Optakt: 3. etape af Paris-Nice

HUSK AT SÆTTE DIT MANAGERHOLD TIL TIRRENO-ADRIATICO

Ruten

Rejsen mod solen fortsætter som vanligt på tredjedagen, hvor man bevæger sig mod sydøst det meste af dagen, og som det er en tradition i Paris-Nice bliver terrænet gradvist mere kuperet efterhånden, som man nærmer sig syden. Det afspejles på årets tredje etape, hvor der i finalen venter et par faktisk ganske lange stigninger, der er usædvanligt svære for denne tidligere del af løbet. De vil kunne udfordre sprinterne lidt og sætte nogle af de tunge drenge af, inden det hele afsluttes i en ret svær finale med en hård bakke på de sidste 2 km.

Etapen er med sine i alt 210 km ganske lang efter løbets vanlige standard og fører fra Bourges til Chatel-Guyon. Etapen mindre i sin natur meget om den foregående, idet de første ca. 100 km består af en lang rejse mod sydøst og syd gennem helt fladt terræn. Det eneste, der bryder monotonien er den første indlagte spurt, der kommer efter 61 km.

Terrænet ændrer gradvist karakter, som man kommer frem, og efter en længere fase med ganske let stigende terræn efterfulgt af en lille nedkørsel rammer man kategori 3-stigningen Cote de la Bosse (2,3 km, 5,1%), der har top efter 123 km. Nedkørslen fører direkte til bunden af kategori 3-stigningen Cote des Boulards (4,8 km, 4,8%), hvis top rundes efter 143,5 km. Efter en lille nedkørsel bliver det igen helt fladt, mens man fortsætter mod syd, inden man til slut drejer mod sydvest og vest for at køre ind til målbyen. Her rammer man den afsluttende rundstrækning med 35,5 km igen, inden man kort efter krydser målstregen for første gang.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

Etapen afsluttes nu med en omgang på den 30,5 km lange rundstrækning, der er placeret i det kuperede område sydvest for målbyen. Målstregen er placeret på den nedre del af kategori 3-stigningen Cote de Charonnieres, der officielt stiger med 4,7% over 4,6 km, men reelt går det op ad mod vest hele vejen fra stregen og til toppen, der rundes med 22 km igen. Herefter fortsætter det med at stige op til de sidste spurt, der er placeret 19,5 km fra stregen. Herefter venter en lang nedkørsel, der fører mod syd, sydøst og til slut nord. Det fortsætter med at falde helt frem til en rundkørsel med 2,7 km igen. Her drejer man til venstre ind på en bakke, der ifølge profilen synes at stige med 4-5% over ca. 1500 m. Ved den røde flamme flader det ud, hvorefter der venter en rundkørsel med 500 m igen, inden en blød kurve leder ind på den flade, 6 m brede og 200 m lange opløbsstrækning.

Chatel Guyon var senest målby for et stort cykelløb på 2. etape af Paris-Correze i 2004, hvor en ung Philippe Gilbert med en tredjeplads tog førertrøjen på en 

Vejret

Efter en dag, hvor modvinden kvalte al initiativlyst venter der en dag med mere af det samme. Tirsdag byder kun på ganske få skyer, men med en temperatur på kun 10 grader bliver det ikke specielt varmt. Heller ikke denne gang bliver det blæsende med blot en let vind fra sydvest, hvilket giver sidemodvind næsten hele dagen, kun afbrudt af et kort sidevindsstykke efter forplejningszonen. På den afsluttende rundstrækning vil der være sidemodvind på stigningen og modvind frem til spurten, hvorefter feltet drejer ind i sidemedvind. Fra bunden af den sidste bakke vil der være side-/sidemedvind.

Analyse af 2. etape

I 2015 begyndte navnet Dylan Groenewegen, en ung Roompot-sprinter, med jævne mellemrum at dukke op i top 10 i mange af de belgiske endagsløb. Resultaterne var stabile, men dengang var der ikke meget, der pegede på, at der her var tale om en at sportens allerstørste sprintertalenter.

Verden fik første gang for alvor øjnene op for potentialet, da han på målfoto samme efterår vandt den store klassiker Brussels Cycling Classic, og det fik LottoNL-Jumbo til at give ham chancen på WorldTouren. Det blev med det samme en stor succes, da han i Volta a la Comunitat Valenciana vandt sin første spurt i den nye trøje. I løbet af sæsonen blev det gradvist klart, at der her var tale om ”the real deal”, ikke midst da han satte verdenseliten til vægs i Eneco Tour og vandt det hollandsk mesterskab på suveræn vis.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

Et ikke alt for stærkt tog forhindrede ham imidlertid i at vinde meget på højeste niveau, og han specielt hans to første Tour de France-deltagelser var fyldt med frustrationer. Gang på gang viste Groenewegen nemlig, at hans fart kunne bringe ham rigtig langt, men det ikke alt for stærke hold kostede som regel hans chancer. Mere frustrerende var det, at han sidste år flere gang fik målt den allerhøjeste topfart, endda højere end ellers suveræne Marcel Kittel.

Det hele faldt endelig i hak på sidste etape sidste år, hvor han med en fuldstændig suveræn og egentlig alt for lang spurt suverænt vandt den mest prestigefulde spurt af dem alle på Champs-Elysees. Af frygt for at blive fanget ude af position igen tog han tyren ved hornene, åbnede tidligt og viste ved at holde hele vejen til stregen, at hans fart er så imponerende, at han kan tillade sig at tage flere risici og åbne tidligere for at kompensere for den manglende holdstøtte.

I år har Groenewegen for alvor cementeret sin status med hele fire sejre inden 1. marts, herunder en sejr foran hele eliten i Dubai samt den første store klassikertriumf i Kuurne-Bruxelles-Kuurne. I dag gjorde han det så igen i en spurt, der med et stigende opløb egentlig burde være til den hårde side for hollænderen. Som i Paris lod han sig imidlertid ikke intimidere af det stærke felt og havde modet til at åbne meget tidligt, da Sam Bennett og Jempy Drucker trådte an. Selvom han lå alene i front langt fra mål, kunne topsprintere som Elia Viviani og André Greipel end ikke prøve at gå forbi. Efter den præstation er der ikke længere nogen tvivl: Groenewegen er klar til at tage kampen op med Marcel Kittel i sin jagt på titlen som verdens hurtigste mand.

Sejren her og i Kuurne er samtidig ekstra vigtige for Groenwegen, fordi de vidner om, at han er mere end en helt ren sprinter. Naturligvis er han ikke som en Arnaud Demare, John Degenkolb eller Alexander Kristoff, der kan køre med om sejrene i de hårdeste brostensklassikere, men han kan forsvare sig. Samles det til en spurt, er de lettere klassikere i Flandern inden for rækkevidde, og i dag fik han endegyldigt dokumenteret, at han heller ikke har grund til at frygte opløbsstrækninger, der endda stiger ganske betragteligt.

Endnu bedre for Groenewegen er det, at hans tog med Amund Grøndahl Jansen og Timo Roosen - to meget unge ryttere, der har masser af rum til forbedring - fungerer bedre og bedre. Naturligvis kan de slet ikke tage kampen op med Quick-Step og FDJ, der helt som forventet viste sig at være de klart bedste i dagens finale, men de er stærke nok til at bringe Groenewegen i en rimelig position. Det var præcis på denne facon, Kittel vandt sine mange sejre i sidste års Tour. Recepten med at blive bragt frem til 5.-10. position og derefter gøre arbejdet færdigt selv, kræver enorm styrke og overlegen hurtighed, som kun Kittel hidtil har haft. Fra nu af skal vi tilføje Groenewegen til den liste.

Spurten må til gengæld have været temmelig frustrerende for ikke mindst Viviani, der tabte en del på Quick-Steps lidt tvivlsomme taktik. Belgierne havde alt under kontrol, da de pludselig skabte et hul i forsøget på at se, om Julian Alaphilippe kunne vinde tid med et overraskelsesangreb. Ideen var egentlig ikke dum i en finale som denne, men med tanke på, at FDJ-toget med Jacopo Guarnieri, Ramon Sinkeldam og Demare sad lige bag det belgiske mandskab, var omstændighederne ikke de rette. Konsekvensen blev, at Viviani tabte positioner og nu i stedet skulle starte sin spurt bag Groenewegen. Skal han slå hollænderen, kræver det i øjeblikket et helt perfekt lead-out, og det blev ødelagt af Alaphilippes forsøg.

Helt skidt endte dagen dog ikke for franskmanden. Klassementet undergik ikke de store forandringer på en meget udramatisk etape, men Alaphilippe var årvågen og sikrede sig undervejs tre bonussekunder. Dermed har han allerede et forspring til sine værste rivaler på 5 sekunder. Det synes ikke af meget, men det kan blive vigtigt i et løb, der de seneste to år er blevet afgjort med meget små marginaler. Man skal ikke glemme, at Alaphilippe måske er den største favorit til den stærkt kuperede enkeltstart, og at han kan vinde på 6. og 8. etape. Med yderligere 20 bonussekunder her lugter det pludselig af noget stort, også selvom han måtte komme lidt til kort på kongeetapen.

Etapen var også endnu et vidnesbyrd om André Greipels høje klasse. Ganske vist blev det ikke til sejr, men det var måske også meget at forlange af tyskeren i et så svært opløb som dette. Greipel har imidlertid både med sit store angreb på kongeetapen i Abu Dhabi Tour, hvor han var næsten uopslidelig på sidste stigning, og på de første to etaper efterladt et indtryk af stor styrke og holdbarhed. Det lover godt forud for klassikerne, hvor han sidste år med en top 10 i Roubaix endelig fik sit gennembrud i et af monumenterne. Mange var sidste år i tvivl om, hvorvidt Greipels tid var ovre. Det er den ingenlunde.

Det var i det hele taget en god dag for tyskerne. Trods et styrt i går sneg Phil Bauhaus sig ind på en 4. plads. Det kan synes sølle i lyset af, at han netop har slået alle stjernerne i Abu Dhabi, men i et opløb som dette er det meget imponerende af en mand, der bestemt ikke er kendt for sine klatreevner, og som endda var i asfalten i går. Hans positioneringsevne er upåklagelig, og farten er god. Det lugter af en stor sæson for tyskeren, der kun kan ærgre sig over, at det kan blive svært at få plads på holdene til Giroen og Touren, hvor Tom Dumoulin stjæler fokus i førstnævnte og Michael Matthews i sidstnævnte.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Etapen endte til gengæld skuffende for Arnaud Demare. Først kneb det som så ofte tidligere med positioneringen, da han tabte Sinkeldam og Guarnieri i finalen og derfor ikke kunne lukrere på, at hans hold faktisk dominerede finalen. Værre var det dog, at han ikke viste megen fart i selve spurten, som ellers passede ham som fod i hose. Desværre er det lidt en tendens, at Demare er meget svingende i sine spurtpræstationer, og at han ofte skuffer dagen efter at have gravet meget dybt. Det synes at knibe lidt med restitutionsevnen, og det virker derfor ikke længere helt tilfældigt, at han i de senere år har haft det meget svært efter første uge i sine grand tours. Han kan glæde sig over, at han stadig har førertrøjen og er næsten sikker på at forsvare den til enkeltstarten, og at han fortsat har to muligheder. Nu skal han blot bevise, at han kan holde samme høje niveau som på 1. etape.

HUSK AT SÆTTE DIT MANAGERHOLD TIL TIRRENO-ADRIATICO
 

Favoritterne

For mange af sprinterne kan dagens etape vise sig at have været eneste mulighed i et løb, der byder på usædvanligt få muligheder for de hurtige folk. Dagens finale var bestemt ikke helt enkel, og fra nu af stiger antallet af højdemeter fra dag til dag. Allerede tirsdag venter der betydelige klatreudfordringer sent i løbet, og det kan meget vel vise sig at være for meget for flere af de rene sprintere.

Dagens sejr til Groenewegen var naturligvis en stor succes, men måske var den i et langsigtet perspektiv lidt for suveræn. Efter dagens præstation er der vel næppe mange af rivalerne, der har lyst til at slæbe hollænderen med til stregen, og i morgen har de faktisk et terræn, hvor det kan lade sig gøre at bringe hollænderen i vanskeligheder. Ganske vist er den sidste kategoriserede stigning relativt langt fra mål og ikke voldsomt stejl, men den er ganske lang og burde være tilstrækkeligt til at sætte Groenewegen af, hvis der gives gas. Også bakken i finalen kan benyttes til at bringe ham så meget ud af sin komfortzone og position, at han vil få det svært i selve spurten, og der må derfor være flere hold, der har lumske planer for finalen.

Den første del af etapen må imidlertid ventes at være ganske tilforladelig. Vi så i dag, hvordan modvinden kvalte al initiativ, og at feltet bare rullede afsted i mere end 80 km. I morgen vil der atter være modvind, og derfor vil det igen være en etape, hvor risikoen for sidevind er ikke-eksisterende. Heldigvis er der denne gang en bjergtrøje at gå efter - mon ikke Pierre-Luc Perichon skal afsted igen - ligesom den mere udfordrende finale i højere grad indbyder til aggressiv kørsel. Derfor vil vi formentlig denne gang rent faktisk få et udbrud, der dog nok vil etableres allerede efter kilometer 0. Herefter vil modvinden lægge en dæmper på begivenhederne, mens FDJ kontrollerer, og de kan senere vente sig hjælp fra Quick-Step, LottoNL-Jumbo og måske Lotto Soudal.

De første stigninger vil næppe skabe megen drama - ud over naturligvis i kampen om bjergtrøjen - men på rundstrækningen burde det gå løs. Som sagt er det svært at se, at de holdbare sprintere ikke skal forsøge at komme af med Groenewegen, og man kan derfor sagtens forestille sig, at specielt Quick-Steo og FDJ, men også Astana, BMC, UAE Og Trek vil lægge pres på. Groenewegen og de øvrige tunge folk vil få lidt hjælp af modvinden, men bliver der gået til stålet, tror vi ikke, at hollænderen, formsvage Sam Bennet eller Phil Bauhaus, der ellers alle på papiret er blandt de hurtigste, vil være i stand til at overleve. Måske kan de efterfølgende komme tilbage, men det vil koste kræfter. Man skal i øvrigt bemærke sig, at der ligger en spurt på toppen af bakken, hvor man meget vel kunne forestille sig, at klassementsrytterne - læs Alaphilippe og Tony Gallopin - vil gå efter bonussekunder.

I selve finalen er der som bekendt en 1500 m lang bakke, og skulle Groenewegen stadig være med, burde han komme i vanskeligheder her. Der burde være interesse i at lægge pres på, og sker det ikke, vil folk som Alaphilippe, Tim Wellens, Gallopin og Alexis Vuillermoz måske lukrere på muligheden for at snyde sprinterholdene med et angreb. Det i sig selv vil tvinge farten i vejret, og derfor vil finalen sandsynligvis blive for hård for mange af de hurtige folk. Selve afslutningen er ikke teknisk kompliceret, og med en hård finale vil det være benene, der i høj grad gør forskellen. Man skal være en stærk sprinter for at sidde med og meget holdbar for fortsat at besidde en god afslutning.

Det får os til at pege på Elia Viviani som vores favorit. Tidligere ville man have afskrevet italieneren i en så hård finale, men det er der absolut ingen grund til længere. Viviani har nemlig nået et helt nyt niveau af holdbarhed, hvilket ikke mindst blev demonstreret med den dybt imponerende sejr sidste efterår i GP Plouay og den fornemme andenplads i det knaldhårde Cadel Evans Great Ocean Road Race i januar. Viviani er nu endda så stærk, at han ligefrem forsøgte sig i finalen på 1. etape, og at han blev nr. 6 på kongeetapen i Dubai. Derfor burde bakkerne i finalen blot være til hans fordel. På papiret er han en af de hurtigste i feltet, og hvis Groenewegen og Bennett er væk, har han nok den højeste topfart. Han har vist, at han kan spurte efter et hårdt løb, og selvom hans sædvanlige tog nok vil væk til slut, vil han i Dries Devenyns og Alaphilippe have to sublime lead-out men. Den kombination får os til at pege på Viviani som vinder.

Hans værste rival er umiddelbart Arnaud Demare. Som sagt skuffede franskmanden stort i dagens finale, hvor han slet ikke havde benene i en afslutning, der burde passe ham perfekt. Efter opvisningen på 1. etape er der imidlertid ingen grund til at betvivle hans form, og derfor burde han kunne drage fordel af den hårdere finale. Demares problem er, at han ofte har det lidt svært på lange stigninger, og derfor kan man frygte, at han falder af på kategori 3-stigningen mod slutningen. Overlever han, burde finalen med en eksplosiv bakke og derefter en flad opløbsstrækning dog være ganske glimrende. Han vil nok meste det meste af sit gode tog på bakkerne, og det er som bekendt svært for ham at positionere sig. Her vil det dog være benene, der gør forskellen, og det burde tale til Demares fordel.

Alexander Kristoff kørte ikke sin bedste spurt i dag, men morgendagens finale burde være guf for den store nordmand. Han klatrede bedre end tidligere i Oman og viste imponerende spurtstyrke, da han slog stjernerne i Abu Dhabi i en helt ren spurt. Han har ikke virket helt ovenpå på de første to etaper - måske på grund af lidt sygdom i Abu Dhabi - men den gode form kan ikke være helt væk. Denne finale er som skabt til Kristoff, der elsker en klassisk powerspurt på en lang opløbsstrækning. Kristoff er kendt som verdens måske bedste afslutter efter et hårdt løb, og han vil elske, hvis alle sidder med ømme ben og syre til halsen efter bakken i finalen. På ren muskelkraft er Kristoff ikke nem at slå.

Vi tør ikke afskrive Dylan Groenewegen. Som sagt tror vi, at denne finale bliver for hård for hollænderen, men han kan måske blive reddet af de andres tvivl. De sprintere, der virkelig har interesse i et hårdt løb, er her primært for klassementet, og de andre sprintere tør måske ikke at gå alt for meget til stålet. Samtidig er der modvind på kategori 3-stigningen, og Groenewegen er helt klart i storform. Han vandt kongeetapen i Tour of Britain sidste år og har derfor vist, at han godt kan overvinde visse klatreudfordringer. Er han stadig med, når de kører under den røde flamme, er det formentlig kun mælkesyre op over begge ører, der kan forhindre ham i at vinde - men det er dog også en reel risiko.

Læs også

Optakt: 6. etape af Presidential Tour of Türkiye

Som nævnt ovenfor har vi været meget imponerede over den styrke, André Greipel har vist på det seneste. Tyskeren synes at være i storform, og derfor har han en chance også på denne etape. Det er klart, at han ikke er så holdbare som Kristoff, Demare eller John Degenkolb, men når man kan køre i top 15 i Flandern Rundt, klatrer man ikke dårligt. Det store problem bliver måske isæt at overleve den lange stigning og stadig at bevare friskheden til at producere en spurt på klassisk Greipel-niveau, men med den form, han hidtil har vist, er det ikke umuligt, at det kan lade sig gøre. Farten og formen er der i hvert fald. Skulle han falde fra, kan det give en chance for Jasper De Buyst, der synes at være i storform og med sejren i Binche-Chimay-Binche har vist, at han også kan afslutte efter et hårdt løb.

Sammen med Kristoff regnes John Degenkolb som en af de helt store specialister i at afslutte efter et hårdt løb. I dag var han ikke med helt fremme, men det skyldtes som altid hans svage positionering. Faktisk synes han at være i storform. På 1. etape blev han nemlig tvunget til at bruge sine kræfter på at bringe Bauke Mollema tilbage efter styrtet, og alligevel sluttede han i bedste gruppe i så hård en finale. Han klatrer bedre end alle de ovennævnte, og derfor kan finalen næppe blive hård nok for ham. Sidste år viste han i Dubai, at han kan slå alle de store, hvis bare løbet har været hårdt nok, og også han elsker en powerspurt som denne.

I dag var der intet spor af Magnus Cort til slut, men det var nu ikke helt uventet på en etape med en så teknisk finale. I morgen vil det være benene, der gør forskellen, og dem har danskeren. Det viste han ved at overleve stigningerne på 4. etape i Oman, og derfor burde det ikke være et problem for ham at komme med hjem her. Faktisk kunne man forestille sig, at Astana, der efter Fuglsangs styrt har lidt andre og bredere prioriteter, ligefrem kunne være med til at lægge pres på. Naturligvis vil der ikke være meget støtte til Cort til sidst, men her vil det som sagt være benene, der gør forskellen. Han er måske ikke helt så hurtig som de ovennævnte, men efter en hård finale kan meget ske.

I dag kostede en dum punktering muligheden for Matteo Trentin, men han har i klassikerne vist, at formen er glimrende. Han er blandt de allermest holdbare sprintere i dette felt, og spørger man ham, kan der ikke blive kørt hårdt nok. Mitcheltons prioritet er stadig Simon Yates, men i denne finale er holdstøtte ikke så vigtig. Vi frygter desværre, at finalen er lidt for let til, at han kan slå de hurtigere ryttere, men i en finale som denne har han en reel chance.

Som sagt regner vi med, at finalen bliver for hård for Phil Bauhaus, og derfor vil Sunweb formentlig satse på Edward Theuns. Formen er endnu ikke helt i top, men i Omloop viste han, at han nærmer sig. Han elsker en relativt hård finale som denne, og specielt den sidste bakke ligger godt til ham. Han vil formentlig have en meget formstærk Mike Teunissen som lead-out man til allersidst, og sidste års sejr i BinckBank Tour viste, at han kan slå alle de store, hvis det flasker sig.

Bliver det for hårdt for Nacer Bouhanni? Normalt er det inden for mulighedernes grænser for den faktisk ret holdbare franskmand, men man sidder med det indtryk, at der fortsat mangler nogle procent. Han virkede demotiveret på 1. etape, og i dag skuffede han stort. En Bouhanni i topform vil ellers elske en lille bakke til slut samt en helt flad finale, men om formen rækker nu er usikkert. Farten er der dog helt sikkert, idet han har vist, at han kan slå alle. Falder han fra, vil formstærke Christophe Laporte tage chancen. Han drager fordel af hårdheden, men er ikke just fan af en powerspurt uden tekniske udfordringer.

Endelig vil vi pege på Thomas Boudat og Ivan Garcia. Vi var meget imponerede over, at de sad med de bedste på 1. etape, og de har dermed begge vist, at formen er glimrende. Boudat er så hurtig, at han kan true de fleste, og da positionering betyder mindre her, vil han være farlig, hvis han kan overleve stigningerne. Garcia er mere holdbar, men mangler måske den sidste topfart for at kunne vinde.

Feltet.dks vinderbud: Elia Viviani

Øvrige vinderkandidater: Arnaud Demare, Alexander Kristoff

Outsidere: Dylan Groenewegen, André Greipel, John Degenkolb, Magnus Cort, Matteo Trentin

Jokers: Edward Theuns, Nacer Bouhanni, Christophe Laporte, Thomas Boudat, Ivan Garcia Cortina

HUSK AT SÆTTE DIT MANAGERHOLD TIL TIRRENO-ADRIATICO