Optakt: 20. etape af Tour de France

Ruten

I de senere år har bjergrytterne haft det sidste ord, og vi skal helt tilbage til 2014 for at finde det seneste eksempel på en enkeltstart afviklet på næstsidste dag. Under Jean-Marie Leblancs ledelse var det ellers en helt fast model for ASO at lade klassementet blive sat af en ofte ca. 50 km lang tidskørsel bare 24 timer inden afslutningen i Paris. Christian Prudhomme har imidlertid i sin ruteplanlægning tydeligt ladet det skinne igennem, at han ingen fan er af enkeltstarter, og i hans regeringstid er antallet af kilometer alene i kamp med uret blevet reduceret voldsomt, indtil det nåede et nærmest absurd lavt niveau i 2015. I år er der helle ikke meget enkeltstart på programmet, men det er dog tempospecialisterne, der får en sidste mulighed for at gøre en forskel. Det sker, når rytterne for første gang siden starten i Düsseldorf skal have tempocyklerne frem til en yderst spektakulær sidste klassementsdyst i Marseille, der huser løbets næstsidste etape - et logistisk mareridt, der for bare få år siden ville have været utænkeligt. Nu om dage er det imidlertid blevet almindeligt, at næstsidste etape finde sted endog meget langt fra Paris, og derfor er scenen sat til et fornemt skue, når rytterne en for en ruller ind på den prægtige Orange Velodrome, hvor vinderen af årets Tour vil blive fundet.

Med sine bare 22,5 km er enkeltstarten relativt kort, og den finder udelukkende sted i storbyen Marseille. Starten går ud for Orange Velodrome, hvorfra rytterne via hele fem sving i løbet af de første 4 km når ud til den helt flade kystvej. Den følger man mod syd ned til et vendepunkt, der nås efter 4,6 km. Herfra går det ad den helt flade kystvej tilbage mod nord og nordvest. Den snor sig let, men byder ikke på skarpe sving, før man når op til havneområdet Vieux-Port, hvor man følger kysten mod øst forbi den første mellemtid, der tages efter 10,2 km. Kystvejen følges hele vejen rundt om havnen, indtil man efter 12,8 km når rutens nordligste punkt, hvor man foretager en U-vending.

Rytterne vil herefter følge samme vej tilbage rundt om Vieux-Port, men kort efter afviger man fra den først benyttede rute. I stedet for at fortsætte langs havet drejer man ind i landet for at køre op af den 1,2 km lange stigning Notre-Dame de la Garde, der stiger med hele 9,5% og byder på adskillige sving. Herefter venter en svær nedkørsel med adskillige tekniske udfordringer i de snævre bygader, inden man fra nordøst igen rammer kystvejen, når der resterer 4,8 km. De foregår langs den flade havnefront, inden man med 2600 m til stregen igen drejer ind mod Orange Velodrome. På den flade sidste kilometer skal man til højre i en rundkørsel, indtil man med bare 200 m til stregen drejer ind til den spektakulære afslutning midt på velodromen.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

Som en af Frankrigs største byer bliver Marseille naturligvis besøgt med jævne mellemrum. Det skete senest i 2013, hvor Mark Cavendish vandt en massespurt foran Edvald Boasson Hagen og Peter Sagan. I 2007 tog Cedric Vasseur en populær udbrudssejr, nøjagtigt som Jakob Piil gjorde det i 2003. Senest har byen været brugt som målby i Tour La Provence i 2017, hvor Mattia Cattaneo slog Rohan Dennis på en medrivende kongeetape, og i 2016, hvor Fernando Gaviria vandt en massespurt foran Danilo Wyss og Romain Feillu. Byen har også tit været målby i det nu hedengangne Middehavet Rundt, senest i 2009, hvor det blev til en spurtsejr til Yauheni Hutarovich. Derudover er man hvert år vært for GP La Marseillaise, åbningsløbet på den franske kalender, der i år blev vundet af Arthur Vichot.

Etapen og vores live-opdatering starter klokken 13.45.

Vejret

Enkeltstarten i Düsseldorf blev praktisk talt ødelagt af regnvejr, men heldigvis vil vejret næppe spille en rolle denne gang. Lørdag ventes at byde på en skyfri himmel og en temperatur på 28 grader. Der vil være en kontant let til jævn vind fra sydvest. Det giver primært medvind på første del af etapen og modvind på anden del.

Analyse af 19. etape

Han har kredset om det hele løbet, og endelig lykkedes det. Edvald Boasson Hagen tog en fuldt fortjent etapesejr for Dimension Data, der dermed i sidste øjeblik fik reddet en Tour, der kunne være endt temmelig skidt for det sydafrikanske mandskab. Efter to gange at være blevet slået på målfoto fik Boasson Hagen imidlertid den velfortjente belønning efter en perfekt kørt finale og således holdt han liv i stimen for sit hold, der nu har vundet etapesejre i alle de tre Tours, de har kørt.

Det var ellers ikke let for Boasson Hagen at tage sejren på en dag, der bød på utallige udfordringer. Først skulle han vurdere, om det mest sandsynlige var en massespurt, hvor han ville have været en af favoritterne, eller om et udbrud ville køre hjem. Det har ikke været let at vurdere, hvor mange kræfter han skulle bruge på at dække angrebene, men da starten endte med at blive ekstremt hård, og de fleste af sprinterholdene sendte deres stærke klassikerryttere i angreb, var han snu nok til at reagere. Da først en gruppe med deltagelse af samtlige sprinterhold undtagen LottoNL-Jumbo var det - som vi skrev i gårsdagens optakt - sikkert, at de ville holde hjem, og herefter handlede det bare om at komme let frem til finalen.

Læs også

Mads P er i verdenstoppen over flest indkørte præmiepenge i 2024

Her blev det tydeligt klart, hvad der har været tydeligt siden starten af løbet: Boasson Hagen er bedre, end han har været siden 2011, hvor han vandt to etapesejre i Touren. Hans karriere var gået markant i stå, og alle små tegn på opblomstringer forsvandt hurtigt igen. Også i år fejlede han i klassikerne, men da han igen var til start i de norske etapeløb i maj, som han dominerede i helt suveræn stil, fik man fornemmelsen af, at noget var i gære. Det blev bekræftet i Dauphiné, og i dette løb har han været ustoppelig. Ikke blot har han kørt langt bedre massespurter end nogensinde tidligere, han har også klatret fremragende. Specielt hans vilde spurt på stigningen i Rodez viste, at formen var i top, og han var derfor den oplagte favorit i dagens udbrud.

Og netop det fik mig til at tvivle på hans chancer. Det er ikke nemt at være den oplagte favorit i en stor gruppe, hvor man ovenikøbet er uden hjælpekræfter. Modvinden hjalp imidlertid nordmanden, idet det gjorde løbet mindre aggressivt, end man kunne vente. Samtidig drog han fordel af en meget sær taktik fra Orica-Scott. Ganske vist var det klart, at Jens Keukeleire var i fremragende form, og at Michael Albasini, som det har været tydeligt siden starten, er langt fra sit vanlige niveau, men alligevel fik duoen alt for lidt ud af at være eneste hold i overtal, da Keukeleire havde skabt den første splittelse. Selvom Keukeleire er hurtig, var det usandsynligt, at han ville kunne slå Boasson Hagen og Nikias Arndt, og man kan undre sig over, at man ikke i stedet spillede på to ligeværdige heste - specielt fordi de begge kunne slå de fleste af rivalerne i en spurt. Albasinis hårde arbejde bidrog imidlertid til at holde samling på tropperne, hvilket var Boasson Hagens store fordel.

I sidste ende var det dog forberedelsen, der gjorde udslaget. Boasson Hagen var indstillet på at skulle køre spurt - han sagde efter etapen, at det havde været Dimension Datas umiddelbare strategi - og derfor havde han studeret finalen i detaljer. Det samme havde Arndt, der var forberedt på at skulle køre lead-out for Matthews, og derfor var de to de eneste, der vidste, hvilken vej man skulle tage i rundkørslen. Det viste sig i sidste ende at være udslagsgivende, og herefter kørte Boasson Hagen så stærkt, at Arndt end ikke kunne komme ind på hjul igen.

Sejren redder det hele for Dimension Data, der har haft et elendigt år. Sygdom og skader har ødelagt det hele for kaptajnerne Cavendish og Cummings, og da man ikke har den bredeste trup, var man nødt til at gamble i årets Tour ved alligevel at udtage de to briter. Cavendish forsvandt som bekendt hurtigt, og da det blev klart, at Cummings efter sit styrt i Baskerlandet ikke var på toppen, så det sort ud. Heldigvis havde man Boasson Hagen, der har taget ansvaret på sig på fornem vis og sikret, at sydafrikanerne faktisk har været ganske synlige - også fordi Serge Pauwels har kørt fremragende i bjergene.

Nikias Arndt må til gengæld have meget svært ved at falde i søvn i nat. Med Matthews store styrke har det hele tiden været klart, at han næppe ville få nogen chancer i dette løb. I dag ville man imidlertid undgå at komme i defensiven, og derfor lod man klogeligt den klatrestærke sprinter dække udbrud, mens Matthews sparede sig til spurten. Det gav ham det, der meget vel kan blive hans livs mulighed for at vinde en Tour-etape, og i finalen gjorde han endda alt rigtigt - indtil han altså tog en lidt for hård føring med Boasson Hagen på hjul. I teorien er Arndt faktisk en anelse hurtigere end Boasson Hagen, og selvom alt kan være anderledes i en tomandsspurt efter et hårdt løb, må han ærgre sig gul og grøn over den forspildte mulighed. Heldigvis kommer Sunweb sig nok over det, og i lyset af den Tour, de hidtil har haft, var det måske meget fair, at det var Dimension Data, der endelig fik lidt succes.

Orica-Scott endte som sagt som klare tabere. Dermed forlader australierne løbet uden etapesejr - de vinder hverken i Paris eller Marseille - og dermed har vi endnu engang været vidne til, at holdet for alvor har skiftet strategi. I dag var første gang, man for alvor fraveg konceptet og kørte efter en etapesejr, og man kører nu for fuldstændigt, som var man et af de store klassementshold. I gamle dage satsede man alt på at vinde enkelte etaper, men nu bruger man stort set alle kræfter på at beskytte kaptajnerne. Det kan synes lidt sært set i lyset af, at Simon Yates aldrig for alvor har været i spil til podiet, og man kan med nogen ret hævde, at de har fået alt for lidt ud af deres ellers meget stærke hold. Man er imidlertid utroligt langsigtede i sin planlægning og er overbeviste om, at man i Chaves og Yates-brødrene har tre potentielle grand tour-vindere. Selvom i hvert fald de to briter endnu ikke er stærke nok til at køre med om sejrene, forbereder man sig allerede nu på en fremtid, hvor de er det.

Dagens måske allerstørste tabere er dog BMC. Man kan ikke bebrejde holdet, at de satsede 100% på Richie Porte, der havde fortjent at have et helt mandskab til sin rådighed, og man kan bestemt heller ikke bebrejde dem deres uheld. Desværre har de fået alt for lidt ud af det siden kaptajnens exit, og de ender løbet med et yderst pauvert udkomme. I dag var reelt deres sidste chance for at vinde en etape - stigningen vil gøre det svært for Küng at vinde i morgen - og derfor skulle man partout have en mand med i dagens udbrud - og helst Van Avermaet. Belgieren skuffede imidlertid stort og var ikke i stand til at køre med på et tidspunkt, hvor det ellers var benene, der gjorde forskellen. Det må gøre ufatteligt ondt på belgieren, der havde haft en fremragende chance for at vinde. Selvom han så velkørende ud i anden uge, har han slet ikke været der i løbets sidste tredjedel, og det er måske en meget god afspejling af hans evner i grand tours. Det er således ikke første gang, at han har haft det svært mod slutningen af et tre uger langt løb - og det er måske alligevel meget rart at se, at han trods alt har visse grænser.

Det virker det derimod ikke til, at Thomas De Gendt har. Det er meget svært at erindre et betydningsfuldt udbrud i dette løb, hvor den belgiske maskine har været fraværende, og selvom han som altid ødslede så meget med kræfterne, at det ikke blev til noget, må man tage hatten af for hans utrættelige indsats. Der er stor chance for, at Warren Barguil eller Alberto Contador ender som løbets mest angrebsivrige ryttere, men skal man anlægge en helt objektiv vinkel, er det meget svært at argumentere for, at De Gendt ikke skal på podiet i Paris.

Det kommer Movistar til gengæld ikke. De havde håbet i dag at kunne redde deres løb, og de spillede deres absolut bedste kort ved at sende en meget formstærk Daniele Bennati i udbrud. Italieneren havde reelt en chance for at slå Boasson Hagen og Arndt i en spurt - det er ikke længe siden, at han var tæt på at vinde massespurten i Madrid på Vueltaens sidste etape - men den ellers snu italiener blev snydt i finalen. Med mindre Jonathan Castroviejo hiver en kanin op af hatten i morgen, ender det som den ringeste grand tour for Movistar meget længe. Det er endnu mere ærgerligt set i lyset af, at løbets udvikling betød, at Alejandro Valverde havde en reel chance for at tage den samlede sejr.

Læs også

Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

For klassementsrytterne endte etapen som en stille dag, hvor man havde kræfter til at komme sig. Derfor er de alle relativt udhvilede - så udhvilet man kan være på dag 20 - og det har helt sikkert været velkomment, ikke mindst for en sygdomsramt Fabio Aru. Nu udestår blot 22,5 km hård kamp, inden de kan konkludere, hvad udbyttet blev af måneders hård forberedelse.

Favoritterne

Afgørelsen skal findes på den 22,5 km lange enkeltstart i Marseille, der er endnu et eksempel på, at næstsidste etape nu om dage skal være noget ekstra spektakulært. I gamle dage var det kutyme at afgøre klassementet på en relativt lang, helt ordinær enkeltstart. Christian Prudhomme er imidlertid mere til bjerge end til tidskørsler, og han har klart foretrukket storslåede finaler på store bjerge i de senere år, hvor logistikken har muliggjort lange transfers til Paris. I år har han følt sig nødsaget til også af og til at give temporytterne chancen for at sidde i baghånd, men for alligevel at skabe noget specielt skal etapen afsluttes foran et ellevildt publikum på en velodrom. Det vil give en smuk hyldest til de fuldførende ryttere, som man ser det, når en grand tour afsluttes med en enkeltstart.

Som skrevet i vores analyse i går er det imidlertid ingen kamp om sejren. Hvis han undgår uheld, vil Chris Froome vinde mindst et minut på både Romain Bardet og Rigoberto Uran, og alt skal derfor gå galt, hvis ikke han skal vinde sin fjerde Tour-sejr. Kampen om andenpladsen er imidlertid knivskarp mellem to ryttere, der begge hører til blandt de svage i kampen mod uret. Ingen af dem kommer tæt på etapesejren, og vi vil derfor undlade at diskutere deres chancer her. Det gjorde vi i går i vores analyse, og du kan her finde en begrundelse for, hvorfor vi formoder, at Bardet ender løbet som nummer 2, samt en analyse af de øvrige klassementsrytteres muligheder.

Normalt er det altid klassementsrytterne, der har en fordel på en enkeltstart sent i en grand tour. Deres restitutionsevne betyder, at de har det langt bedre end specialisterne, og derfor ser man helt anderledes resultater, end man gør tidligt i de lange etapeløb. Årets løb er imidlertid kendetegnet ved, at de fleste af favoritterne er relativt svage temporyttere, og selvom der er en svær stigning undervejs, kan den ikke kompensere for de lange powerstykker. Blandt klassementsrytterne er det således kun Chris Froome, der kan blande sig i kampen om etapesejren, og det betyder, at vi får en interessant kamp mellem briten og flere af de tempostærke ryttere, der også kan klatre.

Ruten byder på et interessant miks af helt fladt terræn, hvor de store maskiner for alvor kan gøre brug af deres power, en meget stejl stigning, hvor de lette og eksplosive folk vil være i deres es, samt en meget teknisk nedkørsel. Det gør det til en interessant sag, hvor både specialister og klassementsryttere reelt kan håbe på et topresultat. Stigningen vil gøre det svært for de helt tunge drenge, men de lettere specialister vil elske en rute som denne. Eksempelvis ville Tom Dumoulin have været i sit es her.

Enkeltstarten i Düsselsorf blev helt ødelagt af vejret, men heldigvis kan vi glæde os over, at alle denne gang burde have ensartede forhold. Dermed er der udsigt til en helt fair kamp mellem løbets bedste ryttere. Det er vigtigt i lyset af, at der går ganske lang tid mellem starttidspunkterne for Froome og to af hans vigtigste rivaler, Primoz Roglic og Vasil Kiryienka.

Vi forventer en knivskarp duel mellem Primoz Roglic og Chris Froome og har været meget i tvivl om, hvem der skal udråbes til favorit. Vi vil imidlertid pege på sloveneren. I år har han ganske enkelt udviklet sig til en helt fabelagtig rytter på kuperede enkeltstarter. Han var i en klasse for sig på de meget svære enkeltstarter i både Romandiet og Baskerlandet, hvor han begge gange brugte samme taktik. Han forsvarede sig fint på stigningerne, mens han på de flade stykker kørte stærkere end nogen anden. Specielt var det imponerende, at han slog en ellers vanvittigt stærk Richie Porte i det schweiziske etapeløb, hvor han efter et relativt stort tidstab på løbets stigning, nærmest massakrerede australieren på det flade stykke hjem til mål.

Roglic vil derfor helt sikkert kunne lide denne rute, der har lidt af hvert og derfor er af den type, han foretrækker. Samtidig er han i vanvittigt god form. Det viste han med sin store etapesejr i Alperne, hvor det specielt var imponerende, at han i modvinden til sidst kunne holde alle favoritterne bag sig uden at tabe tid, selvom de kørte med alt for at vinde tid på den sygdomsramte Fabio Aru. Det vidner om ekstrem styrke. Han vil selvfølgelig tabe tid til Froome på stigningen, men hans power på det flade ser ud til at være et niveau over rivalernes. Derfor tror vi på endnu en sejr til Roglic.

Hans værste rival må være Chris Froome. Briten har siden 2011 været an af verdens allerbedste enkeltstartsryttere, bortset fra en kort periode i 2014 og 2015, hvor anderledes træning betød, at han fuldstændig mistede evnerne. De er imidlertid i den grad kommet tilbage, og sidste år var han forrygende i sine grand tour-enkeltstarter. I Touren vandt han den kuperede og blev kun slået af Dumoulin på den flade, og i Vueltaen tog han en knusende sejr. I år har der ganske vist været indikationer på, at han ikke var ved fordums styrke, men Dauphiné fungerede som et wake up call. Siden da har han trænet enormt meget på sin enkeltstartscykel, og hans præstation på 1. etape, hvor han ellers kørte helt uden risici i svingene, vidner om, at det har givet pote.

Læs også

Optakt: 5. etape af Presidential Tour of Türkiye

Ruten passer ham fint. Han vil formentlig være stærkeste mand på stigningen, hvor han kan vinde tid på alle specialisterne, og på det flade er der ikke mange, der kan matche ham. Han har ikke lagt skjul på, at han føler sig meget friskere end tidligere, og hans motivation for ikke at ende uden etapesejr vil være helt enorm. Derfor bliver det en fantastisk tæt duel mellem Roglic og Froome.

Sky har imidlertid et formidabelt hold med hele tre mulige vindere. Også Michal Kwiatkowski må have udset sig etapen som en mulighed. I år har han været stærkere end nogensinde tidligere, og selvom det i starten kneb lidt på enkeltstarterne viste han ved sin suveræne sejr ved de polske mesterskaber - på en dag han beskrev som sit livs bedste på en cykel - og den flotte præstation i Düsseldorf, at han nu også er tilbage i denne disciplin. Denne rute passer ham nærmest perfekt, da den både kræver power, eksplosive klatreevner og tekniske egenskaber på nedkørslen. Han har været en af løbets allerstærkeste ryttere, og i går viste han, at han nærmest kun er blevet stærkere. Det vil ikke overraske, hvis Kwiatkowski ender med at løbe med sejren.

Skys tredje kort er Vasil Kiryienka. Hviderusseren har egentlig traditionelt haft det lidt svært i den tredje uge af en grand tour, men denne gang har han ikke vist mange svaghedstegn. Han synes stadig at være enormt frisk, og han vil elske de lange, lige stykker langs vandet. Normalt er distancen lidt for kort for ham, men i år har han kørt gode enkeltstarter også på korte ruter, senest i Düsseldorf. Den eksplosive stigning er nok lidt for stejl for ham, og nedkørslen er også et problem for ham.  Til gengæld bør han køre så stærkt på det flade, at han måske kan vinde alligevel.

Havde dette været 2016, havde Jonathan Castroviejo været en af vores topfavoritter. Nu må han imidlertid nøjes med en status som outsider. Spanieren har i år klatret bedre end tidligere, men det ser ud til at have kostet i paradedisciplinen. I hvert fald har han skuffet på sine enkeltstarter, senest i Düsseldorf. Det er en skam, for rutens blandede karakter passer ham ellers fremragende. Samtidig indrømmer han, at han har været temmelig træt på det seneste. Hans historik betyder, at han er en af de få, der rent faktisk kan slå favoritterne, men vi vil alligevel blive lidt overraskede, hvis det sker.

Efter skuffelsen i Düsseldorf har Tony Martin set frem til denne dag. Desværre tror vi, at han får svært ved at køre med om sejren. Tyskerne har ganske enkelt kørt ganske dårlige enkeltstarter i år, hvilket snest blev tydeligt i Düsseldorf, hvor han manglede sin vanlige power i finalen. Han har samtidig kørt et meget anonymt løb og har slet ikke været i nærheden af vanlig styrke. Samtidig passer ruten ham ikke ideelt, og han vil tabe en del tid på så stejl en stigning. Det skal hentes tilbage på det flade, og det bliver ikke let. Selv siger han dog, at formen er god, og i det seneste års tid er hans gode enkeltstarter kommet id af det blå, senest ved VM. Derfor kan man aldrig helt afskrive verdensmesteren.

Stefan Küng er en af de største specialister i feltet, og han synes stadig at være velkørende. Han har i de seneste måneder vist, at han nu er at regne som værende i den absolutte elite. Det er imidlertid nyt for ham at køre enkeltstart så sent i en grand tour, og det er lidt uklart, hvordan han har det. Desværre betyder bakken nok også, at han får svært ved at vinde, selvom han har stor power på det flade. På den anden side kørte han ganske stærkt på enkeltstarten i Schweiz Rundt, der bestemt heller ikke var flad.

Gennem hele løbet har det været tydeligt, at Stephen Cummings ikke har været på sit vanlige niveau. Alligevel kan man ikke helt afskrive, at han vil være i stand til at levere et resultat på denne etape. Briten var knusende suveræn ved de nationale mesterskaber, og han er stærk på en rute som denne, hvor han både kan bruge sin power og sine gode klatreevner. Det kan meget vel ende med det rene ingenting, men hvis han rammer dagen er han altid farlig.

Netop dagen er nøgleordet for ustabile Thomas De Gendt. Belgieren er enormt svingende på enkeltstarterne, men han har en stærk historik i den tredje uge af grand tours, hvor han blandt andet er kommet i top 3 på Tour-enkeltstarter. Han har vist med sine mange angreb, at formen bare bliver bedre og bedre, og at han stadig er frisk. Lotto vil sikkert gerne have ham til at spare kræfter til Paris, men det kan de formentlig godt glemme. De Gendt vil give det et skud og rammer han en af de dage, hvor han er helt ustyrlig, kan han levere et topresultat.

Havde Kittel stadig været ved i løbet, ville vi ikke have været i tvivl om, at Michael Matthews havde gået efter et topresultat. Nu er der imidlertid størst sandsynlighed for, at han tager den med ro og sparer sig til Paris. På den anden side er det sjældent, at han holder igen på en relativt kort enkeltstart, hvor han altid er meget stærk. Kombinationen af fladt terræn og en stejl stigning passer ham - bare husk på den fantastisk enkeltstart, han kørte på Mont Brouilly i Paris-Nice, hvor kun en defekt forhindrede ham i at score et virkeligt topresultat - og selvom han havde foretrukket flere tekniske udfordringer, vil han altid være stærk på en rute som denne. Det helt store spørgsmål er, om han kører efter et resultat.

Læs også

Dobbeltsejr i perfekt spurt - Asgreen misser podiet

Edvald Boasson Hagen er i samme dilemma. Han har ganske vist kørt svage enkeltstarter i det seneste års tid, og han er slet ikke på samme niveau som tidligere, men da det handler om friskhed på denne etape, har nordmanden en chance. Stigningen er nok lidt for stejl for ham, men han har power og er i storform. Også for ham gælder dog, at han måske sparer sig til søndag.

Det gør Maciej Bodnar til gengæld ikke. Havde dette været 2016, havde vi haft store forventninger til polakken, der ved OL i Rio viste, at han kan køre overraskende godt selv på meget svære ruter. I år har han imidlertid kørt meget skuffende enkeltstarter, senest i Düsseldorf, hvor han var helt væk. Det gør os lidt usikre, da ruten heller ikke passer ham perfekt i kraft af den meget stejle stigning. Han har imidlertid været enormt velkørende i løbets anden halvdel, og det kunne tyde på, at formen endelig er kommet.

Jasha Sütterlin havde det svært i starten af sin professionelle karriere. Nu er der imidlertid kommet hul igennem. Det hele startede med den fremragende tredjeplads ved enkeltstarten i Eneco Tour, og siden da har han kørt fremragende enkeltstarter. Han blev nummer 6 på tidskørslen i Dauphiné, og senest imponerede han stort ved de tyske mesterskaber, hvor han bare var 15 sekunder langsommere end Martin - som han endda slog på den sidste del. Han har siddet med overraskende længe i bjergene og synes derfor at være frisk. Stigningen betyder, at han ikke kan vinde, men han kan levere et godt resultat.

Endelig vil vi pege på Bauke Mollema . Hollænderen kan vælge at spare på kræfterne efter nogle hårde dage i udbrud, men han kan også se det som en chance for at teste sig selv med henblik på fremtidige grand tours. Siden skiftet til Trek har han forbedret sig kolossalt på enkeltstarterne, og han var sågar ved at vinde på en helt flad rute i San Luis tidligere i år. Derfor passer ruten ham ikke helt dårligt, selvom den er en anelse for flad. Med den form, han har haft i den tredje uge, har han imidlertid benene til at skabe en overraskelse.

Også Sylvain Chavanel, Damiano Caruso, Alberto Contador, Diego Ulissi, Pierre Latour, Andrew Talansky, Daryl Impey, Nikias Arndt, Jesus Herrada, Tony Gallopin, Alexey Lutsenko og Damien Howson kan køre stærkt, men et absolut topresultat vil være en overraskelse.

Feltet.dks vinderbud: Primoz Roglic

Øvrige vinderkandidater: Chris Froome, Michal Kwiatkowski

Outsidere: Vasil Kiryienka, Jonathan Castroviejo, Tony Martin, Stefan Küng

Jokers: Stephen Cummings, Thomas De Gendt, Michael Matthews, Edvald Boasson Hagen, Maciej Bodnar, Jasha Sütterlin, Bauke Mollema

HVER DAG UNDER TOUREN GIVER UNIBET DIG MULIGHED FOR AT VINDE 50.000 KRONER - ENDDA GRATIS! UNIBET KALDER DET BETTIME, ALT MAN SKAL GØRE ER AT GIVE SIT BUD PÅ VINDERTIDEN PÅ EN ETAPE. HOS FELTET.DK GÆTTER VI MED OG TROR, AT VINDERTIDEN BLIVER: 00.27.33. LÆS MERE OM KONKURRENCEN OG DELTAG I UNIBETS BETTIME!