Optakt: 1. etape af Paris-Nice

HUSK AT SÆTTE DIT MANAGERHOLD TIL PARIS-NICE

Ruten

Paris-Nice er oftest startet med en relativt flad prolog i en af Paris’ forstæder, men ved enkelte lejligheder har man åbnet festen med en linjeløbsetape, der har givet sprinterne en mulighed for at spurte sig til den første førertrøje. Faktisk har det været det foretrukne format i de senere år, og efter at prologen kortvarigt vendte tilbage i 2016, var det i 2017 igen de hurtige afsluttere, der havde udsigt til at få det første ord. Denne gang har arrangørerne imidlertid tilføjet et interessant krydderi til åbningsetapen, der med en afslutning på toppen af en kategori 3-stigning er som skabt til, at de eksplosive puncheurs kan gå efter sejren.

Som det som regel er tilfældet, er åbningsetapen med sine bare 135 km en relativt kort sag, der afvikles mellem de to Paris-forstæder Chatou og Meudon i den sydvestlige udkant af storbyen. Start- og målbyen ligger ganske tæt på hinanden, og etapen består derfor af en tur ud i det let kuperede terræn sydvest for de to byer. Fra start bevæger man sig mod vest og sydvest gennem fladt terræn ud af byzonen, inden man sætter kursen mod syd og senere sydøst. Undervejs passerer man den første indlagte spurt, der er placeret efter 33 km.

Efter 58,5 km når man etapens sydligste punkt, hvorefter man kører mod nord og nordvest op mod lidt mere kuperet terræn. Herfra slår man en lille sløjfe mod sydøst for at ramme de to små kategori 3-stigninger Cote des 17 tournants (1,3 km, 6%) og Cote de Meridon (1,4 km, 5,2%), der kommer efter hhv. 79 km og 85,5 km. Herfra går det videre mod nord gennem relativt fladt terræn forbi den sidste spurt, der er placeret efter 96 km. Med ca. 20 km igen drejer man mod øst for at køre ind mod Paris gennem forstæderne. Til slut kører man det sidste stykke mod sydøst ned til målbyen Meudon, hvor den eksplosive finale venter. Det falder let de sidste knap 15 km, inden det atter flader ud med 5 km igen. Herfra følger man en lige, flad vej frem til en rundkørsel, hvor man med 2 km igen drejer til højre. Her rammer med den 1900 m lange afsluttende kategori 3-stigning Cote Meudon, der stiger med 5,4% i gennemsnit, og på hvis top målstregen er placeret. Den første del er stejlest, inden den sidste kilometer stiger med 4,8% i gennemsnit. Der er et sving ved den røde flamme og igen et blødt sving med 800 m til stregen, inden man rammer den 6 m brede opløbsstrækning.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Meudon har ikke været mål for et stort cykelløb tidligere i dette årtusinde.

Vejret

Den første del af Paris-Nice er altid frygtet på grund af risikoen for sidevind, men det bliver der næppe noget af i år, hvor der blot vil være en let til jævn vind fra sydvest. Det giver primært modvind først på etapen og medvind og sidemedvind efter etapens sydligste punkt. Med ca. 5 km drejer man ind i sidemodvind, der varer ved helt frem til stregen.

Den største udfordring vil være kulden og regnen. Temperaturen ventes blot at nå 10 grader, og det vil være regnfuldt helt morgenen og først på eftermiddagen. Heldigvis tager det af, og solen ventes endda at kigge frem på anden halvdel af etapen.

Favoritterne

Kun en tåbe frygter ikke den første del af Paris-Nice! De første etaper er kendt for at kunne være enten meget rolige eller ekstremt nervøse og stressende. Det første er tilfældet, hvis vejret er godt, og det sidste gælder, hvis det som sidste år er blæsende. Meget vil derfor afhænge af vejret, og som vi så det sidste år, kan klassementsryttere tabe alt allerede den første dag, hvis betingelserne er de rette.

Hvis man tænker på, hvad vi stakkels europæere har måttet udholde i den seneste uges tid, kan det virke paradoksalt, at årets udgave af Løbet mod Solen faktisk ser ud til at få en ganske pæn indledning. Ganske vist vil det være koldt og regnfuldt og dermed på ingen måde behageligt, men den stride blæst, der skabte så meget drama sidste år, vil næppe spille samme rolle. Det vil nemlig ikke være voldsomt blæsende de første dage, og generelt vil der være modvind på turen mod syd.

Søndag er der imidlertid mange retningsskift og derfor er der også undervejs flere sidevindsstykker, ligesom der generelt er den frygtede sidemedvind på anden halvdel af etapen. Vinden synes dog ikke at være stærk nok til kunne gøre en voldsom forskel, og da meget af etapen tillige foregår i byzone i udkanten af Paris, vil vi næppe se splittelse. Det ændrer dog ikke på, at alene Paris-Nices ry vil og det våde vejr vil være nok til at skabe stress og positionskamp, og det er derfor også sjældent, at man ikke ser styrt på 1. etape af det franske løb.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Traditionelt har det været sprinterne, der har haft det første ord i Paris-Nice - i hvert fald, hvis der ikke har været en prolog på programmet - men det bliver ikke tilfældet denne gang. I det hele taget er der for de rene sprintere formentlig kun 2. etape at satse på, og der er derfor tale om en ualmindelig lidt attraktiv rute for de hurtige folk. De fleste af dem kan i hvert fald godt glemme alt om at være med i kampen om den første førertrøje i en finale, der er ganske hård.

Etapen vil formentlig starte relativt fredsommeligt med et udbrud med deltagelse fra hold som Delko, Direct Energie, Fortuneo, Dimension Data og EF Education, der ikke har meget at komme med på en etape som denne. Selvom der er en bjergtrøje på spil, vil udbruddet formentlig blive etableret uden de store sværdslag, men på en kort etape som denne vil de næppe få et stort forspring. Da mange af sprinterne er ude af spillet og i hvert fald usikre på deres muligheder, er det imidlertid ikke helt oplagt, hvem der skal tage kontrol, og det kan faktisk skabe en ganske farlig situation.

Julian Alaphilippe må imidlertid kunne lugte 10 bonussekunder, og derfor vil vi forvente, at Quick-Step påtager sig ansvaret. Tim Declercq vil formentlig tilbringe en god del af etapen i front, og han kan tænkes at få hjælp af FDJ, der primært er her for at køre for Arnaud Demare og derfor må være villige til at tage risikoen og bidrage til jagten. Måske vil Astana, Trek og Direct Energie også give en hånd med, og da alene nervøsiteten vil øge farten markant, burde udbruddet blive hentet. På en dag som denne, hvor favoritfeltet er så smalt og usikkerheden så stor, kan man imidlertid ikke helt udelukke, at udbruddet faktisk kan snyde feltet.

Mest sandsynligt er det dog, at det ender med en spurt på bakken op til mål, hvor ardennerspecialister og puncheurs er klar til at slås om sejren. Det er imidlertid svært at vurdere stigningens sværhedsgrad. Procenterne i sig selv er ikke skræmmende, og normalt er det noget, der burde være overkommeligt for folk som Matteo Trentin, Arnaud Demare, John Degenkolb og Magnus Cort. På den anden side er bakken temmelig lang, og det vil formentlig koste for meget for de tungere folk. Til gengæld er brostenene til deres fordel og vil være til stor ulempe for de lette ryttere som Julian Alaphilippe, og hvis ikke de kan rejse sig fra sadlen på det fedtede underlag, vil de stærke sprintere have en fordel - ligesom sidemodvinden i øvrigt også vil hjælpe dem.

Det gør det til en finale, der er ret svær at læse, og etapen kan reelt blive vundet både af en stærk sprinter og af en lettere ardennerrytter. Vi tror dog, at bakkens længde i sidste ende vil give en fordel de lettere folk, og derfor peger vi på Julian Alaphilippe. Franskmanden er nemlig en af verdens allerbedste i en stigende spurt som denne, og selvom bakken gerne måtte have været endnu stejlere, har han mange gange vist, at han også kan begå sig i finaler som disse. Eksempelvis var han tæt på at vinde en lignende etape i Burgos sidste år, ligesom han har blandet sig med sprinterne i en langt lettere finale i Dauphiné. Han har derfor den rette eksplosivitet til at blande sig i næsten enhver form for stigende finaler.

Efter den stærke præstation i Abu Dhabi, hvor han imponerede på en ganske lang stigning, kan ingen være i tvivl om, at Alaphilippe er i fremragende form. Derfor må han utvivlsomt have udset sig denne etape, hvor der reelt kun er én ting, der kan forhindre ham i at være med helt fremme: brostenene. For to år siden smed han Liege-Bastogne-Liege væk, fordi han ikke kunne matche de tungere folk på den nye brostensstigning i finalen, og underlaget er en klar ulempe for en lille fyr som ham. Det ændrer dog ikke på, at han er så godt kørende og antallet af specialister i denne type finaler så begrænset, at vi tror på en sejr til Alaphilippe.

En anden virkelig ekspert i at spurte op ad bakke er Jonathan Hivert, der er bedre, end han har været i mange år. Han vandt suverænt begge etaper i Tour du Haut-Var, der begge netop havde denne type puncheurfinaler, og han har ved utallige lejligheder vist, at han er virkelig specialist i denne type afslutninger. Ustabilitet kendetegner ham, men i øjeblikket ved vi faktisk, at han er i form. Også han kan gå lidt problemer med brostenene, da han er en ganske klejn skikkelse, men som sagt burde bakken være så hård, at de lettere folk kan gøre en forskel, og det tiltaler Hivert.

Blandt de tungere folk ligner Matteo Trentin det bedste bud. Italieneren viste sin høje klasse i et hav af forskellige finaler i sidste års Vuelta, hvor han vandt hele fire etaper spændende fra rene sprinteretaper over spurter på bakker til udbrud i ganske kuperet terræn. Han mestrer det meste, og selvom han fik ødelagt sæsonforberedelserne af en brækket ribben, viste han i åbningsweekenden, at han allerede nu er i storform. Han har ikke tidligere haft de store resultater i denne type finaler, men det skyldes primært, at han på Quick-Step næsten altid har haft en kaptajn at køre for. Her kan han tage sin egen chance, og hvis ikke stigningen bliver lidt for lang, burde han være med til at køre om sejren, ikke mindst fordi der er brosten og sidemodvind.

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

Blandt sprinterne er den allerbedste til at spurte på en bakke måske Carlos Barbero . Spanieren har i Vuelta a Burgos vundet spurter, der er endnu sværere end denne. Også sidste år tog han en stor sejr i en lignende afslutning foran Gianni Moscon og Alaphilippe, og han burde derfor kunne være med helt fremme. Siden top 10-placeringen på Stirling-etapen i Tour Down Under har han formentlig forbedret sin form, selvom han ikke har haft de helt store muligheder for at vise sig frem. Nu kommer han endelig til en finale, der burde passe ham, og selvom han endnu mangler det helt store WorldTour-resultat, burde han være helt fremme her, hvis altså han har fundet topformen.

Tidligere ville man have nævnt Tony Gallopin som en af topfavoritterne på en etape som denne, men i de senere år har det knebet lidt med at blande sig i spurterne. Det ændrer dog ikke på, at han har et hav af top 10-placeringer i denne type finaler, og med sin baggrund i både ardenner- og brostensklassikere er han faktisk en af de få, der vil drage fordel af både stigningens længde og brostenene. Hans sejr i Besseges vidner om fremragende form, og han er helt sikkert bedre nu i sit første store sæsonmål, hvor han altid er god. Han lugter 10 bonussekunder og har i Oliver Naesen måske verdens bedste lead-out man til en finale som denne.

Er finalen for svær for Arnaud Demare? Egentlig vil vi sige ja, men efter at han chokerede med en fremragende præstation på 2. etape af sidste års Tour, hvor afslutningen var sværere og niveauet højere, tør vi ikke afskrive ham. Allerede sidste år viste Demare klassen, da han fulgte Alaphilippe på en dog langt kortere bakke på 1. etape af dette løb, og han har også vundet en 5%-spurt i Eneco Tour for nu efterhånden en del år siden. Det store spørgsmål er, om formen rækker. Han var god i åbningsweekenden, men indrømmer selv, at der fortsat mangler nogle procent, da han har kørt relativt få løb hidtil.

Som en af verdens bedste brostensryttere er John Degenkolb også en oplagt kandidat, og han har netop som speciale at spurte på en bakke. Formen er relativt god, selvom han skuffede meget på kongeetapen i Dubai, hvor han kastede håndklædet i ringen meget tidligt. Også for ham gælder, at stigningen meget vel kan vise sig at være en anelse for lang, men til gengæld er både brosten og modvind til hans fordel. Er Degenkolb ved at nærme sig 2015-niveauet, vil han kunne vinde en etape som denne.

Meget af det samme kan i virkeligheden siges om Magnus Cort. Danskeren viste senest på kongeetapen i Dubai, hvor god han er til at spurte op ad bakke. Finalen i ørkenen var imidlertid på en langt kortere stigning, og også han kan komme til kort på en ret lang bakke som denne. Man skal ikke glemme, at han modsat folk som Trentin, Degenkolb og Demare aldrig har kunnet sidde med de bedste i de flamske klassikere, og derfor er risikoen for, at det bliver for svært stor. På den anden side har han i år virket stærkere end tidligere, og baseret på præstationen i Dubai må han tilskrives en reel chance.

En anden ekspert i at spurte op ad bakke er Edward Theuns, men også for ham gælder, at stigningen her kan være for svært. Theuns har nemlig ikke virket i sin allerbedste form hidtil, og han skal formentlig være på toppen for at have en reel chance. På den anden side viste han markant fremgang i Omloop, hvor han var aggressiv i finalen og sluttede det hele af med en god spurt. Vi tror, at det bliver for hårdt for ham, men tør ikke helt udelukke, at han faktisk kan overraske.

Feltets største ekspert på brostensstigninger er utvivlsomt Oliver Naesen, der derfor må være inspireret af denne finale. Han er hurtig, men ikke decideret sprinter, og han kan derfor mangle den sidste eksplosivitet. På den anden side er stigningen så hård, at han måske alligevel kan gøre forskellen på ren power. Den store risiko er, at han skal køre for Gallopin, da Ag2r primært er her for klassementet og derfor gerne vil sikre sig bonussekunder.

Alexander Kristoff har klatret imponerende flot i første del af sæsonen og viste fremragende form både i Oman og Abu Dhabi, indtil han blev ramt af sygdom. Hvor meget det har sat ham tilbage, ved vi ikke, men der er ingen tvivl om, at han vil give det et skud i denne afslutning. Desværre har Kristoff ikke samme historik i så hårde spurter som folk som Demare og Degenkolb, og selvom han gjorde det imponerende flot på kongeetapen i Dubai, vil det formentlig blive lidt for svært for den ellers evigt fightende nordmand.

Tim Wellens viste med sejren på 4. etape i Ruta del Sol sin styrke i puncheurfinaler, og derfor burde han også være med fremme her. Desværre var afslutningen i Spanien betydeligt hårdere, og vi frygter lidt, at bakken her ikke helt er stejl nok for den ellers ekstremt formstærke belgier, der som bekendt er i storform. Han har en chance i en spurt, men måske er hans bedste mulighed at overraske feltet med et af sine klassiske angreb på bakken op mod mål. En anden spændende rytter fra Lotto er Jasper De Buyst, der som bekendt vandt Binche-Chimay-Binche på en brostensbakke, men som nok vil finde det hele lidt for hårdt.

Læs også

Optakt: Presidential Tour of Türkiye

En spændende outsider er Timo Roosen, der burde kunne tage sin chance i en finale, der er for hård for Dylan Groenewegen. Den stadigt stærkere hollænder viste talentet med sin 3. plads på kongeetapen i Dubai og har derfor bevist, at han kan spurte på en kort bakke. Vi frygter dog, at det her bliver en anelse for hårdt for den unge Roosen.

BMC stiller med et spændende hold, hvor Jurgen Roelandts, Simon Gerrans, Jempy Drucker og Dylan Teuns i princippet alle kan begå sig. Vi tror dog, at finalen er for svær for både Roelandts og Drucker og for let for Teuns, der skal bruge stejlere afslutninger. Den ville have været ideel for Gerrans for et par år siden, men vi tvivler på, at han i dag er stærk nok til at begå sig.

En spændende dark horse er Maurits Lammertink, der i 2016 var meget stærk i denne type finaler og blandt andet vandt Tour de Luxembourg foran en vis Philippe Gilbert. Et slemt styrt i efteråret ødelagde imidlertid hele hans 2017-sæson. Nu er der små tegn på, at han nærmer sig fordums styrke, og det kan gøre ham interessant på denne etape.

Endelig vil vi pege på Jesus Herrada, der med imponerende klatrepræstationer i Valencia og Oman har nået et helt nyt niveau. Hans form har aldrig været bedre, og han er meget opsat på at levere et godt klassementsresultat i et vigtigt løb for Cofidis. Hans sejr i en stigende spurt i Dauphiné for et par år siden vidner om hans store potentiale i disse afslutninger, men desværre har han været spurtet temmelig skidt i år og synes at have tabt den sidste power som konsekvens af sin forbedrede klatring. Endnu mere spændene er måske hans holdkammerat Christophe Laporte, der har haft en imponerende sæsonstart, hvor han har klatret bedre end nogensinde tidligere. Hans speciale er stigende spurter, men denne afslutning kan også blive lidt for hård for ham.

Også Ben Swift, Dan Martin, Alexis Vuillermoz, Jarlinson Pantano, Luis Leon Sanchez, Lilian Calmejane og Tom-Jelte Slagter vil måske køre spurten, men vi ser dem ikke som reelle vinderkandidater.

Feltet.dks vinderbud: Julian Alaphilippe

Øvrige vinderkandidater: Jonathan Hivert, Matteo Trentin

Outsidere: Carlos Barbero, Tony Gallopin, Arnaud Demare, John Degenkolb, Magnus Cort

Jokers: Edward Theuns, Oliver Naesen, Alexander Kristoff, Tim Wellens, Timo Roosen, Maurits Lammertink, Jesus Herrada, Christophe Laporte

HUSK AT SÆTTE DIT MANAGERHOLD TIL PARIS-NICE