Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere

Optakt: 2. etape af Tour de Pologne
30. juli 2017 14:25 af Emil AxelgaardFoto: A.S.O.

Peter Sagan viste endnu engang, at han er blevet lagt hurtigere i de helt rene spurter, end han var for får år siden, og tog en stor skalp ved at besejre Caleb Ewan i en direkte duel på en rute, der passede australieren ideelt. Dermed scorede verdensmesteren samtidig vigtige bonussekunder i kampen om den samlede sejr, og han kan allerede øge sit forspring igen på søndagens etape, hvor der er lagt op til revanchedyst mellem slovakken og Ewan.

Ruten

Første halvdel af Tour de Pologne har traditionelt været en sand sprinterfestival, og det forholder sig næppe anderledes i 2017. Efter det indledende sprinterslag i Krakow venter endnu en relativt flad etape på andendagen, hvor feltet returnerer til Katowice, der traditionelt har været rammen om en stor og meget hurtig massespurt. Det må ventes igen at være tilfældet i år, selvom man denne gang har indlagt en lidt vanskeligere afsluttende rundstrækning.

 

Det polske etapeløb er kendt for sine lange etaper, men for anden dag i træk er distancen yderst beskeden. Således skal der tilbagelægges bare 142 km mellem Tarmnowskie Gory og Katowice, og de indledes med en omgang på en småkuperet rundstrækning i området vest for startbyen, inden man efter knap 20 km vender tilbage til startområdet. Herefter går det videre gennem let kuperet terræn hovedsageligt mod syd, mens man snor sig rundt for at besøge diverse byer på vejen mod Katowice. Undervejs er der indlagte spurter efter hhv. 56,6, 75,0 og 85,3 km samt en spurt med pengepræmier efter 65,2 km.

 

Efter 89,8 km rammer man den afsluttende rundstrækning, og bare 1 km senere krydser man stregen for første gang. Etapen afsluttes nu med tre omgange på den 17 km lange runde, der er henlagt til området syd for byen. Den er ikke helt flad, idet den først byder på en længere opkørsel frem til det sydligste punkt, inden det går ned mod mål, hvor man rammer den rundstrækning, der har været brugt i de tidligere år. Det betyder, at der venter en lille kategori 4-stigning bare 1700 m fra stregen, og der vil være bjergpoint på spil på de to første omgange. Kort efter toppen foretager man en U-vending under den røde flamme, og derefter venter en helt lige sidste kilometer, der er let faldende og altid er rammen om en af WorldTourens allerhurtigste massespurter.

 

Etapen byder på i alt 560 højdemeter.

 

Katowice er med på ruten stort set hvert eneste år, og næsten hver gang er det endt i en massespurt. Sidste år var det Fernando Gaviria, der slog Elia Viviani og Caleb Ewan, mens Matteo Pelucchi og Jonas Van Genechten var hurtigst i henholdsvis 2015 og 2014. I 2013 skabte Tyalor Phinney en overraskelse ved med et sent angreb at tage en solosejr, mens Aidis Kruopis (2012), Marcel Kittel (2011) og Yauheni Hutarovich (2010) var hurtigst i spurterne i årene forinden.

 

 

 

 

 

Vejret

Som omtalt i går er der varslet ekstrem varme det meste af ugen, og efter en behagelig start sætter heden ind fra søndag. Således venter der en skyfri himmel samt en temperatur på hele 31 grader. Der vil være en let vind fra syd, hvilket hovedsageligt giver modvind på etapen. På rundstrækning vil der være modvind på første del og derefter medvind på den sidste lille bakke. Med 1 km til mål drejer man ind i modvind igen.

 

Analyse af 1. etape

Det har i mange år været et velkendt faktum, at Peter Sagan ikke er i stand til at vinde rene massespurter. Ganske vist har slovakken taget utallige spurtsejre, men på den store scene, hvor alle de hurtigste har været til start, er han som regel kommet til kort. Det er således sigende, at det stadig kun én gang er lykkedes ham at vinde en reel massespurt i Touren, og det skete endda helt tilbage i 2012 efter en styrtplaget etape, hvor mange var blevet efterladt længere tilbage.

 

I de seneste to år synes det imidlertid langsomt at have ændret sig. Sagan har specielt i Touren været meget tættere på de rigtige sprintere. Tidligere har han i det franske etapeløb kørt disse spurter klogt for at maksimere sit pointudbytte, men han har aldrig for alvor gået efter sejren. Det ændrede sig langsomt sidste år, og han var såmænd ikke voldsomt langt fra at true de virkelig hurtige rivaler.

 

Udviklingen er blevet bekræftet i andre løb. Hvor Cavendish for et par år siden fik ham til at ligne en juniorrytter i Tour of California, var han i år i samme løb ikke langt fra Kittel, og han viste sig stærkere end Kristoff, der ellers tidligere har været hurtigere end ham. Samme tendens kunne man se i Tirreno, hvor han var meget tæt på at gøre Gaviria rangen stridig på 6. etape, og i årets Tour de Suisse var han i særklasse den hurtigste.

 

I dag fik han så endnu en stor skalp, da han slog Caleb Ewan i en direkte duel - og det endda efter en helt flad etape, der var som skræddersyet til Ewan. I år har australieren endda imponeret stort i netop denne type løb, både i Mellemøsten, Australien og Giroen. Her har han vist, at han er i stand til at tage kampen op med de tre store Greipel, Cavendish og Kittel, og derfor var han den naturlige favorit til dagens etape i Polen.

 

Alligevel blev han slået rent af Sagan. Nuvel, Ewan var den hurtigste af de to, men han nærmede sig kun slovakken så langsomt, at han aldrig var i nærheden af at komme forbi. Han kan heller ikke klage over sin positionering i spurten. Alt var optimalt for Ewan, der imidlertid blev slået af en stærkere mand.

 

Resultatet var naturligvis interessant med tanke på fremtidige massespurter, men i et større Tour de Pologne-perspektiv er det mindst lige så vigtigt. I vores optakt nævnte vi, at der var to forhold, der kunne forhindre Sagan i at køre med om den samlede sejr. For det første var der spørgsmålet om motivation: var verdensmesteren kommet for at træne, eller er han her med ambitioner? Naturligvis kan man ikke basere alt for meget på en kort sprinteretape, men Boras kørsel bar tydeligt præg af, at Sagan vil noget. Ikke blot hjalp de hele dagen med at kontrollere etapen, Sagan kørte også med stor koncentration forrest i feltet.

 

For det andet var der spørgsmålet om, hvor mange bonussekunder Sagan kunne samle. Der er ingen tvivl om, at stigningen på 3. etape er for stejl for slovakken, og her vil han tabe tid til rivalerne. Han kan imidlertid potentielt vinde de øvrige seks etaper og dermed så rigeligt kompensere for sit tab. Sværest ville det nok være at slå Ewan i de rene massespurter, men med dagens resultat viste han, at det bestemt er muligt. Dermed kan han nu også håbe på at vinde 2. og 4. etape,  og dermed er vejen til endnu en samlet sejr pludselig blevet meget kortere.

 

Ellers gav etapen ikke de store svar i klassementskampen. Vi fik dog set, at Nathan Haas er kommet til Polen for at blande sig med de bedste. Australieren burde have gode muligheder på en rute som denne, men som for Sagan gælder, at han skal bruge bonussekunder for at kompensere for et forventeligt tab på 3. etape. Ved at sikre sig en tredjeplads i den sidste pointspurt fik han vist, at han er klar til at gå efter netop det, og han har dermed sikret sig et godt udgangspunkt for den videre færd.

 

Derudover måtte vi vinke farvel til Treks kaptajn Ruben Guerreiro. Vi havde ellers glædet os til at se den nykårede portugisiske mester vise talentet frem på en rute, der er god for ham, men han er desværre allerede ude pga. maveproblemer. Dermed er Trek efterladt med et gold, vi næpppe kommer til at se meget til. Lead-out man Boy Van Poppel vil sikkert som i dag forsøge sig i spurterne, men for et hold, der har ambitioner om at vinde WorldTouren samlet, stiller man med et påfaldende svagt mandskab.

 

Navnet Van Poppel er der i øvrigt grund til at fremhæve. Danny Van Poppel viste ved denne tid sidste år, at han stadig er en ekstremt lovende sprinter. Desværre er alt siden gået galt for hollænderen, der har været ramt af sygdom. Nu jagter han en kontraktforlængelse med Sky, og i dag fik han vist, at han igen i år er kommet godt ud af sin sommertræning. I hvert fald kørte han en fremragende spurt, hvor det kunne være blevet til sejr, hvis han havde været bedre positioneret. Det lover godt for fortsættelsen, og Van Poppel ligner en mand, der kan udfordre Sagan og Ewan i de fremtidige massespurter.

 

Det var også opløftende at se Riccardo Minali være tilbage i kampen om de sjove placeringer. I starten af året imponerede han stort i de helt rene massespurter i Arabien, men siden da har han ikke kunnet fastholde det momentum. I dag kørte både han og Astana imidlertid fremragende, og dermed fik han igen vist, at han yderst konkurrencedygtig i de helt nemme løb. Nu mangler han bare den sidste holdbarhed for også at kunne vise sig på en lidt større scene.

 

Favoritterne

Helt i overensstemmelse med traditionen er første del af Tour de Pologne helt dedikeret til de hurtige folk, og der er lagt op til revanchedyst efter endnu en meget kort og meget let etape. Profilen for 2. etape ser betydeligt mere skræmmende ud, end den er, og det begrænsede antal højdemeter vidner om, at det er en ganske flad etape. Rundstrækningen er ganske vist blevet gjort en anelse hårdere end tidligere år, men det ændrer ikke på, at det hele bør blive afgjort i en massespurt.

 

Den eneste reelle trussel er vinden, men den vil slet ikke være stærk nok til at spille nogen rolle, slet ikke da der hovedsageligt vil være modvind. Dermed kan vi se frem til en gentagelse af dagens scenarium, hvor en lille gruppe med deltagelse hovedsageligt fra de fire wildcard-hold vil komme fri straks fra start, hvorefter Bora-hansgrohe og Orica-Scott igen vil tage ansvar for jagten. I dag var alt arbejdet overladt til de to mandskaber, og det vil med stor sandsynlighed være tilfældet igen søndag. De har dog begge så stor en interesse i en spurtafgørelse, at de helt uden sværdslag vil påtage sig ansvaret og sikre, at forspringet holdes i snor på den korte etape.

 

Vi forventer med andre ord nærmest en kopi af dagens etape. Udbruddet vil langsomt blive kørt ind, og de små bakker på rundstrækningen vil næppe gøre en forskel. Taylor Phinney er før kørt hjem med et angreb på den lille stigning i finalen, men det vil næppe kunne lade sig gøre igen i et felt med så mange sprinterhold. Vi ved, at der altid kommer angreb på bakken til slut, men historien viser klart, at det er næsten umuligt at gøre en forskel. Derfor er der lagt op til massespurt.

 

Afslutningen er velkendt og berygtet for at være særdeles halsbrækkende, idet rytterne når ekstreme hastigheder i den faldende finale. Al erfaring viser, at det er afgørende at være i en god position ved U-vendingen på toppen af bakken, og derefter vil det gå med høj fart ned mod målstregen, hvor en af feltets hurtigste utvivlsomt vil vinde. Bakken vil i teorien trætte de hurtige folk, men vinderlisten viser, at det som regel er de rene sprintere, der vinder, og derfor betyder den i praksis meget lidt. Vigtigere er det at have den rigtige gearing i denne forrygende hurtige spurt.

 

I dag vister Peter Sagan og Caleb Ewan, at de som ventet er de to stærkeste sprintere, og man må formode, at det igen er dem, der skal slås om sejren. Efter dagens præstation vil vi denne gang pege på Sagan som favorit. I teorien har verdensmesteren ganske vist ikke Ewans topfart, og i dag var australieren da også hurtigst, men forskellen var marginal. Ingen af dem vil have problemer med at sidde helt fremme på stigningen, men der er næppe tvivl om, at den vil tære mere på Ewan end på Sagan. Sagan vil med stor sandsynlighed sidde helt fremme i de forreste positioner på toppen, og han er en mester i at time sin spurt fra en sådan position. Historien viser, at det er svært at gå forbi i denne højhastighedsspurt, og det ved Sagan. Der er igen lagt op til en knivskarp duel, men efter opvisningen i dag tror vi, at Sagan kan gentage bedriften.

 

Den store rival er Caleb Ewan, der i dag fik vist, at han er feltets hurtigste mand. Han kunne ikke komme forbi Sagan, men kan han time sin spurt en anelse bedre, har han en højere topfart. Denne gang har han den store fordel, at der er tale om en modvindsspurt, hvilket plejer at favorisere Ewan, der er enormt aerodynamisk i sin stil. I teorien bør det heller ikke være nogen ulempe, at der er en sen bakke, og selvom Sagan sandsynligvis igen vil tage initiativet i spurten, betyder modvinden, at det er lettere at gå forbi, end det har været i tidligere udgaver. Derfor kan det sagtens blive til revanche for Ewan.

 

Som omtalt ovenfor var det en fornøjelse at se Danny Van Poppel vise god form igen efter det elendige forår, hvor han var ramt af sygdom. I dag kørte han muligvis den hurtigste spurt af alle, og han fik således konfirmeret, at han er en af feltets allerhurtigste. Han skal arbejde på sin positionering, da Sky ikke har samme tog som mange af de andre hold, men i den sammenhæng er det næppe en ulempe, at bakken vil trække feltet ud. Van Poppel er stærk på denne type stigninger, og i teorien favoriserer spurten de allerhurtigste. Det giver Van Poppel gode muligheder.

 

I dag spillede Sunweb en nøglerolle i finalen, men da det blev alvor var de væk. Derfor måtte talentet Max Walscheid nøjes med en skuffende 11. plads, men han vil være klar til at søge oprejsning søndag. I teorien burde bakken ikke passe den tunge tysker, men historien har som sagt vist, at den faldende finale betyder, at det som regel er de allerhurtigste, der kommer frem. Det taler klart til Walscheids fordel, idet tyskeren flere gange har vist, at han har topfarten til at udfordre selv de bedste sprintere.

 

Netop det forhold, at det som regel er de hurtigste, der er fremme i denne spurt, kaster automatisk spotlightet over på Riccardo Minali. Som omtalt ovenfor viste han tidligere på året, at hans fart gør ham i stand til at tage kampen om med de hurtigste, men han har senere lidt af en udpræget mangel på holdbarhed. Vi har en lille frygt for, at selv denne lille bakke kan ødelægge det for den talentfulde italiener, men kan han komme godt til toppen, er det denne type spurt, han kan vinde.

 

I dag fik Niccolo Bonifazio igen vist, at han er en af de hurtigste i dette felt. Selvom han er hurtig, er de første etaper dog nok en anelse for lette for den lille italiener, der helst skal have et relativt hårdt løb for for alvor at profitere af sin hurtighed. Dette er endnu en helt ren sprinteretape, og den er da heller ikke ideel for Bonifazio, der sidste år blot blev nummer 6. Omvendt burde han kunne profitere af bakken til at komme frem, og han er i forvejen god til at positionere sig. Det kan give ham muligheder for at starte sin spurt fra så god en position, at det måske alligevel kan blive til sejr.

 

I dag valgte UAE overraskende at køre for Roberto Ferrari og ikke Sacha Modolo. Normalt er sidstnævnte ellers nummer 1 i hierarkiet, men han valgte altså at køre for sin lead-out man. Ferrari er god til at positionere sig og en sikker mand i top 10, hvis han søger sin egen chance, men skal holdet vinde, skal de satse på Modolo. Italieneren er måske ikke i sig selv hurtigste mand, men Ferrari er en af feltets bedste lead-out men, og de begge ganske stærke på en lille bakke som denne. Kan Ferrari aflevere Modolo fremme, har han en chance for at gøre arbejdet færdigt.

 

I teorien er Jens Debusschere en af feltets topsprintere, men som omtalt i går lider han voldsomt under, at han er på egen hånd i finalerne. Det kan gøre det svært for ham at positionere sig, men måske har han her en fordel af bakken. Den vil gøre det nemmere for de stærke folk at komme frem, og Debusschere falder utvivlsomt i denne kategori. Desværre kan man tvivle på, at han er hurtig nok til at slå de bedste selv fra en god position.

 

Endelig vil vi pege på Tom Van Asbroeck. Belgieren har i starten af året været langt fra sit tidligere niveau, men side begyndelsen af maj har han vist fornuftige takter. Ikke mindst har han vist stor styrke, og han viste sidste år i Poitou-Charentes, at han kan vinde spurter, hvis alt flasker sig. Han har næppe topfarten til at vinde og lider under holdets støtte, men i en finale som denne vil bakken hjælpe ham til at komme frem, så han måske kan sikre sig et flot resultat.

 

Feltet.dks vinderbud: Peter Sagan

Øvrige vinderkandidater: Caleb Ewan, Danny Van Poppel

Outsidere: Max Walscheid, Riccardo Minali, Niccolo Bonifazio

Jokers: Sacha Modolo, Jens Debusschere, Roberto Ferrari, Tom Van Asbroeck

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Pro Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Merida

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

BMC Racing Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cannondale-Drapac Pro Cycling Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

ORICA-Scott

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Quick-Step Floors

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Dimension Data

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Katusha Alpecin

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Lotto NL - Jumbo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sky

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sunweb

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek - Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »