Feltet.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart.
ACCEPTÈR COOKIES » LÆS MERE »

« Forrige|Næste » Foto: Sirotti

Optakt: 2. etape af Volta a Catalunya

Del på Twitter
Del på Facebook
Udskriv artikel

21.03.2017 kl. 15:11 af Emil Axelgaard.

Davide Cimolai viste, at FDJ i år kører med meget større selvtillid og sikrede sig sin anden sejr i Volta a Catalunya, men fra nu af er italieneren henvist til en birolle. Efter en dag, hvor det alene handlede om at holde sig ude af problemer for klassementsrytterne, er de nu klar til løbets allervigtigste etape, den næsten uhørt lange 41,3 km holdtidskørsel, der vil skabe så store afstande, at kun ganske få ryttere vil være med i kampen om den samlede sejr, når feltet har nået målet i Banyoles.

Ruten

Volta a Catalunya har været kendt som det af WorldTour-etapeløbene, der gave de rene klatrere de bedste muligheder. Det skyldes, at der ikke har været en tidskørsel i løbet, siden det i 2010 fik sin nuværende kalenderplacering, men det bliver der ændret afgørende på i 2017. Nogle af klatrerne kan imidlertid finde trøst i, at de ikke skal kæmpe mod uret alene, men at man i stedet har valgt at indlægge en holdtidskørsel på andendagen. Med en distance på hele 41,3 km er der tale om en næsten uhørt lang kollektiv tempokørsel, idet man i moderne cykelsport generelt har forkortet disse etaper for at mindske deres betydning i klassementet. En småkuperet rute med 666 højdemeter vil samtidig gøre det til en ganske vanskelig sag, der vil skabe betydelige tidsforskelle, og 2. etape fremstår således som den måske vigtigste etape i det syv dage lange løb.

 

Den 41,3 km lange etape både starter og slutter i byen Banyoles og består af en stor rundstrækning i området nordøst for byen. Fra starten bevæger man sig væk fra centrum mod nordøst ad en småkuperet vej, der har et par mindre stigninger. Herefter følger en længere nedkørsel på knap 5 km, mens man kører mod nord til byen Orfes. Herfra bliver det igen fladt, inden rytterne drejer mod vest og fortsætter frem mod Esponella, der nås efter 25 km.

 

Esponelle markerer starten på dagens vanskeligste udfordring, en ca. 1 km lang stigning, der er ganske stejl og leder rytterne mod syd tilbage mod Banyoles. Efter toppen er det imidlertid stort set fladt, og det er således kun ganske svagt faldende, når man kører tilbage sydpå. I udkanten af målbyen kører man en lille sløjfe rundt om en sø, inden man nærmer sig bycentrum fra vest. I de sidste 3 km falder det let, mens man manøvrerer igennem en del sving, og der er således tre skarpe kurver i løbet af de 3000 m.

 

Banyoles er regelmæssigt blevet besøgt af løbet, senest i 2013 hvor Gianni Meersman vandt en spurt. I 2011 var Alessandro Petacchi hurtigst, mens det var Mark Cavendish, der var stærkest 12 måneder tidligere. Thor Hushovd var bedst i 2008, mens vi skal helt tilbage til 1999 for at finde et tidligere besøg, der blev vundet af Erik Zabel i endnu en spurt. Sidste år var byen vært for en meget kort holdtidskørsel i La Mediterraneenne, hvor FDJ viste sig som stærkeste mandskab.

 

 

 

 

Vejret

Der er udsigt til dårligere vejr i løbet af ugen, og omslaget ventes at komme i løbet af tirsdagen. Efter en solrig morgen bliver det overskyet, men det vil holde tørt. Der vil være en temperatur på 17 grader, og en let vind fra syd, der vil være uforandret i løbet af dagen. Det giver hovedsageligt medvind på første del af etapen og modvind på hjemturen.

 

Analyse af 1. etape

Hvilken sæsonstart, FDJ har fået! 2016 endte som lidt af et katastrofeår for det franske mandskab, der stort set ingen løb vandt med Arnaud Demare og ovenikøbet kunne se en syg Thibaut Pinot udgå af Touren. Man mistede imidlertid aldrig troen på sine to kaptajner, og forud for denne sæson gjorde man især en indsats for at styrke sprintertoget for Demare, der altid har haft det svært i positionskampen. Ind hentede man Jacopo Gaurnieri og Davide Cimolai, og det har haft en klar effekt på den tidligere franske mester, der i år allerede har tre sejre og har været bedre end nogensinde.

 

Cimolai blev primært hentet ind til holdet for at hjælpe sin kaptajn, men han blev samtidig lovet, at han ville få sin egen chance i udvalgte løb, specielt de kuperede etapeløb, hvor han kan udnytte sine gode klatreevner til at komme over stigningerne og herefter afslutte i et felt, der sjældent tæller mange topsprintere. Et af de løb er denne uges Catalonien Rundt, hvor han allerede sidste år vandt en etape, og i dag greb han så sin første personlige mulighed med begge hænder ved at sætte de to topnavne, Nacer Bouhanni og André Greipel til vægs.

 

Det er naturligvis en overraskelse, at Cimolai slår begge de to stjerner, men som vi allerede skrev i går, er det ikke uventet, at han er velkørende. Da der blev angrebet på Cipressa i lørdagens Milano-Sanremo, sad italieneren med helt fremme, og i Paris-Nice var han blandt de allerstærkeste i sidevinden. Derfor var det ikke uden grund, at FDJ, der er kommet her med svage klassementshåb for supertalentet og Tour de l’Avenir-vinderen David Gaudu, fra starten af etapen viste, at de satsede 100% på deres italienske sprinter, og specielt i finalen gjorde de alt rigtigt. Arthur Vichot, der også i år synes at være genfødt, kontrollerede feltet på den sidste kilometer, og Cimolai reagerede hurtigt, da Bouhanni som ventet fik det bedste lead-out. Han sprang lynhurtigt ind på franskmandens hjul og viste stor klasse ved at komme forbi den normalt hurtigere rival.

 

Sejren er vigtig for Cimolai, der som sagt primært er hentet ind for at støtte Demare, men bl.a. ventes at få lov at køre sin egen chance i Giroen. Her vil holdet ganske vist blive bygget op om Pinot, og det er klart, at italieneren får det svært i det langt skrappere selskab. Løbet byder imidlertid på flere relativt hårde finaler, og dagens præstation giver italieneren tro på, at han kan være konkurrencedygtig.

 

For Bouhanni og Greipel var det en stor nedtur. I år var 1. etape reelt deres eneste chance - måske kan de komme i spil igen på torsdag - og nu ser det ud til, at de må forlade løbet tomhændet. Specielt for Bouhanni er det endnu en nedtur i et forår, der har budt på utallige skuffelser, senest i Paris-Nice. Han kan heldigvis glæde sig over, at han på stigningerne i Sanremo viste, at formen er top. For Greipel gør det sandsynligvis mindre, da han primært er taget til Spanien for at forberede sig til Flandern Rundt og Paris-Roubaix.

 

For klassemenstsrytterne handlede det alene om at spare på kræfterne forud for den vigtige holdtidskørsel, og netop det forhold kan i høj grad forklare, hvorfor der blev kørt så passivt. Sprinterne kunne sagtens være blevet bragt i vanskeligheder, men alle ved, at tirsdag er en nøgledag, og derfor var motivationen ikke til stede. Det lykkedes helt uden problemer, og alle er derfor i samme tid inden den etape, der må formodes at blive løbets i særklasse vigtigst.

 

Favoritterne

Efter mange år uden tidskørsler var det ikke overraskende, at arrangørerne for efterhånden mange måneder siden kunne afsløre, at man i år har indlagt en holdtidskørsel i løbet. Straks mere overraskende var det, at man havde udset sig en distance på hele 41,2 km. I modernes cykelsport ser man slet ikke så lange holdtidskørsler udenfor VM, og derfor er der tale om en uhørt udfordring. Der vil blive skabt kolossale tidsforskelle, og dermed er der tale om en nøgleetape for klassementsrytterne.

 

Ruten er bestemt ikke flad og er til tider ganske teknisk, så der er bestemt ikke tale om en traditionel holdtidskørsel. Det kan gøre det vanskeligt for holdene at lægge den rette strategi og at holde sig samlet. Situationen er meget lig den, der var i Volta a la Comunitat Valenciana, hvor man også havde en usædvanligt lang holdtidskørsel på 37,9 km. Her vandt BMC med 21 sekunder ned til Sky, mens der var hele 1.02 ned til Movistar på fjerdepladsen. Orica-Scott på 10. pladsen tabte intet mindre end to minutter, og det siger alt om, hvor afgørende en etape, der venter på andendagen.

 

De fleste klassementshold har forsøgt at finde den rette balance mellem klatrere til de to bjergetaper og et par store maskiner, der kan sikre, at man er konkurrencedygtige på denne etape. Derfor er der ingen hold, der møder op i deres stærkeste opstilling, og man ser slet ikke så kraftfulde mandskaber som det BMC-hold, der vandt så suverænt i Tirreno-Adriatico. Denne etape er imidlertid også så kuperet, at det ikke nødvendigvis er af afgørende betydning at have alt for mange specialister, og da ruten samtidig er teknisk, handler det om meget mere end power. Det gør det meget vanskeligt at forudse udkommet.

 

Ikke desto mindre er det klart, at BMC er etapens favorit. Amerikanerne har i de sidste par år været verdens bedste hold til denne disciplin, og selvom man nu har afgivet den officielle VM-trone til Quick-Step, viste man både i Volta a la Comunitat Valenciana og Tirreno med fuldstændig suveræne sejre, at man er i en klasse for sig. Til dette løb er man ganske vist til start uden folk som Manuel Quinziato og Daniel Oss, men man har stadig et fabelagtigt hold anført af en meget formstærk Rohan Dennis, der i de senere år har etableret sig som verdens bedste holdløbsrytter. Han kan næsten ene mand vinde etaper som disse, og da han samtidig omgiver sig med specialister som Tejay van Garderen og Brent Bookwalter samt solide enkeltstartsryttere som Ben Hermans, Samuel Sanchez, Joey Rosskopf og Alessandro De Marchi, der alle tillige er gode i kuperet terræn, er det et imponerende mandskab. Kun klatreren Kilian Frankiny får det svært på et af løbets mest homogene hold, og derfor må BMC være holdet, der skal slås.

 

Deres værste rivaler må være Movistar, der viser, at de er kommet her med seriøse ambitioner for Alejandro Valverde. Således synes hele holdet næsten at være designet til denne etape, og de er mødt op med tre af deres største specialister Jonathan Castroviejo, Nelson Oliveira og Andrey Amador, der ovenikøbet alle er begejstrede for, at ruten er alt andet end flad. Det samme er Valverde, der selv er en glimrende enkeltstartsrytter, og også Imanol Erviti er meget kraftfuld i terræn som dette. Modsat BMC har man flere klatrere, der ikke kan bidrage med helt så meget, men det ændrer ikke på, at man har en fantastisk stærk kerne af formstærke tempomaskiner, der samtidig klatrer godt. Hvis nogen skal slå BMC, må det være Movistar.

 

Sky stiller med et helt fantastisk hold, men det er mere gearet til bjergene end til holdtidskørslen. Chis Froome, Geraint Thomas og Vasil Kiryienka sikrer ganske vist, at man har et fremragende maskinrum, men der er også en del dødvægt på holdet. Mikel Landa og Mikel Nieve har det således meget svært i kampen mod uret, og selvom det er kuperet, bliver det en hård dag for dem begge. Philip Deignan, Diego Roa og Peter Kennaugh er heller ikke specialister, men de bør dog kunne levere en solid indsats. Med folk som Kiryienka, Froome og Thomas, der er i storform, har man så stærke folk, at man vil køre med om de sjove placeringer, men det bliver svært at slå BMC.

 

Orica-Scott var tidligere kendt som nogle af verdens bedste i denne disciplin, men i de senere år har de ikke haft samme fokus på den. Derfor vinder de efterhånden sjældent, men til dette løb stiller de faktisk for en gangs skyld op med et ganske stærkt hold. Sven Tuft, Damien Howson og Daryl Impey er alle meget stærke og erfarne i denne disciplin, og også Sam Bewley og Ruben Plaza er et par store motorer. Desværre er ruten en anelse for hård til, at man for alvor kan drage fordel af Tuft og Bewley, men det ændrer ikke på, at man samlet set har et af de stærkeste hold uden alt for mange svage led. Derfor bør man give Adam Yates et godt afsæt for klassementet.

 

Trek er mødt frem med et stærkt hold omkring Alberto Contador og Bauke Mollema, og de ved, at tirsdag er en nøgledag, hvis de vil have en chance for at vinde samlet. Desværre har det amerikanske madskab en kedelig tendens til at skuffe på holdløb, selvom de ofte på papiret ser stærke ud. Det skete senest i Tirreno, og det skal de for alt i verden undgå her. De har imidlertid slet ikke noget dårligt hold til en kuperet rute som denne. Contador, Mollema og Jarlinson Pantano er alle glimrende enkeltstartsrytter, specielt når terrænet er hårdt, og man har samtidig specialister som Matthias Brändle og Markel Irizar til de fladere stykker. Havde det været en kort, flad holdtidskørsel var de kommet til kort, men på en rute som denne har de så stærke ryttere, at de bør kunne gøre det godt.

 

LottoNL-Jumbo er i gang md at udvikle sig til en af de absolutte specialister i denne disciplin, og de nærmer sig stille og roligt de bedste. Til dette løb er de mødt frem med flere af deres allerstørste specialister, og specielt Victor Campenaerts vil fungere som en stor motor. Stef Clement, Martijn Keizer og Alexey Vermeulen er også stærke, og på en rute som denne vil også Steven Kruijswijk og Robert Gesink køre stærkt. På papiret har de derfor et fremragende mandskab, også til det kuperede terræn, men desværre er der usikkerhed om formen hos Clement, Kruijswijk og Gesink, der alle været skidt kørende og/eller ramt af sygdom.

 

Quick-Step er verdensmestre i disciplinen, men til dette løb møder de ikke op med deres specialister. Det har vi imidlertid ofte set, og alligevel er der en tendens til, at belgierne altid kører i top 3 alligevel. Det siger noget om, hvor meget fokus de har på denne udfordring, og derfor kan de igen overraske. De har i Maximilan Schachmann og Remi Cavagna to unge specialister, og også Pieter Serry og Gianluca Brambilla kan køre gode enkeltstarter. Det er næppe nok til at vinde denne etape, men historien viser, at Quick-Step altid kører bedre end forventet.

 

Katusha hører ikke altid til blandt de stærkeste i denne disciplin, men til dette løb har de faktisk et fint hold. Ilnur Zakarin er en stor motor på en kuperet rute som denne, og også Tiago Machado, Rein Taaramae og Jose Goncalves er stærke på svære enkeltstarter. Det giver et relativt homogent hold med en solid muskelkraft, og derfor bør de gøre det godt. Desværre mangler de nok de store motorer til for alvor at køre med om sejren.

 

FDJ var tidligere kendt som svage i denne disciplin, men det hører nu fortiden til. Det er en fantastisk historie, at stort set alle rytterne har forbedret sig kolossalt i kampen mod uret, og senest imponerede man stort ved at blive nummer 3 på holdløbet i Tirreno. Her stiller man ikke op i samme stærke opstilling, men man har stadig to store motorer i Tobias Ludvigsson og Johan Le Bon. Desværre har man nok lidt for meget dødvægt i de unge klatrere Leo Vincent, David Gaudu og Jeremy Maison til, at man kan gentage superresultatet fra Italien.

 

Feltet.dks vinderbud: BMC

Øvrige vinderkandidater: Movistar, Sky

Outsidere: Orica-Scott, Trek, LottoNL-Jumbo, Quick-Step

Jokers: Katusha, FDJ

 

MANDAG

Vis valgte

SØNDAG

Vis valgte

LØRDAG

Vis valgte

SENESTE: TOUR DE FRANCE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FELTET.DK HOLDNINGER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM TINKOFF-SAXO

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: VUELTA A ESPAÑA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM WORLD TOUR HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: MATERIALE OG UDSTYR

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE PROFFER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FORÅRSKLASSIKERNE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: GIRO D'ITALIA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 5155 8966

info@feltet.dk