Optakt: 2. etape af Vuelta a San Juan

Ruten

De sprintere, der forlod 1. etape med et skuffende resultat, får med det samme mulighed for at tage revanche. 2. etape er ganske vist en anelse mere kuperet, men der er ikke tale om stigninger, der burde udgøre nogen væsentlig udfordring. Samtidig betyder en let stigende finale, at det måske mere er en afslutning for de mere hårdføre typer end de rene sprintere, og vi kan derfor få et andet udfald end på 1. etape.

Med en distance på bare 149,9 km er der tale om en kort etape, der har både start og mål i byen Peri Lago Punta Negra. Fra start bevæger feltet sig gennem let faldende terræn ud til kategori 3-stigningen Alto de Ullum (2,5 km, 3,3%), der passeres efter 37,5 km. 13 km senere er der point på spil i den første indlagte spurt, inden man rammer en lille rundstrækning med kategori 3-stigningen Alto Punta Negra (1,5 km, 7%). Den er 28 km lang og skal tilbagelægges fire gange, hvormed stigningen forceres efter hhv. 63,5, 91.5 og 119,5 km og en sidste gang med bare 2,4 km igen. På næstsidste omgang af den ellers helt flade rundstrækning er der tillige en sidste indlagt spurt efter 111,1 km. Efter sidste passage af bakken drehes til venstre for at køre ind mod målområdet ad let stigende veje. Med 1800 m igen rammes det sidste højresving, hvorefter den 6 m brede opløbsstrækning stiger med 1,7% i gennemsnit.

Peri Lago Punta Negra blev ikke benyttet som målby sidste år.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

Vejret

Den trykkende varme, der prægede åbningsetapen, fortsætter mandag, hvor rytterne kan se frem til temperaturer på op til 34 grader, selvom de atter kører først på aftenen lokal tid. Heller ikke denne gang vil være en sky på himlen, og den frygtede argentinske vind kommer heller ikke i spil, da der blot vil være en let vind fra sydøst

Analyse af 1. etape

Det er efterhånden tre år siden, at hele verden pludselig fik øjnene op for Fernando Gaviria, da den unge colombianer helt sensationelt slog selveste Mark Cavendish to gange i Tour de San Luis. Modsat Uffe Ellemann fulgte manager Patrick Lefevere devisen ”If you can’t beat them, join them”, og der gik ikke mange dage, inden han havde offentliggjort en kontrakt med den colombianske supermand, der var tiltænkt rollen som en langsigtet arvtager for netop Cavendish. Allerede året efter var Gaviria tilbage i San Luis, hvor han kickstartede sin professionelle karriere ved atter at vinde åbningsetapen, og selvom han efterfølgende måtte udgå af løbet, startede det en spændende trend, som han foreløbig holder i live. I 2017 vandt han nemlig også sæsonens første løb, da han var hurtigst på 1. etape af Vuelta a San Juan, der har overtaget rollen som Argentinas store etapeløb fra Tour de San Luis.

Også i 2018 er Gaviria i Argentina som Vuelta a San Juans topsprinter, og forud for gårsdagens åbningsetape var der et vist pres på colombianeren. Der er ikke andre ryttere i det professionelle felt, der kan sige, at de har vundet årets første løb hvert eneste år i deres karriere, og den flotte stime havde Gaviria naturligvis tænkt sig at holde i live. Colombianeren var manden, der skulle slås på den flade åbningsetape, men selvom alle vidste, hvis hjul man skulle finde i finalen, var de alligevel chanceløse. For tredje år i træk var Gaviria i særklasse i sæsonens for første løb, og for tredje år i træk kan han derfor iføre sig en førertrøje i Argentina.

Sejren så let ud, men det var ikke omkostningsløst for Quick-Step at tage den ventede sejr. Således fik de stort set ingen hjælp i deres bestræbelser på at kontrollere det relativt store udbrud, og unge Alvaro Hodeg tilbragte stort set hele sit første løb som professionel ved ene mand at jagte forrest i feltet. Først relativt sent kom også Trek-mandskabet frem for Giacomo Nizzolo, og man må i den grad tage hatten for Hodeg, der spillede nøglerolle for Quick-Step. Hans store arbejde betød nemlig, at det var et stort set intakt tog, der kunne forberede spurten for Gaviria.

Finalen var et fornemt studium i timing, der viser, hvorfor Quick-Step er så svære at slå i massespurter. I afslutningen var Androni for Manuel Belletti og specielt Bora for Matteo Pelucchi langt de bedst organiserede, mens man til tider havde svært ved at få øjne på de blå Quick-Step-trøjer. Da det gjaldt, var de imidlertid på pletten, da en brølstærk Iljo Keisse afleverede Maximilano Richeze og Gaviria helt i front. Efterlader man en af verdens bedste lead-out men med en af verdens bedste sprintere i den position, er udkommet næsten givet på forhånd, og der var da også klasseforskel mellem Quick-Step og rivalerne. Richeze viste, hvorfor han var nøglen til Sacha Modolos store succes for få år siden, ved med stor autoritet at aflevere Gaviria, som med ganske få tråd let kunne vinde de afgørende meter på rivalerne og derefter sidde op for at fejre endnu en overlegen sejr.

Bag ham måtte de øvrige sprintere kæmpe om stumperne, og der var reel ingen kamp om førstepladsen. Niccolo Bonifazio fik en ganske fin start på sæsonen efter et dårligt første år i Bahrain-trøjen ved at sikre sig positionen som ”the best of the rest”. Til trods for, at hans tog mildt sagt ikke er det stærkeste, viste den lille italiener atter, at han er meget stærk i positionskampen og vandt fighten og Gavirias hjul. Han kunne ganske vist end ikke prøve at gå forbi, men hans anstrengelser blev altså belønnet med andenpladsen.

En lille taber var måske Matteo Pelucchi. Den italienske sprinter er på helt flade etaper som denne måske en af verdens allerbedste, men han kæmper fortsat for at genfinde fordums styrke efter to års skadeshelvede. Denne gang gjorde Bora et fremragende arbejde med at holde ham fremme, men desværre blev han overmandet af Quick-Step i finalen. Positionen var derfor ikke helt ideelt, men desværre viste selve spurten også, at det fortsat ikke er den gamle Pelucchi, som er klar til at kæmpe for sin plads i sprinterhierarkiet på det stærkt besatte Bora-mandskab.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

Mest spænding var der på forhånd om Giacomo Nizzolo, der skulle vise, at han er på vej tilbage efter sit mareridtsagtige 2017. Desværre viste spurten, at han fortsat har et stykke vej. Trods stor tillid fra holdkammeraterne, der med Greg Daniel gjorde et stort arbejde i finalen, var Nizzolo ikke sit gamle jeg i spurten. Positionen var ganske fin, men han manglede sit vanlige kick og måtte tage til takke med en lidt skuffende fjerdeplads. Det er dog ikke helt uventet. Det vil tage nogen tid, inden den tidligere italienske mester kan genfinde den styrke, der to år i træk gav ham en sejr i pointkonkurrencen i Giro d’Italia.

Etapens fire bedste sprintere endte således på de fire første pladser, og der var derfor ikke antydningen af overraskelser. Manuel Belletti kan glæde sig over, at han fik en god start for Androni, der virkelig imponerede i finalen, hvor de gjorde et glimrende job med at holde både den erfarne sprinter og sidste års samlede nummer 2, Rodolfo Torres, fremme. Colombianeren er tydeligvis fuld af ambitioner og går efter den samlede sejr. Det var samtidig værd at notere sig, at Mattia Cattaneo, der selv kunne være en klassementsmand, arbejdede stenhårdt for holdet og derfor næppe er blandt de ryttere, der har stor tiltro til sig selv i den samlede stilling.

Taberne var Lotto Soudal, der trods et fabelagtigt tog slet ikke fik kørt unge Enzo Wouters frem. Den unge belgier har hidtil ikke gjort meget væsen af sig i sin korte professionelle karriere, og skal han tilkæmpe sig en kontraktforlængelse, skal han vise mere i den kommende sæson. Chancer som denne, hvor han er blevet tildelt rollen som førstesprinter i et etapeløb, skal gribes, men det blev den ikke i nat. Med tanke på, at vi måske skal helt frem til lørdag, inden de rene sprintere atter får en chance, var det en frustrerende indledning for den unge belgier.

Heller ikke Israel Cycling Academy eller Unitedhealtcare, der begge er til start med stærke sprintermandskaber, kan være tilfredse. En 11. plads til den tidligere colombianske mester, Edwin Avila, samt en 14. plads til Carlos Alzate var det skuffende udbytte for de to ambitiøse mandskaber.

Etapen gav ikke mange svar angående klassementet. Alle de ryttere, der kan ventes måske at skulle spille en rolle i kampen om den samlede sejr, sluttede i samme tid som Gaviria. Al dramaet udspillede sig på forhånd, da et sygdomsramt Bahrain-Merida måtte vinke farvel til både Vincenzo Nibali og stortalentet Mark Padun, holdets to bedste kort i den samlede stilling. Først og fremmest er det frustrerende for Nibali, at den lange rejse til Argentina nu stort set er spildt, men det betyder også, at araberne må ændre strategi for de kommende etaper. Kantstantsin Siutsou kan på papiret gøre sig gældende i klassementet, men han gør comeback efter sit grimme styrt i Tour de Slovenie. Presset øges nu på Bonifazio for at levere en første sejr for det ambitiøse mandskab.

Favoritterne

Sidste års udgave var lidt af en sprinterfest, hvor hele fem etaper var oplagte sprinteretaper. I år er ruten betydeligt mere alsidig, idet to af de relativt flade etaper har fået betydeligt mere udfordrende ruter. Hvor onsdagens 4. etape byder på seriøse stigninger midtvejs, er det på mandagens 2. etape en kort, stejl stigning i den absolutte finale, der vil give anledning til et helt andet udfald end det, vi så på nattens etape.

Arrangørerne er ikke specielt meddelsomme, hvad angår den lille Alto Punta Negra, der skal passeres med bare 2,4 km igen, men af løbets tidsplan kan det regnes ud, at den tilsyneladende stiger med 7% over 1500 m. Andre kilder taler om en gennemsnitlig stigningsprocent på 8,2 over 1100 m. Uanset hvad er der tale om en ganske betydelig udfordring så tæt på målstregen.

Der er ingen tvivl om, at den vil spille en væsentlig rolle, og det er helt afgjort en afslutning for de meget hårdføre typer. En tung dreng som Matteo Pelucchi er uden chance i denne finale, og i det hele taget vil mange af sprinterne være yderst usikre på, om de kan spille en rolle i finalen. Ganske vist får de mulighed for at køre stigningen hele tre gange inden finalen, hvilket naturligvis vil give dem en bedre ide om deres chancer, men der er næppe tvivl om, at der ikke vil være den store iver for at føre på en etape som denne.

Fernando Gaviria må imidlertid tro på sig selv. Ikke blot er han feltets hurtigste rytter, han er også den mest hårdføre af sprinterne. Quick-Step har samtidig en førertrøje at forsvare, og der er således ikke tvivl om, at Alvaro Hodeg kan se frem til endnu en hård dag forrest i feltet. Spørgsmålet er, hvor meget hjælp han vil få fra andre hold.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Etapen vil som altid i Argentina blive indledt i et hæsblæsende tempo, hvor alle de sydamerikanske hold vil forsøge at få en rytter med i udbrud. Vi kan vente os et scenarium som i dag, hvor en relativt stor gruppe vil blive etableret. Herefter vil Quick-Step indlede føringsarbejdet i forsvar af Gavirias trøje. Vind vil der ikke være meget af, og den frygtede argentinske sidevind vil derfor næppe spille den store rolle.

Quick-Step har ikke de store ambitioner i klassementet, og hvis de ikke får hjælp, er det derfor en dag som denne, man meget vel kan ende med at smide håndklædet i ringen. Specielt Movistar, Androni og Medellin har dog så markante forhåbninger til den samlede sejr, at de næppe vil risikere, at en relativt ukendt sydamerikaner ender med et stort forspring. Derfor vil de formentlig træde til med en hjælpende hånd, hvis situationen skulle udvikle sig kritisk. Det kan ikke helt udelukkes, at et udbrud faktisk vil kunne holde hjem, som det skete på 1. etape i Tour de San Luis for et par år siden, men mest sandsynligt er det, at det skal afgøres af et samlet felt på bakken og på det let stigende stykke ind mod mål.

På stigning er det nærliggende at trom at der vil komme angreb fra flere af de lokale hold samt ikke mindst Movistar, der har mange klatrestærke typer, men ingen sprintere. Androni og UAE har i hhv. Francesco Gavazzi og Aleksandr Riabushenko imidlertid to gode klassikertyper, der vil kunne vinde en spurt, hvis de kan komme af med Gaviria. Det er derfor nærliggende at tro, at de har en interesse i at gøre løbet hårdt, og derfor kan man meget vel tænke sig, at de vil sætte et dræbende tempo fra bunden. Kontrollen vil imidlertid være begrænset, og på en etape som denne har en stærk offensiv på bakken derfor en mulighed for at give resultat.

Alligevel vil vi atter pege på Fernando Gaviria som vores favorit. Colombianeren er som sagt en yderst holdbar type, der på papiret burde kunne overleve en stigning, specielt i et felt, hvor de mest eksplosive specialister mangler. Samtidig er han altid i fremragende form på denne tid af året, og han vil derfor kunne bevare den nødvendige friskhed til også at kunne spurte. Hvis også Maximilani Richeze er i form, har i argentineren, Remi Cavagna og Jhonatan Narvaez et stærkt tog til at gøre sig gældende efter bakken, hvor han samtidig er meget stærk i et stigende opløb. Han bliver derfor vanskelig at slå i et spurtopgør, og derfor er han atter vores favorit.

Det kræver en ganske hurtig type at kunne besejre Gaviria, og derfor skal vi nok kigge på topsprinterne for at finde hans værste rival. Pelucchi kan som sagt ikke gøre sig gældende. Finalen ville normalt være god for Giacomo Nizzolo, men som omtalt i analysen er hans form fortsat temmelig usikker. Til gengæld har Niccolo Bonifazio en chance. Den lille italienske er på sine gode dage ganske klatrestærk og har eksempelvis vundet nogle ganske hårde endagsløb i Italien. Han er en klassisk humørrytter, hvis niveau er yderst svingende, men han er typisk i god form fra sæsonstart. Det meldes han igen at være, og han drager normal fordel af en hårdere finale. Han er ikke så holdbar som Gaviria, og denne afslutning kan vise sig at være for svær, men er han i topform, har han reelt en chance for at true colombianeren, som han satte til vægs i en spurt i Tour de Pologne for halvandet år siden.

En rigtig hårdfør sprinter er Kristian Sbaragli, der er ekstremt motiveret for med det samme at vise, at han har fortjent rollen som Israel Cycling Academys førstesprinter. Han har slet ikke en chance i en ren massespurt, men i en så hård finale som denne vil han være i sit es. Der er ikke mange sprintere, der klatrer lige så godt som ham, og er han i form, burde han være en af de mest friske afsluttere, når de runder toppen. Det stigende opløb passer ham også glimrende, og hans ekstra friskhed kan være det, der giver ham en chance for at slå de hurtigere folk. Holdet kan også køre for Edwin Avila, der ligeledes er en meget holdbar sprintertype og i nat endte som holdets bedste mand. Han er dog umiddelbart knap så hurtig som sin italienske holdkammerat.

Det bliver meget interessant at se, hvordan Lotto Soudal griber det an. Finalen er for hård til Enzo Wouters, men til gengæld glimrende for både Jens Keukeleire og Tosh van der Sande . Van der Sande er desværre sjældent i alt for god form på denne tid af året, og vi vil derfor tro, at der satses på Keukeleire. Belgieren har i det seneste års tid stort set ikke spurtet for egen regning, men den chance burde han kunne få i nat. Med Tiesj Benoot , der måske endda kunne finde på at forsøge sig med et angreb og har en reel chance for at overraske feltet, samt van der Sande ved sin side, er han godt stillet, og han har med sejren i Vueltaen i 2016 vist, at han er hurtig nok til at slå de fleste efter en hård dag.

Androni har to gode bud. Hvis det ikke bliver alt for hårdt, kan Manuel Belletti, der er en ganske hårdfør sprinter, sidde med, og så vil han være manden, der satses på. Han får dog svært ved at slå Gaviria, der både er hurtigere og mere holdbar. Holdets bedste chance er derfor nok, at det bliver så hårdt, at Francesco Gavazzi kan gøre arbejdet færdigt. Italieneren må elske en finale som denne, men havde foretrukket, at bakken var tættere på stregen. Kan man komme af med eller trætte sprinterne, burde han imidlertid være en af de hurtigste i en finale som denne.

Vi glæder os meget til at se stortalentet Aleksandr Riabushenko i denne finale. Hviderusseren er tidligere U23-europamester efter en afslutning i en eksplosiv finale og vandt sidste år U23-udgaven af Il Lombardia. Ved at blande sig i den flade spurt i dag viste han, at han åbenbart er udset til rollen som UAEs sprinter. På de flade etaper er han helt uden muligheder, men en afslutning som denne passer ham, selvom han havde håbet på, at den var vanskeligere. Han kan både angribe på bakken og forsøge sig i spurten.

Læs også

Optakt: 6. etape af Presidential Tour of Türkiye

Normalt ville det også være en glimrende afslutning for veteranen Filippo Pozzato, også selvom han ikke længere er sit gamle jeg. Hans form er imidlertid usikker, da han ikke altid har været god på denne tid af året. Han meldes dog at have arbejdet seriøst og viste sig frem med et angreb i gårsdagens finale. Han vil være friskere end de fleste på toppen og har før vist, at han er konkurrencedygtig i en stigende spurt.

En anden spændende kandidat er Miguel Angel Rubiano. Den tidligere Giro-etapevinder er vendt tilbage til hjemlandet og forsvundet fra rampelyset, men har i Colombia vist, at han stadig er stærk. I gamle dage ville dette være en finale, der passede ham, men han blandede sig i sine sidste år i Europa sjældnere og sjældnere i denne type spurter. Han sad dog med langt fremme på 1. etape, og det burde anspore ham til enten at angribe på bakken eller se, hvor langt fem han kan komme i en spurt.

Det store spørgsmål er Giacomo Nizzolo. Havde det været 2016, havde det været en perfekt finale for Trek-kaptajnen, der blev italiensk mester i netop denne type finale. Efter sin lange skadespause er han dog næppe stærk nok til allerede at begå sig i svær en afslutning. På papiret har han dog alle de egenskaber, der skal til, og vi kan kun håbe, at han overrasker positivt.

Endelig må vi pege på Unitedhealthcare, der i Travis McCabe, Carlos Alzate og Eric Marcotte har hele tre ryttere, der både kan klatre og spurte. Deres form er imidlertid lidt et spørgsmålstegn. Normalt er McCabe den bedste til en afslutning som denne, men da man i går kørte for Alzate, er colombianeren formentlig den mest formstærke. Om han også er stærk nok i denne type finale, er dog usikkert.

Feltet.dks vinderbud: Fernando Gaviria

Øvrige vinderkandidater: Niccolo Bonifazio, Kristian Sbaragli

Outsidere: Jens Keukeleire, Francesco Gavazzi, Aleksandr Riabushenko, Edwin Avila

Jokers: Manuel Belletti, Filippo Pozzato, Tosh van der Sande, Tiesj Benoot, Miguel Angel Rubiano, Giacomo Nizzolo, Carlos Alzate, Travis McCabe