Optakt: 2. etape af Giro della Toscana

Ruten

For første gang i løbets toårige historie som etapeløb venter der på sidstedagen onsdag en afslutning på toppen af en stigning. Ganske vist er der ikke tale om noget meget svært målbjerg, og der er helt sikkert ikke tale om en finale for de rene klatrere, men den 8,8 km lange opkørsel til Volterra vil sikre, at det er de eksplosive typer med solide klatreevner, der i år skal slås om sejren i det største toscanske etapeløb.

I alt står der 172,8 km på programmet mellem Lajatico og Volterra, der ligger bare få kilometer fra hinanden. Etapen består derfor af en stor sløjfe ud til middelhavskysten i området vest for de to lokationer. Fra starten bevæger man sig gennem fladt terræn mod nordvest forbi byen Peccioli, der torsdag vil være rammen om Coppa Sabatini, inden man fortsætter mod vest og siden sydvest. Kort før man når kysten, venter en stigning, der bringer feltet op i 320 m højde efter 50,5 km, inden man i høj fart brager ned til vandet.

Man følger den flade kystvej mod sydøst, indtil man efter 76,3 km drejer mod nordøst og igen kører ind i landet. Her rammer man en stigning, der efter 92,3 km bringer feltet op i 380 m højde, inden en nedkørsel fører mod syd. Herefter venter endnu en flad sektion, der bringer feltet mod øst frem til stigningen op til målbyen Volterra. Første gang bestiges den fra den vestlige side, men man klatrer denne gang ikke helt op til toppen. Efter de 8,8 km klatring med en gennemsnitlig stigningsprocent på 3,8% resterer der 22,7 km, som består af en nedkørsel mod øst og nordvest. Efter et let faldende dalstykke rammer man målstigningen, der også er 8,8 km lang, men denne gang med en stigningsprocent på 4,8. De sidste 3 km stiger med 5,3% og den sidste kilometer med 6,5%. Der er ingen skarpe sving på den sidste kilometer.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Volterra her ikke tidligere været mål for et stort cykelløb i dette årtusinde.

Vejret

Det gode vejr fra førstedagen fortsætter endnu en dag, idet rytterne onsdag kan se frem til en skyfri himmel og en temperatur i mål på behagelige 23 grader. Der vil være en let vind fra nordøst, hvilket først giver sidemodvind siden sidemed- og medvind, inden man får mod- og sidemodvind på det sidste stykke frem mod første passage af Volterra. Herefter venter mere modvind, indtil man drejer ind i sidemedvind i bunden af sidste stigning.

Favoritterne

Det skulle have været en stille og rolig sprinteretape, hvor Mark Cavendish endelig fik endt sin sejrtørke. Vincenzo Nibali ville det imidlertid anderledes, og med et stærkt angreb på en ellers ganske lille stigning fik han totalt ændret manuskriptet. Kun Frederik Backaert kunne først følge ham, men Egan Bernal viste stor klasse ved med en voldsomt acceleration fra en position helt bagerst i feltet at lukke hullet til de to forreste. På nedkørslen fik også Stephen Cummings kontakt, og da først en så stærk kvartet var etableret med et fælles mål om at vinde tid i klassementet, var det klart, at det ville blive svært for sprinterne at komme i spil igen.

Dermed er der nu overraskende skabt nogle forskelle i den samlede stilling, som de færreste have forventet, og forhåndtstesen om, at alt skulle afgøres på sidste etape, viste sig at være forkert. Forskellene er ganske vist ikke store, men da Volterra-stigningen ikke er særlig svær, og Nibali og Bernal i dag viste sig at være de bedste klatrere, vil det mildt sagt være en mindre sensation, hvis ikke en af vore to forhåndsfavoritter eller Cummings ender med den samlede sejr. Kun Backaert, der ikke er klatrer, må af de fire formodes ikke at have en chance for også at være med i kampen om den samlede triumf.

Selvom han er i førertrøjen, bliver det alligevel svært for Cummings at forsvare positionen. På etapen gives der ikke bonussekunder, og han er derfor i samme tid som feltets to bedste klatrere. Allerede i dag måtte briten indrømme, at han ikke var i stand til at følge de bedste på stigningen, og det var først på nedkørslen, at han var i stand til at lave sin forcering. I morgen er terrænet betydeligt hårdere, og det er svært at se, hvordan han pludselig skal kunne holde sig til de to rivaler. Hans chance er, at de to rivaler på den relativt nemme stigning ikke er i stand til at sætte hinanden, og at han i et taktisk spil måske kan komme tilbage. Da stigningen imidlertid er stejlest til sidst, vil der i selve spurten dog som regel opstå små huller.

Allerede på forhånd havde bi peget på Bernal og Nibali som de to største favoritter, og den opfattelse blev i dag bekræftet. Samtidig er de bakket op af de to på papiret stærkeste mandskaber, der begge har en horde af klatrere, der kan benyttes til at kontrollere etapen og gøre løbet hårdt. Man må derfor formode, at Androni og Bahrain-Merida sammen med Dimension Data vil kontrollere kongeetapen med en jernnæve og sikre, at et udbrud ikke har en chance. Derefter vil de to superhold formentlig skal den første udskilning ved at sætte et hårdt tempo på første tur op til Volterra, hvorefter favoritterne selv skal slås om det på målbjerget.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Volterra-stigningen er bestemt ikke den sværeste i Toscana, og typisk ser man, at en gruppe på 5-15 ryttere skal spurte om sejren på toppen af stigninger med sådanne procenter. Det er også et meget sandsynligt scenarium denne gang, men i et felt, hvor der er større spredning på niveauet, kan der blive gjort større forskelle. Denne stigning er samtidig karakteriseret ved, at den er stejlest nær toppen, dog uden nogensinde at blive rigtigt stejl, og da der tillige vil være medvind, er chancerne for, at en enkelt rytter kan gøre forskellen bestemt gode. Det ændrer dog ikke ved, at der er tale om en nem stigning, der kun vil give små afstande, og den er ubetinget bedre for ryttere med punch og eksplosivitet end for helt rene klatrere.

I dag var ingen af feltets øvrige klatrere i stand til at følge Bernal og Nibali på stigningen, og selvom Volterra er en nem opkørsel, er det svært at se, at det vil forholde sig anderledes på en bakke, der trods alt er betydeligt sværere end dagens udfordringer. Derfor forventer vi endnu en duel mellem de to, hvor det formentlig kun er et taktisk spil mellem de to, der kan åbne døren for en potentiel outsider.

Duellen er knivskarp, men vi vil pege på supertalentet Egan Bernal som vores vinderbud. Længe har han været udnævnt til den næste store colombianske klatrer, og det har han i de forløbne to år bekræftet med solide præstationer på professionelt niveau. Han har manglet det sidste for at matche de allerbedste, men han synes i de seneste måneder at have taget yderligere et skridt. Det er sjældent, at en rytter har været så suveræn i Tour de l’Avenir, som det var tilfældet for Bernal, der knuste al modstand, og senest var han klart den stærkeste i Coppa Agostoni, hvor han kørte fra alt og alle på Lissone-stigningen - inden han dog blev hentet i den flade finale - samt i Memorial Marco Pantani, hvor han dog blev slået af hurtigere ryttere i spurten.

Bernal har længe talt om de italienske efterårsklassikere som et stort mål for både ham selv og Androni, der jagter en samlet Coppa Italia-sejr og dermed en adgangsbillet til næste års Giro. Med den form, han viste i Coppa Agostoni og Memorial Marco Pantani, kunne han meget vel vise sig som stærkeste mand, også i dette stærkere felt. I dag var han fabelagtig, da han trods dårlig positionering kunne lukke hullet til Nibali på den lille bakke, og det vidner om fremragende form. Volterra-stigningen er let og ikke ideel for ham, men han har faktisk et ganske glimrende punch. Vi tvivler på, at Nibali kan sætte ham, og i en spurt er han den hurtigste. Derfor er han vores favorit.

Det kan dog sagtens blive til sejr til Vincenzo Nibali. I dag var det den italienske stjerne, der tog initiativet til at angribe, og at han kunne gøre forskellen på så let en bakke, vidner om form. Han kører sit første løb, siden han brækkede et par ribben på næstsidste etape af Vueltaen, men det har tilsyneladende ikke sat ham tilbage. Selvom stigningen er for let for ham, er han den i særklasse bedste klatrer i dette felt, og sammen med Bernal er han den rytter, der har den største mulighed for at gøre en forskel. Det er også nødvendigt, da manglen på eksplosivitet betyder, at chancerne i en spurt er begrænsede. Han har dog holdet til at gøre det hårdt, og hvis nogen kan tage en solosejr og sætter Bernal, må det være Nibali.

Wanty stiller med et andet supertalent, Guillaume Martin. Der har været lidt langt mellem snapsene for franskmanden i sine knap to sæsoner som professionel, men det ser ud til, at han for alvor har fundet formen efter i Touren at have gennemført sin første grand tour. Siden da synes han at have fundet et ekstra niveau, og da han tog sin første professionelle sejr i Tour du Limousin var det formentlig kun en fejl på kongeetapen, der kostede ham muligheden for at køre med om den samlede sejr også. I weekenden var han imidlertid flyvende, da han tog en helt suveræn sejr både på kongeetapen og samlet i det knaldhårde bjergløb Tour du Gevaudan. Det vidner om, at han formentlig er en af de mest formstærke klatrere, og han er faktisk samtidig en ganske eksplosiv type, der ikke er dårlig på en stigning som denne. Derfor er det nærliggende, at han vil kunne slås med de allerbedste. Xandro Meurisse er en anden kandidat, men han har været ramt af sygdom, og derfor kan det blive svært på en rute, der ellers passer hans eksplosive egenskaber. Endelig kan man også tro på Marco Minnaard, men heller ikke han har punchet, der kræves her.

Androni kører for Bernal, men man skal ikke glemme, at de har flere meget gode kandidater. En af dem er Mattia Cattaneo, der i år endelig er kommet sig over helbredsproblemerne og har haft mulighed for at bekræfte talentet. Efter en god start har han været mere svingende, men i Memorial Marco Pantani var han eneste mand, der kunne følge Bernal og Diego Ulissi. Det vidner om god form, og stigningen burde passe ham. Tredje mulighed er Rodolfo Torres, der dog ikke har eksplosiviteten til denne stigning, og har haft en dybt skuffende sæson. Begge skal formentlig arbejde for kaptajnen, men er det Bahrain, der tager initiativet, kan man ikke udelukke, at de får mulighed for at angribe og sætte araberne under pres.

En af løbets allerbedste klatrere er Giulio Ciccone , der endelig er kommet sig over sin sygdom, og nu nærmer sig topformen. Det viste han ved at knuse rivalerne på kongeetapen i Utah, og der er ingen tvivl om, at han her er en af de stærkeste. Desværre er han ren klatrer og er derfor ikke eksplosiv nok til denne rute, men han burde dog sidde med helt fremme.

UAE var egentlig til start med Darwin Atapuma og Louis Meintjes som kaptajner, men da de begge blev sat i dag, tyder intet på, at de har friskheden. Til gengæld ser det endelig ud til, at Kristijan Durasek har ramt formen. Kroaten har ikke haft en god sæson, men i dag sad han med fremme. På papiret er han en af de bedste klatrere, men også for ham gælder, at stigningen skulle have været meget hårdere, da han ikke besidder skyggen af eskplosivitet.

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

Vi vil heller ikke afskrive Stephen Cummings helt. Som sagt kan han næppe følge Bernal og Nibali, men i et taktisk spil vil han vide, hvordan han kan slide sig tilbage ved at køre stigningen som en enkeltstart. På sine bedste dage er han en fremragende klatrer på stigninger, der ikke er stejlere end denne, og han har en ganske glimrende spurt. Han er tilsyneladende allerede nu i god form efter sit styrt i Touren, og selvom hans position begrænser hans muligheder for at vinde etapen betydeligt, skal man aldrig sige aldrig, når det gælder den brølstærke brite.

Fortuneo har flere kandidater, men bedst chance har nok Eduardo Sepulveda. Argentineren har ganske vist haft en svær tid, og han har længe været langt fra sit bedste niveau. Han viste dog for et par år siden, at potentialet er der, og han har i år vel næppe været bedre, end han er nu. Det er svært at se ham vinde, men i et taktisk spil kan han måske gribe en mulighed. Andre kandidater for holdet er Brice Feillu og Maxime Bouet, men de har næppe formen til at være med helt fremme.

Caja Rural har Chris Butler, der siden sin skade først på sæsonen stille og roligt har fundet formen. I de seneste måneder har niveauet været fornuftigt, og han har helt sikkert friskheden. Desværre er stigningen for let til en ren klatrer som ham. Det bliver også interessant at følge Gazprom-duoen Sergey Firsanov og Ildar Arslanov. Førstnævnte synes dog ikke at være ved fordums styrke, og sidstnævnte har endnu ikke vist, at han har topniveauet til at vinde her. Endelig er der Wiliers Matteo Busato. Stigningen er formentlig for svær, men den manglende stejlhed kan give ham en chance.

Feltet.dks vinderbud: Egan Bernal

Øvrige vinderkandidater: Vincenzo Nibali, Guillaume Martin

Outsidere: Mattia Cattaneo, Giulio Ciccone, Kristijan Durasek

Jokers: Rodolfo Torres, Marco Minnaard, Stephen Cummings, Eduardo Sepulveda, Chris Butler, Sergey Firsanov, Matteo Busato