Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 1. etape af Tour of Oman

Optakt: 1. etape af Tour of Oman

12. februar 2018 18:33Foto: A.S.O.

Den tredje uge af februar er som vanligt en af de travleste i professionel cykelsport. Således går sæsonforberedelserne endnu et gear op, når der i løbet af ugen afvikles etapeløb i Oman, Andalusien, Algarve og Haut Var. I stedet for at lave vores sædvanlige detaljerede optakter, vil vi hver aften lave en samlet optakt, hvor vi ser frem mod, hvad der venter dagen efter i de fire løb.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Tirsdag gælder det 1. etape i Tour of Oman, mens de øvrige løb først starter senere på ugen

 

Du kan læse overordnede optakter til Tour of OmanVuelta a AndaluciaVolta ao Algarve og Tour du Haut Var.

 

Husk, at du fra onsdag til søndag fra klokken 15.30 kan følge ført Vuelta a Andalucia og derefter Volta ao Algarve på www.feltet.dk/live samt undervejs stille spørgsmål til vores ekspert, Emil Axelgaard.

 

Læs også
Valverde vinder igen

 

Tour of Oman - 1. etape

Ruten

Det har været en hovedregel, at sprinterne har haft mulighed for at spurte om sejren på førstedagen, og det var kun i 2016, at man afveg fra den model. I år har man atter den velkendte formel med en relativt flad åbningsetape, der bør give de hurtige afsluttere muligheden for igen at få en enkelt dag i førertrøjen. Det sker på en etape med mål ved Sultan Qaboos University, hvor de hurtige folk tidligere har afgjort massespurter i båder 2010 og 2013.

 

Den 162,5 km lange etape starter i Nizwa dybt inde i Omans ørken, hvorfra rytterne bevæger sig et stykke mod syd og siden øst gennem ganske let stigende terræn. Undervejs passeres den første spurt efter 31 km, inden man sætter kursen mod nord. Her passerer man tæt forbi Green Mountain, der et par dage senere vil være mål for kongeetapen, inden man drejer mod nordøst for at køre ud mod kysten. Det betyder, at det let stigende terræn afløses af en lang, gradvis nedkørsel mod vandet, og det falder derfor let stort set hele anden halvdel af etapen.

 

Den sidste spurt kommer efter 136 km i byen Fanja på toppen af en ganske lille bakke i udkanten af Muscat, hvorefter man atter kører stik nord mod hovedstaden. Det fortsætter med at falde let, indtil man med ca. 8 km igen drejer mod vest og passerer forbi universitetet. Med 4,2 km igen venter endnu et sving, hvorefter det falder let, indtil man kommer til de sidste 2 km, der er flade. Det sidste sving kommer med 1 km igen og leder ind på en 8 m bred opløbsstrækning.

 

Sultan Qaboos University lagde senest asfalt til en etapeafslutning i 2013, hvor Marcel Kittel indledte sin store gennembrudssæson med at vinde første etape foran Davide Apollonio og Nacer Bouhanni. I 2010 var Tom Boonen hurtigere ned Juan Jose Haedo og Michael van Staeyen.

 

 

 

 

 

Vejret

Selvom vi skal tilbage til 2010 for at finde sidste udgave, hvor vinden spillede en nævneværdig rolle, er der altid megen snak om ørkenvinden i Oman. Al frygt kan imidlertid godt afblæses på åbningsetapen, der vil blive afviklet på en flot solskinsdag med en temperatur i Muscat på 23 grader. Def vil være en svag til let vind fra øst, hvilket giver modvind først på etapen og siden side- og sidemodvind på turen ud mod kysten. Til slut vil der være et medvindsstykke frem til næstsidste sving, hvorefter der vil være sidemodvind på de sidste 4200 m.

 

Læs også
Optakt: Liege-Bastogne-Liege

 

Favoritterne

Sprinterne har i de senere år generelt fået færre muligheder i Tour of Oman, og derfor handler det om at slå til hver eneste gang de har chancen. Det har de i den grad på tirsdagens 1. etape, der ikke kunne være meget lettere. En generelt faldende rute, en overskuelig distance og en generel sidemod- og modvind på en i øvrigt ikke vindblæst etape betyder, at alle mand vil kunne ankomme friske til finalen. Med andre ord vil det være en mindre sensation, hvis ikke etapen ender i en massespurt.

 

Det betyder også, at der næppe vil være den store angrebslyst fra start. Udbruddet vil formentlig blive dannet med det samme, og derefter vil det blive en stille dag på kontoret. UAE, Cofidis og Dimension Data vil formentlig påtage sig ansvaret for at jagte bag udbruddet, måske med hjælp fra Vital Concept. Sammen vil de sikre, at det hele bliver samlet i tide inden finalen, og da vinden er begrænset vil der næppe være den store nervøsitet for sidevinden.

 

Dermed er der lagt op til en massespurt i en meget enkel finale uden tekniske udfordringer. Opløbsstrækningen er lang og flad, og vejen er bred, hvormed der er masser af plads til at komme frem. Positionering spiller derfor en mindre rolle, og det handler i højere grad om topfart. Dermed er det en spurt for powersprintere, og det er således næppe en tilfældighed, at netop to af disse, Tom Boonen og Marcel Kittel, er de tidligere vindere i denne finale. Den største udfordring er sidemodvinden, der betyder, at timing bliver afgørende.

 

På papiret er feltets hurtigste rytter Mark Cavendish , og vi vil pege på briten som vores favorit. Egentlig er han temmelig dårligt stillet, da han ikke har en eneste reel lead-out man at støtte sig til. Cavendish skulle nemlig slet ikke have kørt løbet og meldte først ret sent sin ankomst i stedet for at rejse tilbage til Europa i tiden mellem løbene i Dubai og Abu Dhabi. Holdets primære mål er derfor de hårde etaper, men Cavendish har alligevel proklameret, at han vil forsøge at finde en vej frem i spurterne stort set på egen hånd.

 

Heldigvis er Cavendish en af de bedste i verden til at læse spurter og positionere sig rigtigt, og også i Dubai var han temmelig alene i finalerne, også på den etape, hvor han vandt. Samtidig er denne finale ikke specielt teknisk, og derfor er han ikke på samme måde afhængig af et godt lead-out. I en spurt som denne vil timing og topfart være afgørende, og Cavendish er både en mester i timing og feltets på papiret hurtigste mand. Modvinden taler til hans fordel, da han netop ved, hvornår han skal starte sin spurt, og hans aerodynamiske stil er i den sammenhæng heller ikke en ulempe. Derfor tror vi, at Cavendish tager sin anden sejr i år.

 

Sidste år dominerede Alexander Kristoff totalt spurterne i Oman, men i år er sprinterfeltet stærkere, og han får det derfor sværere. Det betyder dog ikke, at det ikke sagtens kan blive til sejr til nordmanden allerede fra start. Kristoff viste nemlig god form i Dubai, hvor han trods et manglende tog med sin gode positioneringsevne altid sad med helt fremme. Derudover viste ikke mindst 4. pladsen på kongeetapen, at der intet er i vejen med benene og konditionen. I forhold til løbet i Dubai er Kristoff markant styrket, da han her har et langt bedre tog med ikke mindst Marco Marcato og Roberto Ferrari, der er en af verdens bedste lead-out men. Samtidig elsker Kristoff en powerspurt i modvind, og han kunne derfor ikke ønske sig en bedre finale. Laver Ferrari et godt lead-out, bliver han ikke let at slå.

 

2018 burde blive det store gennembrud for Max Walscheid , der har vist, at han har potentialet til at blive en af verdens allerbedste rene sprintere. Sidste år fik han en mindre sejr i Danmark Rundt, men det var specielt hans spurter mod Groenewegen og Gaviria i Guangxi, der viste hans kolossale potentiale. I dette løb er han udset til rollen som Sunwebs sprinter, og han kunne ikke ønske sig en bedre etape. Ruten er nem, og der er tale om en powerspurt for ryttere med høj topfart. Samtidig har han i Søren Kragh og Edward Theuns to fremragende lead-out men og klart et af de bedste tog. Er Walscheid i en god position, er han formentlig den eneste, der kan matche Cavendishs topfart, og dermed har han en god chance for at vinde.

 

Egentlig burde Nacer Bouhanni efter den gode præstation i Dubai, hvor han fik en andenplads og kørte flot på kongeetapen, være en af de absolutte topfavoritter. Desværre styrtede han på sidste etape, og selvom han ikke har pådraget sig alvorlige skader, er han temmelig forslået. Han skulle have det en anelse bedre nu, men det er usikkert, om han vil være helt på toppen. Der er ingen tvivl om, at han på papiret er en af de hurtigste i feltet, og også han er en mester i timing. Lead-outet med Bert Van Lerberghe fungerede fint i Dubai, og Bouhanni er som bekendt en af de bedste til at positionere sig. Hans problem er primært hans fysiske tilstand og ikke mindst, at en powerspurt som denne ikke er ideel for ham.

 

Efter at have arbejdet for Degenkolb i Dubai får Giacomo Nizzolo nu sin egen chance i Oman. Han viste med 5. pladsen på kongeetapen i Dubai, at han stille og roligt nærmer sig topformen efter den svære 2017-sæson. Han har endda allerede en sejr fra San Juan, men det argentinske løb viste alligevel, at han endnu ikke har samme timing og topfart som tidligere. I dette løb har han et fornuftigt, men ikke prangende lead-out med Fabio Felline og Kiel Reijnen, og han er blandt de bedste til at positionere sig. Problemet er, at han ikke elsker powerspurter som disse, og man kan tvivle på, om han allerede nu er hurtig nok til at vinde på dette niveau.

 

Læs også
Medie: Alaphilippe i forhandlinger med nyt hold

 

I Dubai var vi meget imponerede over Adam Blythe, der overraskede positivt. Han viste både god topfart og ganske overraskende fremragende positioneringsevne, hvilket ellers tidligere har været hans svaghed. Til dette løb er han styrket med Shane Archbold, der er en af verdens bedste lead-out men, og det øger hans chancer betydeligt. Med det han viste i Dubai kan han sagtens ende med at vinde, hvis Archbold afleverer ham rigtigt.

 

Magnus Cort overraskede alt og alle i Dubai, hvor han sluttede som nr. 2, selvom han lige er kommet tilbage efter et brækket kraveben. Den form tager han med sig til Oman, hvor han burde få mange chancer. 1. etape er imidlertid ikke ideel for ham, da han er uden megen støtte og ikke helt så hurtig som de bedste i en ren powerspurt som denne. Han imponerede dog med sin andenplads på 1. etape i Dubai, hvor han viste, at han med lidt held og snilde faktisk godt kan vinde disse etaper. Det er usandsynligt, at det sker, men flasker det sig for danskeren, er det ikke umuligt.

 

Bryan Coquard havde håbet på at genfinde formen efter skiftet til Vital Concept, men starten på sæsonen har været katastrofal. Han er ganske enkelt blevet overspurtet adskillige gange i både Sharjah Tour og Etoile de Besseges, og han er tydeligvis endnu ikke sit gamle jeg. Samtidig elsker han ikke ligefrem en powerspurt som denne. Alligevel har han et stærkt kort på hånden i form af sit gode tog, der allerede fungerer godt og måske er feltets allerstærkeste. Coquard har tidligere vundet rene massespurter, og det kan han gøre igen med et godt lead-out.

 

En meget spændende rytter er stortalentet Fabio Jakobsen. I Dubai arbejdede han for Viviani, men her får han sin egen chance. Han har fordel af, at Quick-Step som altid har et godt tog med Niki Terpstra, Dries Devenyns og ikke mindst Davide Martinelli, der er holdets anden option, men knap så hurtig som Jakobsen. Ingen ved, hvad Jakobsen kan præstere på dette niveau, men som en af de bedste i U23-klassen kan han sagtens ende med at overraske.

 

Endelig vil vi pege på Eric Young, Wouter Wippert og Yannis Yssaad. Alle er de helt rene sprintere, der burde være i deres es i en spurt som denne. Young har fordel af et godt tog hos Rally og viste sin hurtighed i Dubai, hvor det dog kneb med positioneringen. Det burde være lettere her. Wippert sluttede godt af i 2017 og håber at genfinde fordums hurtighed på Roompot. Han har topfarten, men er håbløs i positionskampen. Derfor er det et problem, at hans tog er svagt, men det betyder heldigvis mindre i en finale som denne. Endelig vist Yssaad sit store potentiale i de franske løb sidste år. Han har topfarten, men det kniber af og til med positioneringen, og desværre kan Caja Rural ikke yde ham megen støtte.

 

Også Jempy Drucker, Boris Valleee, Bram Welten, Michael Carbel, Amaury Capiot, Jordi Warlop, Baptiste Planckaert, Luka Pibernik og Borut Bozic kan tænkes at blande sig i spurten, men de vinder næppe.

 

Feltet.dks vinderbud: Mark Cavendish

Øvrige vinderkandidater: Alexander Kristoff, Max Walscheid

Outsidere: Nacer Bouhanni, Giacomo Nizzolo, Adam Blythe, Magnus Cort

Jokers: Bryan Coquard, Fabio Jakobsen, Eric Young, Wouter Wippert, Yannis Yssaad

 

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Marcel Kittels sejr fra 2013 samt Tom Boonens sejr fra 2010.

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?