Optakt: 1. etape af Tour of the Alps

Mandag gælder det 1. etape i Tour of the Alps, mens Tour of Croatia først starter tirsdag.

Du kan læse overordnede optakter til Tour of the Alps og senere også til Tour of Croatia.

Husk, at du hver dag hele ugen kan følge løbene på www.feltet.dk/live , hvor du også kan stille spørgsmål til vores ekspert, Emil Axelgaard.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Tour of the Alps - 1. etape

Ruten

De to halvetaper på førstedagen i 2013 var en undtagelse, men derudover har det været en fast tradition siden 2008, at løbet altid er startet med en tidskørsel, ofte på en helt flad rute ved Gardasøen. Frem til 2010 var der tale om en enkeltstart, men siden da har man foretrukket et holdløb. Sidste år rykkede starten i kraft af det nye samarbejde med Tyrol-regionen imidlertid til Østrig, og det gav anledning til en ændring af formatet. Tidskørslen blev droppet, og i stedet gik man direkte til det, Tour of the Alps handler om: klatring. Således ventede den første af tre bjergafslutninger allerede på 1. etape, og den model har man besluttet at fastholde i år. Allerede på løbets allerførste dag venter således det første store bjergslag, når løbet indledes med en etape, der trods en ikke alt for vanskelig målstigning vil give den første indikation på, hvem der vil kunne køre med om sejren i årets Tour of the Alps

Med sine bare 134,6 km er 1. etape som alle andre etaper i løbet en relativt kort sag, der fører feltet fra den traditionelle startby Arco ved Gardasøen til målet i bjergbyen Folgaria. Den ligger bare få kilometer øst for startområdet, og derfor består hovedparten af etapen af en stor sløjfe i terrænet nord for de to byer. Fra start bevæger man sig mod nordøst via en let stigende dalvej, der fortsætter hele vejen til toppen af kategori 3-stigningen Valico di Andalo, der kommer efter 50,3 km. Officielt er den 7,6 km lang med en gennemsnitlig stigningsprocent på 4,2, men reelt stiger det hele vejen fra starten, dog uden at det nogensinde stiger med mere end 8%. Derefter starter en lang og hurtig nedkørsel, der mod slutningen byder på enkelte hårnålesving, men uden væsentlige tekniske udfordringer.

Efter at have nået det nordligste punkt går det mod syd ad den helt flade dalvej ved Adige-floden. Undervejs passerer man tæt forbi Trento, inden man når frem til Rovereto, hvor dagens indlagte spurt er placeret efter 108,8 km. Den markerer starten på løbets finale, idet man herfra kører mod øst væk fra dalen og op ad kategori 2-stigningen Serrada, der stiger med 5,5% over 19,2 km. Der er ikke tale om en specielt svær stigning, idet stigningsprocenten hovedsageligt ligger på mellem 5 og 7, endda afbrudt af et næsten fladt stykke efter de første 8 km. Den 13. og 16. km byder dog på procenter omkring de 8, ligesom de sidste 1200 m stiger med 8,4% i snit.

Toppen rundes efter 128,4 km, hvorfra der resterer bare 6,2 km, der fører mod nordøst. En nedkørsel med et par kontrabakker giver plads til et længere faldende stykke inden for de sidste 2 km, inden man drejer skarpt til højre med 800 m igen. De stiger med 6,4% i snit og er stejlest nær toppen, hvor der vil være passager på 10%. Efter det skarpe sving er der yderligere et blødt sving med 200 m igen.

Etapen byder på i alt 2530 højdemeter og er af arrangørerne givet en sværhedsgrad på 3 af 5 mulige stjerner.

Folgaria var senest målby i 2008, hvor en ung Vincenzo Nibali kørte alene hjem med 12 sekunder ned til en gruppe på 15 mand, hvis spurt blev vundet af Franco Pellizotti. I 2002-udgaven af Giroen tog Pavel Tonkov en knusende solosejr, da han vandt med hele 2.11 ned til løbets førende rytter, Paolo Savoldelli.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Vejret

For et par dage siden så det ud til, at rytterne ville få en våd og blæsende start på løbet, men vejrguderne har tilsyneladende vist sig nådige over for rytterne. Nu ventes mandag at starte skyet med en gradvis opklaring, og sidst på eftermiddagen vil temperaturen endda nå 21 grader. Det vil heller ikke være så blæsende som først varslet med en jævn vind fra nordøst. Det betyder, at rytterne vil have sidemodvind helt frem til det nordlige vendepunkt og derefter sidemedvind frem til bunden af den sidste stigning. Her vil der være mod- og sidemodvind, indtil der resterer 2 km. Et kort stykke med sidemedvind leder frem til sidste sving, hvorfra der atter vil være modvind.

Favoritterne

I Tour of the Alps/Giro del Trentino har det altid været vigtig at være klar fra start. I gamle dage skyldtes det den tidlige tidskørsel, og i de seneste to år har det skyldtes, at der allerede på førstedagen har været placeret en knaldhård bjergetape. Det er således også tilfældet i år, hvor man ligesom Landa i 2017 kan smide det hele væk, hvis ikke man er på dupperne.

Måske er Serrada-stigningen ikke voldsomt svær, men den sidste halvdel burde være hård nok til at skabe en betydelig udskilning. Faktisk er det formentlig kun 2. etape - løbets absolut vigtigste - der giver en bedre mulighed for at skabe forskelle.

Alligevel er det ikke sikkert, at vi får et voldsomt selektivt løb. Med tanke på, hvad der venter tirsdag, er det tænkeligt, at der vil blive kørt en anelse defensivt, ikke mindst fordi de fleste kommer direkte fra en højdetræningslejr og sikkert gerne vil bruge den første dag til at føle hinanden an og genfinde løbsrytmen. Dertil kommer, at der vil være en ganske solid modvind hele vejen op, og på en stigning som denne spiller det en kæmpestor rolle. Man vinder ganske enkelt alt for meget ved at sidde på hjul til, at det giver mening at forsøge sig fra distancen, og derfor vil vi formentlig først se de store eventuelt røre på sig på den stejle del nær toppen.

En etape som denne har ikke en soleklar favorit, og usikkerhed om formen efter en lang træningsperiode betyder tillige, at det ikke er helt oplagt, hvem der skal kontrollere den tidlige del af etapen. Derfor vil der være mange hold med interesse i at ramme udbruddet, og efter en animeret start vil vi få etableret en gruppe. Første etape i et etapeløb kan være farlig, hvis ingen påtager sig ansvaret, men vi vil dog tro, at Sky og Astana vil tage kontrol. Særligt Sky er altid bevidste om deres status, og med Chris Froome til start vil forventningen være, at de indleder jagten. De vil ikke smide en samlet sejr overbord ved at give tid til en dumt udbrud, og da Miguel Angel Lopez aldrig er bange for at bede sine holdkammerater jagter, forventer vi, at de to hold sammen vil sikre, at det tidlige udbrud bliver kørt ind.

På den sidste stigning forventer vi, at Sky på klassisk maner vil lægge løbet i et jerngreb og sætte et benhårdt tempo med deres mange stærke klatrere. Det i sig selv vil være tilstrækkeligt til, at der ikke vil være mange, der har lyst til at forsøge sig i modvinden. Lopez vil dog formentlig næppe kunne holde sig i skindet, og derfor er det tænkeligt, at Astana undervejs vil overtage kontrollen for at forberede et angreb fra colombianeren nær toppen.

Vi forventer derfor, at de store navne vil teste sig selv på den stejle del nær toppen, formentlig med Lopez som animator, men på denne stigning og med disse vindforhold er det mest sandsynligt, at de bedste ikke vil være i stand til at sætte hinanden. Tillige vil der være gode chancer for, at der kan ske en regruppering på den følgende del, og her vil Sky og FDJ formentlig sidde med flere mand, der kan kontrollere situationen. Derfor venter vi, at en gruppe af klatrere skal afgøre det på den lille rampe op mod mål.

Der er ingen Alejandro Valverde eller Dan Martin til start, og der mangler derfor en oplagt specialist i disse finaler. Den bedste er imidlertid nok Thibaut Pinot , der sidste år i netop dette løb udviklede sig til lidt af en sprinter. Selv på 2. etape, der endte i en stigende massespurt, blev franskmanden nr. 2, ligesom han vandt spurten i en lille gruppe på sidste etape, en præstation, han senere gentog i Giroen. Pinot er derfor blandt topfavoritterne den mest eksplosive. Hans form burde efter en stille start være tæt på 100%, idet alt er lagt til rette på, at han skal toppe i Giroen. Sidste år var han blandt de stærkeste i dette løb, og det vil han formentlig være igen. Vi tror, at Pinot med en god spurt på den sidste rampe tager årets første sejr og kører sig i førertrøjen.

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

Som vi skrev i vores overordnede optakt, er Miguel Angel Lopez vores favorit til den samlede sejr. Denne etape er dog ikke helt ideel for colombianeren, der havde foretrukket en langt hårdere stigning og en afslutning på toppen. Selvom han ikke er voldsomt eksplosiv på en kort rampe, har han dog ikke noget dårligt punch, som han blandt andet viste, da han tog sin første store sejr i en eksplosiv finale på en etape i Burgos. Siden da er han bare blevet bedre og bedre, og hvis han nærmer sig topformen - og det må han gøre så tæt på Giroen - vil han være skræmmende i dette løb. Sidste år rundbarberede alle, herunder Froome, på tre bjergetaper i træk i Vueltaen, og har han samme niveau nu, bliver han svær at have med at gøre, også på en etape som denne. Er der en rytter, der kan køre alene hjem fra sidste stigning, er det formentlig Lopez og også i en spurt på rampen vil han kunne være stærk nok til at vinde.

Etapen er ikke ideel for Chris Froome, men det betyder ikke, at briten er uden chancer. Faktisk er han ganske eksplosiv, og hans spurtstyrke, specielt på en lille rampe som denne, er stærkt undervurderet. Blandt de bedste klatrere i dette løb er han en af de bedste afsluttere i en finale som denne. Det store spørgsmål er, hvor han står formmæssigt. Som vi skrev i vores overordnede optakt, betyder hans knaldhårde sæsonprogram, at han formentlig kommer til dette løb et stykke fra sin bedste form, som det også var tilfældet i sidste års Dauphiné. Som det var tilfældet i det franske løb, er en Froome på 80% dog alligevel i stand til at køre med om sejren, specielt på en etape som denne, der ikke er voldsomt svær. Froome burde være i stand til at sidde med til toppen af den lange stigning, og herefter vil det ikke være uventet, hvis han vinder en spurt på rampen.

Astana har Lopez som kaptajn, men skal det afgøres i en spurt, kunne holdet vælge at give chancen til Pello Bilbao. Baskeren viste fremragende form med 8. pladsen i Baskerlandet, og selvom der her er tale om et langt bjerg, vil han - især i lyset af modvinden - have gode muligheder for at komme med til toppen. Han er blandt de hurtigste og mest eksplosive klatrere i løbet, så får han lov at tage sin chance, vil han blive farlig.

Det samme gør Giovanni Visconti. Italieneren er ingenlunde en ren klatrer, og derfor er den store stigining i teorien også alt for lang. Med modvind og udsigt til relativt afventende kørsel har Visconti, der trods alt har vundet bjergetaper i Giroen, gode chancer for at komme med til toppen i en gruppe af favoritter. Der er ingen garanti for, at han overlever, hvis favoritterne for alvor giver den gas mod slutningen, men er han stadig med, når man rammer rampen, vil han være en af topfavoritterne.

Det har ikke været det bedste forår for Ben Hermans, der har været ramt af flere sygdomstilfælde. Nu håber han at være tilbage på sporet efter en hård træningslejr frem mod Giroen. Svaret får vi formentlig allerede mandag. Også for ham gælder, at den sidste stigning er til den lange side, men Hermans har i de senere år udviklet sine klatreevner betydeligt, også i de høje bjerge. Blandt topnavnene i dette løb er han blandt de bedste på en lille rampe, og derfor kunne dette være en god chance for at tage den første sejr.

For den uhyre ustabile Alexandre Geniez kan det blive både fugl og fisk. Franskmanden er enten helt elendig eller flyvende, og i år har han været begge dele. Han lagde ud som lyn og torden ved at vinde i både Marseille og Provence for siden at forsvinde ned i det hul, der har domineret store dele af hans karriere. Nu har han haft en længere træningsperiode frem mod Giroen, og derfor aner vi ikke, hvor han står. En etape som denne, hvor stigningen ikke er alt for svær, burde passe ham, da han er lynhurtig på stregen.

Bora stiller til start med et hold af tunge folk samt klatretalentet Felix Grossschartner, der vil være topmotiveret i et løb, der slutter på hans hjemmebane. I år har han for alvor vist sit potentiale med lovende præstationer fra Algarve og frem. Særligt i Paris-Nice var han dybt imponerende og fik her et regulært gennembrud, der kunne være blevet til meget mere, hvis det ikke havde været for en enkelt dårlig dag på 6. etape. Desværre er der lidt frygt for formen efter en svag præstation i Baskerlandet, men en god afsluttende kongeetape giver håb om, at han atter er på vej frem. Blandt klatrerne i dette løb er han blandt de hurtigste, så finalen burde passe ham.

Det bliver også meget spændende at følge Amaro Antunes, der særligt med sejren på kongeetapen i Algarve sidste år viste, at han er et ganske stort talent. Det har givet ham chancen på CCC, hvor han lagde stærkt ud i Valencia, desværre med en lidt for overmodig indsats, der kostede mod slutningen. Et styrt sendte et styrt ham ud af Ruta del Sol, og i Coppi e Bartali var han endnu ikke helt på toppen. Nu burde han dog være bedre, og som klatrer vil han være begejstret for ruten, specielt fordi han har et godt punch på en kort rampe som den, der leder op til mål.

Astana har i Luis Leon Sanchez en tredje kandidat. Spanieren har i år været flyvende og ikke været bedre i mange, mange år. Nu har han haft en længere løbspause frem mod Giroen, og han er her primært for at hjælpe Lopez. Med den form, han har vist hidtil, kan man imidlertid ikke udelukke, at han kan sidde med, hvis en større gruppe runder toppen samlet, og så burde han i teorien være farlig i en spurt på en bakke som denne.

Lidt samme situation står Valerio Conti i. Den unge UAE-rytter er her som hjælperytter for Fabio Aru, men her kan han måske få sin chance. Han er generelt meget ustabil, men viste lovende takter tidligere på året. Hvor han står nu, er usikkert, specielt fordi han oftest har skullet bruge en del løb for at ramme topniveauet. Stigningen her er også til den lange side, men sidder han med i bunden af rampen, burde han være en af de bedste afsluttere.

Læs også

Evenepoel giver opdatering på skader: Touren er ikke i fare

Fabio Aru, Domenico Pozzovivo og George Bennett er formentlig blandt de allerbedste klatrere i dette løb, men denne etape er ikke ideel for dem. Modvinden vil gøre det alt for let, og igen af dem er eksplosive i en spurt på en lille rampe. Lykkes det imidlertid at skabe større udskilning, så kun en meget lille gruppe er samlet til sidst, vil de sidste flade kilometer være meget svære at kontrollere. Det kan de måske udnytte til at snige sig væk og herved tage sejren.

Sky er her primært for Froome, men vi har i de senere år set, at holdet er blevet mere kreative i deres strategi i mindre løb som dette. Her har man ofte sendt løjtnanterne i angreb, og det kunne man måske finde på igen, når man efter toppen rammer det flade. Her kan man meget vel sidde i en overtalssituation, og mens alle kigger på Froome, kan der skabes plads til, at formstærke David De La Cruz og Diego Rosa måske kan snige sig væk.

Unge Koen Bouwman kan stå op tærsklen til et gennembrud. I Coppi e Bartali havde han formentlig vundet kongeetapen og måske også samlet, hvis ikke han var styrtet til allersidst. Derfor fik vi aldrig helt at se, hvor langt potentialet rakte, men hans præstation vidner om, at det bare er et spørgsmål om tid, inden han slår til. Her skal han køre for Bennett, men da han er den hurtigste af de to, kan han måske få lov at tage sin chance i en spurt.

Endelig er der Matteo Busato. Italieneren har desværre været langt fra sin bedste form i år, og der er ikke meget, der tyder på, at han vil kunne sidde med til sidst. Han har imidlertid nu haft en løbspause for at forberede sig til Giroen, og han plejer at være stærk i dette løb. Den store stigning er lidt for lang for ham, men kan han udnytte modvinden til at overleve, burde han være hurtig på rampen.

Feltet.dks vinderbud: Thibaut Pinot

Øvrige vinderkandidater: Miguel Angel Lopez, Chris Froome

Outsidere: Pello Bilbao, Giovanni Visconti, Ben Hermans, Alexandre Geniez, Felix Grossschartner,

Jokers: Amaro Antunes, Luis Leon Sanchez, Valerio Conti, Domenico Pozzovivo, Fabio Aru, George Bennett, David De La Cruz, Diego Rosa, Koen Bouwman, Matteo Busato