Optakt: 2. etape af Tirreno-Adriatico

Ruten

Den første linjeløbsetape har traditionelt været en sag for sprinterne, men den tradition blev ændret i 2016 og 2017, hvor man i stedet gav klassikerrytterne en chance på en kuperet rute i Pomerance. I år vender man imidlertid tilbage til traditionen og bringer de hurtige folk i rampelyset på løbets anden etape, der er usædvanligt flad efter vanlig Tirreno-standard. En helt ny rute betyder nemlig, at man ikke med det samme starter rejsen på tværs af den italienske støvle, og i stedet tilbringer man endnu en dag langs den flade italienske vestkyst, hvor sprinterne for alvor kan boltre sig.

Arrangørerne har klogelig valgt at gøre den flade etape ret kort, og der skal derfor blot tilbagelægges 167 km mellem Camaiore og Follonica. Begge byer er placeret langt den Tyrrhenske kyst, men fra start kører man kortvarigt et lille stykke ind i landet for at forcere Montemagno-stigningen (3,0 km, 4,3%, max. 8%), der har top allerede efter 4,3 km. Herfra går det mod sydøst via en kort nedkørsel, inden man igen rammer fladlandet. Herfra forsættes mod sydøst og siden syd, og selvom man holder sig et par kilometer inde i landet og ikke følger kystvejen, er terrænet helt fladt.

De flade veje fortsætter, mens man fortsætter mod syd øst om feriebyen Livorno, inden man rammer kystvejen kort før løbets gamle startby, Donoratico. Herfra følger man vandt forbi den første spurt i netop Donoratico efter 107,3 km, inden man kort efter drejer væk fra vandt for at køre mod sydvest mod målbyen Follonica. Efter 142,0 km krydser man målstregen for første gang, og etapen afsluttes nu med tre omgange på en helt flad 8,3 km lang rundstrækning langs kysten. Den byder på et par grimme sving kort efter passagen af stregen, men derefter er det en lang, lige vej, der leder mod nordvest frem til en U-vending med knap 3 km igen. Herefter følger man den 7,5 km flade kystvej, der kun buer ganske let med lidt mere end en kilometer til mål.

Læs også

Verdensmesteren dropper Tour de France

Follonica var senest vært for et stort cykelløb på 1. etape af Giro della Provincia di Grossetto i 2008, hvor Filippo Pozzato vandt en reduceret massespurt foran Grega Bole.

Vejret

I dag var rytterne heldige at slippe for det varslede dårlige vejr, og de kan se frem til endnu bedre forhold torsdag, hvor regnen kortvarigt forlader Italien. Der vil blot være enkelte skyer og en temperatur på 16 grader samt en let vind fra syd. Det giver sidemod- og modvind hele dagen frem til rundstrækningen, hvor der vil være sidemedvind den ene vej og sidemodvind den anden vej, der inkluderer opløbsstrækningen.

Analyse af 1. etape

Tænk tilbage til 2014. Forud for VM talte alle om Orica-GreenEDGE og Quick-Step som de store favoritter til holdløbet, og der var ikke mange, der tilskrev BMC de store muligheder for at matche de to forhåndsfavoritter. Ganske overraskende lykkedes det imidlertid de amerikanske underdogs at sejre suverænt foran de to supermandskaber og erobre tronen som verdens bedste i disciplinen.

Det skulle vise sig at blive indledningen på en epoke, der nu har varet i snart fem år. Siden da har BMC nemlig markeret sig som verdens absolut bedste i disciplinen. Det er blevet til yderligere én VM-titel, og selvom man lidt skuffende er blevet slået i de seneste to års kamp om den fineste triumf, har amerikanerne fastholdt positionen ved at vinde langt de fleste af de holdløb, der afvikles på WorldTour-niveau.

Det er ganske tankevækkende, at BMCs gennembrud kom, netop som man fik Rohan Dennis til holdet. Det er bestemt ikke uden grund. Australieren har siden 2015 nemlig ikke blot været verdens i særklasse bedste rytter på korte, flade enkeltstarter, han har samtidig skilt sig ud som den klart bedste holdløbsrytter. Ikke blot har han en forrygende motor, der i sig selv har været nok til at tage et hav af sejr, han har også en imponerende evne til at guide et hold og være bevidst om at holde sammen på tropperne og få det maksimale ud af hver eneste rytter.

I dag var han der så igen. Med suveræn autoritet styrede Dennis BMC-mandskabet til deres tredje sejr i træk på den flade rute i Lido di Camaiore i Tirreno-Adriatico. I det, der atter var et studium i et perfekt holdløb, var Dennis styrmanden, der sammen med Stefan Küng tog de største føringer og sikrede, at BMC efter to holdløb i 2018 fortsat er ubesejrede i denne sæson.

Læs også

Van Aert tilbage på cyklen - Visma teaser for flere nyheder

Sejren er særligt vigtig i lyset af de forandringer, holdet har mærket i løbet af vinteren. Væk er Manuel Quinziato og Daniel Oss, der har været to af de mest stabile ryttere i de mange holdløbstriumfer, og derfor var det et på papiret svækket mandskab, der i dag skulle op mod Sky og Sunweb, to specialisthold i noget nær stærkeste opstilling. At BMC alligevel kunne vinde med en relativt klar margin, er derfor en bekræftelse på, at man ved at hente blandt andre Patrick Bevin til holdet har gjort sit til at lukke hullet og fortsat kan stræbe efter det maksimale i ethvert holdløb. Det er særligt vigtigt i et år, hvor netop holdløbet kan være en afgørende brik i Richie Portes bestræbelser på at vinde Tour de France.

Netop Porte må ærgre sig gul og blå over, at sygdom tvang ham til at droppe løbet. Australieren ville nemlig ikke blot kunne have styrket holdet i dag, han ville også have bragt sig selv i en fremragende position til at vinde et af de store etapeløb, der endnu mangler på generaliebladet. I stedet er det nu op til Damiano Caruso og måske Dennis at køre klassement, og med al respekt for den duo er det ikke realistisk for dem at vinde på så svær en rute.

Det er det til gengæld for Geraint Thomas og Chris Froome, men de kan næppe være helt tilfredse med resultatet på en dag, hvor Sky klart underpræsterede. En 3. plads er naturligvis på papiret et fint resultat, men med tanke på, at briterne er til start med et virkeligt supermandskab, burde man have gjort det bedre. Særligt bekymrende er den relativt store margin op til rivalerne fra BMC, der var klart bedre end briterne i dag.

Alligevel er det svært at komme uden om, at Thomas fortsat fremstår som løbets favorit. Waliseren så ikke blot stærk ud, han vandt også tid på stort set alle sine rivaler. Faktisk var det kun blandt de potentielle vindere af løbet Adam Yates, der gjorde det bedre, og da Thomas vil give ham en lektion på 7. etape, ser det stadig lovende ud for Sky-rytteren. Også Froome er stadig i spil, men som alle ved, hersker der meget stor usikkerhed om britens form tidligt på en sæson, der skal kulminere med en historisk Giro-Tour-double.

Særligt vigtigt var det for Thomas at vinde hele 16 sekunder på Tom Dumoulin og Wilco Kelderman, der fremstår som to af hans værste rivaler, og som havde en reel chance for at besejre briten i dag. Det skete ikke, da Sunweb som regerende verdensmestre klart underpræsterede. Med tanke på, at Dumoulin har været ramt af sygdom i de seneste dage, var det nu ikke helt uventet, men da man gør klogt i ikke at afskrive Giro-mesteren trods dennes helbredsproblemer, sover Thomas helt sikkert lidt lettere efter udfaldet af dagens etape.

Det gør Yates helt sikkert også. Briten var dagens helt store vinder på en etape, hvor Mitchelton-Scott pludselig genfandt fordums styrke i en disciplin, hvor de ellers ikke er så stærke som tidligere. Specialisterne Michael Hepburn. Luke Durbridge og Daryl Impey bar den lille Yates frem på de flade veje og gav ham et forspring, der gør ham til en reel vinderkandidat i løbet. Man må ikke glemme, at Yates i Valencia viste sin hidtil bedste form så tidligt på året, og at det kun var en forrygende Valverde, der forhindrede ham i allerede at have en sejr på kontoen. Sidste år blev han nr. 3 på kongeetapen, og med tanke på den hårdere rute i år må der være grund til optimisme i den australske lejr.

Det er der helt sikkert også hos Katusha, der som forudsagt i går kørte deres bedste holdløb i mange, mange år. Tilføjelsen af Alex Dowsett og Marcel Kittel til truppen har gjort en afgørende forskel og givet Simon Spilak et fremragende udgangspunkt for den videre færd. Nu udestår blot at finde ud af, om det er Spilak anno 2013-2015, der er til start i dette løb, eller om det er den skuffende slovener, vi så i 2016 og store dele af 2017.

Også Rafal Majka og Davide Formolo kan være fint tilfredse med, at Maciej Bodnar og Peter Sagan gav dem et fint udgangspunkt, men desværre afslørede etapen også, at der fortsat er lang vej, inden Leopold König er tilbage på sit ”rigtige” niveau efter sin grimme knæskade. Heldigvis har Majka og Formolo været så godt kørende i år, at man helt sikkert vil være med fremme alligevel - og så vil Sagan naturligvis også sikre masser af resultater.

Blandt de øvrige vindere kan nævnes Fabio Aru, Rigoberto Uran, Vincenzo Nibali og Domenico Pozzovivo, der alle gjorde det langt bedre end ventet, og trods store tidstab til de bedste ikke kunne have forventet et bedre udgangspunkt. Det kunne til gengæld Mikel Landa og Primoz Roglic, der umiddelbart er de helt store tabere. Begge havde nemlig forventninger om, at de i dag kunne vinde tid på de fleste rivaler, men det endte lige omvendt. Landa kan stadig glæde sig over, at han er så god en klatrer, og at ruten er så svær, at han fortsat har en chance, men for Roglic synes drømmen om podiet af være slukket.

Læs også

Optakt: 1. etape af Tour de Romandie

Miguel Angel Lopez og Romain Bardet fik som ventet nogle gevaldige klø, og deres drøm om at overpræstere viste sig at være helt uden hold i virkeligheden. Heldigvis har de begge vist storform først på sæsonen og vil være i stand til at køre med de bedste på 3. og 4. etape, men det er svært at forestille sig, at de vil kunne være i spil til den samlede sejr - ikke mindst fordi de har udsigt til endnu en lussing på enkeltstarten.

Og så er der stakkels Mark Cavendish. Briten synes at være forfulgt af uheld. Sidste år kørte han stort set ikke et eneste løb, og i år kom han skidt fra start med et styrt i Abu Dhabi. Dette løb skulle have været vendepunktet, men det bliver det ikke. Et grimt styrt betød, at han faldt for tidsgrænsen og er ude af løbet. I skrivende stund er omfanget af skaderne fortsat ukendte, men vi kan formentlig godt skyde en hvid pind efter nogen form for klassikersucces til den britiske supersprinter. Og under alle omstændigheder kommer vi til at savne ham, når resten af det stjernebesatte sprinterfelt i morgen kaster sig ud i en stor dyst på de flade veje langs den italienske vestkyst.

Favoritterne

Tirreno-Adriatico er kendt for dets alsidige ruter, der giver muligheder for alle slags ryttere. I dag var det tempomonstrene, der boltrede sig i holdløbet, og nu er det de hurtige folks tid til at tage over. Torsdag byder på den første af to mulige sprinteretaper, og da der vil være lidt usikkerhed, om de hurtige folk kan overleve på mandagens betydeligt sværere etape, vil de alle være meget opsatte på ikke at lade denne mulighed gå til spilde.

Derfor kan vi også se frem til en temmelig begivenhedsfattig etape. I teorien burde vinden kunne komme i spil på en sådan flad kystetape, men det er aldrig specielt blæsende i regionen, og det er svært at erindre, at vinden nogensinde har splittet feltet i det italienske løb. Med tanke på, at dette er løbets allerfladeste etape, er det det allerstørste mål for de rene sprintere Marcel Kittel, Fernando Gaviria og Caleb Ewan, og derfor vil det være en mindre sensation, hvis ikke vi bliver vidner til et brag en massespurt på den lange flade og ret brede opløbsstrækning, der er som skabt til de hurtigste af de hurtige.

Rytterne kan se frem til en lang dag i modvind, og det vil formentlig kvæle al initiativlyst. Heldigvis lægges der ud med en hård stigning, og det vil helt sikkert blive brugt til aggressiv kørsel. Der er nemlig en bjergtrøje på spil med det samme, og derfor kan vi vente angreb fra wildcard-holdene. Det vil ikke være uventet, hvis specielt Nippo med Marco Canola og Nicola Bagioli, der er stærke i dette terræn, vil gå efter at sikre sig en dag på podiet.

Efter stigningen vil et udbrud få lov at køre væk uden de store sværdslag, og de vil herefter få lov at få et forspring, inden BMC tager kontrol. Hurtigt kan vi dog forvente, at Quick-Step, Katusha og Mitchelton-Scott vil indlede en jagt, og herefter vil det blive en ret kedelig dag med lavt tempo i modvinden. Først til sidste vil farten blive skruet i vejret, og sprinterholdene vil sikre, at det hele samles til en massespurt.

Den afsluttende rundstrækning er ikke specielt kompliceret, og specielt er opløbsstrækningen både lang og meget bred. Med andre ord er der tale om en rigtig powerspurt, hvor positionering og lead-out ikke er det allervigtigste, og hvor topfart er nøglefaktoren - især fordi vejen er så bred, at der god plads til, at de hurtigste kan komme frem.

Det får os til at pege på Marcel Kittel som vores favorit. Det har ellers været en forfærdelig sæsonstart for verdens hurtigste mand, der slet ikke har haft formen i den første del af sæsonen. Der var stor spekulation om, hvor stærkt hans tog ville være, men det store problem har ikke været holdet, der har gjort det glimrende. I stedet har Kittel ganske enkelt selv manglet benene, og specielt hans nærmest pinlige spurt på 1. etape, hvor han nærmest var langsomste mand, var et rystende syn.

Nu tyder noget imidlertid på, at der er hul igennem. I hvert fald sluttede han stærkt af i Abu Dhabi, hvor han var klart hurtigste mand i sidste spurt. Kun en dårlig position kostede ham sejren, og også i dag så han stærk ud i holdløbet. En let dag i modvind afsluttet med en powerspurt på en bred vej kunne ikke være bedre for Kittel, hvis største problem atter er positioneringen. Han mangler i den grad Marco Haller, men har i Rick Zabel stadig sin bedste lead-out man. Resten af holdet er spækket med muskelkraft, og Kittel vil formentlig være en af de sprintere med mest opbakning. Derefter burde han selv kunne gøre det færdigt med en klassisk Kittel-spurt.

Læs også

Visma-rytter gik imod strømmen: Forstår godt de andres valg

Hans værste rival må være Fernando Gaviria. Colombianeren har fået en god sæsonstart med et hav af sejre i Sydamerika, men det var i et knap så stærkt felt og i løb, hvor hans tog var så suverænt, at han knap behøvede at træde selv. Nu står han over for sin første store opgave, men den kan han sagtens løse. Han burde være kommet sig over styrtet i Kuurne, og selvom Quick-Step ikke har deres bedste tog, har han stadig i Maximilano Richeze en af verdens allerbedste lead-out men. Som han har vist i de seneste udgaver af dette løb, kan han slå alle også i rene massespurter, og det kan han naturligvis gøre igen.

Havde dette været 2017, havde vi nok peget på Caleb Ewan som vores favorit. Sidste år var australieren skræmmende hurtig på denne tid af året, men i år har det været helt anderledes. Ewan har klatret bedre end tidligere, men både i Australien og Abu Dhabi var det tydeligt, at han manglede sin vanlige topfart. Her har han med Daryl Impey og Luka Mezgec igen det måske bedste tog, men det er ikke nødvendigvis nok i en finale som denne, hvor positionering ikke betyder alt. Vi ved, at Ewan på sine bedste dage kan slå alle i en direkte spurt, men nu skal han formentlig bruge det helt perfekte lead-out for at gøre det.

I gamle dag ville vi have sagt, at Peter Sagan ville få svært ved at vinde en etape som denne. Han har som regel altid manglet den sidste topfart for at matche de bedste i en helt ren spurt som denne, men det har delvist ændret sig i de senere år. Sagan har blandt andet i BinckBank Tour vundet denne type massespurter, og senest viste han i Australien, hvor han var langt fra formen, at han stadig har en chance på disse etaper. Sagan havde naturligvis foretrukket en mere kompliceret finale og en smalle opløbsstækning, men finder han det rette hjul, og mistimer topsprinterne spurten i modvinden, er Sagan klar til at slå til.

Danny Van Poppel fik en drømmestart for LottoNL-Jumbo, da han vandt sit allerførste løb for hollænderne i Valencia. Siden blev han kun slået knebent af Ewan i Almeria, men det kneb lidt mere i Abu Dhabi, hvor han havde problemer med positioneringen. Det har altid været hans akilleshæl, men farten har altid været der, hvilket han bl.a. viste i meget skrapt selskab i Polen Rundt sidste år. Her er han egentlig ganske godt støttet af Jos Van Emden, Gijs Van Hoecke og Robert Wagner, og i en ukompliceret finale som denne burde han kunne blande sig med de allerbedste.

Det har været en fornøjelse at se Giacomo Nizzolo vende tilbage til et højt niveau efter en sæson, der blev ødelagt af flere helbredsproblemer. Han vandt i ganske skrapt selskab i San Juan og imponerede på kongeetapen i Dubai, inden han kørte et par solide spurter i Oman. Her har han et af feltets klart stærkeste tog, der faktisk kan vise sig at være det allerbedste. I gamle dage var han i stand til at vinde spurter mod de allerbedste, også selvom han foretrækker lidt hårdere terræn. Med et perfekt lead-out har han dog en chance.

Den store joker er som altid Jakub Mareczko . Han viste flere gange i Giroen sidste år, at hans topfart er helt fænomenal, men hans positionering har altid været katastrofal. Det kan også denne gang koste ham sejren, men han kunne ikke have ønsket sig bedre betingelser. En let dag i modvind og en lang, bred opløbsstrækning gør det helt perfekt for en helt ren sprinter som ham, og samtidig har i år et endnu bedre tog end tidligere. Kan de aflevere ham fornuftigt, har han farten til at skabe sensationen.

Vi vil også pege på Marc Sarreau. Den unge franskmand er endelig ved at indfri de store forventninger. Sidste efterår slog han Viviani i en direkte duel i Poitou-Charentes og udfordrede Bouhanni i Fourmies, og i år har han allerede vundet i Besseges. Samtidig har han et ganske stærkt tog med specielt Daniel Hoelgaard og Davide Cimolai til sin rådighed, og hele holdet er her kun for ham. Det skal blive spændende at se, hvor langt det rækker på dette niveau.

Endelig vil vi pege på Sacha Modolo. Dette er ikke en etape for italieneren, der foretrækker hårdere og mere tekniske finaler, men han møder til start med stor selvtillid efter sejren i Andalusien og stærk kørsel i Kuurne, indtil han styrtede. Han er helt sikkert ikke hurtig nok til at vinde, men med et stærkt lead-out bestående af Taylor Phinney, Sep Vanmarcke og Tom Van Asbroeck kan han gøre det godt.

Også Clement Venturini, Sonny Colbrelli, Simone Consonni, Jens Debusschere, Nikias Arndt, Eduard Grosu, Edvald Boasson Hagen, Kristian Sbaragli, Patrick Bevin og Oscar Gatto kan køre spurten, men de vil næppe vinde.

Feltet.dks vinderbud: Marcel Kittel

Øvrige vinderkandidater: Fernando Gaviria, Caleb Ewan

Outsidere: Peter Sagan, Danny Van Poppel, Giacomo Nizzolo

Jokers: Jakub Mareczko, Marc Sarreau, Sacha Modolo