Optakt: 1. etape af BinckBank Tour

Ruten

I de senere år har det været en tradition, at løbet er blevet indledt på hollandsk jord med en næsten helt flad etape, der har givet mulighed for, at sprinterne kan slås om den første førertrøje. Ofte er det foregået helt ude nær kysten i den frygtede hollandske Zeeland-provins, hvor sidevinden altid er en konstant trussel. Det vil også være tilfældet i år, hvor der venter en helt klassisk åbningsetape i det fladeste af de to værtslande. Hvert år er der altid tale om risikoen for sidevind på denne indledende etape, men da vinden sjældent spiller nogen stor rolle på denne tid af året, peger alt på, at en massespurt skal afgøre årets første etape.

I alt byder etapen på 177,3 km mellem Heerenveen og Bolsward. Fra start kører man en omgang på en helt flad rundstrækning i området sydøst for startbyen, inden man efter 28,9 km kører den første Primus-spurt i byens centrum. Herefter sætter man kursen mod sydvest med retning mod den frygtede hollandske kyst, og det går herfra igennem helt fladt terræn ud til vandet.

Kysten nås efter godt 70 km, og den følger man nu mod sydvest og siden nord, indtil man efter 112,1 km rammer den afsluttende rundstrækning. 4,6 km senere krydser man målstregen for første gang, og etapen afsluttes nu med tre omgange på den helt flade 20,2 km lange runde. Den er heller ikke specielt teknisk udfordrende med relativt få skarpe sving. 5,8 km fra stregen vil der på første omgang blive kørt en Primus-spurt, mens den gyldne kilometer kommer på anden omgang med i alt 22,3 km igen. Det sidste sving kommer med 4,6 km til mål, og derefter er det en lang, lige og flad vej, der leder frem til stregen.

Læs også

Tobias Lund vinder for anden dag i træk

Etapen byder på i alt 158 højdemeter.

Bolsward var også vært for åbningsetapen i 2016 og 2015. I 2016 sejrede Dylan Groenewegen foran Nacer Bouhanni og Peter Sagan, og i 2015 var Elia Viviani hurtigere end Danny Van Poppel og Jempy Drucker.

Vejret

Det relativt stille hollandske sommervejr har betydet, at vind kun sjældent har spillet en rolle i BinckBank Tour, men måske kan der laves om på det i år. Der lægges i hvert fald ud med efterårsagtigt vejr på en mandag, hvor der ventes byger hele dagen og en temperatur på 21 grader. Samtidig vil der være en frisk til hård vind fra vest. Det giver sidemodvind på turen ud til kysten, hvor der til gengæld vil være sidevind hele turen op langs vandet. På rundstrækningen vil der først og fremmest være sidemed- eller sidemodvind. I det sidste sving drejer rytterne ind i sidemedvind på den lange opløbsstrækning.

Læs også

Lund blev overrasket i trumfens stund: Hvad laver du her?

Favoritterne

Der er som sagt tale om en helt klassisk åbningsetape, der som så ofte før er pandekageflad. Igen finder den sted i den altid frygtede Zeeland-provins, der før har givet anledning til fantastisk sidevindskørsel i blandt andet Touren og Giroen. I BinckBank Tour er det bare aldrig rigtigt sket, og det skyldes formentlig flere forhold.

For det første foregår løbet i august, hvor vinden i Holland generelt er betydeligt svagere end på andre tider af året. For det andet består feltet af lutter tunge drenge, der har netop dette terræn som speciale, og ligesom i klassikerne skal der derfor en ganske strid blæst til, hvis der skal skabes splittelse, og det er endnu aldrig rigtigt sket.

I morgen er chancen der imidlertid, for det bliver vejrmæssigt en rigtigt grim dag med både regn og blæst. Den første del af etapen byder ganske vist på modvind, så det vil formentlig være fredsommeligt, men så snart kysten og sidevinden rammes, kan det blive vildt. Kombinerer man det med den varslede regn, de våde veje og løbets tradition for et hav af styrt, vil det være uventet, hvis ikke også uheld bidrager til at skabe spænding.

Der er derfor lagt op til et løb i to halvdele. Formentlig vil vi stort set fra km 0 få etableret et tidligt udbrud med deltagelse af wildcard-holdene, der altid har Primus spurttrøjen som et stort mål. Herefter vil det hele formentlig udvikle sig relativt fredsommeligt, mens LottoNL-Jumbo, Mitchelton-Scott og måske Katusha og Quick-Step kan ventes at tage ansvaret for den tidlige jagt i modvinden.

Så snart vi rammer sidevinden ved kysten, kan vi imidlertid se frem til drama. Frem mod svinget du mod vandet, vil der være vild positionskamp, og dermed er udbruddet dødsdømt. Herfra vil der formentlig være nervøsitet og styrt resten af vejen, men det er usikkert, om feltet kan splittes. Der skal trods alt køres 60 km på den afsluttende rundstrækning, hvor sidevindsstykkerne vil være af begrænset længde. Med tanke på det fabelagtige felt af klassikerryttere tvivler vi derfor på, at hullerne vil opstå, men vi udelukker det ikke.

Mest af alt tror vi således på den ventede massespurt, men den vil komme efter et hårdt og selektivt løb, og det kan sætte sit præg på resultatet. Selve spurten er imidlertid skabt til de rene powersprintere med høj topfart, for der er ikke skyggen af sving de sidste mange kilometer. Spurterne i BinckBank Tour er imidlertid altid vanvittigt hektiske, fordi de fleste hold kommer med en sprinter med et ret stærkt tog omkring sig.

Trods det relativt hårde løb vil vi pege på Dylan Groenewegen som vores favorit. Den hollandske supersprinter viste sig i Touren ikke uventet som verdens pt. hurtigste sprinter, og derfor kunne han næppe ønske sig en bedre afslutning end en powerspurt som denne. Touren afslørede de ventede mangler i toget styrke, men i dette felt ser holdet med Lars Boom, Jos Van Emden, Paul Martens, Gijs Van Hoecke og de faste folk Amund Grøndahl Jansen og Timo Roosen faktisk ud til at være blandt de stærkeste, ikke mindst fordi de i antal står stærkt. Det burde i hvert fald være nok til at aflevere Groenewegen i en fornuftig position, og sket det, er det svært at se, hvem der kan slå ham.

Naturligvis kan det hårde løb slide på ham, men Groenewegen har vist fin holdbarhed, da han vandt i Kuurne i foråret. Her er det heller ikke bakker, men sidevind, der er problemet, og det har han et vist flair for. Det samme har hans hold og han burde derfor kunne klare udskilningen. Formen kan være usikker, men sidste år kørte han ganske stærkt efter Touren - blandt andet vandt han feltets spurt på den hårde Limburg-etape - og denne gang kørte han end ikke Touren til ende. Alt sammen får det os til at tro, at Groenewegen ligesom i 2016 vinder denne etape.

Det har været en trist sæson for Caleb Ewan . The Pocket Rocket blev siet fra til Touren, og det kom efter en sæson, hvor han har været langt under sit vanlige niveau i spurterne. Han har slet ikke haft fordums topfart og fik klø af Gaviria i Californien og Groenewegen i Slovenien. Alligevel har han trods alt vist, at han stadig skal regnes blandt de hurtigste. Samtidig møder han til start i Holland med et stærkt tog med særligt Alexander Edmondson og Roger Kluge, og selvom han vil savne Luka Mezgec, bør australierne gøre det godt. Sidevind er ikke nødvendigvis en ulempe, for mens det har knebet med farten, har han vist imponerende holdbarhed. Således vandt han feltets spurt i Sanremo, og derfor synes et hårdt løb bare at være til hans fordel. Hans form er lidt tvivlsom efter løbet i London, hvor han var i udbrud og siden styrtede, men da dette løb er et af efterårets mål, må han formodes at være opsat på at vise sit værd. Denne etape er en god chance.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Vi glæder os meget til at se Max Walscheid i aktion. Det har længe været klart, at den store tysker er et af sportens klarest helt rene sprintertalenter, og alle, der så hans sidste spurt i Californien, hvor han nærmest havde dobbelt hastighed af Gaviria og Ewan, vil vide, at det er sandt. Nu får han endelig chancen som Sunwebs førstesprinter i et helt fladt løb, der passer ham fremragende, og han er samtidig omgivet af et fabelagtigt tog med Michael Matthews og Edward Theuns som de sidste. Positionering har hidtil været en svaghed, men den burde han kunne overkomme her. Bakker er ikke hans kop te, men sidevind burde han nok kunne klare. Om han kan bevare hurtigheden efter et hårdt løb, mangler vi dog fortsat at se.

Løbets joker er Marcel Kittel. De få gange, han spurtede i Touren, viste han, at topfarten stadig er intakt, men det blev som altid til alt, alt for lidt på grund af den ringe positionering. Det vil også være et problem her, men denne gang er hans tog med Alex Dowsett, Mads Würtz, Baptiste Planckaert og Rick Zabel bedre end længe. Derfor har han forudsætningerne for at komme frem, og powerspurten passer ham som fod i hose. Sidevind har heller aldrig været et stort problem, selvom det ofte har kostet lidt topfart, men det helt store spørgsmål er formen. Kittel plejer nemlig altid at tabe al motivation efter Touren og vinder sjældent løb i efteråret. Spørgsmålet er, hvad katastrofen i Frankrig har betydet. Er han opsat på revanche, eller har er han gået til dessertvognen en ekstra gang for at trøstespise? Det første svar får vi i morgen.

Stortalentet Fabio Jakobsen har med især sejren i Scheldeprijs, men også triumferne i Nokere og Norge fået en drømmedebut på WorldTouren. Efter fiaskoen i Dauphiné, der var for svært for ham, får han nu en stor WorldTour-chance i et løb, der passer ham bedre. De ovennævnte fire er formentlig hurtigere end ham, for når han i Halle-Ingooigem måtte se sig slået af Van Poppel, er det klart, at han kan få det svært i dette selskab. Bedre bliver det ikke af, at Quick-Step ikke kommer med deres bedste lead-out, men folk som Florian Senechal og især Yves Lampaert har dog vist, at de sagtens kan aflevere en sprinter. Jakobsen er samtidig ganske holdbar, og han får ikke et bedre hold til at holde sig fremme i sidevinden. Han er formentlig den sprinter, der har mindst risiko for at misse cuttet, hvis det splitter. Et hårdt sidevindsløb vil passe ham, men også i en ren spurt vil han have gode muligheder for i et felt uden et dominerende tog, kan det godt blive ham, der får det bedste lead-out.

Det er aldrig let at blive klog på Matteo Pelucchi. Inden sin lange stribe af helbredsproblemer havde han med store WorldTour-sejre i Polen og Tirreno vist sig som en af de bedste helt rene sprintere, men den styrke har han ikke længere. I det stærkt besatte Slovenien Rundt var der imidlertid tegn på en renæssance, og det giver forhåbninger inden dette løb. Sidevind er bestemt ikke til hans fordel, for senest i Tjekkiet viste han sin store mangel på holdbarhed, men da det i det mindste ikke er bakker, der generer ham, burde han kunne klare sig med hjælp fra et fornuftigt hold med især stærke Daniel Oss som støtte. For at vinde skal han dog håbe på en stor massespurt, hvor han i Rudiger Selig har feltets bedste lead-out man. Afleverer han Pelucchi perfekt, er det bestemt ikke umuligt, at italieneren kan vinde.

Det har været trist at se Jens Debusschere i år. Belgieren har været en skygge af sig selv ganske længe, men måske er han nu på rette vej. Hans suveræne spurtsejr i Vallonien for et par uger siden, hvor han totalt satte Alvaro Hodeg - som jo bekendt kørte fremragende i Polen i sidste uge - er i hvert fald et godt tegn. Det sene tab af Jasper De Buyst som lead-out man kan være en katastrofe, for positionering har altid været hans svaghed. Sidevind er til gengæld godt nyt for en klassikertype som ham. Ender det i et hårdt løb med masser af udskilning synes en genfødt Debusschere måske at kunne slå til.

Efter at have været den mest lovende U23-sprinter er Kristoffer Halvorsen på Sky gledet helt ud af rampelyset. Elendig positionering og manglende form har betydet, at han stort set er resultatløs. Talentet er imidlertid ubestrideligt, og han viste som U23-rytter, at han sagtens kan slå selv de professionelle ryttere. Nu får han chancen i et løb, hvor Sky faktisk stiller med et ret godt tog med folk som Lukasz Wisniowski, Owain Doull, Leonardo Basso og Chris Lawless. Sidevinden er nok ikke til hans fordel, ligesom holdet mangler rutine i at køre lead-out, men ender det i en spurt, og kan han bokse sig frem til en god position, kan han måske endelig komme tilbage på sporet.

Astana står med to muligheder i Riccardo Minali og Magnus Cort. Ender det i den helt klassiske rene massespurt, er Minali den hurtigste, og denne gang har den ellers positioneringssvage italiener faktisk et udmærket tog. For at han skal kunne gøre sig gældende - han var ikke ligefrem overbevisende i Danmark - skal løbet imidlertid være meget let, og det er tvivlsomt i sidevinden. Det kan åbne døren for Cort, men hans dårlige positionering gør, at han får det svært, hvis feltet er alt for stort. Også i sidevinden har Astana været kronisk sårbare, men sidder han med hjem efter et relativt hårdt løb, har han senest i Dubai vist, at hans fart kan bringe ham ganske langt.

Trek er her uden en af deres topsprintere og vil formentlig forsøge med enten Mads Pedersen eller Jasper Stuyven. Ingen af dem er hurtige nok til at vinde en klassisk massespurt, men med et godt tog styret af erfarne Boy Van Poppel kan det godt blive til et hæderligt resultat. Mest af alt skal de håbe på en god gangs sidevindstons, og falder de rene sprintere fra, ligger det godt til dem begge. EM viser, at Pedersens form mangler en del, men i en lille gruppe er Stuyven ganske farlig.

I samme scenarium kan Davide Cimolai blive spændende. Den meget svingende italiener kørte et fabelagtigt EM-løb, og er han ikke alt for træt, kan han blive interessant også her. I en ren massespurt vil han formentlig agere lead-out for Daniel Hoelgaard, der dog næppe kan vinde, men kommer der udskilning, kan løbet blive en ganske god chance for en formstærk Cimolai. Så sent som i Catalonien sidste år slog han Bouhanni en massespurt, så er de hurtigste faldet fra, er Cimolai stærk nok til at vinde.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

Meget af det samme kan siges om Jempy Drucker. I år har luxembourgeren spurtet helt forfærdeligt, og han har heller ikke tidligere tiders næse for positionering. Til gengæld er han god til sidevind, og det kan give ham muligheder, hvis udskilningen bliver stor. Efter et hårdt løb er han nemlig blot endnu bedre, og med et stærkt BMC-mandskab til at køre sig frem vil han kunne slå til i en lille gruppe.

Endelig er der Timothy Dupont. Touren blev ingen stor succes for belgieren, men den kan have været det, der skulle til for at genfinde styrken fra jubelåret 2016. Det var nemlig hans første grand tour, og en sådan plejer at have en god effekt. Er han allerede kommet sig, har han vist, at hans fart rækker til at blande sig, næppe i en stor spurt, men i et hårdt løb. Dupont er nemlig ganske god i svært terræn med sidevind, og har det været en hård dag, kan han blive spændende.

De øvrige sprintere i løbet tæller navne som Coen Vermeltfoort, Ryan Gibbons, Tom Van Asbroeck, Kenny Dehaes, Rudy Barbier, Milan Menten, Edward Planckaert, Aidis Kruopis, Ben Swift, Zico Waeytens, Sean De Bie og Ramunas Navardauskas, men det er svært at se en af dem vinde etape.

Feltet.dks vinderbud: Dylan Groenewegen

Øvrige vinderkandidater: Caleb Ewan, Max Walscheid

Outsidere: Marcel Kittel, Fabio Jakobsen, Matteo Pelucchi, Jens Debusschere

Jokers: Kristoffer Halvorsen, Magnus Cort, Riccardo Minali, Jasper Stuyven, Davide Cimolai, Jempy Drucker, Timothy Dupont

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Dylan Groenewegens sejr fra 2016 og Elia Vivianis sejr fra 2015.