Feltet.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart.
ACCEPTÈR COOKIES » LÆS MERE »

Foto: LaPresse - Di Alberto / Ferrari

Optakt: 19. etape af Giro d’Italia

Del på Twitter
Del på Facebook
Udskriv artikel

25.05.2017 kl. 21:20 af Emil Axelgaard.

Med en nærmest overlegen magtdemonstration viste Tom Dumoulin, at han er Giroens klart stærkeste rytter, og det synes nu usandsynligt, at den store hollænder kan besejres. Nairo Quintana og Vincenzo Nibali må nu klynge sig til håbet om, at løbets førende rytter betaler prisen efter så mange hårde dage, og deres bedste chance for at få det til at ske kommer fredag, hvor en ganske svær bjergafslutning - deen sidste i løbet - venter.

 

Ruten

Selvom man nu tre dage i træk har befundet sig i de høje bjerge, er der ingen mulighed for at hvile på laurbærrene. Også de sidste tre etaper kan afgørende ændre på klassementet. Enkeltstartsrytterne har deres chance på sidste etape, og derfor skal klatrerne maksimere udbyttet af 19. og 20. etape. Deres bedste mulighed har de på fredagens tredjesidste etape, der samtidig byder på løbets sidste bjergafslutning. Ganske vist er der ikke tale tom en stor bjergetape med mange stigninger, men et hårdt finalebjerg betyder, at meget kan ændres så tæt på målet i Milano.

 

I alt skal der tilbagelægges 191 mellem San Candido/Innichen og Piancavallo-stigningen. Starten er modbydelig, idet man straks fra start bevæger sig mod sydøst ad en let stigende vej frem til bunden af kategori 3-stigningen Passo di Monte Croce Comelco/Kreuzbergpass (7,9 km, 4,3%, max. 8%)., der har top efter 13,9 km. Herefter venter en lang nedkørsel mod sydøst, indtil man drejer mod øst for ad en let stigende vej at køre op til dagens første spurt, der kommer efter 47,3 km. Herefter fortsætter man ad den lange, lette nedkørsel mod sydøst gennem byen Ovaro, der er kendt som startpunktet for Monte Zoncolan.

 

Først efter 93 km ender nedkørslen i etapens østligste punkt, hvorfra man kører mod sydvest op ad kategori 2-stigningen Sella Chianzutan (11,7 km, 5,6%, max. 10%), hvis data snyder en anelse, idet man efter en let start og en lille nedkørsel rammer 6 km, der stiger med 6,5% og ofte ligger på 7-8%. Den har top efter 104,7 km, hvorefter en nedkørsel med flere tunneller leder ned til Po-sletten og byen San Francesco. Herfra bliver etapen helt flad, idet man kører ad sletten mod vest frem til den sidste spurt, der kommer i Maniago efter 156,3 km. Herfra fortsætter man mod sydvest frem til Aviano, der ligger for bunden af Piancavallo-stigningen, der er i kategori 1. Den stiger med 7,3% over 15,4 km og når et maksimum på 14%, men også dens data snyder. Således stiger de første 6,5 km med hele 9,4% i gennemsnit, hvorefter der følger 4,4 km med et gennemsnit på 7,5%. Herefter bliver stigningen betydeligt nemmere, og de sidste 1850 m stiger kun med 1,3% i gennemsnit. Finalen er teknisk med tre hårnålesving på de sidste 2 km, indtil man rammer en næsten lige vej med 500 m igen. En blød kurve leder ind på den 100 m lange opløbsstrækning, der stiger med 1,5% og er 6,5 m bred.

 

Piancavallo har kun været målbjerg én gang tidligere. Det var i 1998, hvor en vis Marco Pantani tog sejren på vej mod sin samlede triumf.

 

 

 

 

 

 

 

Vejret

Rytterne - og arrangørerne - har virkelig været heldige med vejret i årets løb, og det vil fortætte helt til slut. Fredag byder igen på en skyfri himmel, og temperaturen i bunden af sidste stigning vil være perfekt 24 grader. Der vil være en let vind fra syd. Det betyder, at der vil være mod- og sidemodvind stort set hele dagen. Det gælder frem til vunden af sidste stigning. Her vil der først være sidemedvind og dernæst medvind på de sidst 5,5 km.

 

Analyse af 18. etape

For to dage siden var det en vred Tom Dumoulin, der efter sine maveproblemer tabte masser af tid til sine rivaler, selvom han ifølge eget udsagn ”med lethed” kunne have fulgt Vincenzo Nibali og Nairo Quintana. Dataene om hans opkørsel indikerede, at han havde ret, og at han vitterligt er Giroens stærkeste rytter, men hans to hovedrivaler klyngede sig stadig til håbet om, at hollænderen kunne rystes i Dolomitterne.

 

Efter dagens intense bjergslag i de italienske bjerge er det klart, at Dumoulin havde ret. Med en suveræn magtdemonstration dokumenterede han til fulde, at han er feltets i særklasse stærkeste rytter. Ganske vist lykkedes det ham med sine små angreb ikke at sætte sine to hovedrivaler, men det var vanskeligt ikke at sidde med den fornemmelse, at han kunne være kørt væk, hvis han havde villet. Nu valgte han imidlertid klogelig at køre mere afventende og ikke tage unødvendige risici og demonstrerede igen det overskud og den kølighed, der har kendetegnet hans på alle måder sublime præstation i årets Giro.

 

Quintana og Nibali må til gengæld sidde tilbage med kolossal frustration. Alt var lagt til rette til den helt store offensiv. Hjælperytterne var sendt i forvejen, farten blevet holdt højt, og Dumoulin var isoleret allerede med mere end 50 km til mål. Med stort mod kastede de sig ud i det gigantiske angreb allerede langt fra mål, og det så endda kortvarigt ud til, at de havde Dumoulin i tovene. Igen kørte hollænderen imidlertid blot klogt, og det vidner om hans helt kolossale overskud, at han med en enkelt forcering kunne time det, så han præcis hentede sine rivaler, da de nåede toppen af Passo Gardena.

 

I det hele taget ser det hele ud til at gå galt for Quintana. Alt var lagt til rette til, at han som vanligt skulle ramme topformen i den tredje uge, og han har virket fortrøstningsfuld i forhold til, at det skulle lykkes. Det er imidlertid nu klart, at det ikke er tilfældet. Den første indikation kom efter nedturen på Oropa, men det var den sløje præstation på Stelvio, hvor han virkelig burde være i sit rette terræn, at det for alvor blev klart, at situationen var alvorlig. I dag så det endda helt skidt ud. Hans angreb var umådeligt tandløse, og med al respekt for Sebastien Reichenbach må det aldrig kunne ske, at schweizeren kan holde snor i Quintana på et tidspunkt, hvor han går all in i et forsøg på at vinde Giroen.

 

Situationen var bestemt ikke bedre for Nibali, der slet ikke var på samme niveau, som han var for to dage siden. Denne gang lignede han mere den rytter, der havde lidt så voldsomt på Blockhaus og Oropa, og dermed er en gentagelse af det store comeback, som han leverede sidste år, og som italienerne var begyndt at lugte, umiddelbart aflyst. Nibali er ganske vist kendt for aldrig at give op, og der venter stadig to store bjergetaper, men med mindre Dumoulin laver en ”Kruijswijk” er det svært at se, hvordan hollænderen skal knækkes.

 

Dumoulin var efter etapen temmelig sur over Quintanas og Nibalis kørsel, der havde kostet ham masser af tid til Pinot. Sandt er det da også, at det måske i sidste ende kan koste dem podiet, idet Pinot i hvert fald i teorien kan vinde tid på dem begge i Milano. Det viser imidlertid, at de to store stjerner ikke umiddelbart bekymrer sig om en top 3-placering. Tilsyneladende har de endnu ikke opgivet håbet om, at Dumoulin knækker, og derfor forsøger de at tvinge ham til at måtte tage ansvar. Om den taktik holder, eller om udsigten til podiet i Milano alligevel bliver for tillokkende, er stadig usikkert, men foreløbig har de i hvert fald ikke opgivet sejren.

 

Problemet er, at de løber tør for terræn. Ganske vist venter der fredag en svær bjergafslutning, men her skal det hele afgøres på sidste stigning. Selv hvis han oplever en krise, vil en klog Dumoulin kunne begrænse sit tidstab. Dermed er der kun chance for at få det helt store kollaps på Monte Grappa på lørdag, og det er stadig det håb, man må klynge sig til. Den eneste ubekendte faktor i øjeblikket er nemlig, om Duoulin kan holde sit niveau i de fulde tre uger. Det mangler han stadig at bevise, men det må være meget svært at finde megen grund til optimisme i Movistar- og Bahrain-lejrene.

 

Til gengæld lugter Pinot nu blod. Franskmanden har været frustreret over, at han i de seneste par dage ikke har haft de ben, han havde håbet på og regnet med. I dag så han imidlertid ud til at være i overskud og lignede aldrig en mand i krise. Tværtimod brugte han Reichenbach til at gøre løbet hårdt, en klar indikation på, at han følte sig stærk. I sidste ende skyldtes han tidsgevinst ganske vist mere taktik end gode ben, men det har helt sikkert styrket selvtilliden, ikke mindst med tanke på enkeltstarten. Ganske vist er det ikke sikker, at han kan slå Nibali på en rute, der bestemt ikke passer ham, men der er ingen tvivl om, at han i hvert fald nu lugter podiet.

 

Det ser til gengæld nu sværere ud for Ilnur Zakarin. Russeren havde tydeligvis ikke sin bedste dag, og det var sandsynligvis derfor, at han var uopmærksom, da Pinot kørte. Hidtil har det været ham, der har kunnet drage fordel af disse ”snigerangreb”, men denne gang var han ikke hammeren, men sømmet. Han forsvarede sig fint i finalen, men efter at have hængt på stigningen manglede han det overskud, som han tidligere har haft.

 

Kampen om den hvide trøje blev også intensiveret. Bob Jungels har ellers ry for at være meget stærk i tredje uge, men det var ikke uventet, at han kunne komme i vanskeligheder på netop denne etape. Han er kendt som en dieselmotor, og han var i sit es på tirsdagens maraton med mange lange stigninger. I dag var det en kort, intens sag, som passede ham langt dårligere. Heldigvis kan han glæde sig over, at Yates er langt fra sit højeste niveau, at de kommende etaper passer ham bedre, og at han stadig har sin enkeltstart at falde tilbage på. Kampen om ungdomstrøjen er imidlertid igen vidt åben.

 

Det er svært ikke at udråbe Dumoulin som den store vinder, men Tejay van Garderen gør ham rangen stridig. For en uges tid siden gav han et åbenhjertigt interview med Velonews, hvor han nærmest syntes villige til at opgive hele sin karriere efter endnu en kolossal nedtur i bjergene. I dag slog han imidlertid tilbage med den fightervilje, der også gav ham sejren på kongeetapen i sidste års Schweiz Rundt dagen efter en tilsvarende nedtur.

 

Det er klart, at triumfen ikke kan gøre det ud for skuffelsen. Van Garderen ser sig selv som grand tour-rytter, og det er det, han drømmer om at være, ikke etapejæger. Det er stadig usikkert, om han kan vende tilbage som top 10-kandidat - det er trods alt mindre end to år siden, han lå til en top 5 i Touren, inden han blev syg mindre end en uge fra Paris - men i hvert fald er det truende kollaps, som cykelhistorien er så fyldt med, i hvert fald midlertidigt sat på pause. Historien har klart vist, at det mentale velbefindende er afgørende for amerikaneren, og derfor kan betydningen af dette skud selvtillid næppe overvurderes.

 

Heldigvis synes Mikel Landa at være af en mere ubekymret natur. Ellers må det have været næsten umuligt at komme sig over skuffelsen efter endnu en misset mulighed. Det var nærmest absurd at se, hvordan han bare to uger efter sin fejltagelse i Bormio kunne begå præcis den samme brøler på denne etape. For to dage siden lod han Nibali komme indenom i sidste sving, og i dag skete det igen, denne gang med van Garderen. Skys skuffende Giro synes ingen ende at tage, og selvom man nu for andet år i træk synes at kunne redde lidt af æren ved at vinde bjergtrøjen, er det helt sikkert ikke tilstrækkeligt for det britiske storhold, hvis ikke også der kan skrives en etape på kontoen. Heldigvis har Landa to muligheder endnu, og Kiryienka har helt sikkert blik på Milano.

 

Endelig må vi rose Jan Hirt. Tjekken viste allerede for to år siden sit kolossale potentiale i Schweiz Rundt, og sidste år vandt han Østrig Rundt. Kendetegnende for hans præstationer har imidlertid været enorme usving, og han har i store perioder kørt næsten pinligt dårligt. Derfor var det vanskeligt at tro, at netop han havde stabiliteten til at begå sig i en grand tour, men foreløbig bliver han bare bedre og bedre. Det kan godt være, at han har svært ved at ramme formen, men når først den er der, har han tilsyneladende motoren til at begå sig som en fremtidig stjerne i de tre uger lange etapeløb.

 

Favoritterne

Vincenzo Nibali og Nairo Quintana har nu blot to muligheder, hvis de vil gøre sig håb om at få ram på Dumoulin. Som sagt er det lørdagens etape, der giver de bedste chancer for det spektakulære kollaps, der synes at være forudsætningen for at fravriste Dumoulin sejren. Fredagens etape byder ganske vist på den sværeste finale, men det lange, flade indløb til sidste stigning betyder, at favoritterne er begrænsede i deres muligheder for at skabe forsøge sig fra distancen. Selvom der er tale om en etape med stigninger også i den indledende fase, er etapen langt mere sammenlignelig med det, vi så på Blockhaus, Oropa og Etna, hvor det kunne koges ned til en kamp op de sidste kilometer op mod mål.

 

Det betyder også, at det er en etape, som Tom Dumoulin helt sikkert er ganske tryg ved, ikke mindst efter det selvtillidsboost han fik i dag. Nibali og Quintana er imidlertid nødt til at give det et skud og bevare håbet, i hvert falde hvis deres taktiske kørsel i dagens finale skal give mening. Derfor kan de næppe heller tillade sig at lade et udbrud sluge bonussekunderne på en etape, hvor en gruppe ellers a priori har gode muligheder.

 

Netop udbruddets teoretiske chancer betyder, at vi helt sikkert får endnu en hurtig og aggressiv start med mange angreb, og den hårde indledning betyder, at det igen er de gode klatrere, der vil kunne gøre en forskel. Det vil være en overraskelse, hvis ikke Mikel Landa forsøger sig igen, men den første stigning er relativt let, og antallet af udsbrudskandidater er derfor større. Samtidig kommer toppen så tæt på starten, at det er muligt, at gruppen ikke er kørt, når man runder den, og sker det, vil det blive et lotteri over de næste par kilometer. Som man ofte ser det, vil hold, der ikke er kommet med, måske begynde at jagte, og det kan derfor blive en af de dage, hvor det tager meget lang tid for en gruppe at køre væk.

 

Spørgsmål er, hvad der sker, når forskellen er gjort. Sunweb vil naturligvis med glæde lade dem køre hjem og spare kræfterne til lørdag, men det må forholde sig anderledes hos Movistar og Bahrain-Merida. Som sagt har de brug for bonussekunderne, og da det er en relativt let midtersektion at kontrollere, formoder vi, at de vil sikre, at favoritterne skal afgøre det. Også FDJ kunne meget vel tænkes at give en hånd. Pinot vil vinde en etape i dette løb, og efter dagens fine præstation er selvtilliden styrket. Derfor bør der være interesse nok i at sikre en etapesejr til en favorit, men det kan ikke helt udelukkes, at et udbrud skal afgøre det, specielt hvis det er en stor, stærk gruppe, der kører i starten.

 

Med udsigt til en afgørelse blandt klassementsrytterne sætter vi vores penge på løbets stærkeste mand. Tom Dumoulin viste i dag, at han vitterligt er løbets bedste på stigningerne, og at hans opvisning på Oropa ikke var noget tilfælde. I dag valgte han at gribe det relativt konservativt an, men hvis der er udsigt til en etapesejr, vil han sandsynligvis være lidt mere risikovillig, ikke mindst fordi han er så sur på Quintana og Nibali, at han vil elske at give dem en lektion. Et fladt indløb til en sidste stigning, er det, Dumoulin bedst kan lide, og selvom man normalt ville sige, at det sidste bjerg er lidt for langt, er der intet, der tyder på, at det er tilfældet i dette løb. Hvis først Dumoulin får et hul, inden den relativt flade finale, kan han ikke indhentes. Samtidig er den hurtigste af favoritterne i en spurt, og derfor tror vi på en tredje etapesejr til manden, der er på vej til at tage Hollands første Giro-sejr.

 

Hans værste rival er Mikel Landa, fordi baskeren har mulighed for at vinde på to forskellige måder. For det første kan han køre med i udbrud igen, og den hårde start betyder, at han har gode muligheder for, at det kan lykkes. Selvom han nu efterhånden har været meget aktiv, bør det ikke være nogen hindring. Han viser ingen tegn på træthed, og i den tredje uge i en grand tour er det altid de samme, der er i udbrud igen og igen. Hvis han kommer afsted, bliver han svær at slå på sidste stigning, der passer ham bedre end den, der ventede i dag. Samtidig har han vist, at han er i stand til også at blande sig en direkte dyst med favoritterne. Her kunne det meget vel ende som endnu en taktisk forestilling, og sker det, er han den, der har den største frihed, fordi han ingenlunde er en trussel i klassementet. Hvis man dertil lægger, at han er rimeligt hurtig i en spurt (og denne gang er der ikke et dumt sving), har han således ganske gode kort på hånden.

 

I dag så vi, hvordan den taktiske kamp mellem favoritterne betød, at det var muligt for folk længere nede i klassementet at angribe. En af dem, der benyttede sig af den mulighed var Domenico Pozzovivo. Italieneren er endelig tilbage på det niveau, han havde før sit katastrofale styrt i 2015, og det har været en fornøjelse at se ham ligne den fantastisk stabile rytter, han tidligere var. Han har tidligere vist, at han er i stand til at snige sig afsted, som da han eksempelvis vandt en etape i Volta a Catalunya for to år siden. Derudover har han den store fordel, at han blandt de seks bedste i klassementet er ufarlig i podiesammenhæng og derfor kan få meget mere frihed end rivalerne. Det kan være vejen til en etapesejr.

 

I dag endte det hele meget taktisk, og det kan det sagtens gøre igen. Thibaut Pinot var ikke sen til at gribe chancen til at vinde lidt tid, men det er tvivlsomt, om Nibali og Quintana denne gang vil lade ham køre. Til gengæld kan det taktiske spil sagtens betyder, at en mindre gruppe ender med at spurte om etapesejren, og sker det, vil Pinot have de bedste kort på hånden. Således er det på papiret kun Dumoulin, der kan matche ham i et spurtopgør, og med Sebastien Reichenbach til at hjælpe med at kontrollere den lette del af stigningen, kan Pinot sagtens ende med at vinde etapen.

 

Ilnur Zakarin drømmer som Pozzovivo om at kunne lave et sent angreb, der snyder favoritterne, men hans chancer er en anelse mindre. Pinot vil ikke give ham en millimeter, og han får svært ved at slå franskmanden i et spurtopgør. Trods en halvdårlig dag i dag har han imidlertid generelt været stærkere end franskmanden, og hvis det hierarki er genetableret på fredagens etape, vil russeren kunne udnytte favoritterne kamp til at stjæle en etapesejr.

 

Nøjagtigt som Pozzovivo vil Bauke Mollema og Steven Kruijswijk være klar til at gribe ud efter lykken, hvis de store favoritter kigger på hinanden. De to hollændere har lidt mindre chancer end Zakarin og Pozzovivo, fordi de har været et niveau under. På den anden side er de også mindre farlige i klassementssammenhæng, og det gør, at de måske får lidt mere frihed. Mollema har tillige den fordel, at han ikke er langsomt på stregen.

 

Naturligvis hører Vincenzo Nibali og Nairo Quintana til i gruppen af ryttere, der kan vinde etapen, men vi tvivler på, at det sker. Ingen af dem kan slå Dumoulin i en spurt, og hollænderen vil ikke give dem nogen gaver. Hidtil har de ikke været i stand til at ryste løbets førende rytter, og Dumoulin virkede så meget stærkere, at der er usandsynligt, at det sker fredag. Hvis Dumoulin har sin krise, vil de dog begge være klar til at slå til og være de to klare favoritter. Vi tillægger umiddelbart Quintana de største muligheder af de to, fordi det relativt flade indløb til én afsluttende målstigning passer bedre til colombianeren end til italieneren, men hierarkiet kan sagtens være omvendt for de to, der i den tredje uge har været meget jævnbyrdige.

 

Skulle et udbrud holde hjem vil igen pege på Jan Hirt. Som skrevet ovenfor er tjekken i sit livs form, og han synes bare at blive stærkere og stærkere. Med en stigning fra start har han ganske gode muligheder for rent faktisk at ramme udbruddet, og hvis han har de ben, han har haft de seneste dage, er det kun de helt skarpe folk som eksempelvis Landa, der kan slå ham.

 

Franco Pellizotti og Winner Anacona har vist, at de er blandt de allerbedste klatrere i dette løb. De har hidtil været låst af hjælperoller, men måske får de lidt mere frihed fredag. Det er således nærliggende, at de bliver sendt i angreb for at kunne støtte kaptajnen senere, men hvis Dumoulin ikke viser svaghedstegn, kan de pludselig få lov til at gå efter en etapesejr, som de helt klart er stærke nok til at tage. Det samme gælder for Gorka Izagirre og Giovanni Visconti, der begge har vist fremgang i den tedje uge

 

Feltet.dks vinderbud: Tom Dumoulin

Øvrige vinderkandidater: Mikel Landa, Domenico Pozzovivo

Outsidere: Thibaut Pinot, Ilnur Zakarin, Steven Kruijswijk, Bauke Mollema

Jokers: Vincenzo Nibali, Nairo Quintana, Jan Hirt, Franco Pellizotti, Winner Anacona, Gorka Izagirre, Giovanni Visconti

SENESTE

Vis valgte

LØRDAG

Vis valgte

FREDAG

Vis valgte

SENESTE: OPTAKTER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: GIRO D'ITALIA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FELTET.DK HOLDNINGER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: TOUR DE FRANCE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: VUELTA A ESPAÑA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE KONTI-HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM WORLD TOUR HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: MATERIALE OG UDSTYR

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE PROFFER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FORÅRSKLASSIKERNE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet




 

Der er pt. ingen aktive salgsannoncer i vores brugtmarked.

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 5155 8966

info@feltet.dk