive hentet, og det vidner om, at han er ved at komme sig efter styrtet. Han satte dog ikke verden i brand, når han blev sat til vægs af Leknessund, men han viste et niveau, der gør det realistisk at tro på, at han i et udbrud kan gøre det færdigt. Når man ser på hans kørsel i Mende sammenlignet med i dag, er hans formkurve i hvert fald klart opadgående, og det kan give håb for, at han i morgen har fundet de procent, han manglede i dag.

Efter i dag har jeg fået mindre tiltro til Michael Woods. I går lignede det ellers en genrejsning, men måske handlede det bare om, at stigningen passede ham, og at udbruddet ikke var så stærkt, når nu FDJ satsede butikken på Michael Storer og ikke den flyvende Madouas. I hvert fald var det skuffende at se ham i dag, hvor han var meget aktiv i fladlandet, men da han havde chancen for at køre væk på Aspin, sad han bagerst i feltet og blev hurtigt sat. Der kan være et håb i, at han måske har brændt krudtet af i det flade terræn, der passede ham dårligt, men det tvivler jeg lidt på, når vi ser på hans generelle niveau efter styrtet. Han er dog en klasserytter, og han var jo trods alt ganske stærk i går, hvor det taktiske spil gjorde det umuligt for ham at vise sit sande niveau på muren. Det giver mig et håb for, at jeg måske har taget fejl i vurderingen.

Vi skal vel også åbne en dør på klem for Tom Pidcock. Han har virket træt gennem længere tid, men han har hver gang forsvaret sig så flot, at han har været en af de stærkeste. I dag kom det totale kollaps dog, og den slags kommer man sig sjældent over. På den anden side har han jo netop ikke været alt for stabil i dette løb, og i går gjorde han det jo ganske fint. Selvom det er svært at tro på, når han har virket mærket, kan man håbe på, at det vitterligt blot var en offday. Han har i hvert fald frihed nu, og Ineos vil vel have som mål, at han skal ramme udbruddet.

Så er der Brandon McNulty. Med de ben, han havde i dag, vinder han fra ethvert udbrud, men med ham kan man aldrig vide sig sikker. Det er dog ikke den største forhindring. Det er hans rolle. Det vil undre mig meget, hvis Pogacar lader ham gå i udbrud, for jeg tror som sagt, at han meget vel kan ende med at have fokus på bjergtrøje og etapesejr. Hvis til gengæld han har planer om en stor offensiv fra distancen, hvilket måske virker usandsynligt, men ikke umuligt, kan der være en ide i at have en forpost. Her er McNulty det oplagte valg, og som bekendt kan en forpost få sin chance, hvis Pogacar ikke kan sætte Vingegaard, hvad det ikke tyder på.

Desværre tror jeg ikke, at FDJ sender Valentin Madouas afsted, men jeg håber det. Igen i dag viste han, at han klatrer næsten lige så godt som klassementsrytterne, som han gjort det gennem hele løbet, hvis man ser bort fra lørdagens offday. Problemet er, at han og Gaudu jo kører deres holdløb på alle finalestigninger, og derfor tror jeg ikke, at Gaudu tør undvære ham. Omvendt har de jo Pinot til den rolle, hvis deres førstevalg misser udbruddet, og det kan måske åbne døren for, at Madouas får sin chance. Gør han det, synes han lige nu at have benene til også at gøre det færdigt.

I dag havde Carlos Verona en total offday. Det er naturligvis ikke lovende, men det er også hans eneste nedtur i løbet. Så sent som i går var han uhyre velkørende, da han hjalp Enric Mas med sit angreb, og han har generelt også været en af de bedste klatrere i løbet. Han har måske ikke helt fundet den kongeform, han har haft gennem en stor del af løbet, men han har ikke været langt fra. Med de ben, han senest havde i Dauphiné, burde han have en reel chance for at vinde. Ganske vist er Mas utvivlsomt holdets mål, men da han formentlig først får lov at køre på Aubisque, virker det ikke umuligt, at Verona sendes afsted som forpost for derefter at få sin chance.

Læs også

Dansk Lidl-Trek-sportsdirektør: Vi vil prøve noget frækt

I går så det så lovende ud med Chris Froome¸ men i dag kom vi ned på jorden igen. Han forsøgte sig ellers flere gange, men blev herefter hurtigt sat, og det var ikke opløftende, at han slet ikke kunne færdiggøre det sidste angreb, hvor han ellers var del af en gruppe, hvorfra mange andre kom op. Normalt burde restitution jo være hans styrke, men den har efter styrtet lignet en svaghed. Det er derfor ikke utænkeligt, at hans gode dag i går handlede mere om mandagens hvil. Omvendt så vi jo i Alperne, at han kørte stærkest på den sidste af de fire etaper, og det niveau, han havde i går og på Alpe d’Huez, gør det ikke umuligt at tro, at han kan vinde på en af de få berømte bjerge, han aldrig tidligere har kørt på.

Jeg så ikke Damiano Caruso angribe én eneste gang i dag, og det giver ikke den store optimisme. Det er dog muligt, at han blot sparede sig efter gårsdagens udbrud, og det kan måske give lidt håb. Desværre skuffede han jo fælt igen i går, men der kan være et håb i, at han jo ødslede alt for meget med kræfterne tidligt på etapen. Han har trods alt vist et højt niveau så sent som i Mende, og derfor kan man vel aldrig helt udelukke en klasserytter som ham.

Etapen bør være for svær for Luis Leon Sanchez. Det kunne man imidlertid også sige om dagens etape, og alligevel endte han som nr. 16, selvom han ikke har været i udbrud. Han skuffede en del i udbruddet i Mende, men derudover har han generelt været på et godt niveau. Det er stadig svært at se ham slå en stribe klatrere, men kører der et lidt tungere udbrud i fladlandet, bør han ikke være uden chance. Derudover vil han måske have mulighed for at få et forspring undervejs, blandt andet via nedkørslerne, og så virker det efter dagens ridt ikke helt umuligt, at han faktisk kan gøre det færdigt.

Endelig vil jeg for anden dag i træk nævne Alberto Bettiol, og det er med samme begrundelse som i går. Logikken siger, at etapen er for svær, men samme logik kunne vi bruge med Alessandro Covi, da han vandt på Fedaia i Giroen. I den tredje uge sker der mærkelige ting, særligt hvis man kan udnytte lidt taktik til som Covi at få et forspring. Han angreb meget aktivt i starten i dag, og det vil han sikkert gøre igen i morgen. Kører udbruddet i fladlandet, vil det måske være en lidt tungere gruppe, hvor han vil have en chance.

Det ville være nærliggende at pege på Adam Yates, men da han som sagt er syg, burde hans eneste mål være et defensivt løb med fokus på at forsvare top 10. Simon Geschke vil formentlig bruge alle kræfter på bjergtrøjen, og som sagt kan han meget vel blive låst af UAE. Man kunne også nævne Patrick Konrad, men heller ikke i dag lignede han en mand, der kan vinde en etape i bjergene, som Dylan Teuns heller ikke gjorde det. Dylan van Baarle og Jonathan Castroviejo kom langt fra udbruddet i dag, men det er svært at se dem have niveauet til at vinde, selvom spanieren har et ganske højt topniveau, når han er bedst. Neilson Powless virker stadig træt, og Bauke Mollema synes stadig ikke at have niveauet i de høje bjerge, mens Michael Storer ikke synes at have ramt sit bedste niveau. Chris Hamilton har som Leknessund imponeret de seneste to dage og kunne være en joker, men jeg har trods alt svært ved at se ham vinde, og Daniel Martinez skuffede fælt igen i dag. Det samme gælder for Gregor Mühlberger, der ellers de seneste dage endelig har fundet formen, og Felix Grossschartner, selvom også han er fremgang. Jeg tror, at etapen er lidt for svær for Matteo Jorgenson og især Hugo Houle, selvom de begge var gode på gårsdagens mere eksplosive stigninger, og Pierre Rolland synes fortsat ikke god nok, som heller ikke Joe Dombrowski gør det. Andrey Zeits var god i dag, men han vinder trods alt ikke en Tour-etape med sit nuværende niveau, og trods dagens vilde ridt bør etapen være for svær for Mathieu Burgaudeau. For Jumbo handler det om Tour-sejren, og selvom de skulle vælge at sende en forpost afsted, er det svært at se, at de kan få chancen for at køre for etapesejren. Endelig synes hverken Pierre Latour eller Maximilian Schachmann at have formen, mens David Gaudu og Nairo Quintana næppe satser noget med et udbrud, særligt når Ineos straks vil jagte.

Feltet.dks vinderbud: Jonas Vingegaard

Øvrige vinderkandidater: Tadej Pogacar, Nick Schultz

Outsidere: Enric Mas, Alexey Lutsenko, Thibaut Pinot, Romain Bardet, Louis Meintjes

Jokers: Aleksandr Vlasov, Giulio Ciccone, Bob Jungels, Andreas Leknessund, Rigoberto Uran, Michael Woods, Tom Pidcock, Brandon McNulty, Valentin Madouas, Carlos Verona, Chris Froome, Damiano Caruso, Luis Leon Sanchez, Alberto Bettiol

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Vincenzo Nibalis sejr fra 2014, Juan Jose Cobos sejr fra 2008, Javier Otxoas sejr fra 2000 og Bjarne Riis’ sejr fra 1996.

STREAM TOUR DE FRANCE TIL HALV PRIS OG UDEN AFBRYDELSER