Optakt: 3. etape af Tour de Pologne

SÆT DIT MANAGERHOLD TIL EFTERÅRSSÆSONEN

Ruten

Som regel har først halvdel af løbet budt på lutter sprinteretaper, men det ændrede man på sidste år, hvor klassementsrytterne allerede skulle i aktion på tredjedagen. Det skal de imidlertid ikke i år, hvor man vender tilbage til det helt klassiske format og har byttet rundt på sidste års 3. og 4. etape, og derfor får sprinterne chancen for at gå efter et hattrick, når der også mandag venter en næsten helt flad etape. Det handler imidlertid også om at slå til her, for fra tirsdag og frem bliver det betydeligt mere kuperet.

Også denne gang er der tale om en yderst kort etape, der fører feltet over beskedne 138,7 km fra Stadio Slaski Chorzow til Zabrze. Start og mål er adskilt af bare få kilometer, og etapen består derfor af en stor sløjfe mod syd, inden man kører frem til et par omgange på en afsluttende rundstrækning. Fra start kører man gennem helt fladt terræn mod sydvest, idet man allerede efter 5,0 km passerer den første indlagte spurt. Efter 47,8 km når man etapens sydligste punkt, hvorefter man kortvarigt kører mod vest, inden det atter går mod nordøst gennem tilsvarende fladt terræn. Der kommer indlagte spurter efter hhv. 75,4 og 95,9 km, og derudover er der en lille kategori 4-stigning, Rybnik (400 m, 5,0%), med top efter 77,5 km

Efter 112,2 km når man den afsluttende rundstrækning, og 1700 m senere krydses stregen. Etapen afsluttes nu med tre omgange på en meget enkel 6,2 km lang rundstrækning. Den byder kun på to skarpe sving og ellers en række bløde kurver. Det sidste sving kommer med 900 m til stregen, og herefter falder det kun ganske, ganske let på opløbsstrækningen.

Læs også

Tobias Lund vinder for anden dag i træk

Etapen byder på i alt 753 højdemeter.

Zabrze blev også besøgt sidste år, hvor Caleb Ewan endelig kom i gang efter en skidt start, da han på 4. etape spurtbesejrede Danny Van Poppel og Peter Sagan.

Vejret

Det flotte polske sommervejr fortsætter på en solbeskinnet mandag, der kun byder på enkelte skyer og en temperatur på 27 grader. Der vil være en let vind fra nordvest, hvilket giver sidemodvind på første del af etapen og sidemodvind på anden del. På rundstrækningen vil der være sidemodvind på første del, derefter sidemedvind og til slut sidemodvind på de sidste 1500 m.

Analyse af 2. etape

Tre løb som tysk mester - alle på WorldTouren - og tre sejre! Det er det fabelagtige udbytte for Pascal Ackermann, efter at han igen på knusende overlegen maner igen slog til på dagens sprinteretape i Polen. Dermed fortsatte han den næsten ustoppelige successerie, han startede, da han endelig brød isen i Romandiet for mindre end fire måneder siden, og der synes ikke umiddelbart at være nogen ende på, hvor langt talentet rækker.

Egentlig kan vi gentage hele smøren fra gårsdagens analyse, hvor vi opregnede hele Ackermanns imponerende forhistorie, der på bare få måneder har ført ham fra at være et lidt glemt talent til pludselig at være tidens dominerende sprintertalent. Det er de færreste forundt efter halvandet år som professionel at have seks sejre på cv’et - endda af en kaliber, så de enten er faldet på WorldTouren eller i et nationalt mesterskab - og præstationen bliver ikke mindre af, at det tog så langt tid for ham endelig at slå igennem.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Det er svært at forklare, hvorfor det pludselig har sagt klik for Ackermann, men en hovedårsag er helt sikkert, at det første år på WorldTouren har forsynet ham med den råstyrke, han helt åbenlyst manglede sidste år. Her fik han heller ikke mange personlige muligheder, for det er ikke let at tilkæmpe sig en plads øverst i sprinterhierarkiet på et hold, der både tæller Sam Bennett og Peter Sagan. Derfor skyldes manglen på resultater i vidt omfang også hans position på holdet, og særligt 3. pladsen blandt de mange topsprintere i sidste års Tour of Guangxi sidste år var det første spæde tegn på, at Ackermann var mere end den fine lead-out man, han primært agerede som i de første 12 måneder på den store scene.

I forårets belgiske sprinterløb fik han så muligheden for at agere kaptajn, og selvom det blev til et hav af podieplaceringer, men ingen sejre, gav det ham en robusthed i lederrollen, som han har taget med sig videre. Vigtigst af alt synes det imidlertid at have forsynet ham med en positioneringsevne, der ellers har manglet i spurterne i Belgien, og som nu synes at være hans største styrke - naturligvis sammen med den overraskende holdbarhed, han stillede til skue i Dauphiné tidligere i år.

Netop positioneringen var igen nøglen til sejren i dag, for Bora måtte igen overlade meget af arbejdet til det tyske fænomen selv. Tyskerne er nemlig kommet til Polen med hele fire klatrestærke typer, der skal bruge løbet som formopbygning frem mod Vueltaen, og det har efterladt Ackermann med bare én lead-out man i form af Michael Schwarzmann. Det er naturligvis for intet at regne mod især Quick-Step, der i dette løb har sat Alvaro Hodeg på bagsmækken af Elia Vivianis så fabelagtige tog, mens den italienske stjerne selv jagter succes på banen ved EM, men det har ikke forhindret Ackermann i at være umulig at slå i de første to spurter.

Helt efter bogen har der ellers stået Quick-Step på det hele. Med Davide Martinelli, Michael Mørkøv og Fabio Sabatini, som dog var bemærkelsesværdigt fraværende i dag, har de været i særklasse i finalerne, og unge Hodeg har for alvor fået at mærke hvor stor en forskel, feltets bedste tog kan gøre. På begge etaper har han været ideelt placeret, men desværre har han altså været oppe mod en fuldstændig ustoppelig tysker.

Velvidende, at holdet ikke er i nærheden af at kunne konkurrere med Quick-Step, brugte Bora igen alle ressourcerne på at holde den tyske mester fremme i finalen, hvorefter de overlod det til ham selv at gøre det færdigt. Det gjorde de med Schwarzmann og ikke mindst en fremragende Patrick Konrad, der ene mand trak feltet i flere kilometer i den absolutte finale. Herefter holdt Schwarzmann på den sidste lille bakke farten så høj, at Ackermann ikke i nævneværdigt omgang kunne passeres bagfra.

Det blev han alligevel af Quick-Step, og da Hodeg ifølge ham selv lidt ubevidst lod Mørkøv få et hul i finalen, så det ud til, at manglen på støtte ville koste Ackermann sejren. Det vidner imidlertid om den store selvtillid, som man kun får, når man er i gang med sejrsstime, at den tyske mester ikke var bange for at åbne en meget lang spurt fra en lidt for svag position, selvom samme manøvre bare 24 timer tidligere næsten havde kostet ham sejren.

Ackermann vidste, at han skulle løbe en risiko, hvis den lidt halvdårlige position skulle vendes til sejr, og det gjorde han, da han med næsten overmenneskelig fart ikke blot skød forbi en ellers normalt lynhurtig Danny Van Poppel, men også blæste forbi Mørkøv og Simone Consonni, der fra den lille gruppe i front ellers havde åbnet spurten. Ackermann viste dermed, at det ikke blot er positionering, men også imponerende topfart, der har bragt ham så langt, for mens Hodeg i går var lige ved at gå forbi, var ingen i dag i nærheden af at matche den nye fartmaskine, der blot er det seneste skud på den tyske sprinterstamme, der allerede tæller navne som Greipel, Kittel samt talenterne Walscheid og Bauhaus.

Modsat i går, hvor Hodeg måske gik glip af sejren ved totalt at lade sig overrumple af Ackermanns tidlige spurt, begik den unge colombianer ellers ikke mange fejl denne gang. Man kan naturligvis diskutere, om det var klogt at slippe Mørkøvs hjul, men med tanke på, at fraværet af Sabatini betød, at de med Geraint Thomas’ ord var ”low on numbers”, var det måske ikke dumt at tvinge andre til at tage initiativet.

Det gjorde Ackermann, og Hodeg var snarrådig, da han greb tyskerens hjul. Fra den position var han nemlig i går ganske tæt på at kunne gå forbi, men i dag var der simpelthen klasseforskel på de to. Heldigvis kan Hodeg glæde sig over, at han de seneste to dage har vist, at han med et godt lead-out og en pæn topfart utvivlsomt har flere WorldTour-sejre foran sig i tillæg til den, han allerede tog i Catalonien i marts.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

Det har Giacomo Nizzolo også. Det er næsten en af de mest glædelige oplevelser i denne sensommer at se, hvordan italieneren, der efter endnu en knæskade forud for Giroen lignede en mand, der kunne få sin karriere ødelagt af skader, endelig synes at nærme sig den rytter, der to gange har vundet Giroens pointtrøje. Efter 3. pladsen i London er han fortsat de gode takter med en 4. og en 3. plads i Polen, og selvom han har været overmatchet af de to unge kometer hidtil, er han tydeligvis på rette vej. Det skyldes ikke mindst den eminente positionering, der mere end noget andet har givet ham den stabilitet, som er nøglen til pointtrøjer i grand tours, og som gør, at han næsten altid er en sikker mand i toppen selv i de mest kaotiske massespurter.

Samme evne besidder Consonni, der virkelig har udvist en næse for at finde de rette øjeblikke. Det var den evne, der gav ham det store gennembrud i de yderst kaotiske spurter i Slovenien, og som han har taget med sig til Polen, hvor de lette etaper og de stærke sprinterfelter betyder, at finalerne er det rene anarki. Selvom han stort set er helt på egen hånd i afslutningerne, synes han altid at sidde på rette sted, og i dag udviste han endda også et initiativ og mod ved at køre op til Mørkøv-gruppen og dermed give sig selv en reel chance for at tage den sejr, som han i en klassisk massespurt næppe ville have haft farten til at tage.

Farten synes Danny Van Poppel heller ikke at have. I går så det ud til, at hollænderen, der ellers har tradition for at være flyvende i august, alene blev slået ud af dårlig positionering, men i dag fik han ganske enkelt klø af Ackermann. Tom Leezer afleverede nemlig hollænderen ganske fint helt i front, men da han trådte an, var hans topfart intet at regne mod den, Ackermann præsterede, da han i næsten dobbelt hastighed blæste forbi. Det kan godt være, at Van Poppel efterfølgende blev tvunget til at bremse og derfor blot endte som nr. 12, men lige nu ser det ikke ud til, at han kan bygge videre på det fine momentum, han tog med sig ud af Giroen.

Det kan Luka Mezgec og Matteo Trentin, der i skrivende stund synes at skulle udgøre den fremtidige sprinterformation hos Mitchelton-Scott, nu hvor Caleb Ewan med meget stor sandsynlighed synes på vej til Lotto Soudal - hvis altså ikke Mezgec ryger med til det belgiske hold, som det også har været på tale. I hvert fald har de to alsidige typer, der egentlig ikke er til lynhurtige massespurter som disse, vist sig flot frem i dette løb.

I går afleverede de sammen Trentin til en lidt overraskende 3. plads i en klassisk boulevardspurt, der ellers ikke passede ham, og i dag var det Mezgec, der efter at have tabt holdets plan A, Trentin, viste ganske god fart ved at spurte sig til en 4. plads. Sammen ventes de at skulle til start i Vueltaen, og med tanke på de hårde ruter, der venter i Spanien, synes det slet ikke at være en dum kombination - ikke mindst når man husker på, hvordan Trentin imponerede i sidste års Vuelta.

Etapen bød dog også på tabere, og det var igen de etablerede stjerner, der brillerede ved deres fravær. Værst var det for André Greipel, der efter gårsdagens defekt, denne gang igen betalte prisen for sin håbløse positioneringsevne, der gør det svært at vise den topfart, han i Touren imponerede med. Endnu værre ser det dog ud for Nacer Bouhanni, for her synes der snarere at være tale om manglende form. I hvert fald klarede franskmanden sig glimrende i positionskampen, men da der først blev trådt an, var der ikke mange spor af den Bouhanni, der ellers lignede en genfødt mand i maj og juni måned. Og for sygdomsramte Bauhaus blev det endnu en trist dag, hvor han allerede tidligt måtte aflevere sprinterrollen til Mike Teunissen, der har kæmpet heroisk mod langt hurtigere folk i to massespurter, der bestemt ikke har passet ham.

Men egentlig er det alt sammen temmelig lige meget, for så længe Ackermann flyver rundt på en lyserød sky, synes han nærmest umulig at slå. Hodegs gode tog har i hvert fald ikke magtet det indtil videre, og Ackermann synes nu at have opbygget den tro på sig selv, der giver mod til at tage de rigtige beslutninger og undgå den tøven, der kan være så dyrebar i en massespurt.

I morgen kan han endda forlænge stimen ved at tage sin femte sejr i træk, men herefter slutter festen også, når klassementskampen fra tirsdag indledes på Muren i Szczyrk. Den er trods alt for hård for ellers ustoppelige Ackermann - og mon ikke, der er en rival eller to, der ser frem til, at de lette klatrere kan pille glansen lidt af den tyske komet og minde ham om, at han trods alt er et menneske? I øjeblikket må det i hvert fald være svært for ham at bevare begge ben på jorden.

Favoritterne

Den polske sprinterfestival fortsætter endnu en dag, inden Muren i Szczyrk fra på tirsdag signalerer et markant sceneskifte. Derfor handler det også om at slå til nu, hvis Pascal Ackermanns sprintermonopol skal brydes, og der burde da heller ikke være nogen tvivl om, at den korte, lette etape ender i den tredje massespurt.

Læs også

Geraint Thomas skal stå i spidsen til årets Giro d’Italia

Denne gang kan vi dog få lidt krydderi fra start, for den tidlige pointspurt kunne være et incitament for nogle af de hurtige klassementsryttere til at jagte en velkommen tidsgevinst i et løb, der ofte afgøres på sekunder. Det vil ikke kræve mange anstrengelser for eksempelvis Sky at holde samling på troppen i de første 5 kilometer, så hurtige Michal Kwiatkowski kan styrke sine chancer ved at sikre sig op til 3 bonussekunder. Det er derfor meget tænkeligt, at briterne vil tage kontrol i den indledende del, hvorefter klassementsfolkene måske skal teste benene for første gang i årets løb.

Derefter ligner det imidlertid ”business as usual”. Et udbrud med repræsentanter for især wildcard-holdene vil formentlig stikke af umiddelbart efter spurten, og derefter vil det være op til stakkels Cesare Benedetti at holde dem i snor hele dagen. Modsat i går fik han absolut ingen hjælp, og efter endnu en Ackermann-opvisning bliver det næppe meget anderledes i morgen.

Det betyder dog ikke, at der er nogen væsentlig risiko for, at udbruddet skulle snyde feltet. Benedetti vil formentlig kunne holde snoren nogenlunde kort, og til slut vil positionskampen alene betyde, at afstanden vil falde. I dag kom der en velkommen hånd fra Lotto Soudal, og skulle det blive lidt halvkritisk i morgen, vil nogle af de mange tomhændede sprinterhold helt sikkert træde til. Det gælder især Quick-Step, men også LottoNL, Trek og Lotto Soudal, der alle har en berettiget forventning om at kunne vinde, kan næppe lade chancen gå til spilde, da deres muligheder i klassementet ikke er alt for gode.

Derfor ligner det endnu en kontrolleret sprinteretape, hvor udbruddet langsomt vil blive trukket ind på den afsluttende rundstrækning, der formentlig vil være rammen om den sidste klassiske massespurt i løbet. Denne gang er der tale om endnu en relativt hurtig spurt, hvor feltet formentlig vil blive trukket ud frem mod sidste sving, som vi så det sidste år. Er man for langt tilbage i kurven med 900 m igen, bliver det svært at komme igen, og betydningen af et godt hold er derfor ganske stort. Omvendt er opløbsstrækningen lang nok til, at man med god topfart kan gøre en solid forskel.

Derfor er det også næsten umuligt ikke igen at pege på Pascal Ackermann som den store favorit. Nej, han har ikke noget rigtigt tog til at køre for sig, men det har ikke forhindret ham i at vinde de foregående etaper. Her har strategien med at bruge holdet tidligt til at holde Ackermann fremme og derefter satse på hans gode positioneringsevne og høje topfart vist sig ganske effektiv, og den vil Bora derfor helt sikkert genbruge. I dag kneb det lidt med positioneringen, men det kunne han kompensere med via en fremragende spurt, og i går var det den fremragende placeringsevne, der gav ham den ideelle position lige på bagsmækken af Quick-Steps superhold.

Ackermann har dermed vist, at han har de to evner, der skal til for at overvinde manglen på støtte, og som beskrevet ovenfor betyder den voksende selvtillid, at han også tør tage de chancer, der ofte er nødvendige for at omsætte en god position til sejr. Det svage hold betyder, at det sagtens kan gå galt for Ackermann, men med både fart og placeringsevne synes han at have de rette redskaber til alligevel at vinde.

Det kan imidlertid sagtens blive til sejr til Alvaro Hodeg, der drømmer om at omsætte de to andenpladser til en sejr i det sidste forsøg. Helt som ventet har Davide Martinelli, Michael Mørkøv og Fabio Sabatini nemlig vist sig at udgøre det bedste tog, og selvom de i dag manglede Sabatini, var de alligevel i stand til at dominere finalen. Er Sabatini på plads foran Hodeg i morgen, vil de blot være endnu stærkere, og chancen for, at Quick-Step-toget er først igennem sidste sving, er kolossalt stor. Det vil igen give Hodeg det bedst mulige udgangspunkt, og især i går viste han, at farten også rækker til at gøre det færdigt. Det er klart, at det er svært, hvis han har Ackermann direkte på hjul, men sidder den tyske mester endnu længere tilbage, bliver Hodeg ikke nem at indhente fra en formentlig perfekt udgangsposition.

Den uendelige serie af skader betyder, at Giacomo Nizzolo siden efteråret 2016 blot har vundet ét cykelløb, men som beskrevet i analysen synes den første europæiske sejr i mere end halvandet år at nærme sig. I hvert fald har han kørt nogle fine spurter de seneste uger, hvor det er blevet til to tredjepladser og en fjerdeplads. Morgendagens finale er ikke teknisk nok til at passe ham ideelt, men det relativt sene sving vil altid tilgodese Nizzolo, der er en af de bedste i positionskampen og tillige er støttet af en fremragende lead-out man i Boy Van Poppel. Det er klart, at han indtil nu har været en anelse langsommere end de to ovennævnte ungersvende, men han har faktisk kørt nogle ganske gode spurter fra en ikke helt optimal position. Nizzolo burde have gode chancer for at vinde kampen om Hodegs hjul, og herfra er det bestemt ikke utænkeligt, at han kan vinde.

I dag fik Danny Van Poppel som beskrevet ovenfor sig lidt af en lussing, da han regulært blev overspurtet af Ackermann trods et glimrende lead-out. Til gengæld kan han glæde sig over, at toget med Lars Boom, Gijs Van Hoecke og især Tom Leezer denne gang afleverede ham optimalt, og faktisk har de været blandt de bedste på de første to etaper. Det sene sving er derfor ikke nødvendigvis nogen ulempe for Van Poppel, der på papiret trods alt fortsat er en af de hurtigste. Dagens resultat er nemlig ikke udtryk for hans reelle fart, men skyldtes, at han blev tvunget til at bremse. Van Poppel har tradition for at finde sin bedste form i netop august, og med et godt lead-out fra det stadig bedre form burde han være i stand til at vinde i en finale, der ikke er helt dum for ham.

Læs også

LIVE: Ny dansk sejr!

Den er til gengæld langt fra optimal for André Greipel. Den store tysker, der kom til løbet efter en genfødsel i Touren, har ikke fået det til at fungere de første dage. Vi aner imidlertid ikke, hvor hurtigt han reelt er, for vi har endnu ikke set ham spurte. På går fik han ødelagt et hjul, og i dag blev han - som altid, fristes man til at sige - lukket inde. Vi ved imidlertid fra Touren, at Greipels topfart i en relativt lang spurt som denne fortsat kan måle sig med de allerbedstes, så hvis det lykkes ham at sidde fornuftigt i sidste sving, kan det bestemt ikke afvises, at det endelig bliver til endnu en WorldTour-sejr til Gorillaen.

Hverken Matteo Trentin eller Luka Mezgec er til denne form for meget lette sprinteretaper, men det har ikke forhindret dem i at gøre det godt. På 1. etape afleverede Mezgec sin italienske kollega næsten perfekt, og i dag spurtede han selv, da han tabte Trentin i finalen. I morgen må man formode, at det igen handler om Trentin, der normalt ikke kan begå sig i denne type massespurter. Toget med Alexander Edmondson og Mezgec er imidlertid så godt, at man ikke kan afvise, at han i en finale med et sent sving måske alligevel kan slå til, hvis de hurtigere folk begår det nødvendige antal fejl.

Efter nogle svage præstationer i London og Krakow rejste Niccolo Bonifazio sig fint i dag, hvor han igen viste sin gode næse for positionering. Desværre rakte det ikke til sejr, og det var næsten forventeligt i en vanvidsspurt, hvor han havde sin kropsvægt imod sig. Det vil han i mindre grad have i morgen, hvor især det vigtige sving taler til fordel for den positioneringsstærke italiener. Han har ikke samme topfart som i 2016, hvor han vandt en etape i dette løb, men hans positioneringsevne kan bringe ham langt.

Er det for tidligt at afskrive Nacer Bouhanni? Umiddelbart må man sige nej, for de første tre løbsdage har efterladt et kedeligt, kedeligt indtryk af den franske stjerne. Motivationen virker ellers god, for han lignede sit eget iltre jeg, da han kæmpede for Hodegs hjul i dagens finale, men farten og formen synes at mangle. Vi ved imidlertid, at Bouhanni med sin gode positioneringsevne kan dukke op som trold ud af en æske, og netop den evne er vigtig i en afslutning som denne. Det kræver held og optimal positionering at vinde med den nuværende form, men for en klasserytter som Bouhanni er det muligt i en finale med et sent sving.

Vi har nu i stribevis af analyser og optakter lovprist Simone Consonni for hans nyfundne positioneringsevne. Den vil formentlig igen bringe ham langt i morgendagens finale, men desværre må man nok tvivle på, om topfarten rækker i en boulevardspurt som denne. Consonni er nemlig stort set uden hjælp til slut, og da han i forvejen skal bruge hårdere ruter for at have en reel vinderchance, ligner det nok nærmere endnu et topresultat end en sejr.

Intet har fungeret for EF Education, der har kørt for Sacha Modolo de første dage. Det virker imidlertid stærkt usandsynligt for italieneren at vinde en lynhurtig spurt som denne, og derfor vil det formentlig være en god ide at skifte hest til Dan McLay. Det sene sving er måske ikke til hans fordel, men resten af den ikke specielt tekniske finale samt den lynhurtige spurt burde være ideel for englænderen, der samtidig på papiret er bakket op af et stærkt tog.

Endelig er det værd igen at pege på Marc Sarreau, der i dag befandt sig i den helt omvendte verden af det normale. For en gangs skyld lykkedes hans positionering nemlig fint, men til gengæld svigtede selve spurten, der ellers normalt er hans force. Morgendagens mindre kamikazeagtige spurt burde imidlertid være bedre for en rytter, der foretrækker stigende finaler, og kan han igen klare sig lige så fint i positionskampen, der ellers er hans svaghed, har han flere gange vist, at farten kan bringe ham langt.

VIND KONTANTER I EFTERÅRSMANAGERSPILLET
 

Feltet.dks vinderbud: Pascal Ackermann

Øvrige vinderkandidater: Alvaro Hodeg, Giacomo Nizzolo

Outsidere: Danny Van Poppel, André Greipel, Matteo Trentin

Jokers: Niccolo Bonifazio, Nacer Bouhanni, Simone Consonni, Dan McLay, Marc Sarreau

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Caleb Ewans sejr fra 2017.