Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 1. etape af Tour de Yorkshire

Optakt: 1. etape af Tour de Yorkshire

28. april 2017 17:27Foto: Sirotti

Den sidste uge af april er vigtig for ryttere, der har ambitioner i Giro d’Italia. Nu om dage skipper de fleste det hårde Tour de Romandie, og nogle benytter i stedet de kortere, tre dage lange Tour de Yorkshire og Vuelta a Asturias til at blive klar til det tre uger lange etapeløb. Det gælder eksempelvis for Nairo Quintana, der finpudser formen i Asturien, og for Caleb Ewan og Steven Kruijswijk, der tester sig selv i spurterne og på murene i England. Hver dag vil vi bringe optakter til etaperne i de to løb.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Fredag gælder det 1. etape i Tour de Yorkshire, mens Vuelta a Asturias først starter lørdag.

 

Du kan læse overordnede optakter til Tour de Yorkshire og senere også til Vuelta a Asturias.

 

Husk, at du hver dag hele ugen kan følge løbet i Yorkshire på www.feltet.dk/live. Du kan finde vores tidsplan her.

 

Læs også
Optakt: Liege-Bastogne-Liege

 

Tour de Yorkshire - 1. etape

Ruten

I 2015 lagde man ud med den hårdeste etape, men den model har man nu opgivet for at bibeholde spændingen lidt længere. Som i 2016 lægger man derfor ud med en relativt flad etape, og selvom man undervejs skal op over tre af de stejle mure, der kendetegner den engelske region, synes førstedagen at blive for sprinterne.

 

I alt skal der tilbagelægges 174 km mellem de to kystbyer Bridlington og Scarbororugh, der ligger ganske tæt på hinanden. Fra start bevæger man sig væk fra vandet mod vest gennem fladt terræn, indtil man når den første spurt i Pocklington efter 43,5 km. Herefter kører man mod nord igennem mere kuperede områder, hvor man undervejs skal over stigningen Garrowby Hill (1,6 km, 8,9%) og Goathland (1,3 km, 9,7%) efter hhv. 55,5 og 121 km. Til sidst når man igen kysten i Whitby efter 135,5 km, hvorefter man følger kystvejen mod sydøst i den resterende del af etapen. Den er i alt væsentligt flad, men byder med 28 km til mål på Robin Hood’s Bay-stigningen (1,5 km, 10,3%). Herefter venter kun nogle ganske små bakker, inden man kører ned til vandet i Scarborough. Nedkørslen slutter med 3 km til mål, og herefter er det i alt væsentligt fladt, mens man slår en lille sløjfe rundt i byen ved at følge den bugtende kystvej, der er uden skarpe sving i de sidste 3 km. Den sidste bløde kurve kommer med 500 m til mål på den 7 m brede vej.

 

Scarborough har været målby for kongeetapen i de foregående år, men her var ruterne betydeligt hårdere. Sidste år slog Thomas Voeckler Nicolas Roche i en tomandsspurt, mens Lars Petter Nordhaug i 2015 var hurtigere end Voeckler, Stephane Rossetto, Samuel Sanchez og Philip Deignan, da disse 5 nåede mål 1.10 foran en lille gruppe, der blev anført af Greg Van Avermaet.

 

 

 

 

Vejret

Cykelløb i England er frygtet for det dårlige vejr, men det bliver udholdeligt på førstedagen. Således vil det kun regne i morgentimerne, og derefter venter en tør og overskyet eftermiddag med en temperatur på 10 grader. Der vil kun være en let vind fra nord, hvilket giver sidevind på første del af etapen, dernæst modvind og til sidst sidemedvind på kyststrækningen.  Med 3 km igen drejer man ind i sidemodvind, og det vil vare ved stort set resten af vejen, herunder på opløbsstrækningen.

 

Favoritterne

Åbningsetapen er alt andet end flad, og der skal undervejs forceres nogle meget stejle mure. Alligevel er det vanskeligt at forestille, at det ikke skal afgøres i en massespurt. Som vanligt har løbet tiltrukket et meget stærkt sprinterfelt, og de hurtige folk er her alle for at de få det meste ud af de første to dage. Derfor kan vi vente, at Cofidis, LottoNL-Jumbo og Orico-Scott vil gøre alt for at sikre, at det hele bliver samlet til en massespurt.

 

Det betyder ikke, at det bliver en rolig start. Feltet vrimler med kontinentalryttere, for hvem dette er et af sæsonens helt store mål, og de vil gøre alt for at ramme det tidlige udbrud. Derfor bliver det en aggressiv indledning, og det vil sandsynligvis tage tid, inden udbruddet bliver etableret. Derefter vil sprinterholdene imidlertid hurtigt tage kontrol, og der er reelt ingen chance for, at de holder hjem.

 

Læs også
Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv

 

Det interessante bliver, om der er nogen, der vil forsøge at komme af med sprinterne på Robin Hood’s Bay. Der er tale om en meget stejl stigning, der helt sikkert er hård nok til at bringe de hurtige folk i vanskeligheder. Ingen af de hurtigste er imidlertid kendt for at være de allermest hårdføre sprintere, og det er svært at se, at der er nogen, der har en klar interesse i at løbe en risiko. Mest sandsynligt er det, at Dimension Data vil forsøge at skabe udskilning og derfor øge Kristian Sbaraglis chancer. Gør de det, vil de tungeste folk måske falde af, men vi venter en massespurt mod slutningen. Vinden vil ikke komme i spil, da den slet ikke er kraftig nok.

 

Finalen er flad og uden de store tekniske udfordringer, og derfor er det en finale for de hurtige folk med den højeste topfart. Vejen er imidlertid ganske snoet og ikke specielt bred, og derfor vil det være vigtigt også at have en godt hold. Det gør det umiddelbart til en dyst mellem Caleb Ewan, Dylan Groenewegen og Nacer Bouhanni med Danny Van Poppel som en skarp outsider.

 

Vi sætter vores penge på Caleb Ewan. Efter i et par år at være blevet kritiseret for ikke at kunne leve op til forventningerne mod de største sprintere, fik Ewan sit helt store gennembrud i årets Abu Dhabi Tour, hvor han satte de rene sprintere Kittel, Greipel og Cavendish til vægs. Dermed har han endelig bekræftet, at han har hurtigheden til at slå de allerbedste. Samtidig viste han i Milano-Sanremo også, at han er ganske holdbar. Hidtil har han haft det svært på lange stigninger, men på korte mure har han altid været god. Derfor burde han ikke have problemer med at overleve stigningerne her. Samtidig har Roger Kluge vist, at han er en helt fantastisk lead-out man for Ewan, der her også har Magnus Cort og Mitchell Docker til sin rådighed. Faktisk var Kluge i høj grad manden bag sejren i Abu Dhabi. Endelig er Ewan ved at bygge form frem mod Giroen og må ventes at være på 100%. Da den hurtigste mand har den bedste form og et af de de bedste tog, tror vi på australsk sejr.

 

Hans største rival er sandsynligvis Dylan Groenewegen. Hollænderen har allerede vist, at han kan slå de allerstørste, og det har han bekræftet i år, hvor han har blandet sig med de store i både Dubai og Algarve. På papiret er han i stand til at matche Ewan, men hans form er lidt mere usikker, da han har holdt pause efter klassikerne og ikke skal køre Giro. Derfor kan det måske blive en udfordring at overleve stigningen. An har imidlertid et godt tog til rådighed med Amund Jansen og Tom Leezer som de vigtigste folk, og han er bedre end Ewan til at positionere sig. Er han blot i en marginalt bedre position, slår han helt sikkert australieren.

 

Den måske mest sikre mand i top 3 er Nacer Bouhanni. Franskmanden er lige så hurtig som Ewan og Groenewegen, og han har måske det allerbedste tog til sin rådighed. Samtidig er han fantastisk i positionskampen, og det gør ham uhyre stabil. Også han har imidlertid haft en pause efter en periode med meget god form, og han skal som regel bruge lidt tid på at finde sine bedste ben. Hans lead-out er en klar fordel, men vi er usikre på, om han har formen til at slå Ewan.

 

Danny Van Poppel viste sidste efterår, at han er klart undervurderet. Her slog han folk som Kristoff, Degenkolb og Demare i en periode med en helt fantastisk form. I år har han imidlertid været langt fra sit højeste niveau, og det er usikkert, om det er blevet bedre, idet han har holdt pause siden klassikerne. Sidste år vandt han imidlertid en etape her efter en tilsvarende sløv start, og da han i Jonathan Dibben, Luke Rowe og Ian Stannard har et godt hold til at køre sig frem, kan han sagtens vinde, hvis han endelig har fundet sin topform.

 

Sunweb stiller til start med Max Walscheid , der før har vist, at han er et kolossalt sprintertalent. Det viste han eksempelvis ved de tyske mesterskaber, men han har haft det sværere på det højeste niveau. På papiret har han imidlertid farten til at blande sig med de bedste, hvis han kan overleve stigningen, der kan blive en udfordring for den tunge tysker.

 

Det gør det imidlertid ikke for Baptiste Planckaert, der tværtimod drager fordel af, at løbet bliver så hårdt som muligt. Belgieren har ikke haft den ventede succes hos Katusha, men sidste år var han en af feltets mest stabile sprintere. Han er fremragende til at positionere sig og har i Marco Haller en perfekt lead-out man. Kan han trætte de rene sprintere, er han ikke uden chance.

 

Aqua Blue Sport er her med Adam Blythe. Han havde en svær start på sæsonen, men viste i slutningen af marts god form. Siden har der været stille om ham, men han burde være i form til et stort løb på hjemmebane. Han viste i de britiske mesterskaber, at han på en god dag kan slå Mark Cavendish, men han er ikke specielt god til at positionere sig. Kan han komme i god position, er han imidlertid ikke uden chance.

 

Læs også
Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

 

Kristian Sbaragli bruger dette løb til at blive klar til Giroen, som er hans store mål. Han er normalt ikke god nok til at vinde flade spurter, men han har faktisk kørt lovende tidligere i år i både Oman og Catalonien. Måske er han ved at finde tilbage til tidligere tiders styrke. Det bliver stadig svært at vinde, men hvis Dimension Data kan trætte de rene sprintere, kan han måske overraske.

 

Endelig vil vi pege på JLT-duoen Brenton Jones og Alex Frame samt det store talent Christopher Lawless. Jones har før vist, at han kan matche nogle af verdens bedste sprintere, og Frame har i år fået lidt af et gennembrud i de mindre UCI-løb, hvor han har taget flere sejre. Lawless vandt for nylig det store U23-løb ZLM Tour og blandede sig med WorldTour-stjernerne i Abu Dhabi sidste år.

 

Også Steele Von Hoff, Chris Opie, Enrique Sanz, Yoeri Havik, Andre Looij, Tony Hurel og Jonathan McEvoy kan tænkes at blande sig, men de vinder næppe.

 

Feltet.dks vinderbud: Caleb Ewan

Øvrige vinderkandidater: Dylan Groenewegen, Nacer Bouhanni

Outsidere: Danny Van Poppel, Max Walscheid, Baptiste Planckaert

Jokers:  Adam Blythe, Kristian Sbaragli, Brenton Jones, Alex Frame, Christopher Lawless

DEL
INFO
Tour de Yorkshire
Nyheder Profil Resultater
Optakter
Nyheder
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?