Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Geraint Thomas og Chris Froome sikrede Team Sky en drømmestart på årets Tour de France ved både at tage den gule trøje og vinde tid på konkurrenterne efter en åbningsetape, der havde hele fire Sky-ryttere i top 10, men hvor regnvejret samtidig betød, at man kan drage meget få konklusioner om det reelle styrkeforhold. Thomas’ magtdemonstration betød samtidig, at den gule trøje er uden for rækkevidde for en ellers velkørende Marcel Kittel, der var bedst af de hurtige folk, og derfor er det kun etapesejren, der er på spil, når Touren fortsætter med den første af de mange sprinteretaper, der vil kendetegne årets løb.
Annonce
Ruten
Det hører til sjældenhederne, at det ikke er sprinterne, der får det første ord på linjeløbsetaperne i de tre grand tours, og traditionen vil heller ikke blive brudt i årets Tour de France. Ganske vist er den indledende enkeltstart så lang, at det synes usandsynligt, at en af de hurtige folk i kraft af bonussekunder alene kan sikre sig den gule trøje, men det vil næppe betyde, at motivationen er mindre i det forrygende sprinterfelt, der er samlet til årets udgave af den franske grand tour. Tværtimod vil udsigten til hele ni mulige massespurter kun have styrket ambitionerne, og det første slag mellem sprinterne vil som altid være ekstra imødeset, idet det sætter scenen for det, der kan ventes i de næste mange spurtopgør. Den første dyst skal udkæmpes i et af cykelsportens mekkaer, når feltet allerede efter bare én dag i Tyskland fortsætter videre til Belgien, hvor cykelbyen Liege byder velkommen til det, der ventes at blive et brag af en massespurt.
Ganske usædvanligt har Tour-arrangørerne i år valgt at have mange etaper med en længde på mere end 200 km, og derfor er de 203,5 km, der venter på 2. etape, en forsmag på, hvad der følger senere. Ruten fører feltet fra Düsseldorf i Tyskland til Liege i Belgien, og selvom målbyen er rammen om finalen på en af cykelsportens hårdeste klassikere, foregår det i stort set helt fladt terræn. Fra start slår man en lille sløjfe i det småkuperede terræn øst for Düsseldorf, hvor årets første bjergpoint er på spil på toppen af kategori 4-stigningen Grafenberg (1,4 km, 4,5%) allerede efter 6,5 km. Derefter venter yderligere en lille bakke, inden man efter 35,5 km igen passerer gennem startbyen.
Kursen sættes nu mod vest med retning mod Belgien og går gennem helt fladt terræn, indtil man når frem til Mönchengladbach, hvor den indlagte spurt er placeret efter 82,5 km. Der er tale om en let stigende sag med et meget skarpt sving 800 m fra stregen. Herfra fortsætter man mod syd og siden sydvest gennem tilsvarende flade terræn, og den kurs holdes det mest af den resterende del af etapen. Man når grænsen til Belgien, når der resterer 68,5 km, og herefter bliver terrænet en anelse mere kuperet med et par småbakker undervejs. Den værste af disse er kategori 4-stigningen Cote d’Olne (1,3 km, 4,7%), der har top med 20,5 km igen. Herefter slår man en lille sløjfe for at ramme målbyen fra sydøst. Fra toppen af stigningen falder det ganske let på stykket ind mod centrum, hvor de sidste fem kilometer er helt flade. Der venter et blødt sving med 6 km igen og et skarpt sving ved 3 km-mærket. Herefter bugter vejen kun ganske let på den 2,9 km lange, 7 m brede opløbsstrækning, hvor målet kan ses helt fra den røde flamme.
Liege var sidst vært for Touren i 2012, hvor Fabian Cancellara vandt prologen foran Bradley Wiggins og Sylvain Chavanel, og i 2004, hvor samme Cancellara tog sin første etapesejr i løbet ved at slå Lance Armstrong og Jose Ivan Gutierrez på prologen. Vueltaen kom forbi i 2009, hvor André Greipel vandt en massespurt, mens Giroen lagde vejen forbi i 2002, hvor Stefano Garzelli tog en sejr, han senere har fået fratraget uden kåring af en ny vinder. Derudover er byen hvert år vært for Liege-Bastogne-Liege, der dog i de sidste mange år er sluttet i forstaden Ans.
Vejret
Rytterne slap ikke for regnen i dag, og desværre er der risiko for, at det går galt igen søndag. Denne gang loves der dog kun 2 mm nedbør i målbyen Liege, men risikoen for en byge er størst sidst på dagen, hvor rytterne nærmer sig mål. Det meste af tiden sættes den til ca. 25%. Der vil ikke være mange muligheder for at se solen på en overskyet dag, der byder på en temperatur på 20 grader. Der vil være en let til jævn vind fra vest. Det give først med- og siden modvind på den indledende rundstrækning, og dernæst mod- og sidemodvind på touren mod Liege. Der er modvind på det sidste stykke ind til Liege. På de sidste 5 km er skiftevis sidemod- og modvind. Der er modvind på opløbsstrækningen.
Analyse af 1. etape
Der findes ikke noget værre! Vi har glædet sig i ugevis til at få den første lille indikation på, hvem der i form til årets Tour de France, og på dagens 14 km lange enkeltstart havde vi faktisk en reel mulighed for i hvert fald at aflure nogle små tegn. Vi kan imidlertid som så ofte før, når regnvejr har præget en enkeltstart, mere eller mindre smide resultatet på møddingen, og tidstabene er stort set ubrugelige i forhold til en vurdering af de fremtidige muligheder. Etapen handlede mere om risikovillighed end den kraftudmåling, som tørre veje havde givet anledning til, og man kan derfor ikke bruge tidstab til noget som helst - ud over at de selvfølgelig tæller med i det samlede regnskab, når vi om tre uger endelig når Paris.
Hvor man ikke kan drage mange konklusioner baseret på dårlige resultater, kan man imidlertid aflæse noget af de gode præstationer. Man kører naturligvis ikke med om topplaceringerne, hvis ikke man har gode ben, og derfor er der i hvert fald én ting, der efter 1. etape står lysende klart: Chris Froome er 100% klar til at tage den fjerde samlede sejr i Tour de France! Som vi skrev i vores optakt til etapen, ville briten aldrig kunne have vundet en etape som denne, men en top 10-placering var inden for rækkevidde - hvis forholdene vel at mærke var tørre. Froome er ikke kendt for at tage store risici, og der er mange ryttere, der er teknisk bedre. Derfor troede vi, at regnen reelt ville ødelægge hans chance for at blande sig med de bedste.
Alligevel krydsede Froome stregen som nummer 6 efter hans suverænt bedste enkeltstartspræstation i et ellers skuffende 2017, og dermed kan vi reelt aflive alle spekulationer om, at han ikke er tæt på sit 2016-niveau. Med dagens præstation på en etape, hvor der ikke var meget, der favoriserede ham, kan vi konstatere, at hans rolige start på sæson er præcis det, han sagde forud for løbet: en veltilrettelagt plan, der skal sikre ham den nødvendige friskhed til at vinde den store Tour-Vuelta-double. Allerede nu er han hele 35 sekunder foran Richie Porte og endnu mere foran de øvrige topkonkurrenter, og dermed er han i princippet allerede nu i en situation, hvor han kan sætte Sky-maskinen til at kontrollere løbet på helt klassisk vis. Det var der ikke mange, der havde ventet!
Endnu mere selvtillid kan Froome hente i holdets præstation. Her er det naturligvis specielt Geraint Thomas, der springer i øjnene. Hvis der på forhånd var tvivl om Froomes form, er det mod intet at regne i forhold til den usikkerhed, der herskede om waliseren, som end ikke selv vidste, hvordan han var kørende. I dag kørte han imidlertid en enkeltstart, der er endnu bedre end hans prolog i Herning i Giroen i 2012, hvor han blev nummer 2, og hvor han fortsat var en relativt tung prologspecialist. Dermed understreger han igen, at han er en af de få, der har magtet at forbedre sin klatring uden at tabe power på tidskørslerne. Det har han vist hele året, og efter sin fine enkeltstart i Tirreno og sin fremragende andenplads i Giroen, hvor han ellers kørte rundt i skadet tilstand, kan man endda næsten konstatere, at han kun er blevet en endnu bedre temporytter.
Det store spørgsmål er naturligvis, om det også kan overføres til stigningerne. Der er trods alt stor forskel på dagens etape og det, der venter senere i løbet, men der er ingen grund til ikke nu at have kolossale forventninger til Thomas. Det er værd at huske på, at han i Tirreno og Tour of the Alps klatrede helt fantastisk og vel har været blandt forårets fem stærkeste på stigningerne. Hvis han har et tilsvarende niveau, er der i princippet intet til hinder for, at Sky allerede nu kan drømme om en 1-2 som i 2012 - ikke mindst fordi Kwiatkowskis og Kiryienkas superpræstationer viser, at holdet er præcis, hvor det skal være.
Richie Porte fremstår naturligvis som den store taber. Han havde vel end ikke drømt om at tabe 35 sekunder til Froome allerede på første etape i sit værste mareridt, men det er nu den barske realitet. Det er dog en fejl at drage nogen negative konklusioner om hans form. Han er kendt for altid at tage meget få risici på enkeltstarter, og derfor var det at forvente, så snart det blev klart, at forholdene var, som de var. Af samme grund kan man heller intet sige på baggrund af Alberto Contadors meget skuffende enkeltstart eller Esteban Chaves’ og Louis Meintjes’ store tidstab.
Til gengæld var der nogle af klatrerne, der drog fordel af betingelserne. De våde veje betød, at specielt Nairo Quintana, men også Simon Yates, Romain Bardet, Fabio Aru, Dan Martin, Rafal Majka, og også Jakob Fuglsang tabte mindre tid til Porte, end de kunne have frygtet. Derfor er det kun Froomes suveræne præstation, der kan kaste lidt malurt i bægeret for en gruppe ryttere, der ellers har al mulig grund til at være tilfredse.
Den store katastrofe for løbet var naturligvis, at vi mistede Alejandro Valverde. En af verdens bedste teknikere, der stort set aldrig styrter, satsede helt åbenlyst alt, alt for meget på de regnvåde veje - noget, der måske kunne indikere, at hans form havde givet ham en tro på, at noget stort var muligt - og det endte med at koste ham det hele. Aldrig tidligere har en rute ellers passet ham så godt, og han havde en reel chance for at køre med om podiet. Lige så slemt er det dog for Quintana, der har mistet sit vigtigste våben i kampen om sejren. De færreste tror vel på, at colombianeren på ren styrke kan køre fra både Froome og Porte, og han skulle derfor i høj grad have brugt Valverde som sit taktiske våben. Nu er han tvunget til at gøre forskellen alene, og dermed er hans sejrschancer kraftigt reduceret - trods dagens fine enkeltstart. Lige så trist var det, at vi også mistede Ion Izagirre, der ellers også er kendt som en super tekniker, og hvis evner som grand tour-rytter vi endelig skulle lære at kende.
I kampen om etapesejren brast Tony Martins drøm - og det kan næppe komme som en overraskelse. Naturligvis var de våde veje ikke til hans fordel, men nederlaget var så markant, at det ikke er den eneste forklaring. Desværre kommer det efter en sæson, hvor ikke meget har fungeret for tyskeren. Sidste år kunne han vende det hele ved at vende tilbage til sin gamle positioner på cyklen, men i år er det vanskeligt at finde andre forklaringer, end at han blot ikke længere er den gamle Martin, der ville have været suverøn på denne rute.
Etapen må have været en bittersød oplevelse for Stefan Küng. På den ene side bekræftede han, at det blot er et spørgsmål om tid, inden han vinder en grand tour-enkeltstart. Til gengæld missede han en fantastisk chance for at tage den gule trøje på første dag af sin Tour-debut, som han landsmand Fabian Cancellara, der på mange måder en næsten tro kopi af ham, gjorde i Liege for 13 år siden. Det havde været en flot historie, men nu må Küng i hvert fald vente et par år, inden han igen får chancen. Det samme må Primoz Roglic, der som så mange andre tog alt for store chancer og derfor røg i asfalten. Heldigvis kan han så glæde sig over, at han modsat Küng stadig har sin bedste etape til gode: 20. etape i Marseille.
For sprinterne lykkedes missionen ikke. Thomas’ suveræne præstation ødelagde det akkurat for Marcel Kittel, der ellers igen bekræftede, at han er en af verdens bedste på korte enkeltstarter. Han tabte imidlertid så meget tid, at han ikke kommer i den gule trøje i år. Den mulighed har kun Peter Sagan og Michael Matthews, og for sidstnævnte er det næppe realistisk, da han næppe kommer i top 3 på 2. og 4. etape. Sagan kan nå det, men det kræver sejr på 3. etape og en sejr samt en andenplads på 2. og 4. etape. Det virker ikke realistisk, og det ser derfor ud til, at Thomas kan holde trøjen indtil Planche des Belles Filles, hvor Froome formentlig vil overtage den - måske for resten af løbet!
Favoritterne
Med den gule trøje ude af ligningen handler 2. etape kun om etapesejren. Det gør det imidlertid ikke mindre interessant. Nøjagtigt som der altid er en helt speciel fornemmelse forud for første bjergetape, er også første dag for sprinterne noget særligt. I dette løb kommer de hurtige folk til at stjæle en meget stor del af fokus, og derfor er morgendagens spurt i Liege den første store indikation på, hvad vi kan forvente på de 9 etaper, hvor en massespurt synes at være det sandsynlige udkomme.
For en massespurt bliver det! Uden at have tjekket historiebøgerne skal vi i hvert fald længere tilbage, end min hukommelse rækker til, for at finde en Tour, hvor den første flade etape ikke er endt som forventet - med mindre vinden har spillet en rolle, som den gjorde det for 2 år siden. Det vil den imidlertid ikke gøre søndag, hvor det hverken er specielt blæsende, eller vindretningen på nogen måde kan anspore til aggressiv kørsel. Tværtimod vil der være mod- og sidemodvind hele dagen, og det vil ikke blot gøre etapen relativt langsom, det vil også gøre det mindre stressende og bringe sprinterne friskere frem til stregen. Det er til gengæld godt nyt for klassementsrytterne, der undgår en alt for stressende dag, hvor de skal være bange for den frygtede sidevindskørsel.
Derfor kan vi også vente os en helt klassisk sprinteretape. Tendensen har i de sidste mange år været, at det første udbrud er kørt straks fra start på den første linjeløbsetape - man kan ellers visse steder af og til få den fornemmelse, at det altid er svært at ramme et udbrud i Touren - og det vil sandsynligvis være tilfældet igen denne gang. Det eneste, der reelt kan ændre det scenarium, er den meget tidlige bjergspurt. Denne gang er der faktisk mulighed for at sikre sig bjergtrøjen helt uden at gå i udbrud. Man skal blot være først over toppen på den første stigning, hvorefter man kan lade sig falde tilbage til feltet. Hvis man er bedre placeret i klassementet end vinderen af den sidste bjergspurt, har man bjergtrøjen.
Efter bjergspurten vil det imidlertid hurtigt faldt til ro, og et udbrud med deltagelse fra Wanty, Direct Energie, Fortuneo og måske UAE samt de lokale hold Sunweb og Bora vil blive etableret. Sky vil sætte et langsomt tempo i et par kilometer, inden Quick-Step og Lotto tager over. Måske får de også hjælp af Dimension Data, FDJ og LottoNL-Jumbo, men hovedsageligt vil det være op til Julien Vermote og Thomas De Gendt eller Lars Bak at holde udbruddet i snor. Herefter bliver det mest spændende punkt den indlagte spurt, hvor vi sandsynligvis vil se alle sprinterne blande sig, da et par dage i grønt er inden for rækkevidde for dem alle, og da spurten kommer så tidligt, at der ingen grund er til at spare på kræfterne.
Sidst på etapen vil positionskampen som altid i Touren blive meget intens, og derfor vil udbruddet blive kørt ind nærmest af sig - måske allerede inden bjergspurten. Det kan åbne for mere kamp om den prikkede trøje, inden klassementsholdene vil kontrollere finalen. I modvinden vil sprinterholdene vente og vente og først komme frem så sent som muligt, specielt fordi finalen ikke er teknisk. Først på de sidste 3 km kan vi vente at de store tog skal slås om sejren i en rigtig powerspurt, der er som skabt til de helt rene sprintere, og hvor modvinden betyder, at timing og tålmodighed er afgørende.
Der er flere ret tekniske og smalle finaler i årets løb, men dette er en af de afslutninger, der virkelig passer Marcel Kittel. Afslutningen er flad, der er ingen sving, og vejen er relativt bred. Dermed er den som skabt til tyskeren, der gang på gang i de arabiske løb, hvor man netop får en reel udmåling af topfarten for sprinterne, gang på gang har vist, at han er feltets i særklasse hurtigste. Det viste han også i Ster ZLM Toer, hvor han var helt suveræn på sidste etape, den eneste i løbet, hvor han kunne komme til reelt at spurte. Samtidig viste han i dag igen, at formen - som det har været tilfældet siden Californien i maj - er fremragende, og derfor vil Kittel næsten med statsgaranti vinde etapen - hvis altså han kan starte i en ordentlig position.
Netop det er udfordringen. Sidste år havde tyskeren det meget svært i en Tour, hvor alle spurterne var ekstremt kaotiske. Det passer ham slet, slet ikke, og da alle vil være helt friske, og mange hold har et meget stærkt tog, bliver det det samme denne gang. Selvom finalen ikke er teknisk, bliver der kaos til sidst, og der er bestemt ingen garanti for, at Quick-Step kan holde deres sprinter fremme - specielt fordi de i år har haft en grim tendens til at vente alt for længe, hvilket har kostet dem muligheden for nogensinde at se fronten. Med Philippe Gilbert, Zdenek Stybar, Jack Bauer og specielt Matteo Trentin og Fabio Sabatini har han imidlertid et ganske stærkt tog, der bør være i stand til at tage kampen op med Lotto, LottoNL, FDJ, Dimension Data og Katusha, der også har stærke lead-outs. Specielt Trentin bliver vigtig i en finale, hvor det er vigtigt at kunne skyde frem meget sent, og herefter er det op til Sabatini som så ofte før at levere Kittel perfekt. I en ikke-teknisk finale med en bred vej er mulighederne fornuftige, og derfor tror vi på Kittel-triumf.
Ingen kan slå Kittel i en direkte duel på topfart, men man kan vinde, hvis man får et bedre lead-out. Det har Dylan Groenewegen gode forudsætninger for at få. Kigger man på navnene enkeltvis, er LottoNL måske ikke skræmmende, men holdet er meget bedre, end man skulle tro. I det ellers stærkt besatte Ster ZLM Toer dominerede de suverænt i afslutningerne, og det var helt velfortjent, at Groenewegen vandt to ud af tre massespurter og kun blev slået af Kittel på sidste etape. Kombinationen Paul Martens-Timo Roosen-Tom Leezer-Robert Wagner har vist sig meget slagkraftig, og Groenewegen har vist, at hans topfart gør, at han kan holde måske alle andre end Kittel bag sig. Naturligvis er konkurrencen langt skarpere her, og LottoNL får det sværere end tidligere, men der er ingen tvivl, om at LottoNL er stærke nok til at levere Groenewegen til sejr på denne etape.
Lotto Soudal dominerede for et par år siden totalt spurterne i Touren, hvor Sieberg-Roelandts-Henderson-Greipel i særklasse udgjorde verdens bedste tog. De dage er imidlertid nu ovre efter tabet af Henderson, og da Jens Debusschere overraskende har fået lov til at satse på efteråret, er det et svækket Lotto-mandskab, der er til start. Dertil skal lægges, at André Greipel ikke længere er den sprinter, han tidligere var, og det er usandsynligt, at han vinder fire etaper, som han gjorde for to år siden.
Når det er sagt, skal tyskeren ikke undervurderes. Specielt hans spurtsejre i Paris-Nice og Giro d’Italia viste, at han stadig kan slå alle de bedste, hvis han får den rette position, og det burde der være gode muligheder for i en ukompliceret finale som denne. Sieberg og Roelandts er stadig to af verdens bedste lead-out men, og trioens erfaring i at arbejde sammen er helt uden sidestykke. Hvis Sieberg kan lave sit velkendt rush ved den røde flamme, og Greipel afleveres godt, er tyskeren stadig en af de allerhurtigste - også selvom han har været lidt småsyg.
Efter en drømmesæson møder Arnaud Demare op spængfyldt med selvtillid. Topfarten har han altid haft, men han har til gengæld altid manglet evnerne i positionskampen. Derfor er han meget ofte endt uden for top 10 og har aldrig haft stor succes i grand tours, hvor alt er hektisk. I år har han imidlertid fået sig verdens bedste lead-out man i Jacopo Guarnieri, og det har gjort en kolossal forskel. For første gang har Demare fået et lead-out, der gør ham i stand til at overvinde sin svaghed - også fordi Davide Cimolai er hentet ind i positionen foran Guarnieri og bag den hidtidige lead-out man Mickael Delage. Det har pludselig gjort Demare til en af de allermest stabile sprintere, og dermed har han kunnet drage fordel af sin fine fart. Han er stadig ikke så hurtig som de bedste i en boulevardspurt som denne, men rammer Guarnieri perfekt i finalen, er den franske mester absolut i stand til at slå alle her.
I år har Peter Sagan sin hidtil bedste chance for at vinde en klassisk massespurt i Touren, hvilket han ellers ikke har gjort siden 2012. I år har han således spurtet bedre end nogensinde tidligere - specielt i Schweiz Rundt var han meget hurtig - han har også i Rudiger Selig for første gang en forrygende lead-out man. Hans største styrke er dog stadig, at han er den bedste i positionskampen, og derfor slutter han næsten aldrig uden for top 5. Denne boulevardspurt passer ham ikke godt - specielt efter det, der ligner en nem etape - men i år skal de hurtige ikke fejle meget, før Sagan kan slå dem - specielt ikke i en modsvindsspurt, hvor timing er vigtig.
Hvad skal vi tro om Mark Cavendish ? Selvfølgelig er briten langt fra topformen efter sin sygdom, men han er helt sikkert ikke dårlig. Han kørte overraskende godt i de meget hårde britiske mesterskaber, og han blev trods alt nummer 2 i den sidste spurt i Slovenien. Hans store fordel er, at han manøvrerer fantastisk i kaos, og derfor kan han sagtens vinde over hurtigere folk i det anarki, der hersker i Touren. Han har fordel af, at etapen bliver nem, og at der modvind i spurten, hvilket øger betydningen af hans aerodynamik. Samtidig stiller Dimension Data med et helt forrygende tog, der har alle muligheder for at bringe Cavendish i en position, hvor han med sin snilde alligevel kan vinde.
Normalt ville Nacer Bouhanni være en af topfavoritterne. Hans topfart er normalt højere end Demares, men ved de franske mesterskaber blev han alligevel slået af sin rival. Det vidner om, at han stadig mangler noget efter sin hjernerystelse fra Tour de Yorkshire, og derfor er det lidt tvivlsomt, om han allerede nu er i stand til at vinde. Han foretrækker tillige mere tekniske finaler, og Cofidis-toget har ikke imponeret på det seneste. Det er ikke blevet nemmere med tabet af Geoffrey Soupe, men har dog stadig Christophe Laporte, der som regel er sidste mand. Bouhanni er samtidig stensikker i sin evne til at positionere sig, og hvis han timer det godt i modvinden, er han helt sikkert hurtig nok til at vinde.
Alexander Kristoff har aldrig været i stand til at slå de allerhurtigste i en direkte duel, men desværre er det blevet endnu sværere i år, hvor han har været langt fra fordums styrke. Faktisk har han spurtet skidt i de sidste to sæsoner og har ikke tidligere tiders topfart. Han kan dog alligevel glæde sig over, at dagens etape vidner om, at hans form er meget bedre end i Dauphiné, hvor han var syg og langt fra topniveauet. Samtidig bør han med Marco Haller og specielt en meget stærk Rick Zabel have et lead-out, som kan tage kampen op med de bedste. Det kræver, at alt times perfekt, men aflever Zabel Kristoff som i Dauphiné, kan nordmanden vinde.
Endelig vil vi pege på Dan McLay og Thomas Boudat. Begge hører til blandt de største sprintertalenter, og begge har de vist, at de kan blande sig med topfolkene. Desværre er de begge hæmmede af ikke at have tog, der kan matche de bedste. Boudat er klart bedst stillet af de to, hvad lead-out angår, men han er til gengæld en mere hårdfør type, der ikke kan slå de bedste i en boulevardspurt som denne. Finalen er perfekt for McLay, der er ufatteligt hurtig, men meget dårlig i positionskampen og derfor skal have en del held for at blande sig helt fremme.
Sonny Colbrelli og Michael Matthews vil også forsøge sig, men trods gode tog er de ikke hurtige nok til at vinde en flad spurt. John Degenkolb får maksimalt Koen De Kort til at hjælpe sig og måske slet ingen støtte, og derfor er han også uden mange chancer. Ben Swift er ikke hurtig nok og uden noget tog. Derudover vil Andrea Pasqualon, Pieter Vanspeybrouck, Dion Smith og måske (dog næppe sandsynligt) Jens Keukeleire, Daryl Impey og Patrick Bevin blande sig uden at have reelle vinderchancer.
Feltet.dks vinderbud: Marcel Kittel
Øvrige vinderkandidater: Dylan Groenewegen, André Greipel
Outsidere: Arnaud Demare, Peter Sagan, Mark Cavendish
Jokers: Nacer Bouhanni, Alexander Kristoff, Dan McLay, Thomas Boudat
HVER DAG UNDER TOUREN GIVER UNIBET DIG MULIGHED FOR AT VINDE 50.000 KRONER - ENDDA GRATIS! UNIBET KALDER DET BETTIME, ALT MAN SKAL GØRE ER AT GIVE SIT BUD PÅ VINDERTIDEN PÅ EN ETAPE. HOS FELTET.DK GÆTTER VI MED OG TROR, AT VINDERTIDEN BLIVER: 04.53.57. LÆS MERE OM KONKURRENCEN OG DELTAG I UNIBETS BETTIME!
Annonce
Annonce
Classic Brugge-De Panne(1.WWT) 21/03
Volta Ciclista a Catalunya(2.UWT) 18/03-24/03
Classic Brugge-De Panne(1.UWT) 20/03
Settimana Coppi e Bartali(2.1) 19/03-23/03
Classic Brugge-De Panne(1.UWT) 20/03
Classic Brugge-De Panne(1.WWT) 21/03
E3 Saxo Classic(1.UWT) 22/03
Gent-Wevelgem(1.WWT) 24/03
Gent-Wevelgem(1.UWT) 24/03
La Roue Tourangelle Centr...(1.1) 24/03
Dwars door Vlaanderen(1.UWT) 27/03
Paris - Camembert(1.1) 27/03
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce