Optakt: 1. etape af Criterium du Dauphiné

Ruten

Da det fortsat blev arrangeret af avisen Dauphiné Libéré, startede løbet altid med en prolog i en af de store alpebyer, ganske ofte med en lille stigning undervejs. Siden ASOs indtog er rammerne blevet meget friere, og generelt er antallet af enkeltstartskilometer blevet kraftigt reduceret. Det førte i 2013 til, at man indledte løbet med en linjeløbsetape, og i 2015 skippede man prologen til fordel for et kuperet rundstrækningsløb, der med et sent angreb blev vundet af Peter Kennaugh. Sidste år var prologen tilbage som en helt unik bjergprolog, men i år vender man tilbage til den model, man benyttede for to år siden. Således indledes løbet igen i år med en almindelig etape, der med sin kuperede rundstrækning omkring Saint-Etienne giver klare mindelser om åbningsetapen i 2015.

I alt skal der tilbagelægges 170,5 km med start og mål i Saint-Etienne, og de kan inddeles i to dele. Første del af etapen består af en omgang på en stor rundstrækning i området nordvest for storbyen, der ligger i en ganske kuperet del af Frankrig. Derfor er der heller ikke meget fladt terræn, og det stiger således med det samme, når man mod nord bevæger sig ud af byen. Toppen af kategori 3-stigningen Col du Pilon (4,8 km, 5,1%) venter allerede efter 11,5 km, hvorefter en nedkørsel leder til det eneste relativt flade stykke på etapen, mens man kører mod vest. Stigningerne starter imidlertid igen, når man sætter kursen mod syd og skal op over kategori 4-stigningerne Cote de la Roche (2,2 km, 6%) og Cote de Perigneux (1,3 km, 5,8%) efter henholdsvis 57 og 61,5 km. Herfra fortsætter man mod sydvest frem til dagens sværeste stigning Cote de Saint-Romain-les-Atheux (6,8 km, 5,2%), der passeres efter 94,5 km. Herefter venter kategori 4-stigningen Cote de Tarentaise (2,4 km, 5,8%) efter 110,5 km, mens man bevæger sig mod nord tilbage mod Saint-Etienne.

Efter en længere nedkørsel rammer man efter 119 km den afsluttende rundstrækning, der er placeret syd for Saint-Etienne, og 7 km senere krydses stregen for første gang. Anden del af etapen består nu af tre omgang på den 15 km lange runde, der har to stigninger. Først er der en lille ikke-kategoriseret bakke, inden man efter en lille nedkørsel skal op ad kategori 3-stigningen Cote de Rochetaillée (3,4 km, 5,4%). Den har top 7 km fra stregen, hvorefter det falder hele vejen frem til den røde flamme. Herfra stiger det ganske let de sidste 500 m. Der er et skarp sving med 3 km til mål og herefter to sving umiddelbart efter hinanden med hhv. 800 og 700 m til stregen, der er placeret for enden af en 500 m lang, 6 m bred opløbsstrækning.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Saint-Etienne var sidst målby i 2009, hvor Niki Terpstra tog en overraskende udbrudssejr. Det samme gjorde Christophe Moreau i 2007, mens Jose Enrique Gutierrez akkurat holdt feltet bag sig i 2004. Jacky Durand tog endnu en sejr fra et udbrud i 2002, nøjagtig som Fabrice Gougot gjorde i 2000. Byen er også ofte blevet besøgt af Touren, senest i 2014, hvor Alexander Kristoff vandt, i 2008, hvor Marcus Burghardt sejrede, i 2005, hvor Lance Armstrong vandt en enkeltstart, og i 1999, hvor Ludo Dierckxsens var først over stregen. Derudover er byen meget ofte med på Paris-Nice-ruten.

Vejret

I et par dage har der været udsigt til en våd start på løbet, men den er tilsyneladende aflyst. I hvert fald loves der nu en overskyet morgen med opklaring i løbet af eftermiddagen. Temperaturen vil være 22 grader, og der vil være en jævn vind fra nord. Vinden vil komme fra alle tænkelige retninger, mens de på den sidste rundstrækning vil være med vind på stigningen, dernæst sidevind og sidemodvind frem til det sidste sving. Herefter vil der være sidemedvind på opløbsstrækningen.

Favoritterne

Første etape af et stort etapeløb kan altid være en giftig sag, ikke mindst i kuperede løb, hvor sprinterne er usikre på deres muligheder. Mange vil sikkert huske, hvordan det to gange inden for de seneste fem år er lykkedes et udbrud at køre hjem på 1. etape af Volta a Catalunya, og det endte i det ene tilfælde med at koste favoritterne den samlede sejr, fordi aflysningen af kongeetapen betød, at man aldrig fik has på Michael Albasinis forspring. Problemet er, at sprinterne ofte ikke vil bede deres hold indlede en jagt, hvis de alligevel er usikre på, om de kan være med i finalen, og da der endnu ikke er etableret et klassement, er der ingen førertrøje til at tage ansvar for arbejdet.

Etapen i Saint-Etienne har potentialet til at kunne udvikle sig til en tilsvarende taktisk nervekrig. Den afsluttende rundstrækning er ikke nem, og selvom Cote de Rochetaillée måske ikke i sig selv er den sværeste stigning, betyder de mange passager i den absolutte finale samt det forhold, at der ikke er meget fladt efter nedkørslen, at det meget vel kan blive for hårdt for topsprinterne, også selvom de alle er af den relativt klatrestærke type. Derfor vil det undre, hvis Katusha med Alexander Kristoff, FDJ med Arnaud Demare og Cofidis med Nacer Bouhanni, der netop er vendt tilbage efter en slem hjernerystelse, vil gøre voldsomt meget ud af arbejdet.

Det sætter scenen til et ganske åbent løb, hvor den kuperede rute og den komplicerede taktiske situation må anspore mange hold til at køre aggressivt. Da det samtidig er en meget hård start, vil der med stor sandsynlighed blive lagt ud i et for et ugelangt etapeløb usædvanligt hårdt tempo, og det vil sikkert tage lidt tid, inden udbruddet etableres. Når elastikken endelig knækker, kan vi endda vente, at det er en relativt stærk gruppe, der kommer fri.

Herefter bliver det meget interessant at se, hvem der påtager sig et ansvar. Som sagt tror vi ikke meget på, at Cofidis, FDJ eller Katusha vil give en hånd med. Det bør til gengæld Bahrain-Merida med Sonny Colbrelli, Orica-Scott med Simon Gerrans og Jens Keukeleire, Dimension Data med Edvald Boasson Hagen, Direct Energie med Bryan Coquard og måske UAE med Ben Swift have en interesse i. Derfor tror vi ikke, at vi ser en gentagelse af scenariet fra Catalonien, og det tidlige udbrud bør blive kørt ind på rundstrækningen.

Læs også

Betryggende melding om Skjelmose efter kuldechok

Det giver imidlertid ingenlunde en garanti for, at det ender i en reduceret massespurt. Som Peter Kennaugh viste for to år siden, kan det lade sig gøre at snyde sprinterne på en etape som denne, specielt fordi nøglehold som Dimension Data og Bahrain-Merida ikke er de stærkeste. Samtidig er der relativt mange offensive typer i feltet, der vil være interesserede i at skabe kaos. Det gælder folk som Tiesj Benoot, Tony Gallopin, Oliver Naesen, Alberto Bettiol, Diego Ulissi og Luis Leon Sanchez, der alle har det rette punch til at gøre en forskel på en stigning som denne. Klassementsrytterne vil til gengæld nok holde sig i ro i en finale, hvor de ikke har meget at vinde.

Det kan bestemt lade sig gøre for et sent angreb at holde hjem, men i en ikke specielt teknisk kompliceret finale er det mest sandsynlige trods alt, at vinderen skal findes i en reduceret massespurt. Det store spørgsmål er, hvem de er i stand til at overleve stigningerne og stadig have friskheden til både at positionere sig og afslutte etapen med en god spurt.

Umiddelbart tror vi, at det bliver for hårdt for de store sprintere, og i stedet sætter vi vores penge på Sonny Colbrelli. En mand, der er kørt i top 3 i Amstel Gold Race bør naturligvis ikke få problemer i terræn som dette, og da han har udsigt til at køre Tour de France, må hans form formodes at være god. Normalt er han ikke så hurtig som topsprinterne, men han viste i Paris-Nice, at han kan slå dem efter en hård dag. Det er netop, hvad der venter på denne etape, og derfor vil han have en chance, uanset hvem der kommer med hjem. Vi peger således på Colbelli som vores vinderbud.

Også Bryan Coquard har kørt med om sejren i Amstel Gold Race og bør normalt ikke have problemer i terræn som dette. Han er imidlertid langt mere ustabil og skal være i betydeligt bedre form for at være konkurrencedygtig i et løb som dette. Det er imidlertid en anelse usikkert, hvor han står. Ganske vist vandt han en etape i Belgium Tour, men i det hårdere terræn var han langt fra imponerende i det belgiske etapeløb. Vi føler os ikke helt overbeviste om, at han er klar til at vinde denne etape, som ellers normalt er skræddersyet til ham. På den anden side er han hurtigere end Colbrelli, og derfor er han det naturlige vinderbud, hvis han vitterligt er tæt på topformen.

Edvald Boasson Hagen vinder sjældent på WorldTouren, men når det sker, er det som regel i Dauphiné. Så sent som sidste år vandt han en hård spurt op ad bakke, og efter den seneste opvisning i Tour of Norway og Tour des Fjords er der ingen, der er i tvivl om, at han møder op i storform. Niveauet i Frankrig er imidlertid langt højere, end det var i Norge, og derfor bliver det langt sværere for Boasson Hagen at gentage de mange sejre her. Han kunne imidlertid næppe have designet en meget bedre etape end denne. Stigningerne bør ikke volde ham problemer, og i Norge syntes han at spurte bedre, end han har gjort længe. Han er måske ikke helt så hurtig som Colbrelli og Coquard, men med det, han viste i sit hjemland, kan han sagtens ende øverst på podiet alligevel.

Det store spørgsmål er, hvordan Orica-Scott griber etapen an. De har allerede meldt ud, at de vil give chancer til både Jens Keuekeleire og Simon Gerrans, der begge har vist fremragende form. Keukeleire tog således en højst uventet samlet sejr i Belgium Tour, hvor han overgik alle forventninger på den ellers meget vanskelige kongeetape. Gerrans fik i Norge endelig gang i sin sæson og leverede årets hidtil bedste præstation. Da Gerrans er den bedste klatrer, vil han umiddelbart være den bedste kandidat til denne etape, men vi tvivler på, at han er hurtig nok til at vinde. Det er til gengæld Keukeleire, der i sidste års Vuelta netop vandt en reduceret massespurt i suveræn stil. Vi tror egentlig, at holdet vælger at satse på Gerrans, men deres bedste chance for at vinde er at køre for deres formstærke belgier.

Kan Alexander Kristoff overleve stigningerne? Hver for sig er de inden for nordmandens grænser, men kombinationen bliver nok for hård. Der er trods alt tale om noget, der ligner tre passager af Poggio i den absolutte finale, og med tanke på, hvor meget nordmanden typisk lider i Milano-Sanremo er det nok for meget. På den anden side har Kristoff før klaret sig i lignende terræn, og selvom han ikke just imponerede i det nyligt overståede Tour of California, må han være tæt på topformen. Han er samtidig verdens bedste til at afslutte efter et langt løb, så er han først med hjem, er han manden, der skal slås.

På mange måder har Arnaud Demare grænser, der minder meget om Kristoffs, og derfor er hans chancer for at overleve stigningen vel nogenlunde lige så store som nordmandens. Desværre var Demare langt fra topformen i Dunkerque, og han har ikke lagt skjul på, at han helt bevidst vil forsøge at have en langsom opbygning frem mod Touren. Derfor tror vi ikke, at han på nuværende tidspunkt har formen til at overleve i terræn som dette. På den anden side er han naturligvis en af topfavoritterne, hvis det lykkes.

Normalt ville en etape som denne ikke være umulig for Nacer Bouhanni, der faktisk er en ganske god klatrer. Dette er imidlertid hans første løb siden det slemme styrt i Yorkshire, hvor han fik sig en grim hjernerystelse. Det har sat ham tilbage i sine Tour-forberedelser, og derfor vil det være en overraskelse, hvis han allerede nu har et niveau, hvor han kan begå sig på så svær en etape.

Læs også

Optakt: 4. etape af Tour of the Alps

Ben Swift forlod Sky for at få flere muligheder for målrettet at satse på reducerede massespurter. Derforer denne etape som skabt til briten, der blandt sprinterne hører til blandt de absolut bedste klatrere. Han har grundet diverse helbredsproblemer haft en lidt halvskidt sæson, men meldes at være tilbage på sporet. Vi er ikke i tvivl om, at han sagtens kan overleve stigningerne, men desværre er han næppe hurtig nok til at vinde.

Det kan også blive et problem for Tosh van der Sande. Belgieren har i år klatret bedre end nogensinde og har næppe været stærkere. Han var flyvende i Norge, men desværre tyder det på, at han ikke længere har fordums hurtighed. Han blev således sat grundigt til vægs af Boasson Hagen i Tour of Norway, og vi tvivler på, at han har topfarten til at trække sig sejrrigt ud her.

Det samme gælder for Samuel Dumoulin . Efter den fine indsats i weekendens løb i Bretagne er der ingen tvivl om, at formen er god. Derfor bør han heller ikke have problemer med at komme med feltet hjem, men selvom han er en snu ræv i spurter som disse, er der så mange hurtige folk til start, at det vil være en overraskelse, hvis han vinder.

Som sagt kan det ikke udelukkes, at en god klassikerrytter kan snige sig afsted i finalen. Sker det, vil vi pege på folk som Michal Kwiatkowski, Tony Gallopin, Oliver Naesen, Luis Leon Sanchez, Diego Ulissi, Jesus Herrada, Alberto Bettiol og Tiesj Benoot, der alle er eksplosive nok til at komme fri og hurtige nok til at vinde en eventuel spurt.

Feltet.dks vinderbud: Sonny Colbrelli

Øvrige vinderkandidater: Bryan Coquard, Edvald Boasson Hagen

Outsidere: Jens Keukeleire, Alexander Kristoff, Arnaud Demare, Maximilano Richeze

Jokers: Simon Gerrans, Nacer Bouhanni, Ben Swift, Tosh van der Sande, Samul Dumoulin

Kandidater til et sent angreb: Michal Kwiatkowski, Tony Gallopin, Oliver Naesen, Luis Leon Sanchez, Diego Ulissi, Jesus Herrada, Alberto Bettiol, Tiesj Benoot, Simon Clarke