Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 2. etape af PostNord Danmark Rundt

Optakt: 2. etape af PostNord Danmark Rundt

01. august 2018 22:52Foto: Dennis Boutrup

Med et veltimet angreb lykkedes det Lasse Norman at snyde sprinterne og tage en ganske overraskende sejr på den ellers ret begivenhedsfattige første etape i Aalborg. Dermed er danskeren i pole position, når det torsdag går løs med den første af de to afgørende etaper på den klassiske rundstrækning i Vejle, hvor den stejle Kiddesvej-stigning vil give den første klare indikation på, hvem der kan vinde årets udgave af det danske løb.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Ruten

En af de helt faste traditioner i Danmark Rundt har været, at det på tredjedagen gælder løbets klassiske kongeetape i Vejle, hvor den samme rundstrækning med mål kort efter toppen af 21%-stigningen Kiddesvej år efter år skaber helt afgørende forskelle i klassementet. I år er denne etape imidlertid som noget helt nyt flyttet allerede til andendagen, og det betyder, at et af klassementets to vigtigste slag skal slås allerede torsdag eftermiddag, Heller ikke i år er den første del af etapen helt så hård som på den knaldhårde etape i 2016, men der venter dog stadig flere af Vejles svære stigninger, herunder den stejle Chr. Winthersvej, samt smalle, snoede veje inden den eksplosive finale i byens centrum.

 

Årets kongeetape er 172,0 km lang, starter i Viborg og har mål i Vejle. Herfra går de i relativt fladt terræn mod sydøst gennem Dollerup Bakker med retning mod Silkeborg, der nås efter 36,3 km. Herfra går det mod sydvest ud mod det uvejsomme terræn og via smalle og snoede veje i området omkring Ry, og her venter der derfor flere mindre stigninger. Umiddelbart inden Laven venter den første bakkespurt (1,3 km, 4,1%) efter 48,5 km, hvorefter man fortsætter frem mod Ry, der nås efter 56,6 km. Herfra kører man mod sydvest og siden sydøst med retning mod dagens anden bakkespurt på Yding Skovhøj (1,0 km, 7,0%), der kommer efter 75,9 km.

 

Kort efter Yding Skovhøj rammer man igen fladere terræn og større veje, når man sætter kursen mod sydvest med retning mod Vejle. Undervejs passerer man den første bonusspurt efter 107,8 km i Uldum, inden man fortsætter frem mod dagens målby. Her tager terrænet for alvor fat igen, når man kører ud på de smalle veje og bakkerne i Gresjdalen. Der er dog kun en bakkespurt på Bøgeagerbakken (1,0 km, 6,1%) efter 123,8 km, inden man sætter kurs mod centrum af Vejle.

 

Læs også
Optakt: Liege-Bastogne-Liege

 

Her vender man rundt for igen at køre mod nord via den stejle Chr. Winthersvej (600 m, 10,9%), der byder på dagens sidste bakkespurt med 48,2 km igen, hvorefter man kører en omgang på en kringlet og kuperet sløjfe i området vest for Vejle. Undervejs passeres den sidste spurt i Nr. Vistrup med 23,6 km igen. Herfra går det mod nordøst frem mod Vejle, hvor man rammer den afsluttende rundstrækning efter 151,2 km. Bare 3,1 km senere skal man for første gang op ad Kiddesvej, inden man krydser stregen efter 155,0 km. Etapen afsluttes nu med tre omgange på den 5,7 km lange rundstrækning, der falder over de første 2-3 km, inden man rammer en lille bakke med 2500 m igen. Herefter leder en kort nedkørsel ned til bunden af Kiddesvej, som man drejer ind på med 700 m igen. Toppen kommer 300 m senere, hvor man drejer først til højre og så til venstre, inden man rammer den 300 m lange, let stigende opløbsstrækning

 

Etapen byder på i alt 1623 højdemeter.

 

Vejle har været mål for kongeetapen hvert år siden 2004. Sidste år tog Mads Pedersen en solosejr, da han på Kiddesvej kørte alene hjem med 3 sekunder ned til Michael Valgren og seks sekunder ned til Lennard Hofstede og Rasmus Guldhammer. I 2016 tog Michael Valgren en solosejr med 2 sekunder ned til de nærmeste forfølgere, mens Matti Breschel var stærkest i 2015. Manuele Boaro satte de nærmeste konkurrenter til vægs med 12 sekunder i 2014, og Breschel vandt en spurt i en lille gruppe i 2013. Det samme gjorde Lars Petter Nordhaug i 2012, mens Jakob Fuglsang sejrede 2 sekunder foran Simon Gerrans i 2011. Breschel krydsede stregen før holdkammeraten Fuglsang efter en Saxo Bank-magtdemonstration i 2010, og Fuglsang tog en klar solosejr i 2009. I 2009 var Breschel 2 sekunder bedre end Fuglsang og Tom Stamsnijder, efter at Kurt Asle Arvesen havde slået Lasse Bøchman i en spurt i 2007. Fabian Cancellara tog en solosejr i 2006, og det samme gjorde Ivan Basso i 2005, efter at Janek Tombak havde sejret i 2004. Arvesen vandt også i 2002, mens Nicola Loda sejrede helt tilbage i 1999.

 

 

 

 

 

Vejret

Der synes fortsat ikke at være en ende på den danske mirakelsommer, der torsdag byder på meget smukt vejr. Efter en halvskyet formiddag ventes der høj sol om eftermiddagen, hvor temperaturen i Vejle ventes at nå hele 27 grader. Der vil kun være en svag til let vind fra vest, hvilket giver sidemedvind på første del af etapen og sidemodvind på stykket ind mod Vejle. På finalerundstrækningen er der først modvind, så medvind og til slut sidevind fra bunden af Kiddesvej og frem til mål.

 

Favoritterne

Med sit veltimede og snu angreb sikrede Lasse Norman Hansen sig et uventet godt udgangspunkt for de afgørende etaper i løbet og udnyttede klogt den mangel på kontrol, der opstod på en hård finalerundstrækning, der effektivt satte de fleste af de rene sprinter ud af spillet. Tunge folk som Andrea Guardini, Riccardo Minali og Eric Young var således alle elimineret inden spurten, og det efterlod Bryan Coquard’s Vital Concept med den utaknemlige opgave samme med Tim Merliers Veranda’s Willems-tropper at skulle køre den stærke danske rytter tempospecialist ind.

 

Med bonussekunderne er Norman i pole position, men det vil stadig være en overraskelse, hvis han også kan køre med om sejren. Selvom han har forbedret sin klatring, vil han formentlig komme til kort på Kiddesvej, og hans enkeltstart måler sig heller ikke med de bedstes trods en banefortid, der burde antyde, at han på lørdag burde kunne køre med om sejren. Derfor ændrede 1. etape heller ikke afgørende på favoritvurderingen, selvom vi kan strege Krists Neilands samt outsiderne August Jensen, Martin Toft Madsen og Oscar Gatto fra listen over mulige klassementsryttere.

 

Læs også
Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

 

Om 24 timer er vi imidlertid meget klogere, for som altid er det rundstrækningen i Vejle, der vil give de første klare svar på, hvem der kan vinde årets udgave af Danmarks største cykelløb. Som skrevet i den overordnede optakt er det stadig enkeltstarten, der vil gøre de største forskelle, men Vejle-etapen vil som altid eliminere et stort antal tunge specialister og bidrage til at skabe vigtige afstande også i toppen i et løb, der ofte afgøres på sekunder.

 

Samtidig er det en nøgleetape for flere af løbets klassementsryttere. Feltet af puncheurs er nemlig i den grad præget af, at kun de færreste også mestrer den ædle enkeltstartskunst, og da det kun er Mads Pedersen og Wout Van Aert, der kan ventes at køre med om sejren på både 2. og 4. etape, er det helt oplagt, at netop de to er de helt oplagte favoritter til den samlede sejr. Det betyder imidlertid også, at en hel stribe af feltets allermest klatrestærke ryttere har en interesse i, at Vejle-etapen bliver så selektiv som mulig, for det er tidsgevinsterne på Kiddesvej, der skal være basis i deres forsøg på at blande sig i toppen af den samlede stilling.

 

I dag slap udbruddet relativt tidligt afsted, og selvom der fra især kontinentalholdene vil være en vis interesse i at vise sig frem, vil betydningen af finalen i et fortsat tæt klassement, betyde, at flere af de store hold vil holde lidt igen. Derfor vil udbruddet nok igen hurtigt blive sluppet afsted, og da vejret igen vil være fremragende med kun svag vind, vil der næppe være det helt store drama, før vi nærmer os Vejle. Normans Aqua Blue vil skulle stå for en stor del af arbejdet, formentlig med god hjælp fra det danske landshold og måske også med støtte fra Waoo og Veranda’s Willems.

 

Efterhånden som feltet nærmer sig de kringlede og kuperede veje, vil vi formentlig se den første intense positionskamp, og det er meget tænkeligt, at især det stærke Waoo-mandskab, der her har den klart bedste chance for at vinde en etape, vil lægge et tidligt pres og indlede et benhårdt udskilningsløb. Den første store udskilning vil formentlig komme på Chr. Winthersvej, hvor det ikke er utænkeligt, at vi ville kunne se de første finaleangreb, men ofte har vi efter bakken set en vis regruppering på turen ud gennem terrænet omkring Vejle.

 

Til slut vil det formentlig være et decimeret felt, der skal afgøre det på rundstrækningen i en typisk yderst aggressiv finale, hvor den korte afstand mellem passagerne af Kiddesvej giver god mulighed for at komme favoritterne i forkøbet, specielt hvis antallet af hjælperyttere er reduceret i det hårde terræn. Det hører ganske vist til sjældenhederne, at det hele ikke er blevet afgjort ved sidste passage, men særligt i år er der måske en chance for, at det kan afgøres med et tidligere fremstød. I hvert fald mangler der et superhold til at tage kontrol, og et stærkt udbrud i finalen har derfor en reel chance for at gøre det færdigt.

 

Meget vil afhænge af, om det danske landshold satser 100% på Mads Pedersen, eller om de vitterligt kører med to kaptajner og tør spille Christopher Juul tidligt ud. Det kan gøre en ret stor forskel, om Juul er på den ene eller den anden side af et eventuelt finalefremstød, for danskeren er en af de absolut stærkeste i terræn som dette. Ofrer han sig for Pedersen, vil chancen for en eksplosiv afgørelse på sidste tur op ad Kiddesvej være ganske stor, men får han frihed til at forsøge sig tidligere, kan vi blive vidner til, at et tidligere fremstød vil lykkes i et ikke felt uden en klar og styrende magtfaktor.

 

Mest sandsynligt er det dog, at det igen kan koges ned til en afgørende dyst mellem favoritterne på den sidste tur på ad Kiddesvej, og det får os til at pege på Mads Pedersen som vores favorit. Danskeren var ganske suveræn sidste år, og ingen kan betvivle, at han i år er endnu stærkere, end han var for knap et år siden. Den korte eksplosive stigning passer ham fint, og selvom han ikke skulle kunne køre alene væk, kan han slå de fleste i en spurt. Efter den lange pause hersker der en del usikkerhed om formen, men meldingen fra den tidligere danske mester selv er, at han er velforberedt til det første mål i anden halvdel af sæsonen. Pedersens eksplosivitet, råstyrke og spurthurtighed gør ham til den oplagte favorit.

 

Hvor Pedersen har farten på sin side, er styrken for Wout Van Aert snarere hans punch på korte bakker. Pedersens topresultat i Flandern Rundt kom først og fremmest i kraft af en tidlig offensiv, men Van Aert viste igennem næsten alle de nordlige klassikere, herunder også det meget kuperede Strade Bianche, at han hører til blandt verdens allerbedste på en stigning som Kiddesvej. Den eksplosive karakter passer også glimrende til hans crossbaggrund, og skal man pege på en rytter med størst chance for at køre alene hjem, må det være Van Aert. Samtidig er han lynende hurtig på stregen, og mens han i en flad spurt i 9 ud af 10 tilfælde vil tabe til Pedersen, er det slet ikke givet, at han i en stigende spurt som denne ikke kan vise sig som den hurtigste. Van Aert kunne faktisk ikke ønske sig en meget bedre finale, og hans kørsel på bakken i dag viste klart, at han er kommet til Danmark for mere end bare at forberede sig til EM. Det er nemlig hans næste store mål, og formen burde derfor nærme sig det højeste niveau.

 

En anden specialist i disse finaler er Xandro Meurisse. Belgieren har særligt i Tour de Luxembourg, 4 Dage ved Dunkerque og Tour of Britain vist sine puncheurevner i eksplosivt terræn, og samtidig er han en glimrende afslutter, hvilket senest blev dokumenteret af dagens 8. plads. Enkeltstarten gør det særdeles vanskeligt for ham at køre med om den samlede sejr, men han har en stor chance for at vinde på Kiddesvej. Selvom han skippede Touren for at være hjemme til fødslen af sit barn, er meldingen fra Wanty-lejren, at han er kommet til Danmark for at køre klassement, og at formen frem mod det store mål ved EM er ganske glimrende.

 

Læs også
Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv

 

Alexander Kamp er tidligere blevet både nr. 2 og 3 i Vejle, men valgte sidste år at spille sine kort lidt tidligere i finalen og endte derfor bare på en 8. plads. Evnerne i en finale som denne har han imidlertid, og særligt med etapesejren på kongeetapen i Tour of Norway har han vist, at han i år måske er endnu stærkere end tidligere. Han er som bekendt en fremragende afslutter i afslutninger som disse, og han virkede i stort kørehumør på dagens etape. Forhåbentlig spiller han ikke denne gang sine kort for tidligt, for har han samme ben som i Norge, burde han kunne true også de allerbedste i en dyst til allersidst.

 

Som sagt kan Christopher Juul blive særdeles farlig, også selvom han formentlig mangler den sidste eksplosivitet til at blande sig i den absolutte finale. Til gengæld er han voldsomt stærk i terræn som dette, hvilket hans fine kørsel i bl.a. Brabantse Pijl dokumenterer. Venter Juul til en dyst med de rigtige puncheurs, bør han komme til kort, men hans stor motor kan bringe ham langt med et tidligere fremstød. Som sagt er det ikke helt oplagt, hvem der skal jagte i en formentlig ikke let kontrollerbar finale, og Juul ligner manden med de største chancer for at køre væk allerede inden sidste bakke.

 

Et andet bud på en mand med en lignende mission kunne være Pieter Weening . Den hollandske veteran er egentlig alt andet end eksplosiv, men han er, når han endelig rammer formen, brølstærk. Det viste han senest med sejren på Grossglockner i det netop overståede Østrig Rundt, og selvom man aldrig ved, hvor man har ustabile og uforudsigelige Weening, skal man tage sig i agt, hvis han angriber i finalen. Sidste år blev han trods alt nr. 5 på denne etape, så han har vist, at han kan begå sig, selvom afslutning bestemt ikke er skabt til hans dieselmotor. Roompot har også Oscar Riesebeek til finalen, og har han benene fra april måned, kan han sagtens blande sig fremme.

 

Når vi taler om ryttere, der kan angribe allerede inden stigningen, er det nærliggende at pege på Robin Carpenter. Amerikaneren er kendt som en brølstærk udbryderkonge, og han elsker terræn som dette. Han er måske ikke helt komfortabel på de helt stejle procenter, men hans punch burde kunne hjælpe ham på en så kort stigning som denne. Han er en glimrende afslutter, men skal han vinde, skal han formentlig slå til i et fremstød en anelse tidligere. Rally har også den yderst lovende Colin Joyce , der som en holdbar afslutter imponerede stort i meget hårdt terræn i Yorkshire. Har han de samme ben her - og det er desværre ikke givet efter en lang pause - vil han være farlig, hvis han sidder med til stregen.

 

Det skal blive spændende at se Aimé De Gendt på denne etape. Sidste år var belgieren en del efter de bedste, men enhver, der overværede de belgiske mesterskaber, vil vide, at han nu er en helt anden rytter. Her slog han næsten alle de store klassikerstjerner, og det vidner om, hvor langt han er kommet. Om han har samme form nu, er stadig et åbent spørgsmål, men finalen burde passe ham. Det samme er tilfældet for hans knap så stærke, men lidt hurtigere holdkammerat Benjamin Declercq, og Sport Vlaanderen har endda i talentfulde Jordi Warlop samt den lidt tungere, men relativt hurtige Jonas Rickaert yderligere to kandidater.

 

Brøkstærke Andriy Grivko viste med sin monsterføring på sidste tur op ad bakken i dag, at han er kommet til Danmark i god form. Ukraineren er ikke specielt eksplosiv og heller ikke så stærk som tidligere, men han har stadig en stor motor. Han vinder ikke i et direkte opgør med de mest eksplosive, men han er en god kandidat til et tidligere fremstød. Til gengæld synes Oscar Gatto, der ellers lignede en god kandidat til denne etape, slet ikke at have ramt formen.

 

Egentlig burde Krists Neilands være en af vores topfavoritter, men den unge lette, der ellers har imponeret stort gennem hele sæsonen, faldt igennem på dagens etape, hvor han klagede over en regulær offday. Det lover ikke videre godt for en etape, der ellers burde passe ham ganske glimrende. På den anden side blev han for bare en uge siden nr. 3 i det knaldhårde baskiske løb i Ordizia, så var der vitterligt bare tale om en dårlig dag, vil han være en regulær kandidat til at true favoritterne til slut. Det synes ellers hurtige August Jensen til gengæld ikke at være.

 

I tillæg til Kamp har Waoo Rasmus Guldhammer, der i mange år har været en næsten kronisk tilstedeværelse på Vejle-etapen. Om han efter sit grimme vinterstyrt igen kan blande sig helt fremme, er dog fortsat usikkert, for han har endnu ikke opnået de store resultater på internationalt niveau siden sit comeback. Finalen passer ellers godt til den relativt eksplosive dansker. Det skal også blive interessant at talentfulde Niklas Larsen og Asbjørn Kragh i en finale, der burde passe dem ganske fint.

 

Danske Casper Pedersen kørte sidste år et flot løb, men havde sine vanskeligheder på netop denne etape. Siden da har han imidlertid i især Dunkerque vist klart forbedrede klatreevner, og det skal derfor blive meget interessant at se, hvor langt han nu er kommet. Det virker dog usandsynligt, at han kan slå de bedste til allersidst, og hans bedste chance er derfor nok offensiv kørsel i finalen. På selve bakken er Aqua Blues bedste kort nok Mark Christian, der ganske vist styrtede i dag, men arbejdede flot for holdet og viste god form i Østrig Rundt.

 

Bjørn Tore Hoem er en af de mest lovende norske klatrere, men desværre har resultaterne ikke været helt så prangende som tidligere, og det meste af denne sæson har været lige til skraldespanden. Potentialet er dog stort, og en god præstation ved de norske mesterskaber kunne tyde på en vis fremtid. Også Enrico Barbin kan med sin gode spurt vise sig farlig, men til gengæld er stigningen nok lidt for svær til, at han kan være med helt fremme. Det ville Lennard Kämna normalt være, men dette løb kommer formentlig en anelse for tidligt for det tyske stortalent, der kører sit første løb efter en lang pause, de først var forårsaget af skader og siden af motivationsproblemer. Endelig ville man i gamle dage også have peget på Bryan Coquard, der som bekendt er blevet nr. 4 i Amstel Gold Race, men selvom han nu er betydeligt bedre end for et par måneder siden, virker det stadig ikke til, at niveauet rækker til en så svær finale.

 

Feltet.dks vinderbud: Mads Pedersen

Øvrige vinderkandidater: Wout Van Aert, Xandro Meurisse

Outsidere: Alexander Kamp, Christopher Juul, Pieter Weening, Robin Carpenter, Aime De Gendt

Jokers: Andriy Grivko, Krists Neilands, Rasmus Guldhammer, Casper Pedersen, Mark Christian, Lennard Kämna, Colin Joyce

 

Tidligere udgaver af etapen

 

Du kan gense Mads Pedersens sejr fra 2017

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
PostNord Danmark Rundt
Nyheder Profil Resultater
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?