Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Log ind Følg os Nyhedsbrev VELOMIO

Optakt: 3. etape af Giro d’Italia
05. maj 2018 18:12 af Emil AxelgaardFoto: A.Broadway / ASO

For anden gang i karrieren vandt Elia Viviani den første massespurt i Giroen og fik dermed et drømmecomeback efter sidste år at være blevet fravalgt af Sky-ledelsen. Italieneren håber nu at fortsætte succesen, når det israelske eventyr afsluttes med en tur gennem en glohed Negev-ørken, hvor kraftig medvind ventes at blæse feltet frem til endnu et brag af en massespurt.

TIP GRATIS MED PÅ 3. ETAPES UDFALD I GIROEN

Ruten

Beslutningen om at starte i Israel har på talrige områder været kontroversiel og givet anledning til debat, men set fra en sportslig synsvinkel er der én ryttergruppe, der har grund til at bifalde den. Selvom landet ikke er helt fladt, har det nemlig betydet, at den første del af løbet er meget sprintervenlig, og de to eneste linjeløbsetaper i det mellemøstlige land ventes begge at blive afgjort i massespurter. Ganske vist er der på søndagens tredje etape betydeligt flere højdemeter på programmet, men med en generelt faldende og flad sidste halvdel af det hele 229 km lange mellemøstlige maraton ventes det israelske besøg at blive afsluttet med en massespurt i kystbyen Eilat.

 

Den hele 229 km lange etape indledes i Be’er Sheva og slutter i Eilat den allersydligste del af Iandet. Modsat på den foregående etape foregår løbet ikke langs kysten, men tværtimod ad en lang sydgående strækning gennem ørkenen langs grænsen til Egypten. Fra starten sætter man kursen mod syd, og den retning holdes stort set hele dagen med kun enkelte mindre afvigelser på den lange rejse gennem Negev-ørkenen. Vejene er store og brede, men terrænet ganske kuperet. Faktisk er det generelt stigende hele vejen fra starten forbi den første spurt, der kommer efter 45,2 km, frem til dagens anden spurt på etapens højeste punkt i 840 m højde efter 77,0 km. Herefter venter en kort, ret stejl nedkørsel, endnu en mindre bakke samt et generelt faldende stykke, der fører frem til bunden af dagens eneste kategoriserede stigning, Faran River (1,2 km, 6,5%, max. 10%), der er en kort sag i kategori 4 med top efter 127,8 km.

 

De sidste 101,2 km er betydeligt lettere. Den første halvdel er kun ganske let stigende, inden en skarp nedkørsel med ca. 60 km til mål leder ned i fladlandet omkring Eilat. Herfra går det mod syd i ganske let faldende terræn helt frem til målbyen ved Det Røde Hav. Her bliver vejen gradvist smallere, efterhånden som man fra nordøst nærmer sig centrum ad en lang, lige vej med en stribe rundkørsler. Med 1,6 km igen kører man hele vejen rundt i en rundkørsel og fortsætter derfor tilbage mod nordvest frem til det sidste skarpe højresving, der med bare 350 m igen leder ind på den 7,5 m brede opløbsstrækning. De sidste 3 km er næsten helt flade.

 

Etapen har i alt 1771 højdemeter.

 

Eilat har aldrig tidligere været vært for et stort cykelløb.

 

 

 

 

 

Vejret

I dag slap feltet nådigt fra mødet med den israelske varme, men det vil bestemt ikke være tilfældet søndag. 3. etape vil finde sted i ørkenen, hvor temperaturen formentlig vil nå endnu højere op end de 36 grader, der ventes i målbyen Eilat. Det vil dog ikke være skyfrit, og der vil være relativt mange skyer. Samtidig vil det være meget blæsende med en frisk til hård vind fra nord. Det giver direkte medvind hele dagen indtil den sidste U-vending, hvor man vil dreje ind i modvind. Til slut vil der være sidevind på opløbsstrækningen.

 

Analyse af 2. etape

Forløsning! Kortere kan det vel ikke siges, efter at Elia Viviani i dag levede op til sin status som det absolutte stjernenavn i et relativt tyndt besat sprinterfelt og for anden gang i karrieren vandt den første massespurt i sit hjemlands grand tour. For et år siden oplevede han sin hidtil største skuffelse, da Sky-ledelsen umiddelbart inden Romandiet Rundt - hvor han i øvrigt svarede igen ved at vinde en etape - gav ham besked om, at han ikke var udtaget til sit store sæsonmål, og lige siden har han desperat drømt om at komme tilbage til sit favoritløb, hvor han også i 2016 oplevede en stor nedtur.

 

Viljen til at vende tilbage til Giroen var så stor, at han valgte at afbryde samarbejdet med Sky før tid og udnytte, at holdet lod ham skifte til Quick-Step, der var på desperat jagt efter en erstatning for Marcel Kittel, som nægtede at risikere at skulle dele sprinterrollen i Touren med Fernando Gaviria. Med sit fokus på Giroen var Viviani det oplagte valg, og dermed fik han af Patrick Lefevere stillet et af sportens bedste tog til sin rådighed. Det var naturligvis en chance, han ikke kunne forpasse, og med ét gik Viviani fra at være en af de mest isolerede topsprintere til at være bedre støttet end de fleste.

 

Viviani har haft en fabelagtig sæsonstart, hvor han til fulde har draget nytte af sit gode tog, men det har hele tiden været Giroen, der var hans store eksamen. Derfor ringede alarmklokkerne også, da italieneren mildt sagt ikke var imponerende i Romandiet, hvor han sågar faldt for tidsgrænsen på bjergenkeltstarten. Det har utvivlsomt givet panderynker i Quick-Step-lejren.

 

Det var der heldigvis ikke grund til. I dag levede italieneren nemlig til fulde op til tilliden, da han slog til ved først givne lejlighed. Med en ganske suveræn spurt tog den ellers så succesrige italiener sin blot anden grand tour-etapesejr og fik dermed lettet det kolossale pres, der har hvilet på hans skuldre, ikke mindst siden det blev klart, at årets sprinterfelt ville være meget svagt besat.

 

Sejren er en stor forløsning for både Viviani selv og Quick-Step, der dermed fortsætter drømmeforåret. Alligevel er alt ikke fryd og gammen i den belgiske lejr. Faktisk gik det meste galt i selve spurten, og det var bestemt ikke uheldigt, at italieneren overhovedet kunne gøre brug af sin hurtighed. Da Zdenek Stybar, Florian Senechal og Michael Mørkøv skød frem, havde de nemlig tabt både Fabio Sabatini og Viviani, og faktisk endte de tre holdkammerater med at give rivalerne et glimrende lead-out i stedet for at hjælpe deres kaptajn.

 

Viviani viste imidlertid stor styrke i positionskampen ved at gribe hjulet på sin formodet værste rival, Sam Bennett. Hans lead-out man, Rudiger Selig, viste nemlig atter, hvorfor han må regnes som verdens måske allerbedste, da det atter lykkedes ham at aflevere sin irske kaptajn perfekt, som han gjorde det utallige gange sidste år.

 

Derfor var alt da også på sporet for Bennett, der så desperat jagter sin første etapesejr, men en blunder kostede ham sejren. Jakub Mareczko, der helt usædvanligt havde fået sig positioneret glimrende i en ellers meget teknisk finale, åbnede nemlig en lang spurt, og mens Viviani udviste snarrådighed og med det samme reagerede, var Bennett helt uopmærksom. Derfor var de to italienske fugle for længst fløjet, da ireren trådte an, og selvom han kørte en glimrende spurt, rakte det kun til en skuffende tredjeplads.

 

Bennett var imidlertid ikke den eneste, der havde grund til at ærgre sig. Niccolo Bonifazio havde nemlig også kurs mod et topresultat, da han fangede den rette bølge og skød frem sammen med Mareczko. Han blev imidlertid af Viviani tvunget til at bremse, og det forhindrede ham i at udnytte den helt perfekt slipstrøm, han ellers havde udsigt til.

 

I det mindste spillede han på den rigtige hest. Det gjorde Danny Van Poppel til gengæld ikke. Hollænderen var ellers i den perfekte position bag Tom Van Asbroeck og Sacha Modolo, da belgieren kørte lead-out for italieneren. EF -duoen kunne imidlertid ikke stå imod, da Selig kom bragende bagfra, og derfor endte Van Poppel i en låst position, hvorfra han hurtigt indså, at slaget var tabt. Heldigvis kan han glæde sig over, at hans tog med Jos Van Emden og Gijs Van Hoecke gjorde det glimrende, og han kan derfor med nogen fortrøstning se frem til de kommende sprinteretaper.

 

Langt værre gik for Sky, hvis Giro-forbandelse absolut ingen ende til tage. I går styrtede Chris Froome, og i dag gik det så ud over holdets plan B, da Wout Poels punkterede i finalen og mistede 40 sekunder. Det var noget af et slag i ansigtet for briterne, der dermed efter bare to dage kan se på et klassement med ganske betydelige tidstab til begge deres kaptajner. Der synes simpelthen ikke at være en ende på briternes uheld i Italien. Poels var i øvrigt ikke den eneste klassementsrytter, der smed tid, da også Jack Haig - formentlig som følge af sit styrt på 1. etape - var ude af stand til at følge feltet. Dermed mistede det stærke Mitchelton-mandskab en vigtig taktisk option i deres forsøg på at udnytte deres kollektive styrke i bjergene.

 

Dagens anden store vinder var naturligvis Rohan Dennis. Allerede i går forudsagde jeg, at Victor Campenaerts med et udbrudsforsøg ville gå efter trøjen, og Tom Dumoulin havde da også klart signaleret, at han yderst gerne ville af med trøjen og dermed slippe for det stress, den giver efter hver etape.

 

Problemet var bare, at BMC havde de samme planer, og det kan undre. Hvis Dennis vitterligt tror på sig selv i klassementssammenhæng - og det er som bekendt den samlede stilling, der er hans store mål i år 2 i hans fireårige forsøg på at transformere sig selv til grand tour-rytter - er det alt andet end ideelt at skulle iføre sig trøjen allerede nu. Det koster kun unødige kræfter, og for en rytter, hvis største problem i forvejen er holdbarhed, er denne form for tidligt stress ikke just hjælpsom.

 

Forklaringen kunne meget vel være BMCs usikre fremtid. Holdet er som bekendt lukningstruet efter denne sæson og jagter desperat en sponsor. Senest har Greg Van Avermaet lagt ekstra pres på for en hurtig afklaring, og derfor er der brug for al den opmærksomhed, man kan skaffe. Et par dage i førertrøjen til Dennis er derfor ikke at kimse ad, og den mulighed kunne man ikke lade forpasse.

 

Missionen var usædvanligt veludført. Allerede fra start markerede man tydeligt over for Campenaerts, hvad planen var, og derfor fik belgieren trods to forsøg aldrig lov at køre. Derefter kørte man i god tid det tidlige udbrud ind og afsluttede arbejdet med at aflevere Dennis perfekt.

 

Australieren skal imidlertid prise sig lykkelig for, at Elia Viviani ikke gav sig fuldt ud i spurten. Det var en plan, der meget let kunne være endt i det rene ingenting, hvis italieneren vitterligt havde kørt 100% for de 20 vigtige point. Samtidig kunne man meget vel have forestillet sig, at også Sam Bennett eller Danny Van Poppel ville have blik på pointtrøjen, og derfor kunne Dennis meget vel være kommet tomhændet derfra.

 

Heldet tilsmilede derfor også amerikanerne, der således fik en fortjent belønning for en flot plan, og nu har Dennis endda gode muligheder for at holde fast helt frem til Etna. Med mindre der står en hård modvind på den berømte vulkan får australieren det svært på 6. etape, men inden da kan han gøre trøjen stor ære. Med sin hurtighed i puncheurfinaler som dem, der venter tirsdag og onsdag er det endda ikke udelukket, at han kan vinde en etape med den lyserøde trøje på sine skuldre - og dermed har han sat vigtige point i banken, inden den tredje uge, hvor man med stor ret kan frygte, at den ganske ustabile australier eksploderer markant.

 

Det var i øvrigt ganske interessant, at kun Viviani gad blande sig i de indlagte spurter. På papiret burde Bennett have gode chancer for at true italieneren i kampen om den cyclamenfarvede trøje, men ireren har åbenbart i første omgang fuld fokus på etapesejre. Det kan ændre sig senere, hvis Bennett eller andre sprintere pludselig får trøjen inden for rækkevidde, men Viviani har i hvert fald i dag styrket sin favoritstatus.

 

Det er dog forsat ikke helt givet, at en sprinter overhovedet vil vinde trøjen. I år er der nemlig færre sprinteretaper, og selv de relativt flade 12. of 13. etaper har nogle bakker i finalen, der kan være perfekte angrebsramper. Pointsystemet er dog indrettet således, at sprinterne har en klar fordel, og da Quick-Step primært er her for Viviani, vil de også gå så meget efter indlagte spurter undervejs, at italieneren må være det oplagte bud på en samlet vinder af pointtrøjen - hvis altså ikke Bennett undervejs pludselig kan blive en trussel.

 

Alt det bliver vi meget klogere på i morgen. En sprinterfjendtlig rute betyder, at Viviani, Bennett og co. skal slå til hver eneste gang, muligheden byder sig. Det gør den igen søndag, hvor det israelske eventyr afsluttes med det, der i bogstavligste forstand vil være en lang ørkenvandring langs den egyptiske grænse. For tre år siden lykkedes det aldrig for Viviani at følge op på sin første succes. Kender man Quick-Step ret, vil det være anderledes denne gang.


SÆT PICKS PÅ 3. ETAPE AF GIROEN
 

Favoritterne

Sprinterne fik deres chance i dag og vil gøre alt for at få den igen søndag. Der er nemlig meget få muligheder for de hurtige folk i årets løb, og derfor er det utænkeligt, at de ikke vil gå maksimalt efter de to etaper i Israel, der er nogle af de fladeste i hele løbet. I dag tog Quick-Step ikke mange chancer og holdt udbruddet i stram snor, og der vil næppe heller blive taget risici søndag.

 

Etapen kan på papiret minde meget om dagens, men der er visse forskelle. For det første er den betydeligt længere, og den er tillige mere kuperet. Den sidste del er dog meget let, og på de lange, lige ørkenveje vil et felt have en stor fordel i forhold til et udbrud.

 

Mest interessant er dog de ændrede vejrbetingelser. For det første vil det være ufatteligt varmt Negev-ørkenen, og det vil utvivlsomt sammen med distancen gøre det til en ret udmarvende dag. Samtidig vil det være meget blæsende, og det vil gøre det nervøst. Allerede i dag så vi stor opmærksomhed i den indledende del, indtil man drejede ind i modvinden, og det vil næppe være mindre i morgen.

 

Vinden vil dog være direkte i ryggen hele dagen, og derfor vil det næppe splitte feltet. Medvind er dog langt farligere end modvind, og derfor vil intensiteten være større. Dertil kommer, at medvind er langt farligere for sprinterholdene, der får sværere ved at køre et udbrud ind, og derfor vil vi formentlig ikke oplevet, at der bliver givet ved dørene.

 

I dag forsøgte Victor Campenaerts som forudsagt i går at jagte den lyserøde trøje, men missionen mislykkedes. Nu er det helt umuligt. Selv hvis han skulle vinde den indlagte spurt og score 3 bonussekunder, vil Dennis stadig være bedst på hundrededele, og derfor er belgierens lyserøde drøm reelt slukket. Derfor kan vi vente os en mere klassisk sprinteretape, hvor der ikke vil være kamp om den lyserøde trøje. Selv hvis Campenaerts skulle angribe, vil BMC holde ham i snor.

 

Derfor regner vi med, at et udbrud vil køre med det samme helt uden de store sværdslag. Enrico Barbin vil måske tage på jagt efter flere bjergpoint, ligesom Israel Cycling Academy vil forsøge at få enten Guy Sagiv eller Guy Niv med. Derefter vil BMC ramme fronten, og de vil hurtigt få hjælp af Quick-Step og Bora. Også Wilier, der gav en hånd med i dag, Bardiani og LottoNL-Jumbo kan tænkes at hjælpe til undervejs, og derfor burde der være statsgaranti for, at det hele bliver samlet. Undervejs vil der være lidt action i forbindelse med bjergspurten samt de indlagte spurter, der begge komme så tidligt, at Viviani som i dag sagtens kan bruge lidt kræfter på at høste point.

 

I sidste ende bør det blive samlet til en spurt. Her vil rytterne efter en lang, hurtig dag med i bagende varme formentlig være betydeligt mere mærkede, end det var tilfældet i dag, og det betyder, at det favoriserer mere holdbare typer. Allervigtigst er det dog, at finalen er meget kompliceret. Først er der U-vendingen og dernæst det meget sene sving. Er man ikke blandt de forreste her, er man chanceløs. Derfor betyder positionering langt mere end topfart.

 

Det får os atter til at pege på Sam Bennett som vores favorit. Ireren blev ganske vist slået i dag, men det skyldtes kun hans store blunder i spurten. Rudiger Selig viste igen, at han er verdens måske bedste lead-out man og kunne næppe have afleveret sin kaptajn meget bedre. Havde Bennett vist samme snarrådighed som Viviani og reageret prompte, da Jakub Mareczko åbnede, var det utvivlsom endt med irsk sejr. Bennett kørte nemlig en glimrende spurt, da først han kom i gang - han mistede bare momentum, da han lod sig overrumple.

 

Kan Selig atter vise sin klasse i denne finale, er chancerne for, at han og Bennett vil være først igennem sidste sving gode. Lykkes det, er det meget svært at se ireren blive slået. En teknisk finale er ganske vist alt andet end ideelt for Bora-kaptajnen, men med Selig vil sin side har han alligevel gode chancer. Derfor tror vi atter på ireren.

 

I dag lykkedes intet for Quick-Step, der var helt uorganiserede i finalen. Heldigvis viste Elia Viviani selv stor styrke ved at gribe Bennetts hjul og dernæst være lysvågen og prompte reagere, da Jakub Mareczko åbnede på. Derfor lykkedes det at redde situationen, men den kollektive indsats må give anledning til bekymring. Det kan dog ikke ændre på, at Quick-Step på papiret har det bedste tog, og havde Sabatini og Viviani holdt sig til, havde de domineret den sidste kilometer, indtil Selig måske havde haft styrken til at gå forbi. Derfor er Viviani ganske godt stillet i denne tekniske finale, og det er formentlig kun Bennett og Selig, der kan tage kampen op med belgierne. Er Sabatini og Viviani først igennem sidste sving, vil også Viviani være meget svær at slå, og det kan derfor let blive to i træk for italieneren.

 

I dag gik det galt for Danny Van Poppel, der egentlig havde gjort meget rigtigt i finalen, men som nævnt ovenfor satsede på den forkerte hest. Da EF-toget blev overrumplet, mistede han momentum og opgav derfor helt at spurte. Han kan dog glæde sig over, at Van Hoecke og Van Emden kørte ham fint frem, og derfor kan han med nogen fortrøstning se frem til søndagens chance. Vi ved fra sidste års Tour de Pologne, at hans topfart rækker til at slå både Bennett og Viviani. Den tekniske finale er ikke ideel, men kan han atter positionere sig fornuftigt, er han manden med størst chance for at true de to favoritter.

 

I dag så det fremragende ud for Niccolo Bonifazio, indtil han af Viviani blev tvunget til at bremse. Det var en skam, for han var i en perfekt position indtil få meter fra stregen. Han har altid være glimrende i positionskampen og vil elske et sent sving som dette, hvor han i en teknisk finale vil kunne lukrere på tilstedeværelsen af Matej Mohoric. Samtidig er han en af de mest holdbare sprintere og vil derfor utvivlsomt glæde sig over den lange distance og et hårdere løb.

 

Sacha Modolo har ingenlunde topfarten til at true de bedste, og det blev endnu engang understreget i dag. Til gengæld er italieneren i sit es i tekniske finaler, og han vil derfor være yderst begejstret for det sene sving. På papiret har han nemlig med Tom Van Asbroeck og Mitchell Docker et af de tre stærkeste tog, og i dag gjorde de et glimrende arbejde i finalen, indtil de blev passeret af Selig. Derfor er der al mulig grund til at antage, at Modolo vil være langt fremme i sidste sving, og i en spurt, der handler mere om positionering end topfart, kan det blive rigtig godt.

 

En teknisk finale er også god for Jurgen Roelandts. I dag kørte BMC for Jempy Drucker, og da planen er at dele spurterne imellem de to hurtige folk, er der god grund til at antage af søndagens etape er en chance for belgieren. Han er ingenlunde en ren sprinter, men til gengæld eminent i positionskampen, og derfor er en finale som denne nærmest ideel for ham. Han viste sine evner i netop denne type finaler med sine to topplaceringer, herunder en etapesejr, i Valencia. Kan han atter positionere sig godt forud for sidste sving, vil han være langt fremme, også selvom topfarten næppe rækker til en sejr.

 

Det gør den til gengæld for Jakub Mareczko, der som bekendt er lynhurtig. I dag blev han ganske vist klart slået af Viviani, men sidste år viste han to gange, at farten rækker til at vinde på dette niveau. Normalt vil vi slet ikke tilskrive ham den mindste chance i en så teknisk finale, men i dag gjorde han det overraskende godt i positionskampen. Sandsynligheden er ikke stor, men kan han gentage den bedrift ved vi, at han har farten til at gøre det færdigt. Desværre er den generelt hårdere etape dog ikke optimal, og han kan meget vel mangle friskhed i finalen.

 

Teknisk finale rimer på Clement Venturini. Cykelcrosseksperten er en akrobat på en cykel, og han elsker sene sving. Han har altid været en mester i postitionskampen, hvilket han også viste i dag. Morgendagens afslutning er langt mere kompliceret og er nærmest skræddersyet til franskmanden, der også drager fordel af den hårdere etape. Det er klart, at farten næppe rækker til sejr, men positioneringen rækker til et topresultat.

 

Det gør den også for Boy Van Poppel. I dag valgte Trek at køre for Mads Pedersen, så mon ikke hollænderne får sin chance søndag? Han er bestemt ikke lynhurtig, men han er som lead-out man fremragende i positionskampen. Det viste han særligt sidste år i Tour de Pologne og BinckBank Tour. Heller ikke han er hurtig nok til at vinde, men med en god position kan han spurte sig på podet.

 

I dag gik det galt for Jens Debusschere, der af en eller anden grund endte efter feltet, selvom han sad langt fremme til sidst. Han kan imidlertid glæde sig over, at Lotto viste stor styrke i finalen. På papiret har de også et af de mest slagkraftige mandskaber, ligesom han i Tosh van der Sande har en glimrende lead-out man. Han har ganske vist ikke spurtet godt på det seneste, men i en teknisk finale vil holdet kunne gøre forskellen.

 

I dag var der ikke meget, der gik godt for Andrea Guardini. Italieneren har altid været svag i positionskampen, men i år havde godt Bardiani-arbejde givet et vist håb. Det var desværre ubegrundet, og der var ingen spor af italieneren til slut. Derfor er morgendagens meget tekniske finale endnu værre for Guardini, som heller ikke sætter pris på distancen. Får han en god position, burde han dog kunne blande sig helt fremme - men det kan også meget blive til det rene ingenting.

 

Endelig er der Manuel Belletti. Italieneren viste igen i dag sin gode positioneringsevne, mens det som ventet kneb lidt med farten. Derfor burde han have gode muligheder på 3. etape, hvor den tekniske finale og det meget sene sving giver ham kort på hånden. Også den lange distance og den formodede større træthed vil være til hans fordel. Han vinder ikke, men vil kunne ende langt fremme.

 

Feltet.dks vinderbud: Sam Bennett

Øvrige vinderkandidater: Elia Viviani, Danny Van Poppel

Outsidere: Niccolo Bonifazio, Sacha Modolo, Jurgen Roelandts, Jakub Mareczko

Jokers: Clement Venturini, Boy Van Poppel, Jens Debusschere, Andrea Guardini, Manuel Belletti

SÆT PICKS PÅ 3. ETAPE AF GIROEN
 

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:
/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Skoda-Tour de Luxembourg(2.HC) 30/05-03/06

Winston Salem Cycling Cla...(1.1) 28/05

Peace race(2.1) 29/05-03/06

Tour de Korea(2.1) 30/05-03/06

Peace race(2.1) 29/05-03/06

Skoda-Tour de Luxembourg(2.HC) 30/05-03/06

Tour de Korea(2.1) 30/05-03/06

Boucles de la Mayenne(2.1) 31/05-03/06

Szlakiem Walk Majora Hubala(2.1) 31/05-03/06

Grand Prix Priessnitz spa(2.NCUP) 31/05-03/06

Hammer Sportzone Limburg(2.1) 01/06-03/06

Carrefour Market Heistse ...(1.1) 02/06

La Classique des Alpes Ju...(1.1) 02/06

Critérium du Dauphiné(2.UWT) 03/06-10/06

Gran Premio Città di Lugano(1.HC ) 03/06

Independence Cycling Classic(1.1) 03/06

GP du canton d'Argovie(1.HC ) 07/06

Trofeo Karlsberg(2.NCUP) 07/06-10/06

AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Pro Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain-Merida

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

BMC Racing Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Mitchelton-Scott

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Quick-Step Floors

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Dimension Data

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team EF Education First-Drapac

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Katusha Alpecin

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team LottoNL-Jumbo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sky

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sunweb

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek-Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »