Optakt: 1. etape af Tour de Suisse

Ruten

Siden år 2000 er kun fire udgaver ikke startet med en kort enkeltstart. Sidste gang løbet blev indledt med en almindelig linjeløbsetape var helt tilbage i 2008, hvor Oscar Freire vandt en reduceret massespurt og således erobrede den første førertrøje. I år er åbningsetapen atter en enkeltstart, men som det var tilfældet i 2015 og 2016 har arrangørerne afveget fra det sædvanlige mønster med at have en ganske svær stigning og en teknisk nedkørsel på menuen. I de senere år har man ellers ofte benyttet samme, meget eksplosive etape i Lugano, hvor man i alt væsentligt skulle op over en lille stigning og ned ad en svær nedkørsel, men i 2013 havde man for første gang længe en mere traditionel prolog. I 2014 var åbningsetapen igen meget kuperet og eksplosiv med en svær stigning, men i de senere år har man tippet balancen og givet de mere traditionelle enkeltstartsspecialister muligheden for at gå efter den første førertrøje.

Med sin distance på beskedne 6,0 km er der tale om en indledende enkeltstart af ganske traditionel  Schweiz Rundt-længde, og den finder i år sted i byen Cham i den relativt flade nordlige del af landet. Etapen består af en lille tur ud i landskabet nord for byen og er helt usædvanligt for de klassiske Schweiz Rundt-prologer ikke særlig teknisk. Tværtimod er der bare to tidlige sving, inden man rammer en lang, lige vej, der fører mod nord. Efter to skarpe sving kører man kortvarigt mod nordvest, inden endnu et sving leder ud på endnu en lang, lige vej, der leder tilbage mod syd og centrum af Cham, hvor det hele afsluttes hele 2900 m fra sidste sving. Den første kilometer falder let, hvorefter det stiger ganske svagt over de næste 3 km. De sidste 2 km er igen let faldende, men da etapen byder på bare 46 højdemeter, er der ikke tale om væsentlige udfordringer.

Cham har ikke været vært for et stort cykelløb tidligere i dette årtusinde.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

Vejret

Meteorologerne varsler regn lørdag, men heldigvis ventes det at falde i formiddagstimerne. Til etapen ventes derimod høj solskin fra en næsten skyfri himmel og temperaturer på 25 grader. Der vil være en aftagende let vind fra nord, hvilket giver modvind på første del af etapen og medvind mod slutningen.

Favoritterne

Den indledende enkeltstart i Tour de Suisse har som sagt ofte været meget eksplosiv og teknisk, eksempelvis på den gamle rute i Lugano, hvor bl.a. Peter Sagan har vundet. Årets enkeltstart er imidlertid af en helt anden støbning. Dette er ikke en rute for eksplosive ryttere med et godt punch og gode tekniske egenskaber. Dette er for dem, der kan træde mange watt.

Etapen er ganske vist ikke helt flad, men der er ikke tvivl om, at dette er en etape for specialisterne og de store motorer. De fleste kan håndtere de små bakker undervejs, og da der ikke er mange sving, er der masser af plads til, at de powerfulde maskiner kan give den gas. Normalt klarer sprintere sig fint på prologer, men med så få sving og en relativt lang distance synes denne etape at være skabt til specialister, og det vil derfor med stor sandsynlighed være en rigtig ekspert, der ifører sig løbets første førertrøje.

Vejret har ofte spillet en stor rolle på prologerne i Schweiz. Nogle år har det regnet og givet meget uensartede betingelser, og i 2013 ændrede vinden sig markant undervejs. Denne gang synes der imidlertid at være lige vilkår. Måske vil der være lidt våde veje til de først startende, og måske har de sidste startende lidt fordel af en svagere vind, men det er næppe noget, der vil få nogen betydning. Det afspejles også af, at de fleste af de store navne har valgt at starte sent - modsat tidligere, hvor frygten for regn har gjort det til et lotteri at vælge starttidspunkt.

En flad rute, der handler om power, betyder, at det er vanskeligt ikke at have Rohan Dennis som den klare favorit. Dennis er en meget alsidig enkeltstartsrytter, der kan begå sig på de fleste ruter, men han synes at være allerbedst på de korte, flade enkeltstarter som denne. Mange vil således huske hans fantastiske sejr på 1. etape af Tour de France i 2015, hvor han satte alle de store til vægs, og siden da har han været praktisk talt umulig at slå på disse etaper. Senest var han helt suveræn på enkeltstarten ved sidste års Eneco Tour, der ganske vist var en anelse mere kuperet, men tilsvarende kort, samt på sidste etape af årets Tirreno-Adriatico, hvor han viste, at hans fokus på klatring ikke har kostet i kampen mod uret.

Normalt bør Dennis være næsten umulig at slå på en etape som denne, men der hersker lidt usikkerhed om formen. Således har han ikke kørt, siden et styrt tvang ham ud af Giroen. Han slog sig imidlertid ikke slemt, og han må formodes at være i relativt god form, ikke mindst fordi han sandsynligvis har blikket rettet mod en eventuel gul trøje i Düsseldorf til juli. Det betyder også, at han sandsynligvis har trænet en del i netop denne disciplin, og BMC har ikke lagt skjul på, at de går efter sejren. Dennis er verdens bedste på en rute som denne, og derfor er han vores favorit.

Ruten er ikke optimal for Tom Dumoulin, der foretrækker, at det er både længere og mere kuperet. Han har dog vist, at han også er en af verdens bedste på en rute som denne, og efter et lille dyk i enkeltstartsformen viste han i Giroen, at han har fået det wake-up call, der var nødvendigt for igen at holde sine evner i kampen mod uret ved lige. Alligevel frygter vi lidt, at Dumoulin kan få det svært. Tre uger i Giroen er utvivlsomt ikke den bedste forberedelse til en kort indsats som denne, og han er sandsynligvis lidt for meget dieselmotor til at kunne køre op til dit bedste. Det var også tydeligt, da han stillede til start i Hammer Climb i sidste uge. På den anden side har man før set, at ryttere har fået et kolossalt boost af en grand tour, og hvis Dumoulin reagerer positivt på anstrengelserne, er han en af de få, der faktisk kan slå Dennis.

Læs også

Dansk Lidl-Trek-sportsdirektør: Vi vil prøve noget frækt

Alex Dowsett har aldrig levet op til de store forventninger som enkeltstartsrytter, men han har af og til givet prøver på klassen. Eksempelvis var han helt suveræn på den flade enkeltstart i sidste års Polen Rundt, og sidste år blev han nummer 4 i Tirreno-Adriatico. Han har også skuffet mange gange, men i år har han virkelig fået fod på tingene. Han vandt i Sarthe, og kun en fejl i det sidste sving kostede ham sejren på prologen i Romandiet. Senest viste han god form i Hammer Sprint, og han har vist, at han er enormt stærk på en flad, kort rute som denne. I lyset af præstationerne hidtil i år må Dowsett være en af topfavoritterne.

Det samme må Matthias Brändle. Efter for to år siden at have etableret sig i den absolutte elite på korte, flade enkeltstarter, gik det hele galt i 2016 og begyndelsen af 2017, hvor han gik fra skuffelse til skuffelse. Nu er han imidlertid tilbage på sporet. I det nylige Belgium Tour slog han Tony Martin komfortabelt på en meget tilsvarende rute, der dog var dobbelt så lang. Den kortere distancer bør imidlertid bare være til Brändles fordel. Efter sejren i Belgien sagde han, at han følte, at han med den nuværende form kan slå alle på denne type enkeltstart. Det får han chancen for igen at bevise lørdag.

I mange år var Maciej Bodnar kendt som en stabil enkeltstartsrytter, der imidlertid aldrig kunne blande sig med de bedste. Det har i den grad ændret sig i de seneste to år, hvor han er kommet meget tæt på verdenseliten. Således blev han sidste år nummer 4 ved VM og endda nummer 6 til OL på en rute, der burde have været alt for hård for ham. Han magter stort set alle typer enkeltstarter og således også denne, idet han flere gang har været helt i top i Tirreno, hvor ruten har tilsvarende karakteristika. Han viste god form i Californien, hvor han følte, at han kunne have vundet enkeltstarten, hvis ikke han havde holdt for meget igen af frygt for ikke at kunne håndtere det forhold, at etapen fandt sted i højderne.

Havde dette været 2016, havde vi fat Jonathan Castroviejo som en af de helt store favoritter. Nu er vi mere i tvivl. Spanieren har tidligere vundet prologer, og i 2016 etablerede han sig med bronzemedaljen ved VM og fjerdepladsen ved OL samt europamesterskabet i den absolutte elite. Siden sejren i Algarve først på året har han imidlertid skuffet på samtlige enkeltstarter. Han har klatret som aldrig før, men det synes at have kostet i kampen mod uret. Dette er en chance for at vise, at han er tilbage på sporet i favoritdisciplinen.

Stefan Küng har været næsten skræmmende stærk i 2017, hvor han har siddet med helt fremme i nogle af de store klassikere. Küng er måske det mest lovende enkeltstartstalent, men en kombination af skader og fokus på banen har betydet, at resultaterne ikke har været imponerende. Han viste imidlertid potentialet, da han i 2015 blev nummer 2 bag Bradley Wiggins i De Panne. I år har han hidtil skuffet, men denne enkeltstart burde passe ham godt, og han må være motiveret på hjemmebanen.

Jonathan Dibben chokerede cykelverdenen, ikke mindst sig selv, da han vandt enkeltstarten i Californien i meget skrapt selskab. Det er ingen hemmelighed, at han som banespecialist altid har kørt godt i kampen mod uret, men han havde slet ikke ventet at vinde på så højt niveau. Den kortere distance her burde endda passe ham endnu bedre, og kan han leve op til præstationen fra Californien, kan han overraske igen.

Michael Matthews har tidligere vundet prologen i Paris-Nice og er generelt meget god på korte enkeltstarter. Han foretrækker imidlertid, at det er mere teknisk, og at han kan gøre brug af sine accelerationsevner. Denne rute er nok en anelse for simpel for ham. Formen bør der imidlertid ikke være tvivl om, da han som regel er flyvende efter sine lange træningsperioder.

Peter Sagan har før vundet prologen, men det var på en helt anden type rute. Denne enkeltstart burde handle lidt for meget om power til, at han har en reel chance. På den anden side har han i den seneste tid kørt overraskende stærkt også på powerruter. Det skete senest i Californien, og den kortere distance her passer ham endda endnu bedre. Det vil være en overraskelse, hvis han vinde, men med Sagan ved man aldrig…

Ryan Mullen viste som U23-rytter, at han kan gøre Kung rangen stridig i kampen om at være det største talent, men han havde en svær overgang til karrieren som professionel. Pludselig var der imidlertid hul igennem ved VM, hvor han blev en meget imponerende nummer 5. I Algarve var han uheldig med en defekt, der ødelagde hans enkeltstart, og han er meget opsat på at bekræfte potentialet. Han synes at foretrække længere enkeltstarter, men den flade natur er perfekt for Mullen, hvis han er i form.

Læs også

Dobbeltsejr i perfekt spurt - Asgreen misser podiet

Ion Izagirre og Fabio Felline har vundet de seneste to prologer i Romandiet, og det gør dem automatisk til sejrskandidater. De er dog begge som regel afhængige af langt mere tekniske ruter, og det var i høj grad i svingene, at de gjorde forskellene i det andet store schweiziske etapeløb. Denne rute er derfor ikke ideel for dem, og derfor vil de næppe kunne vinde. De er dog begge i stand til at køre topresultater hjem - også selvom Izagirre i år har skuffet en del i sin favoritdisciplin.

I mange år var Luke Durbridge en fantastisk enkeltstartsrytter, men pludselig var han i flere sæsoner nærmest ude af stand til at køre i top 10. Med sejren i De Panne tidligere i år ser det imidlertid ud til, at han er tilbage som led i det, der kan kaldes en gennembrudssæson som klassikerrytter. Dette er hans store chance for at vise, at han virkelig har genfundet tidligere tiders niveau. Han viste i hvert fald i Hammer Climb, at formen er god.

Sylvain Chavanel skuffede i det nylige Belgium Tour, men har ellers været flyvende hele året, senest i Dunkerque, hvor han vandt en etape. Den form kan ikke være helt forsvundet, ikke mindst da vi nærmer os Touren. Distance og terræn passer ham perfekt, og med andenpladsen i det stærke felt i De Panne viste han, at han stadig har, hvad der skal til for at begå sig på dette niveau.

Også Yves Lampaert skuffede i Belgium Tour, men han er stadig en kandidat her. Efter et par år, hvor han har været god uden at være prangende, tog han et stort skridt i 2016, hvor han blev nummer 8 til VM og 4 i Vueltaen. Han synes ganske vist at være bedst over de lidt længere distancer, men hans femteplads på prologen i Belgien sidste år viser, at han også kan på en enkeltstart som denne. Han viste fin form i Hammer Climb, og det gør ham til en trussel.

Endelig fortjener Taylor Phinney en kommentar. Havde dette været inden hans store styrt, havde han været etapens måske største favorit. Siden comebacket har han imidlertid haft det svært på enkeltstarterne. Han synes at have fundet et flot niveau på de korte distancer, men på de lange er det gået helt galt. OL var eksempelvis et stort mål, som han havde trænet til i flere måneder, men han kørte helt katastrofalt, og det var ikke meget bedre til VM. I år har han endda haft en del helbredsproblemer, og han skuffede senest på enkeltstarten i Californien. Denne er imidlertid kortere, og det er netop på disse distancer, han har gjort det bedst siden comebacket.

Patrick Bevin, Reto Hollenstein, Nelson Oliveira, Jan Barta, John Degenkolb, Jürgen Roelandts, Martin Elmiger, Lars Boom, Greg Van Avermaet, Tejay van Garderen og Javier Moreno kan alle køre i top 10 på en god dag, men de vinder næppe.

Feltet.dks vinderbud: Rohan Dennis

Øvrige vinderkandidater: Tom Dumoulin, Alex Dowsett

Outsidere: Matthias Brändle, Maciej Bodnar, Jonathan Castroviejo, Stefan Küng,

Jokers: Jonathan Dibben, Michael Matthews, Peter Sagan, Ryan Mullen, Ion Izagirre, Luke Durbridge, Sylvain Chavanel, Fabio Felline, Yves Lampaert, Taylor Phinney