Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere

Optakt: 1. etape af Tour de Pologne
28. juli 2017 23:59 af Emil AxelgaardFoto: Sirotti

Tour de Pologne har altid været et af WorldTourens mest sprintervenlige løb, og med tre etaper dedikeret til de hurtige afsluttere er 2017-udgaven ingen undtagelse. Som altid er det disse ryttere, der får det første ord, når slaget om den første førertrøje skal udkæmpes efter en kort, intens etape omkring storbyen Krakow, der i år huser indledningen og ikke afslutningen på Østeuropas eneste WorldTour-løb.

Ruten

Hvis der ses bort fra den særlige start i Italien i 2013 samt et par år med et kort holdløb i de tidlige år på WorldTouren, har første del og specielt første etape af løbet altid været et paradis for sprintere. Sådan vil det også være i år, hvor man helt usædvanligt starter i Krakow, der normalt er vært for afslutningen. Selvom løbet er kendetegnet ved sine meget lange flade etaper, følger første etape årets trend med korte distancer, og der skal kun tilbagelægges 130,0 km, inden sprinterne ventes at dyste om den første etapesejr og førertrøje.

 

Etapen både starter og slutter i Krakow og består i alt væsentligt af en stor rundstrækning i området sydvest for storbyen. Fra starten i den sydlige udkant bevæger man sig først mod syd gennem småkuperet terræn, hvor der venter flere mindre stigninger i løbet af de første 30 km. Herefter forsætter man mod vest, inden man sætter kursen mod nord, hvor terrænet gradvist bliver fladere, selvom løbets første kategori 4-stigning venter efter 71,4 km. Kort før forplejningszonen går det mod øst tilbage mod Krakow, inden man kort efter rammer dagens anden stigning, der har top efter 97 km.

 

Herfra går det igennem fladt terræn ind mod Krakows centrum, hvor dagens eneste pointspurt kommer efter 112,6 km. Bare 3,9 km senere rammer man den afsluttende rundstrækning, og efter yderligere 1,8 km krydses stregen for første gang. Etapen afsluttes nu med tre omgange på den 4 km lange runde, der er næsten helt flad og byder på bare tre skarpe sving. Det sidste kommer med 1800 m til mål, og derefter buer vejen kun let, inden man rammer den sidste kilometer, der er helt lige og helt flad.

 

Etapen byder på i alt 730 højdemeter.

 

Krakow har som regel lagt asfalt til sidste etape. I de senere år er det sket i form af en enkeltstart, der er blevet vundet af henholdsvis Alex Dowsett (2016), Marcin Bialoblocki (2015), Kristof Vandewalle (2014) og Bradley Wiggins (2013). Forud for det var det de tyske sprintere, der dominerede i byen, idet sidste etape blev vundet af John Degenkolb (2012), Marcel Kittel (2011), André Greipel (2009 og 2010) og Robert Förster (2008).

 

 

 

 

 

Vejret

Sidste års udgave af Tour de Pologne blev nærmest ødelagt af ekstrem regn, men i tidligere udgaver har det været varmen, der har været temaet. Det vil det også være i år, men de høje temperaturer sætter først ind senere i løbet. I stedet kan rytterne se frem til en solrig lørdag med en behagelig temperatur på 25 grader. Der vil være en let til jævn vind fra vest, hvilket giver sidevind og modvind på første del af etapen og sidevind og medvind på anden del. På rundstrækningen vil der være modvind på første del og medvind på de sidste 1800 m.

 

Favoritterne

Tour de France støvsuger som regel feltet for topsprintere, og gruppen af hurtige folk, der skipper verdens største cykelløb, er relativt beskeden. For de af dem, der satser på Giroen, Vueltaen eller efterårets mange sprintervenlige klassikere, er det typisk Polen Rundt, der markerer starten på anden halvdel af deres sæson.

 

Det er bestemt ikke uden grund. Det polske løb har opbygget et ry som et af de mest sprintervenlige på WorldTouren, og traditionelt har mindst tre af de syv etaper været stensikre sprinteretaper, ofte over meget lange distancer. Det er også tilfældet i år, hvor den eneste væsentlige ændring er, at man hvad længe angår, er gået i den helt anden grøft og i år byder på en stribe meget korte etaper. Rygtet som et sprinterløb har som altid tiltrukket ganske mange hurtige folk, og det er meget sjældent, at der i Polen Rundt er hold, der ikke har en sprinter i truppen. De skal gribe mulighederne i løbets første del, idet de flade etaper som altid dominerer indledningen, inden klassementskampen intensiveres på de sidste etaper.

 

Med så stort et sprinterfelt burde der heller ikke være den store tvivl om, at der vil være mange gold med en klar interesse i at holde feltet samlet. Specielt Orica-Scott er kommet her med store ambitioner i massespurterne, og de har helt sikkert udset sig 1. etape som et stort mål. De fleste vil være tilfredse med en relativt let indledning, og derfor burde der være udsigt til en helt klassisk sprinteretape.

 

Kun de små hold har en reel interesse i at gå i udbrud, og derfor kan vi vente os, at der stort set med det samme etableres en gruppe med deltagelse af CCC, det polske landshold, Novo Nordisk og Gazprom-Rusvelo. På så kort en etape vil de næppe få et stort forspirng, inden Orica-Scott sender Ruben Plaza eller Robert Power frem for at kontrollere. Det bliver imidlertid interessant at se, hvem der vil give australierne en hånd. Der er ingen tvivl om, at Caleb Ewan er den indlysende favorit, men det kan ende med, at Orica må stå for hele føringsarbejdet selv, i hvert fald i indledningen. Hvis situationen skulle udvikle sog kritisk, må man dog formode, at Bora-hansgrohe, Lotto Soudal, Bahrain-Merida og måske Sunweb, UAE og Sky vil være klar til at give en hånd. Der bør derfor ikke være den store tvivl, om at det bliver samlet til en massespurt, ikke mindst fordi vinden ikke bør spille den store rolle.

 

Finalen er skræddersyet til de rene sprintere. Opløbsstrækningen er meget lang og helt flad, og det er derfor en spurt, hvor topfart vil være afgørende. Samtidig er det værd at notere sig, at spurten vil komme efter en meget kort og let dag på løbets første dag, og det vil derfor være et helt frisk felt, der vil være klar til at spurte om sejren.

 

Den type spurt er helt perfekt for Caleb Ewan, der er etapens helt oplagte favorit. I dette felt er australieren i særklasse den hurtigste, og han er ganske god til disse rene massespurter efter lette, flade dage. Det viste han ikke mindst i årets Abu Dhabi Tour, hvor han i et felt, der talte Marcel Kittel. André Greipel og Mark Cavendish udmærkede sig som løbets bedste sprinter. Kittel blev ganske vist slået primært på positionering, men i de direkte dueller med Greipel og Cavendish viste Ewan sig at være den hurtigste af de tre. Samme succes havde han i Tour Down Under, hvor han også har vist, at han er blandt de bedste på disse helt nemme sprinteretaper. Senest kørte han fremragende i Giroen, hvor han utvivlsomt var hurtigere end Gaviria ved flere lejligheder og havde vundet flere etaper, hvis han ikke var blevet ramt af så megen modgang.

 

Ewans problem har tidligere været den dårlige positioneringsevne, men efterhånden som han er blevet stærkere, er han blevet langt bedre til at manøvrere i feltet. I dette løb har han tillige støtte af Sam Belwey samt hans vanlige lead-out man Luka Mezgec, og det burde være nok til at holde ham fremme i en teknisk ukompliceret finale som denne, specielt fordi der ikke er mange stærke tog til start. Hvis Ewan får fri bane, burde han være så meget hurtigere end rivalerne, at han let bør kunne vinde denne etape, og derfor er han vores favorit.

 

Hans værste rival må være Peter Sagan. Dette er ganske vist ikke en typisk Sagan-etape, da den på papiret er alt for let. Man skal imidlertid ikke tage fejl af, at Sagan i år har spurtet bedre end tidligere, også i de helt rene massespurter som denne. Han har i løb som Californien og Schweiz Rundt haft en topfart, der har gjort ham konkurrencedygtig, og i dette felt er det kun Ewan, der på papiret er klart hurtigere. Samtidig er Sagan snu som ingen anden og kan positionere sig bedre end de fleste. Finalen måtte derfor gerne have været mere kompliceret, men skulle der alligevel gå noget galt for Ewan, vil Sagan være klar til at slå til og score vigtige bonussekunder.

 

Det første år hos Bahrain-Merida har ikke været nogen ubetinget succes for Niccolo Bonifazio. Den klejne italiener er stadig uden sejre efter et sygdomsramt forår, men i Schweiz Rundt begyndte han at finde benene. Også Bonifazio er bedst efter en lidt hårdere dag, men han er hurtigere, end hans resultater afspejler. Sidste år var han meget tæt på at slå Marcel Kittel i Romandiet, og han satte Gaviria og Ewan til vægs i dette løb. Han er normalt også fremragende til at positionere sig, men denne finale er dog lidt for enkel til at passe ham perfekt. Samtidig har han ikke meget støtte i finalen, men heldigvis har han vist, at han kan på egen hånd.

 

Sidste år var Danny Van Poppel flyvende på denne tid af året, hvor han både dominere stort i Vuelta a Burgos og satte folk som Demare, Kristoff og Degenkolb til vægs i Arctic Race of Norway. Helbredsproblemer har imidlertid betydet, at 2017 har været lige til skraldespanden for den hurtige hollænder, men rygtet siger, at han er tilbage på sporet. Det er også vigtigt, da han jagter en kontraktrforlængelse hos Sky, og derfor skal der nu resultater på bordet. De skulle gerne leveres i dette løb, hvor han på papiret er en af de hurtigste. Han har i Lukasz Wisniowski og Salvatore Puccio ganske god støtte i finalen, og der er ingen tvivl om, at han er hurtig nok til at vinde, hvis han endelig har fundet sidste års ben.

 

Et af de lovende rene sprintertalenter er Max Walscheid, der sidste år blev nummer 2 bag Greipel ved de tyske mesterskaber og vandt adskillige etaper i Tour of Hainen. Efter et skadesplaget forår viste han evnere i det stærkt besatte Ster ZLM Toer, hvor han blandt andet blev nummer 2 efter Groenewegen på 2. etape. En kort, ren sprinteretape med et teknisk ukompliceret opløb burde være guf for Walscheid. Den store udfordring bliver positioneringen, da han ikke har det bedste hold, men med erfarne Bert De Backer ved sin side har han i hvert en chance for at kunne starte i en god position. Lykkes det, er han hurtig nok til at vinde.

 

Sacha Modolo har aldrig haft den store succes i dette løb, der ellers altid markerer starten på anden halvdel af hans sæson. Etapen her bestemt heller ikke ideel for italieneren, der specielt i år først og fremmest har udmærket sig ved sin holdbarhed og knap så meget ved sin spurtstyrke. Alligevel kan han måske vinde i kraft af sit hold Med Matej Mohoric og specielt Robertp Ferrari ved sin side har han feltets måske bedste tog. Desværre betyder det ikke alt i en finale som denne, men det giver ham i hvert fald en klar fordel.

 

I en længere periode havde Jens Debusschere ikke den store succes i massespurterne, men det ændrede sig i maj, hvor han i både Dunkerque og Belgien Rundt vandt etaper. Det har givet ham selvtilliden tilbage og vist, at han stadig er hurtig nok til at vinde på dette niveau. Han har dog været ret afhængig af et godt lead-out, og i dette løb er han stort set uden støtte. Da finalen samtidig er lidt for let for ham, skal det flaske sig helt for ham, hvis han skal have en chance for at vinde.

 

I starten af året viste Riccardo Minali, at han har stort potentiale i de helt rene massespurter som disse. Desværre har han slet ikke været i stand til at følge op på de gode takter senere, og hans resultater har ikke været specielt imponerende. Denne etape passer ham imidlertid helt perfekt, og han har samtidig flere hurtige folk som Matti Breschel, Oscar Gatto og Ruslan Tleubayev ved sin side. Det kan måske løse hans største problem, positioneringen, og dermed vil han endelig kunne drage fordel af sin topfart.

 

Det har ikke været et nemt år for Alexander Porsev hos Gazprom-Rusvelo, men nu er han endelig kommet sig over sine helbredsproblemer. Sidste år i Giroen viste han, at han er yderst konkurrencedygtig på dette niveau, ikke mindst fordi han er god til at positionere sig. Med Roman Maikin og Alexei Tsatevich ved sin side har han et ganske godt tog, og hvis han endelig kan genfinde sin styrke fra sidste år, kan han levere et topresultat i dette felt.

 

Endelig vil vi pege på den bare 19-årige Alan Banaszek, der i år har bekræftet talentet ved at vinde flere løb i Polen. Han er den fremtidige polske topsprinter, men det er klart, at det er en stor mundfuld at kaste sig ud i et løb som dette. Han har imidlertid i Adrian Kurek, Jan Tratnik, Maciej Paterski og Frantisek Sisr gode folk til at støtte sig, og det kan måske bringe ham langt.

 

Derudover kan navne som Kristian Sbaragli, Sondre Holst Enger, Lorrenzo Manzin, Daniel Hoelgaard, Tom Van Asbroeck, Boy Van Poppel, Jose Joaquin Rojas, Enrico Battaglin, Davide Martinelli, Kamil Zielinski, Pawel Franczak, Daniel Oss, Floris Gerts, Martijn Verschoor og Andrea Peron tænkes at blande sig i spurten, men det vil være en overraskelse, hvis det giver sig udslag i en sejr.

 

Feltet.dks vinderbud: Caleb Ewan

Øvrige vinderkandidater: Peter Sagan, Niccolo Bonifazio

Outsidere: Danny Van Poppel, Max Walscheid,

Jokers: Jens Debusschere, Riccardo Minali, Alexander Porsev, Alan Banaszek

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Pro Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Merida

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

BMC Racing Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cannondale-Drapac Pro Cycling Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

ORICA-Scott

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Quick-Step Floors

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Dimension Data

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Katusha Alpecin

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Lotto NL - Jumbo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sky

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sunweb

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek - Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »