Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 1. etape af Vuelta a Burgos

Optakt: 1. etape af Vuelta a Burgos

01. august 2017 15:22Foto: Iri Greco / BrakeThrough Media

Vuelta a Burgos er kendt som et løb for klatrere, men det har også altid været et paradis for puncheurs, der har kunnet drage fordel af de mange finaler på korte, eksplosive stigninger. Netop en sådan finale er på programmet på årets første etape, hvor man vender tilbage til den velkendte afslutning på Alto del Castillo, der vil afgøre, hvem der skal bære årets første lille førertrøje.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Ruten

Et af kendetegnene ved Vuelta a Burgos er, at løbet ofte byder på etaper, der med finaler på korte, stejle stigninger er som skabt til eksplosive puncheurs. En af klassikerne er finalen på Alto del Castillo i udkanten af Burgos, og den etape vender i år tilbage for første gang siden 2014. Som det var tilfældet dengang, vil den finde sted på førstedagen og dermed bestemme, hvem der skal bære løbets første førertrøje.

 

I overensstemmelse med vanlig Vuelta a Burgos-tradition er der tale om en relativt kort etape på bare 152 km med både start og mål i Burgos. Byen ligger midt på den spanske højslette, hvor der er stort set helt fladt, og derfor er der ikke mange terrænmæssige udfordringer. Fra starten går det mod syd, inden man sætter kursen mod nordøst og øst forbi de to første indlagte spurter, der kommer efter hhv. 37 og 50 km. Derefter snor man sig videre i primært en nordlig retning forbi den sidste spurt, der er placeret efter 58 km, og dernæst går det mod vest tilbage mod Burgos, stadig i næsten helt fladt terræn.

 

På den sidste del af etapen går det mod syd ned mod centrum af Burgos, hvor finalen venter. Her er der en ubehagelig overraskelse i form af kategori 3-stigningen Alto del Castillo, hvis top nås for første gang efter 143 km, hvor målstregen krydses. Herefter afsluttes løbet med en omgang på en 9 km lang rundstrækning. Den er hovedsageligt flad, men det falder ned mod 2 km-mærket via en lige vej med kun ét blødt sving. Herefter leder en lige flad vej frem til bunden af stigningen, hvor det afgørende slag skal slås. Den er 1 km lang, stiger med 6,1% i gennemsnit og følger en snoet vej med et enkelt hårnålesving. De første 170 m stiger med ca. 10,6%, men derefter ligger stigningsprocenten på ca. 5, selvom den kortvarigt når 9% nær toppen. Der er 200 m med brosten med 700 m igen.

 

Læs også
Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

 

Finalen blev sidst benyttet i 2014, hvor Juan Jose Lobato viste sine evner i denne type finaler ved at slå Daniel Moreno i en knivskarp dyst, mens Thomas Damuseau var 3 sekunder efter på tredjepladsen. Året inden slog Simone Ponzi Daniele Ratto, Sergey Chernetskii og resten af feltet i en tilsvarende afslutning. I 2012 vandt Moreno med 2 sekunder ned til Sergio Henao og 7 sekunder ned til Simon Clarke, mens Joaquim Rodriguez i 2011 var 3 sekunder hurtigere end samme Moreno og 7 sekunder bedre end Samuel Sanchez.

 

 

 

 

Vejret

Området omkring Burgos er frygtet for sine blæsende betingelser, og som regel er mindst én etape i Burgos blevet plaget af sidevind. Der vil imidlertid tirsdag kun være en let vind fra nordøst, hvilket giver modvind og sidemodvind på første halvdel af etapen og sidemedvind og medvind på anden halvdel. I finalen vil der være medvind på de sidste tre kilometer.

 

Favoritterne

De mange relativt flade etaper i Vuelta a Burgos er som bekendt frygtet for sidevinden, og derfor vil alle have læst vejrudsigten nøje inden første etape. Med kun svag vind på menuen bør der imidlertid ikke være den store risiko for splittelse, og derfor kan vi vente os en relativt begivenhedsfattig indledning på etapen. Et tidligt udbrud vil blive etableret på de første kilometer, men de vil blive holdt i relativt kort snor, og der burde blive skabt samling i finalen, hvor de bedste puncheurs vil være ivrige efter at slås om sejren på stigningen op til mål.

 

Det er dog ikke helt klart, hvem der skal stå for arbejdet, men man må formode, at specielt Movistar, der i Daniel Moreno og Carlos Babero har hele to specialister, vil påtage sig deres del af ansvaret. Hvis Julian Alaphilippe allerede nu er i form til at gå efter sejren, vil Quick-Step give en hånd med, og også Skyburde se muligheder med Gianni Moscon. De tre hold burde til sammen være nok til at sikre, at det hele skal afgøres på den sidste tur op af bakken, også selvom der helt sikkert vil komme angreb ved næstsidste passage af stigningen.

 

Etapen er som sagt en Burgos-klassiker, og mange af rytterne kender den eksplosive finale. Historien har vist, at den passer til ægte puncheurs som Daniel Moreno, men også sprintere med speciale på stigninger som Juan Jose Lobato kan i storform være med på en bakke som denne. Medvinden vil betyde, at det vil være lettere for klatrerne at gøre en forskel og sværere for sprinterne at hænge på.

 

Hvis ikke Julian Alaphilippe havde været skadet hele foråret, ville udfaldet næsten være givet på forhånd. Franskmanden er sammen med Peter Sagan, Michael Matthews og Alejandro Valverde verdens bedste i netop denne type finaler, og havde han været i topform, ville han have været næsten umuligt at slå. Han har imidlertid kun kørt ét løb siden begyndelsen af april, og både han og holdet insisterer på, at han stadig bare skal finde løbsformen. Alligevel tror vi på, at Alaphilippe vinder. Franskmanden er så stort et talent, at han finder formen langt hurtigere end de fleste, og samtidig er han så god, at han kan vinde denne type etaper, selvom han kun er på 80%. Der er naturligvis en risiko for, at han stadig mangler for meget, men vi tror, at han er bedre, end der gives udtryk for. Derfor er franskmanden vores favorit.

 

Læs også
Optakt: Liege-Bastogne-Liege

 

Vi glæder os meget til at se Carlos Barbero i denne finale. Den spanske sprinter er specialist i at spurte op af bakke og har tidligere vundet en meget lignende afslutning i dette løb. Det gjorde han også så sent som i dag, da han tog en helt suveræn sejr i Circuito de Getxo, der også slutter på en bakke. Det store spørgsmål er, om denne afslutning alligevel er en anelse for hård til ham. Han minder imidlertid enormt meget om Juan Jose Lobato, der allerede har vundet her, og med den form, han viste i dag, tror vi på, at han også kan være med fremme her.

 

Sky er her for at køre klassement med Mikel Landa, men mon ikke man kan finde plads til at give Gianni Moscon chancen i denne finale. Sky-talentet kørte som en motorcykel i San Sebastian, hvor han først kørte feltet i sænk på Jaizkibel, inden han iværksatte et imponerende soloudbrud på Arkale-stigningen. Han er både spurt- og klatrestærk og har dermed alle forudsætninger for at være med fremme i en finale som denne, og formen er i hvert fald helt i top. Det store spørgsmål er, om han overhovedet får chancen.

 

Det gør Daniel Moreno til gengæld helt sikkert. Spanieren har tidligere haft stor succes i netop denne finale, der passer ham som fod i hose. Desværre er han ikke længere den rytter, han var for bare et par år siden, og han har specielt efter skiftet til Movistar været langt fra fordums styrke. Han imponerede bestemt ikke i San Sebastian, men formen er heller ikke dårlig. I en finale som denne vil Moreno altid være at betragte som en favorit.

 

Miguel Angel Lopez er mest kendt som klatrer, men for et par år siden vandt han faktisk i denne type finale i dette løb. Det viser, at han har et fornuftigt punch på denne type stigninger, og Castillo er stejl nok til, at han kan gøre en forskel. Han skuffede i San Sebastian, og derfor er hans form usikker, men da han bygger op mod Vueltaen, burde der bare have været tale om en dårlig dag.

 

Mikel Landa er løbets helt store favorit, og han vil være ivrig efter at vise sig frem allerede fra start. Finalen er ikke ideel for ham, men der er næppe tvivl om, at han er løbets stærkeste rytter. Han viste senest i San Sebastian, at der ikke er forsvundet meget form siden Touren, og han har tidligere i Trentino og Baskerlandet gjort det godt i denne type finaler. Afslutningen kan være en anelse for nem for ham, men i hans nuværende form kan man ikke afskrive ham.

 

Astana er her primært for Lopez, men de har også Sergei Chernetskii og Pello Bilbao, der er perfekt skabt til denne type finale. Chernetskii har ganske vist ikke for alvor spurtet i de senere år, men hans viste sit bedste niveau længe i San Sebastian. Bilbao kørte derimod meget skidt og synes ikke at have ramt formen.

 

En overraskelse kan måske leveres af Matteo Trentin. Italieneren har ganske vist aldrig leveret i denne type finaler, men han har kørt helt fantastisk i år. Senest køre han fabelagtigt i RideLondon Classic, og i teorien er der ikke noget til hinder for, at han burde kunne være med fremme.

 

Cofidis har Anthony Perez, der slog Greg Van Avermaet i en tilsvarende finale i Luxembourg. Den burde til gengæld være for hård for Jonas Van Genechten, men efter hans præstation på 1. etape af Tour de Wallonie kan han måske overraske

 

Peter Kennaugh har også de rette egenskaber til finalen, men han skal nok arbejde for Landa og Moscon. Ruben Fernandez har også et fornuftigt punch, men er næppe eksplosiv nok til at vinde. Det er til gengæld Mauro Finetto, men efter en skidt præstation i Getxo er det usikkert, hvordan han er kørende. Endelig burde Angel Madrazo, Delio Fernandez, Aldemar Reyes, Thomas Sprengers og Eliot Lietaer alle være med fremme, men det rækker næppe til en sejr.

 

Feltet.dks vinderbud: Julian Alaphilippe

Øvrige vinderkandidater: Carlos Barbero, Gianni Moscon

Outsidere: Daniel Moreno, Miguel Angel Lopez, Mikel Landa, Sergei Chernetskii

Jokers: Anthony Perez, Matteo Trentin, Ruben Fernandez, Mauro Finetto, Pello Bilbao, Peter Kennaugh, Angel Madrazo, Delio Fernandez, Aldemar Reyes, Thomas Sprengers, Eliot Lietaer

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Vuelta a Burgos 
Nyheder Profil Resultater
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?