Optakt: 3. etape af Criterium du Dauphiné

Ruten

Inden ASO overtog fra den gamle ledelse, fulgte løbet et helt fast mønster, hvor der altid lå en 40-50 km lang enkeltstart om onsdagen. Siden magtskiftet har der imidlertid været plads til betydeligt flere eksperimenter, hvor det mest gennemgående træk har været et ønske om at gøre løbet til den bedst mulige forberedelse til Touren. Derfor har man i de senere år haft flere etaper, der inkorporerede dele af Tour-ruten og spledes fungerede som en slags generalprøve, og i 2015, hvor der sidste var et holdløb på programmet i Touren, forsøgte man sig for første gang i umindelige tider også med et holdløb i Dauphiné. I år er den kollektive disciplin atter en del af La Grande Boucle til juli, og derfor gav det næsten sig selv, at man også i år ville erstatte den lange enkeltstart med en holdtidskørsel. Således er det holdene, der sammen skal udkæmpe årets første klassementsslag, når det onsdag går løs med den store generalprøve til 3. etape i årets Tour.

Med en distance på 35 km og en stort set flad rute er det tydeligt, at man har lagt sig meget tæt på af Tour-etapen, der med sine 35,5 km minder ufatteligt meget om denne etape. Der skal køres fra Pont-de-Vaux til Louhans Chateaurenaud, der ligger i en flad del af Frankrig i Saone-et-Loire området. Etapen kunne i virkeligheden ikke være meget enklere, idet man stort set hele vejen følger en flad, lige vej mod nordøst mellem de to byer. Der er kun ganske få sving undervejs, særligt i startbyen, og i forbindelse med de to mellemtider, der tages efter hhv. 14,0 og 24,5 km. Til slut venter en teknisk finale med et skarpt sving lige inden den røde flamme, hvorefter der følger hele tre skarpe sving samt en rundkørsel på den sidste kilometer, inden man rammer den 300 m lange, 6 m brede opløbsstrækning.

Etapen byder på i alt 207 højdemeter.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

Louhans Chateaurenaud har kun været vært for et stort cykelløb i dette årtusinde. Det var prologen i 2013-udgaven af Tour de l’Avenir, hvor Alexis Gougeard besejrede Lasse Norman og Julian Alaphilippe.

Vejret

Endelig ser det ud til, at vi kan få en tidskørsel, hvor alle med sikkerhed burde have lige vilkår. Onsdag bliver en flot solskinsdag med kun få skyer og en temperatur på 27 grader. De vanlige tordenbyger ventes først om aftenen længe efter etapens afslutning. Der vil være en konstant, let til jævn vind fra syd, hvilket giver sidemedvind hele vejen.

Analyse af 2. etape

Det er velkendt, at sprintere ofte har store egoer, der gør det svært at få flere hurtige folk til at trives på samme hold. Spørg bare Quick-Step-manager Patrick Lefevere, der mislykkedes i sit forsøg på at holde på Marcel Kittel, fordi tyskeren under ingen omstændigheder ville risikere at skulle spille andenviolin bag Fernando Gaviria og måske endda gå glip af endnu et Tour de France. Det gik heller ikke i længden for Sunweb at have både Kittel og John Degenkolb, som begge havde Touren som det helt store mål. Og hvem husker ikke den legendariske magtkamp mellem Arnaud Demare og Nacer Bouhanni på FDJ?

Noget kunne tyde på, at Bora meget hurtigt kunne løbe ind i et lignende problem. I hvert fald synes kampen om rollen som holdets beskyttede sprinter i de kommende år at kunne blive ganske intens. Efter at holdet i sin tid som prokontinentalhold langsomt udviklede Sam Bennett i rollen som holdets kaptajn, måtte den unge irer tage et skridt tilbage i hierarkiet, da den voldsomme kapitalindsprøjtning fra den tyske køkkenproducent gjorde det muligt for manager Ralph Denk at trække selveste Peter Sagan til holdet. Hidtil har Bennetts manglende succes på den helt store scene betydet, at han har accepteret en skyggetilværelse bag den slovakiske superstjerne, men efter det nylige gennembrud med tre etapesejre i Giroen synes det efterhånden klart, at Bennett ikke længe kan stilles tilfreds med ikke at måtte stille til start i verdens største cykelløb.

I dag blev holdets luksusproblem måske forværret yderligere. Efter sin lovende U23-karriere med blandt andet en sølvmedalje ved VM har det længe været klart, at Pascal Ackermann er et lysende sprintertalent, men det første år som professionel var ganske svært for den unge tysker, der ikke fik mange topresultater. Det er der imidlertid for alvor blevet ændret på i de seneste måneder. Efter to yderst lovende tredjepladser i det skrappe selskab i AbuDhabi kørte Ackermann en flot klassikerkampagne, der gav hele tre podieplacering i belgiske løb, herunder en andenplads i sprinternes verdensmesterskab, Scheldeprijs. Kort efter kom det helt store gennembrud, da han overlevede de mange bjerge i Romandiet Rundt for på sidste etape at tage karrierens første sejr på sidste etape - og det endda i et WorldTour-løb.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

I dag slog supertalentet så til igen. Efter en dybt imponerende 3. plads på 1. etape, hvor han var den eneste af de mere klassiske sprintere, der overlevede den vanskelige stigning i finalen - og endda passerede bakken i den allerforreste del af feltet - kom så den endelige konfirmation af hans forbedrede niveau med dagens store sejr på 2. etape. Nøjagtigt som landsmanden Phil Bauhaus, der for præcis 12 måneder siden fik sit store gennembrud i en større offentlighed ved at vinde en etape i alpeløbet, slog tyskeren til på en af de få chancer for hurtige folk i et af sportens mest bjergrige løb og sikrede sig karrierens anden sejr - og karrierens anden sejr på WorldTouren!

At Ackermann vinder en massespurt, er ikke overraskende. Vi har trods alt længe vist, at han hører til blandt sin generations mest lovende afsluttere, hvilket særligt blev understreget med andenpladsen bag Kristoffer Halvorsen ved U23-VM i Qatar. Hvad der virkelig stikker ud, er den forbedrede klatring, han har stillet til skue i de sidste to dage. Efter gårsdagens overraskende stærke præstation var han nemlig igen den eneste af de ”rigtige” sprintere, der kunne stå for presset, da Lotto Soudal lagde pres på i den kuperede finale. Den meget tunge Phil Bauhaus faldt fra med det samme, og det varede heller ikke længe, inden også Fabio Jakobsen kunne skyde en hvid pind efter alle drømme om en etapesejr i karrierens første etapeløb på WorldTouren. Kort efter var det et overraskende farvel til Bryan Coquard, som ellers havde klatret så flot i Belgium Tour, og også hurtige folk som Ivan Garcia, Mike Teunissen og Jasha Sütterlin fandt tempoet en smule for højt.

Det gjorde Ackermann imidlertid ikke, og han lignede aldrig en mand i vanskeligheder trods Lottos hårde pres. Alligevel så det ud til, at det hele været forgæves, da han og resten af Bora-mandskabet kørte en nærmest håbløs finale, hvor de slet ikke fik deres sprinter frem i tide. Det gjorde heldigvis intet, for Ackermann viste med en dybt imponerende spurt, der var fuldt på højde med den, Daryl Impey leverede for 24 timer siden, at han ikke blot kan klatre, men også afslutte efter en hård dag. Trods en håbløs udgangsposition var tyskeren i en klasse for sig og åbnede med ét et hav af muligheder som etapevinder i denne type løb i fremtiden.

Og det er netop her, Boras luksusproblem bliver tydeligt. I forvejen har man problemer med at finde plads til både Sagan og Bennett, og nu skal der også gives rum til Ackermann, der næppe bliver mindre ambitiøs, efterhånden som antallet af WorldTour-sejre vokser. I første omgang er han formentlig fint tilfreds med en grand tour-debut i Vueltaen til august, men på sigt bliver det mere kompliceret. Hvor længe kan man stille Ackermann og Bennett tilfredse med aldrig at få chancen på den scene, der betyder allermest for en sprinter? Er man villig til at lade holdets hjemmeavl, Bennett, smutte? Og kan man virkelig som tysk hold leve med ikke at give plads til et af de helt store tyske sprintertalenter? Det bliver ikke let for ledelsen at finde en løsning, for at skille sig af med verdensmesteren og sportens absolutte superstjerne synes naturligvis ikke at være en option.

Fremtiden får Ackermann god tid til at tænke på i de kommende dage, for han og der øvrige hurtige folk kan nu se frem til fem dage uden for rampelyset, hvor de måske kan bidrage lidt til kollektiv succes på holdløbet, men derefter må gå i overlevelsesmode i bjergene. Kun to mand kan gøre det med en vis tilfredshed. Udover Ackermann kan Daryl Impey se tilbage på en fremragende indledning, der blot fortsætter den drømmesæson, han indledte med sejren i Tour Down Under for nu snart mange måneder siden. Ganske vist kunne han ikke gentage gårsdagens superspurt, men med en tredjeplads betalte han Mitchelton-holdet tilbage for et fornemt arbejde ved at sikre sig endnu en af sportens vigtigste førertrøjer fem år efter, at han bar gult i Touren. Det bliver formentlig en kortvarig affære på bare en enkelt dag, men det er en fuldt fortjent belønning for det australske hold, der viste tillid til deres loyale hjælper og trods udsigten til et holdløb i morgen brændte et par tændstikker af i forsøget på at erobre den eftertragtede trikot.

Det samme gjorde Lotto Soudal, der gjorde alt for at bringe formstærke Jens Keukeleire i en position, hvor han kunne tage trøjen. Med en fremragende indsats fik belgierne en ellers halvkedelig etape til at eksplodere og skabte en finale, der var langt mere animeret end håbet. Desværre viste afslutningen også, at det desværre er mange år siden, at Keukeleire var hurtig nok til at vinde massespurter. Mens han kun synes at blive bedre og bedre som både temporytter og klatrer, er han som sprinter en skygge af den rytter, der betog hele verdens med adskillige spurtsejre som nyprofessionel. På den anden side er det som klassikerrytter, at han for alvor drømmer om succes, og i den sammenhæng har hans præstation i de seneste uger været meget lovende.

Etapen bød også på lidt tiltrængt opmuntring til Edvald Boasson Hagen, der ikke just har haft en drømmesæson. En galdeblæreoperation ødelagde klassikerne, og i de norske løb var han slet ikke på samme niveau som sidste år. I dag lignede han imidlertid en topmotiveret mand, der i de sidste 30 km nærmest ikke forlod top 5, og slutteligt kørte årets bedste spurt, hvor det kun var en ustoppelig Ackermann, der forhindrede ham i at tage endnu en sejr i Dauphiné. Dermed kan han og Dimension Data endelig tage lidt succes med sig efter en svær sæson - helt modsat Coquard, Jakobsen og Bauhaus, for hvem løbet uvægerligt ender som en skuffelse.

Etapens helt store dramatiske højdepunkt indtraf i finalen, hvor Michal Kwiatkowski blev kastet i asfalten, og de fleste frygtede vel i et par minutter for den formstærke polaks Tour-deltagelse. Heldigvis er meldingen fra Sky-mandskabet, at han skulle være sluppet uden væsentlige skader, men det er alligevel et voldsomt tilbageslag for briterne 24 timer inden en af løbets allervigtigste etaper. Modsat situationen for holdkammeraten Geraint Thomas, der næppe led voldsom overlast i forbindelse med sit styrt på prologen, så Kwiatkowskis møde med asfalten temmelig dramatisk ud, og han kan næppe undgå at mærke konsekvenserne i de kommende dage.

Derudover var der kun en enkelt klassementsrytter, der var i vanskeligheder. Ganske vist har det hele tiden virket temmelig ambitiøst, at Dylan Teuns skulle køre klassement i et bjergløb som dette, men det kommer alligevel som en overraskelse, at den unge belgier i dag var helt ude af stand til at sidde med - ikke mindst fordi han på 1. etape havde meldt om gode ben efter et angreb i finalen. Det lover ikke godt for stortalentet, der i forvejen skal kæmpe hårdt for en plads på BMCs Tour-hold, hvor hans svage tempoevner på holdløbet ikke just gør ham til et oplagt valg som støtte til Richie Porte - uagtet at han har meldt klart ud, at han vil gøre alt for at komme til start.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Heldigvis kan han håbe på oprejsning allerede i morgen. Efter to relativt lette dage står der klassementskamp på programmet i de sidste fem dage, og her håber Teuns og resten af BMC-mandskabet at komme fra start ved at tage kampen op mod storfavoritterne fra Sky i morgendagens holdløb. Kwiatkowskis uheld i dag har i hvert ikke forringet chancerne, og dermed bliver det hele måske alligevel lidt mere spændende, end det så ud til efter Skys knusende overlegne præstation på prologen. I første omgang kræver en sejr, at briterne kan holde sig på cyklen - og det kan jo knibe selv for de allerbedste, selv for Thomas og Kwiatkowski.

Favoritterne

ASOs lokkemad til Tour-favoritterne i deres forsøg på at tiltrække de store navne til årets Dauphiné består i år af to elementer. Mest slående er det naturligvis, at 6. etape er en næsten tro kopi af en af årets store alpeetaper, men mindst lige så vigtig er morgendagens holdløb. Med en distance på 35 km og relativt fladt terræn minder det nemlig ufatteligt meget om det, der venter på 3. etape af verdens største cykelløb, og det er derfor ikke mærkeligt, at mange hold har sendt mange kandidater til Tour-truppen til det franske løb. Det kan godt være, at kalenderen betyder, at mange af de store stjerner i år har foretrukket Tour de Suisse, men i kraft af holdløbets betydning på de franske landeveje om en måneds tid er en god præstation onsdag måske det, der afgør, om man kan booke billet til Touren, eller om man skal slikke sol på stranden i juli måned.

For mange er morgendagens etape derfor først og fremmest vigtig med tanke på Touren, men det er samtidig en helt afgørende etape i Dauphiné. Ganske vist kan man lynhurtigt miste al den vundne tid på de fire store bjergetaper til slut, men mellem de allerbedste vil der næppe være voldsomt store forskelle på de relativt lette målstigninger. Derfor kan de relativt store forskelle, der kan gøres onsdag, meget vel blive helt afgørende i kampen om den samlede sejr. Der er nemlig tale for et usædvanligt langt holdløb. Nu om dage holder man sig som regel under 30 km, også i grand tours, og det er kun ved VM, man normalt finder distancer som disse. Derfor kan vi vente ganske store forskelle, måske ikke mellem de allerbedste hold, men mellem specialistmandskaberne og de hold, der ville ønske denne etape hen, hvor peberet gro.

Skulle de store specialisthold designe en holdløbsrute, ville de formentlig komme op med denne. Terrænet er fladt og vejene lige, og dermed er der virkelig plads til, at de store motorer kan få gang i de store gear. Dermed er der lagt op til en dyst mellem de virkelige specialister, hvor særligt Sky og BMC utvivlsomt drømmer om en etapesejr og en stor tidsgevinst. På denne rute handler det om at kunne træde mange watt og have en stor motor samt naturligvis som altid at have et relativt homogent hold. Heldigvis ser det ud til, at alle hold vil have ens vilkår, både hvad angår nedbør og vindforhold.

På papiret er der lagt op til en duel mellem Sky og BMC, der begge hører til blandt sportens mest specialiserede mandskaber i denne disciplin, men denne gang er det svært at komme uden om, at Team Sky er storfavoritter. Holdet er spækket med tempospecialister, der endda alle synes at være i glimrende form, og mangler man bevis, kan man blot se på resultat af prologen. Her vandt Michal Kwiatkowski med Gianni Moscon på 3. pladsen, Jonathan Castroviejo på 9. pladsen og Dylan Van Baarle på 15. pladsen, og det er svært at komme udenom, at Geraint Thomas formentlig havde vundet, hvis ikke han var røget i asfalten.

Thomas har i de seneste to år kørt fabelagtige enkeltstarter og cementeret sin status som en af verdens allerbedste i disciplinen, og også Castroviejo har i år generelt nærmet sig det niveau, der tidligere har indbragt et europamesterskab og en bronzemedalje ved VM samt en fjerdeplads ved OL. Kwiatkowskis sejr på prologen taler for sig selv, og det samme gør tredjepladsen til Moscon, der blev nr. 6 til VM. Læg dertil Van Baarles store motor i fladt terræn samt Tao Geoghegan Hart, der kørte en vanvittig flot enkeltstart på en flad rute i Californien, og det bliver klart, at der er tale om et superhold, hvor kun Luke Rowe kan betragtes som en svaghed.

Det eneste spørgsmålstegn relaterer sig til Kwiatkowskis styrt. Han vil formentlig være en anelse mærket efter det ublide møde med asfalten, men han meldes at være sluppet nådigt. Thomas synes ikke at være det mindst mærket af sit uheld i søndags og har efterladt et skræmmende indtryk siden starten. I det hele tage har alle briterne imponeret, og derfor vil det være en overraskelse, hvis ikke de står øverst på skamlen onsdag eftermiddag.

Det må være op til BMC, der jo over de seneste fem år har været verdens klart bedste holdløbshold, at byde dem op til dans. Desværre er de denne gang uden Rohan Dennis, der altid er den helt store motor, og de er her til start i en lidt svagere formation end i forbindelse med mange af deres sejre. Det ændrer dog ikke på, at man i Patrick Bevin, der så sent som på prologen bekræftede den enorme fremgang, han har gjort, samt Tom Bohli har to deciderede specialister, og Brent Bookwalter viste med sin 10. plads i søndags også, at han synes at have ramt topformen. Selvom Joey Rosskopf ikke har været imponerende i år, er han trods alt amerikansk mester, og Damiano Caruso viste også på prologen, at han ikke er en dårlig temporytter.

Desværre er holdet ikke så homogent som det stærke Sky-mandskab, og deres bedste motorer er hverken så store i styrke eller antal som hos briterne. Samtidig har de et blylod i Dylan Teuns, der trods fremgang bestemt ikke er temporytter, samt Danilo Wyss, der heller ikke er specialist. Endelig er Bohli stadig mærket af styrtet i Yorkshire og skuffede stort på prologen. Derfor bliver det svært for amerikanerne at slå Sky denne gang, men er der nogen, der kan gøre dem, må det alligevel være dem.

Læs også

Optakt: 6. etape af Presidential Tour of Türkiye

Og dog! Måske kan Quick-Step overraske. Belgierne er flerfoldige verdensmestre i disciplinen, der altid har stået deres hjerte nær, og de er er her til start med et ganske slagkragtigt mandskab. Det skyldes førsy og fremmest en tilsyneladende meget formstærk Bob Jungels, der først kørte en fremragende prolog og siden så meget stærk ud på bakken på 1. etape. Derudover har man Niki Terpstras store motor, og hollænderen viste med en god prolog, at han i år tilsyneladende fortsat er stærkere end nogensinde tidligere. Dertil kommer talentfulde Julian Alaphilippe, der med en 17. plads på prologen viste, at han sagtens kan køre tidskørsler også i powerterræn, ligesom også Laurens De Plus og Pieter Serry kan køre fornuftige tidskørsler uden at være specialister. Sprintere gør det ofte godt på holdløb, og derfor burde man også kunne få glæde af Fabio Jakobsen, hvorfor det kun er klatreren James Knox, der er et decideret blylod. Det rækker næppe til at slå Sky, men belgierne burde kunne blande sig helt fremme.

I gamle dage var Mitchelton-Scott et af de absolut bedste mandskaber i disciplinen. Det er de ikke længere, men af en eller anden grund betyder deres ekspertise, at de næsten altid gør det godt, også selvom de ikke har det bedste mandskab til start. Det har de heller ikke denne gang, hvor hovedparten af holdet udgøres af klatrere som Carlos Verona, Adam Yates, Robert Power og Lucas Hamilton, der bestemt ikke er specialister. I Daryl Impey og Alexander Edmondson har man dog to store motorer, og selvom Damien Howson aldrig blev den specialist, hans U23-verdensmesterskab burde indikere, er han dog en glimrende temporytter. Det rækker helt sikkert ikke til at true Sky, men i et felt, hvor de fleste hold ikke er specielt stærkt besatte, burde Mitchelton-Scott være blandt de bedste.

Det er ikke tit, at man nævner Lotto Soudal i holdløbssammenhæng, men denne gang er der grund til at gøre en undtagelse. Belgierne har med Victor Campenaerts en ufattelig motor på en rute som denne, og hans prolog vidner om fin form. Lægger man dertil Thomas De Gendt, der som bekendt er utrættelig og før har kørt gode enkeltstarter, samt Jens Keukeleire, der er formstærk som sjælden sent og kørte en flot prolog, har man i hvert et stærkt maskinrum. Jelle Wallays, Tomasz Marczynski og Tiesj Benoot er bestemt ikke specialister, men dog nogle stærke folk. Faktisk er det kun Jelle Vanendert, der næppe vil kunne bidrage med meget, og derfor kunne der være noget godt i vente fra belgierne.

Det kunne der også fra Bora-hansgrohe. Holdet har egentlig ikke deciderede specialister i truppen, men de har nogle ganske store motorer på et sprinterorienteret mandskab. Pascal Ackermann, Rudiger Selig, Aleksejs Saramotins og Lukas Pöstlberger er alle nogle store, stærke fyre til fladt terræn som dette, og med sin banebaggrund har Peter Kanneugh altid været stærk i holdløb. Emanuel Buchmann har forbedret sig voldsomt og kørt fine enkeltstarter i år, og faktisk er det vel kun Jay McCarthy, der ikke kan bidrage med meget. Det giver en ganske homogen trup, der burde kunne gøre det godt.

Egentlig ville vi gerne give gode chancer til LottoNL-Jumbo, men efter tabet af Robert Wagner er de allerede en mand nede. Det er der næppe råd til på en lang etape som denne, og derfor bliver det svært at være med helt i front. Med Jos Van Emden som den helt store motor og gode temporyttere som Neilson Powless og Lars Boom har man dog en ganske stærk kerne. Desværre udgøres resten af holdet af de lette klatrere Antwan Tolhoek, Floris De Tier (som virker voldsomt skift kørende) og Sepp Kuss, og holdet er derfor formentlig for uhomogent til at kunne blande sig med de allerbedste.

For et par år siden var Movistar virkelig stærke i denne disciplin, men det har knebet lidt i de seneste par sæsoner. De kan ikke længere blande sig helt i front, men i et felt som dette burde de dog kunne gøre det fornuftigt. Med Jasha Sütterlin har de i hvert fald en decideret specialist, og også Imanol Erviti har ofte kørt gode enkeltstarter. Marc Soler har kørt fremragende enkeltstarter i år og burde også kunne yde sit bidrag. Resten af holdet er alt andet end skræmmende, og derfor vil de tabe tid, men de burde dog kunne levere en fornuftig præstation for kaptajnerne Soler og Jaime Roson.

Det er klart, at Astana ikke vinder etapen, men helt skidt ser det ikke ud for de lyseblå kasakker. Michael Valgren virker ekstremt formstærk og er stærk i fladt terræn, og også Dario Cataldo er stadig en kapabel temporytter. Det samme er Hugo Houle, og Sergei Chernetckii har også en vis power. Pello Bilbao kørte en overraskende god enkeltstart i Giroen, og dermed det kun de to kasakker, der næppe kan bidrage med meget (selvom Nikita Stalnov endelig bekræftede sit talent med en imponerende præstation i dag). Der vil ikke blande sig i front, men kan gøre det fornuftigt.

Ag2r har altid hadet denne disciplin, men måske er det onsdag, at lykken vender. Holdet virker i hvert fald betydeligt stærkere end tidligere. Pierre Latour er som bekendt fransk mester, Alexis Gougeard har en stor motor og har kørt som en motorcykel siden Romandiet, og Tony Gallopin har altid været en glimrende temporytter. Axel Domont er en stærk fyr, og det samme er som bekendt Oliver Naesen, selvom han bestemt ikke er tempospecialist. Tabet af Alexis Vuillermoz er en ulempe, men han kunne ikke have bidraget med meget alligevel. Naturligvis er Romain Bardet et blylod, men holdet kan måske endelig få lidt oprejsning i disciplinen.

Feltet.dks vinderbud: Sky

Øvrige vinderkandidater: BMC, Quick-Step

Outsidere: Mitchelton-Scott, Lotto Soudal, Bora-hansgrohe

Jokers: Movistar, LottoNL-Jumbo, Astana, Ag2r