Optakt: 21. etape af Giro d’Italia

Ruten

Ikke siden dramaet i 1989 har man i Tour de France gjort brug af en afsluttende enkeltstart, og også Vueltaen har gradvist bevæget sig væk fra ideen, der kun kortvarigt blev taget frem fra gemmerne i 2014. I de to øvrige grand tours er det næsten altid sprinterne, der får det sidste ord, men i Italien har man været mindre konservative. I de år, hvor man er sluttet i Milano, har man ganske vist som regel haft en sprinteretape på sidste dag, men da løbets afsluttende målby er flyttet en del i de senere år, har vi ganske ofte haft en enkeltstart på sidste dag. Det var senest tilfældet under stor dramatik i 2012, hvor Ryder Hesjedal stjal sejren fra Joaquim Rodriguez i Milanos gader. Faktisk var det i de år den foretrukne model, idet den sidste etape var en tidskørsel hvert år mellem 2008 og 2012, måske mest mindeværdigt i 2009, hvor Denis Menchov styrtede iført maglia rosa i Roms gader. I år har man i forbindelse med jubilæet ønsket en ekstra spektakulær afslutning, og det har man opnået ved igen at gøre brug af en enkeltstart og ved igen at slutte i Milano, løbets historiske hjemby. Ovenikøbet har man med en distance på 29,3 km designet en etape, der er lang nok til, at intet er givet, før løbets førende rytter er sikkert over stregen i Milano.

De 29,3 km bringer rytterne fra en spektakulær start på Formel 1-banen i Monza nord for Milano ind til afslutningen på den smukke Piazza Duomo foran Domkirken, et af Italiens mest ikoniske bygningsværker. Indledningsvis kører man en omgang på den flade motorsportsbane, inden man bevæger sig ud af anlægget til den første mellemtid, der tages efter 8,8 km.

Herefter sætter man kursen mod sydvest og byens centrum. Efter et par sving rammer man en lang, lige vej, der falder ganske let. Først ved dagens anden mellemtid, der kommer efter 17,4 km, venter der igen et par sving, og her bliver det næsten helt fladt. Med 2 km bliver vejene betydeligt smallere og ruten mere teknisk. Der venter således to sektioner med flere 90-graders sving i rap. Den første af disse kommer med 5 km til mål og den sidste på de sidste 1000 m. Med 400 m igen rammer man brosten, inden en blød kurve leder ind på den 150 m lange, 6 m brede opløbsstrækning.

Læs også

Kron reagerer på vildt Fléche Wallonne og ser frem mod Liége

Milano er den by, der oftest har været besøgt af Giroen. Det skete senest i 2015, hvor Iljo Keisse snød sprinterne på sidste etape. I 2012 vandt Marco Pinotti en enkeltstart, og det samme gjorde David Millar i 2011. Mark Cavendish var den sidste sprinter, der vandt her tilbage i 2009, hvor byen imidlertid blev besøgt midt i løbet og ikke på sidste dag. Pinotti vandt også en enkeltstart i 2008, mens Maximilano Richeze tog en spurtsejr i 2007 (efter diskvalificeringen af Alessandro Petacchi). Også Robert Förster (2006), Alessandro Petacchi (2004 og 2005), Mario Cipollini (2001 og 2002) samt Mariano Piccoli (2000) har vundet spurtsejre i byen i dette årtusinde, mens Serguei Gonchar vandt en enkeltstart i 2003. Den første vinder i byen var Beni i første udgave i 1909.

Vejret

Det gode vejr varer ved helt frem til slutningen. Søndag byder igen på flot solskin og en temperatur på hele 29 grader. Der vil kun være en svag til let vind fra syd. Det betyder, at rytterne vil have modvind stort set hele vejen efter den indledende tur på Monza-banen. Alle ryttere vil have identiske forhold.

Analyse af 20. etape

Hvis løbsdirektør Mauro Vegni ved rutepræsentationen i oktober var blevet bedt optegne hans ideelle scenarium forud for løbets sidste enkeltstart, er det ikke utænkeligt, at han havde forestillet sig en situation, hvor en stærk enkeltstartsrytter var ca. 1 minut efter en lille klatrer med to mellemgode enkeltstartsryttere klemt inde mellem de to. På den måde ville både den samlede sejr og alle podiepladser være i spil, og dermed ville scenen være sat til en medrivende finale.

Efter dagens drama må Vegni næsten knibe sig selv i armen. Med en lille tidsgevinst til Nairo Quintana, Thibaut Pinot og Vincenzo Nibali blev afstanden til Tom Dumoulin øget akkurat så meget, at Quintana kan gøre sig håb om at holde hollænderen bag sig. Colombianeren kan imidlertid ikke vide sig sikker på noget, da han også kan risikere at tabe podiet. Ganske vist synes det urealistisk, at Pinot og Nibali på en helt flad rute kan holde Dumoulin bag sig, men det er ikke utænkeligt, at de kan gå forbi Quintana. Dermed er alle tre pladser i top 3 i spil - og man kan end ikke udelukke, at Ilnur Zakarin på en god dag kan sikre sig en af de eftertragtede positioner.

Dumoulin må være dagens mest lettede mand. For 24 timer var der en reel frygt for, at han var på vej mod et sammenbrud, og risikoen for et reelt kollaps som i Vueltaen i 2015 var overhængende. Allerede på Monte Grappa var det imidlertid tydeligt, at der var en verden til forskel på de ben, han havde i går, og på det overskud, han havde i dag. Trætheden er tydeligvis sat ind, og han er ikke i nærheden at være den rytter, han var på Stelvio for et par dage siden, men i dag forsvarede han sig som en mester. Med samme kløgt og ro som i 2015 og tidligere i løbet på Oropa og Blockhaus gik han aldrig i panik, men holdt sit eget tempo. Han havde en perfekt allieret i Bob Jungels, der er samme dieselmotortype og derfor havde en interesse i et stabilt tempo. Dermed fik han vist, at han kan gennemføre tre uger uden at knække, hvilket er helt afgørende for de spørgsmål, der har hvilet over hans fremtid som grand tour-rytter. Ganske vist kunne han ikke opretholde samme niveau, men uanset udfaldet i morgen har han i dag vist, at han kan vinde adskillige tre uger lange etapeløb i fremtiden - og var det ikke for et lille maveproblem, havde han i dag været sikker på sejren.

Læs også

Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv

Etapen bekræftede det, vi allerede havde set i går: at alle favoritterne er helt på grænsen. Som vi bemærkede i sidste optakt, er det ikke usædvanligt, at de sidste bjergetaper ikke gør den store forskel, fori alle er så mærkede, at de ikke har punch i stængerne, men det har været ekstra udtalt i dette løb. Kun Ilnur Zakarin, Thibaut Pinot og Domenico Pozzovivo synes at have haft en smule større friskhed end de øvrige klassementsryttere, mens Quintana og Nibali i dag måtte mobilisere al deres klasse for at presse de sidste sekunder ud af benene inden enkeltstarten.

I virkeligheden var det måske Bob Jungels, der - som altid i den tredje uge - var den friskeste, idet han flere gange overgik sig selv på stigninger, der egentlig burde have været for svære, og viste sig stærkere end en normalt langt bedre klatrer som Adam Yates. Det vil nu sikre ham sin anden hvide trøje i træk, hvilket lover godt for hans fremtid, hvor han har potentiale til at udvikle sig i Dumoulins fodspor og kan udnytte sin store motor til at blive lidt af en grand tour specialist. Omvendt har Yates været en af løbets store skuffelser, der slet ikke har kunnet leve op til de lovende takter, han viste i sidste års Tour.

Er Dumoulins sejr så sikker? Kigger man alene på udfaldet af 10. etape, er det oplagte svar et rungende ja. Her massakrerede hollænderen rivalerne og distancerede Quintana så eftertrykkeligt, at simpel matematik tilsiger, at han på 29,3 km sagtens kan spise den nødvendige tid. Ovenikøbet har han på denne rute et større fortrin i forhold til den lille colombianer. Ganske vist vil han også selv foretrække ruten til 10. etape, men sammenlignet med Quintana er det klart, at det flade terræn favoriserer ham endnu mere.

Man skal imidlertid være meget forsigtig med at drage konklusioner på baggrund af det, der skete for næsten to uge siden. Der er løbet meget vand igennem åen siden da, og al historik fortæller, at enkeltstarter i den tredje uge af grand tours handler om friskhed og mindre om enkeltstartsevner. Derfor ser man tit meget overraskende udfald på etaper som disse, og der kan vendes helt rundt på det normale hierarki. Det vil næppe blive mindre udtalt i et løb, hvor de fleste synes at være ramt af en næsten historisk træthed.

Alligevel er det svært ikke at have Dumoulin som storfavorit. Ganske vist er hollænderen træt, men Quintana er måske i virkeligheden mere mærket. Dertil skal lægges, at colombianeren trods sine ellers betydelige fremskridt i kampen mod uret har kørt meget skuffende enkeltstarter i de seneste grand tours, og han har traditionelt haft det svært på de helt flade ruter. Denne er endda let faldende, og kraftforskellen på simpelthen være så stor, at han ikke kan matche en specialist som Dumoulin. Om hollænderen også vinder etapen, er måske mere uklart, men i teorien burde han ikke få problemer med at vinde løbet samlet.

Det gør til gengæld Thibaut Pinot og Vincenzo Nibali. Begge - specielt Pinot - har før kørt habile enkeltstarter, men det har altid været på vanskeligere ruter. Denne er alt for fld, og det vil være en mndre sensation, hvis de kan holde Dumoulin bag sig. Til gengæld er specielt Pinot så stærk i kampen mod uret - og franskmanden er også mere friske - at de begge kan gøre sig drømme om at kunne gå forbi Quintana. Dermed kan den lille colombianer i teorien ryge helt ned som nummer 4 - måske nummer 5, hvis Zakarin har en superdag på en rute, der ellers ikke passer ham. Et forsigtigt bud vil være, at Dumoulin vinder løbet foran Pinot, Quintana og Nibali, men det vil være modigt at drage skråsikre konklusioner i en situation, hvor alle er helt på grænsen.

Favoritterne

Det store spørgsmål forud for sene enkeltstarter i grand tours er altid, om etapesejren går til en specialist eller en klassementsrytter. Normalt har sidstnævnte i kraft af deres bedre restitutionsevne et overtage, og de dominerer som regel de øverste positioner. Disse flade enkeltstarter sidst i Giroen har imidlertid ofte været en anelse anderledes. Således er de betydeligt fladere end dem, man som regel finder i grand tours, og derfor har de ofte været domineret af specialister. Således har vi i de senere år set folk som David Millar og Marco Pinotti sejre, mens klassementsrytterne er kommet til kort.

Denne rute favoriserer måske i endnu mere udpræget grad specialisterne. Milano er kendt som en flad by på Po-sletten, og derfor er det et indlysende faktum, at enhver afslutningsetape i byen vil være flad som en pandekage. Det er også tilfældet for denne enkeltstart, der heller ikke er særlig teknisk, før man når finalen. Da det endda falder let, er den skræddersyet til de store specialister. Det bør i sig selv pege på, at etapen vindes af en af disse.

Nu forholder det sig imidlertid således, at to af løbets førende specialister, Dumoulin og Jungels, samtidig er to af de største specialister, og selvom de begge foretrækker mere kuperede ruter, er de også på etaper som denne, blandt verdens bedste. Samtidig er specialistfeltet ikke imponerende, og derfor kan det sagtens ende med, at traditionen bliver brudt.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

På papiret er Dumoulin den største specialist, men der er specielt én mand, der kan true ham. Vasil Kiryienka har ganske vist ikke haft megen succes på enkeltstarter udenfor VM i de senere år, men i grand tours er han altid stærk. Det skyldes først og fremmest, at hans dieselmotor kræver relativt lange distancer, og dem finder man kun ved de store mesterskaber og i de tre uger lange etapeløb. Derfor er det ikke uden grund, at han eksempelvis vandt enkeltstarten i Giroen for to år siden.

Kiryienka er altid en lidt af en joker. Ofte bliver han bedre og bedre gennem et langt løb, men han har også haft nogle ret spektakulære kollaps, hvor han næsten ikke kan træde en bule i en blød hat og er faldet for flere tidsgrænser. I dette løb ser han imidlertid frisk ud. Han kørte helt fantastisk for Landa på kongeetapen, og siden da er det tydeligt, at han har sparet på kræfterne til netop denne etape, der må være hans helt store mål. Samtidig har han den fordel, at han foretrækker de helt flade tonserruter modsat Dumoulin, der helst vil have et par bakker og nogle sving. Det er ikke tilfældigt, at Kiryienka blev verdensmester på den helt flade rute i Richmond, og at han vandt sølv på den endnu fladere rute i Doha. Modsat Dumoulin har han kunnet spare sig i de seneste dage, og han har i år kørt sine bedste enkelstarter i flere sæsoner. Derfor tror vi, at hviderusseren vinder.

Hans værste rival er naturligvis Tom Dumoulin. Selvom han foretrækker mere kuperede etaper, er han bestemt ikke dårlig på flade ruter heller. Han har således vundet adskillige flade enkeltstarter i sin karriere, eksempelvis i Giroen sidste år, og han er fuldt ud i stand til at tage kampen op med Kiryienka. Han var i en klasse for sig på 10. etape, nøjagtigt som han var det i Touren sidste år og på en flad rute i Vueltaen for to år siden. Alt afhænger imidlertid af hans friskhed. Det er tydeligt, at han har gravet ekstremt dybt de sidste to dage, og i dagens finale var det tydeligt, at der ikke var mere tilbage. Således tabte hans gruppe på de sidste kilometer tid til en gruppe med lettere ryttere, og det siger meget om, hvor mange kræfter han har brugt. På den anden side viste etapen også, at han ikke er helt færdig endnu, og at han stadig har et vist overskud. Med Giro-sejren som en mulig gevinst kan han måske give sig lidt ekstra, og det kan gøre forskellen.

Jos van Emden har udviklet sig til en af verdens allerbedste ryttere på korte, flade enkeltstarter. Han har haft det lidt sværere på de lange distancer, men også det synes han nu at være kommet efter. Han kørte således i top 10 til VM sidste år, og han blev nummer 8 på den første enkeltstarter, de både burde have været for lang og for kuperet. Denne rute er som skræddersyet til ham - i hvert fald, hvis den var halvt så lang - og han synes at være kommet ganske godt gennem bjergene. Hvis han rammer sit topniveau, er han uden tvivl i stand til at vinde denne etape.

Bob Jungels kører sjældent de bedste enkeltstarter i ugelange etapeløb, hvor hans dieselmotor ikke er blevet varm. Det forholder sig imidlertid helt anderledes i grand tours, hvor han netop kan drage fordel af sin fabelagtige restitution. Nu får han endelig chancen for at køre en enkeltstart i den tredje uge, hvad vi er mange, der længe har ventet på. Hans præstationer på de seneste etaper vidner om, at han er langt friskere end hovedparten af feltet. Den flade rute passer ham ikke ideelt, men med sin friskhed kan han sagtens slå de bedre ryttere.

Michael Hepburn har efter et par år med fokus på banen, nu blikket stift rettet mod landevejen. Det har haft en markant effekt på hans styrke og hans enkeltstarter. I år har han vist en hidtil uset holdbarhed på stigninger, og han har kørt ganske godt i bjergene i dette løb. Hvor han tidligere blev sat af som en af de første, har han denne gang været fremme langt senere. Dertil kommer, at han kørte en flot 13. plads hjem på den kuperede rute på 10. etape. Han er imidlertid i sit es på de helt flade ruter, hvilket han viste med 3. pladsen i Tirreno. Han havde foretrukket en kortere distance, men han bør være en af de stærkeste i dette terræn.

For en uges tid siden var Luis Leon Sanchez flyvende og lignede igen den rytter, der for et par år siden var en sand sejrsmaskine. I de seneste dage synes han imidlertid at kunne mærke trætheden, og han har slet ikke været lige så stærk på de seneste etaper. Præstationen på 19. etape vidner imidlertid om, at han ikke er helt død endnu, og han må være motiveret til at bygge videre på det flotte resultat fra 10. etape. Han har traditionelt kørt meget gode enkeltstarter i den tredje uge af grand tours, og hvis han stadig har lidt friskhed bør han gøre det godt på denne rute.

Tobias Ludvigsson har ikke haft et helt stabilt løb. Han har haft dage, hvor han har været langt fremme i bjergene, men han har også haft etaper, der gået helt galt. Han viste imidlertid på 19. etape, at han stadig har noget at skyde med. I det seneste års tid har han forbedret sin enkeltstart markant og er endelig ved at indfri sit potentiale. Således blev han sidste år nummer 3 på den lange enkeltstart i den tredje uge af Vueltaen. Denne powerrute burde passe ham fint, og han bør være i stand til at tage kampen op med de bedste.

Jan Barta har i de senere år ikke kørt enkeltstarter på sit tidligere niveau. Han er imidlertid altid bedst sent i en grand tour, hvor hans dieselmotor for alvor kommer til sin ret. Det er ikke uden grund, at han kørte et brag af en enkeltstart på næstsidste etape af Touren i 2015, og også i dette løb er han bare blevet bedre og bedre. Den flade rute passer ham fint, og han har helt sikkert et topresultat i benene.

Læs også

Optakt: 5. etape af Tour of the Alps

For et par dage siden så Andrey Amador meget træt ud, men i dag rejste han sig på forbilledlig vis. Hvis han stadig har lidt at køre med, vil han være motiveret efter at levere et sidste resultat. Han har sjældent kørt gode enkeltstarter uden for grand tours, men i Giroen er han altid stærk. Selvom han foretrækker kuperede ruter, har han før vist, at han kan gøre det godt i fladt terræn også.

Silvan Dillier og Chad Haga er ikke deciderede specialister, men de er begge habile i kampen mod uret. Dertil kommer, at de begge har vist ganske stor friskhed, og specielt Dillier imponerede på løbets kongeetape. Også de havde foretrukket mere kuperede ruter, men de bør have en vis power på denne etape. De vinder ikke, men et topresultat er muligt.

Blandt klassementsrytterne er der ikke mange specialister. Bedst mulighed for at gøre det godt - udover Jungels og Dumoulin - har Thibaut Pinot og Bauke Mollema . Pinot har udviklet sig til specialist, men kun på mere kuperede ruter. På den anden side har han lidt mere friskhed end mange andre. Mollema har siden skiftet til Trek forbedret sig voldsomt i kampen mod uret og kørte blandt andet i San Juan sit livs flade enkeltstart. Også han har følt, at formen er i bedring, og derfor kan han måske levere et topresultat.

Marcin Bialoblocki vandt i 2015 en choksejr på en tilsvarende rute i Polen Rundt og leverede senere en toppræstation til VM. I de seneste to år har han imidlertid været meget langt fra samme niveau, og han har endda haft det meget svært i bjergene. Alligevel er han lidt af en dieselmotor, som i teorien burde kunne gøre det godt på en flad enkeltstart sidst i en grand tour.

Endelig vil vi pege på en anden dieselmotor, Ruben Plaza. Som altid har spanieren ramt formen sidst i en grand tour, og han har været modbydeligt stærk i de seneste dage. Han er ikke specialist, men når han er opsat, kører han hæderligt i kampen mod uret. Med den nuværende form er en top 10 muligt.

Også Jeremy Roy, Manuel Quinzziato, Gorka Izagirre, Stef Clement, Marcin Bialoblocki, Ilnuar Zakarin og Tejay van Garderen kan gøre det godt, men de kommer ikke til at køre med om topplaceringerne.

Feltet.dks vinderbud: Vasil Kiryienka

Øvrige vinderkandidater: Tom Dumoulin, Jos van Emden

Outsidere: Bob Jungels Michael Hepburn, Luis Leon Sanchez, Tobias Ludvigsson, Jan Barta

Jokers: Andrey Amador, Silvan Dillier, Chad Haga, Thibaut Pinot, Bauke Mollema, Marcin Bialoblocki, Ruben Plaza