Optakt: 1. etape af Dubai Tour

Ruten

En af de mest spektakulære finaler i de første fire udgaver af Dubai Tour har været afslutningen på den kunstige ø, Palm Jumeirah, der allerede er blevet lidt af en klassiker for de store sprintere. I de første år kom etapen på andendagen, men allerede sidste år blev den flyttet til åbningen, hvor den markerede en smuk indledning på løbet, og den model vil blive gentaget i år. Ruten har de samme grundtræk som 2017-udgaven, men er modificeret en del og er forkortet en anelse, og det meste foregår inde i storbyen. Kun kortvarigt bevæger man sig til udkanten for at besøge flere store sportsfaciliteter, og der er således ikke megen højdeforskel undervejs. Også denne gang er etapen relativt lang efter ønske fra rytterne.

Etapen går under navnet the Nakheel stage og starter som alle øvrige etaper foran Skydive Dubai i bykernen. De 167 km kan inddeles i to. Fra start begiver rytterne sig mod nordøst lang havnefronten, inden man snor sig mod sydøst ind gennem byen og forbi motorsportsbanen udkanten af byen. Ganske kortvarigt når man ud af byzonen og bevæger sig herfra mod syd gennem ørkenen og ud til Al Qudra-cykelbanen, hvor man foretager en U-vending og efter 46,9 km dyster om point i den første indlagte spurt.

Efter vendingen kører man ad samme vej tilbage gennem ørkenen, inden man i udkanten af byen kører mod nordøst for ad snoede veje med mange sving og U-vendinger at besøge både Global Village og et sportskompleks, der efter 75,2 km er rammen om en anden indlagte spurt. Herefter går det mod sydvest gennem ørkenen i udkanten af byen, inden man sætter kursen mod vest ind gennem selve Dubai, forbi Expo 2020-området og frem til Jebel Ali ved havnefronten. Mod slutningen kører man mod nordøst ind gennem centrum af storbyen, hvor man snor sig rundt i en langt mere teknisk fase.

Læs også

Verdensmesteren dropper Tour de France

Etapen afsluttes med den klassiske finale, der leder mod nordvest ud på Palm Jumeirah-øen gennem den store tunnel. På selve øen kører rytterne mod syd, inden de foretager en U-vending med 3200 m til mål. De sidste 3 km foregår på en stor vej, der bøjer svagt til højre, og der er undervejs et par rundkørsler. Den sidste af disse kommer med 800 m igen, og herefter gælder det den 7 m brede opløbsstrækning, der som resten af etapen er helt flad.

I 2014 vandt Giant-Shimano kampen mellem de store tog og afleverede Marcel Kittel til sejr foran Peter Sagan og Taylor Phinney. I 2015 drog Elia Viviani fordel af et perfekt lead-out og slog Mark Cavendish i en duel, der gav ham sin første sejr for Sky. Viviani var igen hurtigst i 2016, hvor finalen i sidste øjeblik blev ændret, og et styrt i den sidste tunnel satte Marcel Kittel ud af spillet. Tyskeren fik imidlertid sin revanche sidste år, hvor han åbnede løbet med at besejre Dylan Groenewegen og Mark Cavendish.

Vejret

Det er altid frygten for sidevind, der dominerer snakken i Dubai Tour, men der er ikke grund til at have den store frygt på 1. etape. Den vil blive afviklet under en skyfri himmel med en temperatur på 23 grader, Der vil blot være en let vind fra vest, hvilket primært giver medvind på første del af etapen, sidevind på det lille ørkenstykke og modvind på 2. halvdel. Til slut vil der være sidemodvind på turen ud på Palm Jumairah, hvor man vil dreje ind i sidevind. Det vil være betingelserne på de sidste ca. 5 km.

Favoritterne

Den indledende etape er en klassiker, og finalen på Palm Jumairah er den eneste, der er blevet benyttet i hver eneste af de foregående fire udgaver. Hver eneste gang er etapen endt i en massespurt, og selvom den i de seneste to år har været en anelse længere og mere udfordrende end tidligere, har det ikke gjort nogen forskel. Det vil det næppe heller gøre i år, hvor der er lagt op til en klassisk sprinteretape.

Det eneste, der i teorien kunne ændre et sådant udkomme er vinden, men den kommer ikke til at spille en rolle denne gang. Der vil ganske vist være sidevind i ørkenen, men ikke i en grad, så det vil gøre andet end at skabe lidt let nervøsitet. Derfor vil vi se det klassiske scenarium med et tidligt udbrud, der vil blive holdt under kontrol af Katusha-Alpecin for Marcel Kittel, Quick-Step for Elia Viviani og Dimension Data for Mark Cavendish, og de vil med meget stor sandsynlighed blive kørt ind i tide til at sikre en massespurt.

I de foregående år har BMC sikret sig samlede top 10-placeringer ved at sende ryttere i udbrud og lade dem sikre sig livsvigtige bonussekunder i de indlagte spurter. Det er nærliggende, at de atter vil benytte denne strategi og dermed blande sig med de mindre hold, der også vil være ivrige efter at ramme udbruddet, som formentlig vil blive etableret næsten med det samme. De to spurter vil derimod næppe får betydning for feltet, da de begge er placeret på et tidspunkt, hvor udbruddet må formodes at være afsted.

Læs også

Van Aert tilbage på cyklen - Visma teaser for flere nyheder

Selve spurten er ganske speciel, fordi den finder sted på en meget eksponeret opløbsstrækning, hvor vinden altid spiller en rolle. Den har faktisk før splittet feltet, og meget ofte er feltet trukket helt ud. Det har det gjort det vanskeligt at bevæge sig frem i finalen, også selvom afslutningen på papiret ikke er teknisk, og det er derfor ofte vigtigt at have et godt tog. Denne gang vil vinden dog være knap så kraftig, og selvom der vil være den klassiske sidevind, vil feltet formentlig ikke splittes. Spurten i sig selv er en powerspurt for de rigtige sprintere med den højeste topfart.

Det er med lidt tøven, at vi peger på Marcel Kittel som vores favorit. Tyskeren har vundet to ud af fire udgaver af denne spurt, senest sidste år. Det er bestemt ikke noget tilfælde, da den lange opløbsstrækning passer ham som fod i hose. I de foregående udgaver har han imidlertid også haft et af løbets bedste tog, og det synes ikke længere at være tilfældet på Katusha.

Alligevel tror vi på Kittel. Toget med Alex Dowsett, Marco Haller og Rick Zabel er nemlig ikke dårligt, og i et felt, hvor ingen af sprinterholdene møder i stærkeste opstilling, burde de være stærke nok til at føre tyskeren frem. Kittel viste i sidste års Tour de France, at han er så meget hurtigere end resten, at han uden problemer kan komme bagfra, også selvom han skal spurte i vinden. Derfor behøver han ikke nødvendigvis at være helt i front, og han har masser af plads til at komme frem på den brede, ukomplicerede opløbsstrækning. Da Kittel altid er i storform fra starten af sæsonen, tror vi, at han atter vinder åbningsetapen.

Hans farligste rival på etapen var sidste år Dylan Groenewegen, og det kunne meget vel være tilfældet igen. Hollænderen fik i spurterne i sidste års Tour de France flere gange målt den højeste topfart - også højere end Kittel - og har derfor potentialet til at slå tyskeren. Hans problem har ofte været, at hans tog ikke er det stærkeste, men de bliver bedre og bedre og er her med Timo Rooson, Tom Leezer og Amund Jansen i en fin formation. Groenewegen er også selv god til at positionere sig, og i en spurt som denne er det som sagt topfarten, der er af størst betydning. Det hollandske stortalent har samtidig tradition for at køre stærkt allerede i februar, og derfor kan han sagtens ende med at vinde her.

Den eneste af topsprinterne, som med sikkerhed ved, hvor han står, er Elia Viviani. Italieneren viste specielt med andenpladsen i det knaldhårde Cadel Evans Great Ocean Road Race storform, og modsat rivalerne har han fundet løbsrytmen. Han har to gange tidligere vundet denne etape, men det var, da han fortsat var en helt ren sprinter. I det seneste års tid er han blevet meget mere alsidig, og den øgede holdbarhed synes at have taget toppen af hurtigheden. Viviani viste dog så sent som i Tour Down Under, at han fortsat er en af de allerhurtigste, og i dette felt har han med Niki Terpstra, Maximilian Schachmann, Fabio Jakobsen, Yves Lampaert og Fabio Sabatini formentlig det bedste tog. Det kan vise sig at være afgørende, specielt hvis det blæser lidt kraftigere, og kan være det, der giver Viviani sin tredje sejr her.

Mark Cavendish er løbets store joker. Efter en forfærdeligt 2017-sæson, der blev ødelagt af kyssesyge og et slemt styrt i Touren, sluttede han efteråret skidt af med den ene dårlige præstation efter den anden. Der er ingen grund til at tro, at Cavendish ikke vil genfinde niveauet, men spørgsmålet er, om han allerede kan gøre det i løbet i Dubai.

Cavendish vandt i 2017 bare ét løb, og vi ved derfor ikke, om han endnu har fordums hurtighed. På papiret er han dog en af de bedste i dette løb, og selvom Dimension Data ikke kommer med deres bedste tog, har han i Mark Renshaw og Bernhard Eisel erfarne støtter til at føre sig frem. Han havde foretrukket en teknisk finaler, men er også god i powerspurter som disse, specielt hvis vinden betyder, at man også skal bruge hovedet. Cavendish har før i kraft af snilde og positionering vundet etaper, selvom han ikke har været den hurtigste, og det kan han sagtens gøre igen.

En farlig outsider er Nacer Bouhanni, hvis præstation helt vil afhænge af formen. Det store spørgsmål er, hvor han står efter en ikke helt let 2017-sæson. I de senere år har han ikke starte sæsonen specielt imponerende, og han har ofte manglet en del i spurterne. De meget ukomplicerede finaler er heller ikke helt ideelle, og han er heller ikke til start med sit sædvanlige tog. Bouhanni er dog en af de bedste til at positionere sig, og har han sin sædvanlige snilde og timing, er han hurtig nok til at slå de mere kraftfulde rivaler.

Den måske mest spændende rytter at følge er Jakub Mareczko . Det italienske talent er en helt ren sprinter, der falder af på den mindste motorvejsbro. Til gengæld er han lynhurtig i flade, lette løb, hvilket forklarer, hvorfor han er kongen af massespurterne i Kina, hvis løb er domineret af etaper som denne. Mareczkos store problem er hans elendige positioneringsevne, men med Eugert Zhupa, Filippo Pozatto, Marco Coledan, Liam Bertazzo og ikke mindst Luca Pacioni har han virkelig fået et tog, der kan noget. Det viste de med meget imponerende kørsel i Sharjah Tour, hvor holdet dominerede, og Mareczko med imponerende hurtighed fik Bryan Coquard til at ligne en statist. De to etapesejre har styrket hans selvtillid gevaldigt, og hans to andenpladser i sidste års Giro viser, at han har hurtigheden til at blande sig på dette niveau. Alt afhænger af hans positionering i denne spurt.

Læs også

Optakt: 1. etape af Tour de Romandie

John Degenkolb har haft en forrygende sæsonstart og er tydeligvis i god form. En powerspurt som denne passer ham også fint, men det gør det lette løb ikke. Selvom Degenkolb er en hurtig herre, er han ikke helt hurtig nok til at slå de helt tunge drenge, og det vil formentlig også blive svært i denne finale. På den anden side har han i Giacomo Nizzolo og Boy Van Poppel to yderst kapable lead-out men, og det er ikke helt utænkeligt, at Trek kan dominere finalen. Kan de trække feltet ud i sidevinden og gøre finalen hård, er det en god spurt for deres tyske kaptajn, som måske alligevel har en chance.

Alexander Kristoff har vundet et hav af etaper i de arabiske løb, men det er første gang, han kører i Dubai. Her får det formentlig svært, da de helt rene massespurter ikke passer ham perfekt. Samtidig kommer UAE i en temmelig skidt forfatning, hvor det kun er Filippo Ganna og specielt Simon Consonni, der kan gøre en forskel i finalen. Kristoff er selv god til at positionere sig, men hans eneste chance for at vinde en let etape som denne er formentlig, at sidevinden til slut trækker det helt ud og gør det hele så hårdt, at det i højere grad bliver et spørgsmål om power end om topfart.

Astana stiller med både Magnus Cort og Riccardo Minali , men da Cort først er på vej tilbage efter et brækket kraveben, er det formentlig italieneren, der er kaptajn. Han har allerede kørt i Australien og derfor fundet løbsrytmen og er som ren sprinter skabt til etaper som disse. Han viste sidste år i disse løb, at han har topfarten til at udfordre de bedste, men det har altid knebet med positioneringen. Med Cort og Ruslan Tleubayev har han dog denne gang bedre støtte end tidligere, og den ukomplicerede finale burde passe ham. Er han for en gangs skyld velplaceret, kan han komme langt.

En ren spurt som denne er ikke ideel for Jempy Drucker. Alligevel kan luxembourgeren meget vel slutte i tp 5, fordi han er en snu herre, der positionerer sig bedre end de fleste. I 2017 havde han ikke helt samme hurtighed som i 2016, hvor han som bekendt vandt en etape i Vueltaen, og der er da heller ikke tvivl om, at han ikke vinder denne etape. Hans gode positioneringsevne betyder dohg, at han stort set altid ender fremme.

Endelig vil vi pege på Rally Cycling, der i Eric Young og Ty Magner har to kandidater. Af disse er Young den rene sprintertype, der derfor burde være bedst egnet til denne etape. Begge har de vundet etaper i de store nordamerikanske løb og har derfor vist, at de kan begå sig i WorldTour-selskab. Deres form er en anelse usikker, da Rally sjældent lægger meget stærkt ud, men specielt Young har en fin chance, hvis han kan komme i positio.

Også Adam Blythe, Sonny Colbrelli, Jacob Hennessy, Andrea Peron, Quentin Valognes og Mehdi Benhamouda kan blande sig i spurten, men det vil være en overraskelse, hvis de vinder.

Feltet.dks vinderbud: Marcel Kittel

Øvrige vinderkandidater: Dylan Groenewegen, Elia Viviani

Outsidere: Mark Cavendish, Nacer Bouhanni, Jakub Mareczko, John Degenkolb

Jokers: Alexander Kristoff, Riccardo Minali, Jempy Drucker, Eric Young

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Marcel Kittels sejre fra 2017 og 2014 og Elia Vivianis sejre fra 2015 og 2016.