Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 2. etape af Tour of Norway

Optakt: 2. etape af Tour of Norway

17. maj 2017 22:15Foto: Team LottoNL-Jumbo

Med en fuldstændig suveræn magtdemonstration understregede Edvald Boasson Hagen sin status som manden, der skal slås, men han og Dimension Data kan nu ventes at komme under massivt angreb på de kuperede etaper i resten af løbet. Torsdag ventes de imidlertid at få hjælp af sprinterholdende på løbets nemmeste etape, hvor de hurtige folk har deres bedste chance i et løb, der ellers ikke byder på meget at komme efter for deres ryttertype.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Ruten

I år skal sprinterne vente en ekstra dag, inden de får mulighed for at gå efter en etapesejr, men de kan se frem til at få en chance på dag 2. Her venter en relativt flad etape, men en lille bakke i finalen vil måske sortere de tungeste fra inden finalen.

 

I alt skal der tilbagelægges 194,2 km mellem Eidsvoll og Brumunddal. Første del af etapen består af en flad tur op langs søen Mjosa, indtil man når frem til dagens første spurt efter 47 km. Her forlader man vandet for at køre mod nordvest, og det betyder, at terrænet bliver betydeligt mere kuperet. Der venter flere mindre bakker, mens man fortsætter mod nord. Efter 93 km skal man over kategori 2-stigningen Kollstoppen (4,2 k, 5,6%), inden man fortsætter ned til etapen nordligste punkt. Her kører man over en bro, inden man i småkuperet terræn bevæger sig mod sydøst forbi den sidste spurt, der kommer efter 119 km, og dernæst mod nord over en lille bakke.

 

Efter 148,6 km rammer man rundstrækningen, og bare 1,6 km senere krydses målstregen for første gang. Den er 22,1 km lang og skal tilbagelægges to gange. Den indeholder kategori 3-stigningen Byflaten (2,7 km, 3,4%), der har top med 16,7 km igen, og herefter falder det jævnt ned mod mål. Der er nogle små kontrabakker undervejs, herunder en med 2 km til mål, men det falder mest på de sidste 1200 m. Her venter et fladt stykke, indtil det igen går nedad med 800 m til mål. De sidste 100 m stiger svagt. Finalen er uden tekniske komplikationer, da de sidste 2 km foregår ad en lang, lige vej. Der er bjergpoint ved sidste passage af stigningen.

 

Læs også
Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

 

Brumunddal har ikke været målby i løbet tidligere. Man var vært for enkeltstarten ved de norske mesterskaber i 2015, hvor Edvald Boasson Hagen vandt. I 2007 stod man for både enkeltstart og linjeløb, der blev vundet af hhv. Boasson Hagen og Alexander Kristoff. Enkeltstarten blev også holdt i byen i 2002, hvor Thor Hushovd vandt.

 

 

Vejret

Det er ikke et rigtigt norsk etapeløb, hvis ikke man har mindst en regnvejrsdag. Den kommer torsdag, hvor der ventes massiv nedbør hele dagen. Heldigvis vil temperaturen være 15 grader, og det vil dermed ikke være koldt. Der vil være en let til jævn vind fra sydøst, hvilket giver med- og sidemedvind det meste af dagen, kun afbrudt af et kort modvindsstykke omkring sidste spurt. På rundstrækningen vil der være medvind på stigningen og sidemodvind på de sidste 7-8 km.

 

Favoritterne

Forud for årets løb var der lagt op til en spændende dyst mellem specielt Edvald Boasson Hagen, Michael Albasini og Tony Gallopin. Efter 1. etape blev der imidlertid ikke efterladt nogen tvivl om, hvem der er løbets stærkeste rytter. Mens Gallopin skuffede i finalen, og Albasini åbenbart er kommet til Norge for at agre hjælperytter, viste Boasson Hagen, at han som altid er i storform til sit hjemlands nationale rundtur, og med en fuldstændig suveræn sejr viste han, at han er manden, der skal slås. Kun 2. etape har en finale, der nok er for nem til, at han er en af de store favoritter, og i teorien kan den lokale helt ende med næsten at rydde bordet.

 

Det betyder imidlertid ikke, at løbet et slut. Dimension Data er her med et relativt svagt hold, og selvom Ben O’Connor og specielt Mekseb Debesay gjorde det fremragende for deres kaptajn i finalen, får de nok at se til, når rivalerne begynder at angribe dem i et terræn, der er meget svært at kontrollere. Dertil kommer, at stigningen på kongeetapen stadig er en anelse for svær for Boasson Hagen, og der er næppe tvivl om, at specielt Sander Armee og Jack Haig, der begge virker enormt velkørende, vil gøre, hvad de kan, for at sætte nordmanden til vægs på fredag.

 

Inden da skal vi imidlertid først gennem løbets nemmeste etape, og det vil være en overraskelse, hvis ikke torsdagens slag ender i en massespurt. Ganske vist er der en bakke på rundstrækningen, men den har en ganske mild stigningsprocent. Den bør ikke volde det store besvær for de fleste sprintere i dette løb, og kun de tungeste kan ventes at komme i vanskeligheder.

 

LottoNL-Jumbo er kommet med et hold, der ingen chancer har i klassementet, og det handler alene om at vinde etaper med Dylan Groenewegen. Derfor vil de med stor sandsynlighed kontrollere løbet hårdt sammen med Dimension Data, der er interesserede i at forsvare førertrøjen. Fortuneo-Vital Concept tror helt sikkert også på Dan McLay, og Joker er ivrige efter at vise U23-verdensmesteren Kristoffer Halvorsen frem. Derfor bør der være masser af kræfter til at jagte udbruddet og neutralisere de angreb, der måtte komme på rundstrækningen. Derfor peger alt på en massespurt.

 

Finalen er teknisk helt enkel, og da spurten kommer for enden af en nedkørsel kommer det til at gå vanvittigt stærkt. Det bliver ikke let at komme bagfra, og det er således vigtigt at sidde relativt langt fremme på toppen af stigningen. Samtidig er det en rigtig powerspurt for de helt hurtige folk.

 

I dette felt bør Dylan Groenewegen være i absolut særklasse. Hollænderen har flere gange vist, at han kan slå selv de allerbedste, og her er der ingen, der kommer tæt på ham, hvad topfart angår. Samtidig er han faktisk ganske holdbar, og han får ikke vanskeligheder med at sidde fremme på stigningen. Hvis man dertil lægger, at han med Timo Roosen, Lars Boom, Tom Leezer, Amund Grøndahl Jansen og Robert Wagner har løbets suverænt bedste tog, er det nærmest umuligt at se, hvordan den hollandske mester skal kunne besejres. Derfor er Groenewegen vores klare favorit.

 

Læs også
Danskerduo udtaget til spansk etapeløb

 

Den eneste rytter, der har farten til at true Groenewegen, er Dan McLay. Med sin sejr i sidste års GP Denain og i et løb på Mallorca tidligere på året samt en podieplads i sidste års Tour de France har briten vist, at hans speed rækker til at blande sig med eliten. Når det ikke er blevet til bedre resultater skyldes det hans dårlige positioneringsevne. I dette felt er der knap så mange sprinter, og det gør det måske lidt nemmere for McLay, der samtidig har en formstærk Maxime Daniel til at køre lead-out. Hans problem er, at han ikke er specielt holdbar, og bakken kommer måske for tæt på mål til, at han kan nå at komme tilbage i position, specielt fordi han ikke har kørt løb længe, hvorfor hans form er usikker.

 

Den anden rytter med en reel chance for at slå Groenewegen er U23-verdensmester Kristoffer Halvorsen. I sidste års GP d’Isbergues viste han allerede, at han kan slå WorldTour-sprintere, og det vil han være aldeles ivrig efter at gøre igen. Han må formodes at være i storform til et af årets højdepunkter, og normalt bør bakken ikke være et problem for ham. Hvis han kan starte sin spurt fra en god position, kan han måske skabe overraskelsen.

 

Edvald Boasson Hagen kan normalt ikke begå sig i de store massespurter. Det var imidlertid svært ikke at blive dybt imponeret over præstationen på dagens etape, og derfor har han måske alligevel en chance. Hvis det lykkes at gøre løbet hårdt på stigningen og således trætte de rene sprintere, kan Boasson Hagen overraske i en powerspurt som denne.

 

I sidste års Giro så Alexander Porsev endelig ud til at indfri sit potentiale, men siden er alt gået galt. Han har fået en skidt start på karrieren hos Gazprom, og selvom han er holdets topsprinter, blev han endda forbigået til Giroen. Det er stadig uafklaret, om han er på vej tilbage, men på papiret er han en af de bedste sprintere i dette løb, og med sin gode positioneringsevne bør han være helt fremme.

 

Justin Jules har allerede vundet flere spurter i år og har aldrig været bedre. Samtidig er han en af de mere holdbare sprintere, og derfor burde denne rute passe ham fint. Uheldigvis foretrækker han mere tekniske finaler, og denne afslutning er nok for enkel til, at hans topfart er god nok til sejr.

 

Tom Van Asbroeck har haft en meget svær start på tiden hos Cannondale, og han var meget langt fra formen i starten af sæsonen. Med en god præstation i Rund um den Finazplatz viste han imidlertid, at formen nu er der, og det gør ham til en kandidat på denne etape. Den sene bakke er klart til hans fordel, og Cannondale har et fremragende hold til at støtte sig. Han er ikke helt så hurtig som de bedste, men med et godt lead-out viste han sidste år i Poitou-Charentes, at han kan vinde på dette niveau.

 

I dag viste Tosh van der Sande , at det ikke var løgn, når Lotto hævdede, at han var i topform. Nu er han så klar til at forsøge sig i en rigtig massespurt, men da han ikke er rigtig sprinter, får han det nok svært. Den sene bakke taler imidlertid til hans fordel, og hvis det bliver meget hårdt, har han i Tour de l’Ain vist, at han kan vinde en spurt.

 

Orica-Scott er her med et af løbets bedste tog, men de mangler en sprinter. I princippet kan Simon Gerrans, Michael Albasini, Mitchell Docker og Roger Kluge alle køre spurten, men mon ikke de satser på Gerrans. Australieren viste god form i dag og har før vundet spurter. Desværre er denne etape nok for nem til, at det kan lade sig gøre her.

 

Aidis Kruopis viste sidste år, at han stadig er en ganske habil sprinter. I år har han imidlertid ikke fået det til at fungere, og det bliver ikke bedre af, at hans positionering altid har været dårlig. Bakken er tillige en ulempe for ham, men da han er en af de allerhurtigste i feltet, har han en chance for et topresultat.

 

Læs også
Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

 

Endelig vil vi pege på Leigh Howard. Australieren har fået en rigtig skidt start på tiden hos Aqua Blue Sport, og han har nærmest ikke kørt en eneste spurt. I dette løb er han imidlertid holdets sprinter, og derfor må han få sin chance. Hvis han kan finde de ben, han havde i februar sidste år, hvor han imponerede i Cadel Evans Great Ocean Road Race, bør han være med fremme i et løb som dette.

 

Også Andre Looij, Dylan Page, Sebastian Molano, Jarl Salomein, August Jensen og Alexander Kamp kan ventes at blande sig i spurten, men det vil være en overraskelse, hvis de blander sig med de bedste.

 

Feltet.dks vinderbud: Dylan Groenewegen

Øvrige vinderkandidater: Kristoffer Halvorsen, Daniel McLay

Outsidere: Edvald Boasson Hagen, Alexander Porsev, Justin Jules, Tom Van Asbroeck

Jokers: Tosh van der Sande, Simon Gerrans, Aidis Kruopis, Leigh Howard

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Tour of Norway
Nyheder Profil Resultater
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?