Optakt: 3. etape af Tour de Suisse
12. juni 2017 15:46 af Emil AxelgaardFoto: Sirotti

Philippe Gilbert fortsatte sine drømmesæson ved at finde vej gennem kaos og sikre sin endnu en triumf på 2. etape, og dermed viser belgieren, at han er klar til at jagte en etapesejr i Tour de France. Michael Matthews og Peter Sagan blev imidlertid ladt skuffede tilbage i deres kamp for at sikre sig førertrøjen, men de kan se frem til at få endnu en chance, når feltet mandag kører til Bern for at dyste i en finale, der er helt identisk med den, der sidste år gav verdensmesteren en smal sejr i Touren.

Ruten

Modsat de fleste nationale etapeløb, der ofte slutter i landets hovedstad, er Tour de Suisse ofte kørt uden om Bern. Når byen har været på programmet, har det imidlertid som i de fleste andre løb været på sidste etape, men det laves der om på i år. Her besøges byen allerede på 3. etape, hvor de stærke sprintere og klassikerryttere håber at få en chance for at tage en prestigiøs sejr i en finale, der er helt en identisk med den, der blev benyttet under sidste års Tour de France, hvor Peter Sagan med et perfekt timet cykelkast sikrede sig sin tredje etapesejr i en knivskarp dyst med en skuffet Alexander Kristoff.

 

I alt skal der tilbagelægges 159,3 km mellem Menziken og Bern. Indledningsvis kører man en omgang på en 29,5 km lang rundstrækning i området nord for startbyen, og den er langtfra flad. Således venter der en bakke straks fra start, inden en nedkørsel og et fladt stykke leder frem til bjergspurten i Leutwill (3,8 km, 6,2%), der kommer efter 20 km. Herefter kører man igen ned til Menziken, hvorfra man via en ukategoriseret stigning bevæger sig mod sydvest og siden sydøst igennem hovedsageligt fladt terræn. Herefter venter 73,8 km bjergspurten i Ebnet (4,4 km, 2,8%), inden det stiger let, mens man kører mod sydvest frem til det sydligste punkt.

 

Herfra begiver man sig mod nordvest via en lang, let faldende vej, idet man undervejs passerer dagens første spurt efter 106,4 km. Herefter går det mod sydvest og syd forbi dagens anden spurt efter 133,4 km ned til en lille bjergspurt (800 m, 8,9%), der kommer med bare 14,6 km til mål. Herfra slår man en lille sløjfe syd om Bern gennem småkuperet terræn, indtil man bevæger sig ind mod centrum. Her venter en lille bakke med 6 km til mål, inden det falder frem til der resterer bare 1800 m. Med 3 km rammer man samme finale, som blev benyttet i Touren sidste år, og det betyder, at man med 1,8 km igen skal over en brostensstigning, der over 600 m stiger med 6,5%. De sidste 1200 m er helt flade og følger en lang lige vej uden sving. I alt byder etapen på 1635 højdemeter.

 

Bern var som sagt målby for 16. etape af sidste års Tour de France, hvor Peter Sagan besejrede Alexander Kristoff og Sondre Holst Enger i en tæt spurt. I 2015 kom Tour de Suisse senest forbi, da Alexey Lutsenko tog en flot udbrudssejr, og Tom Dumoulin vandt en enkeltstart i byen. I 2009 slog Fabian Cancellara Tony Martin på en kuperet enkeltstart på sidstedagen og sikrede sig derved den samlede sejr. Et år tidligere overraskede han sprinterne med et sent angreb på sidste etape og slog Philippe Gilbert i en tomandsspurt. I 2007 vandt schweizeren endnu en enkeltstart på sidste etape, mens det i 2006 var Jan Ullrich, der afsluttede sin professionelle karriere ved i hovedstaden at vinde både den afsluttende enkeltstart og løbet samlet.

 

 

 

 

Vejret

Varmen fortsætter endnu en dag, idet mandag byder på solskin og en temperatur på 26 grader. Denne gang er der imidlertid en risiko for en tordenbyge på 25-50% i løbet af eftermiddagen. Der vil være en let vind fra vest, hvilket betyder, at rytterne vil have sidemodvind og modvind stort set hele dagen. I finalen vil der være modvind efter sidste stigning, indtil man med 3 km igen drejer ind i medvind og sidemedvind. Der vil være sidemedvind på opløbsstrækningen.

 

Analyse af 2. etape

Det er ikke nemt at være Peter Sagan. Det kan vel end ikke tælles på to hænder, hvor mange gange verdensmesteren har mistet en sejr, fordi han er kørt med i angreb i finalen på etaper i Touren og Schweiz Rundt, hvor svære stigninger ofte har præget afslutningen, men hvor det efterfølgende har kostet ham for meget i spurten. På dagens 2. etape valgte han imidlertid at køre mere afventende, da Jan Bakelants, Philippe Gilbert og Mekseb Debesay angreb på den lille bakke med ca. 1 km til mål og satse alt på at kunne afgøre det i spurten. Denne gang endte det imidlertid med at være den forkerte beslutning, og det endte derfor med sejr til Gilbert og slovakisk nedtur.

 

Skuffelsen er næppe blevet mindre af, at hans Bora-mandskab ellers havde taget det fulde ansvar for at kontrollere den vanskelige finale. Imponerende arbejde af Jay McCarthy og Jan Barta betød, at man fik neutraliseret det farlige fremstød fra Damiano Caruso, Bakelants og Rui Costa, som en kort overgang truede med endda at kunne spille en rolle i det endelige klassement. Og netop det forhold kan Sagan trods alt finde nogen trøst i. Mens Michael Matthews og John Degenkolb i første omgang kun havde deres klassementskaptajner hos sig og derfor ikke kunne bidrage til jagten - i hvert fald ikke før Koen De Kort kom igen - sad Bora med flere mand. Det er trods alt en klar forbedring i forhold til det slovakken tidligere har oplevet og viser igen, at det tyske mandskab er klar til at ”steppe up” - ikke mindst efter at de i Giroen imponerende stort med et relativt uprøvet mandskab, der totalt dominerede finalerne på de sidste flade etaper, hvor Sam Bennett havde fortjent en sejr.

 

Nu endte det i stedet med etapesejr til Philippe Gilbert, der dermed fortsætter det, der allerede nu er en drømmesæson. Det er sjovt at se, hvordan held kommer i stimer. I sin tid hos BMC opsøgte Gilbert igen og igen sejrene, men det lykkedes kun sjældent. I dag skulle han køre spurt for Matteo Trentin og kørte egentlig bare med i Bakelants’ og Debesays angreb ved lidt af et tilfælde. Herefter var han heldig med, at Pello Bilbao forsøgte sig med et overraskelsesangreb og ikke kiggede bagud, da han satte den fart, som akkurat betød, at feltet kun for sent fik kontakt. Endelig lukrerede han på, at Patrick Bevin og Niccolo Bonifazio, der var de to hurtigste i spurten, var alt for langt tilbage, og at Sagan blev lukket inde af Bilbao, og det gav ham en sejr, han ikke selv havde regnet med - i øvrigt hans første i løbet.

 

Til gengæld kan Bevin ærgre sig voldsomt. Han er en af de mange ryttere, der har domineret den australske scene i suveræn grad og derigennem skabt nogle kolossale forventninger, der bestemt ikke blev dæmpet af hans flotte prolog i sidste års Paris-Nice. Siden har han imidlertid - til dels på grund af skader - haft det svært, men i dag var han meget tæt på en stor gennembrudssejr. Som en mand, der både kan spurte og klatre så godt, at han har vundet kongeetapen på Arthur’s Seat i Herald Sun Tour, har han et stort potentiale, og dagens resultat kan måske hjælpe ham tilbage på sporet.

 

For sprinterne endte dagens i frustration, og specielt Bonifazio har grund til at ærgre sig. Den lille italiener viste igen, at han klatrer godt, når han er i form, og kørte en fremragende spurt til slut. Helt usædvanligt var det positioneringen, der kostede ham et bedre resultat, og det plejer ellers at være hans store styrke. Han viste imidlertid, at han er tilbage på sporet efter en svær start på Bahrain-Merida, og at han er klar til at bygge videre på den flotte 2016-sæson, hvor han bl.a. i Polen Rundt satte folk som Gaviria og Ewan til vægs.

 

Med en dags forsinkelse realiserede Stefan Küng den drøm, han havde håbet på i går. Rohan Dennis var involveret i et styrt, men det var helt tydeligt, at han ikke løj, da han allerede efter prologen sagde, at hans form var tvivlsom. Han var næppe kommet med feltet hjem uden uheld, og i stedet er det nu Küng, der bærer BMC-faklen videre. Til gengæld er hans trøje stadig meget truet af Matthews, der bare er 1 sekund efter. Også Sagan kan glæde sig over, at Dennis faldt fra, idet førertrøjen dermed nu stadig er inden for rækkevidde, selvom bjergene lurer i horisonten allerede fra tirsdag.

 

Set i klassementssammenhæng var det interessant at se angrebene fra Costa, Caruso og Pozzovivo. Det er dog næppe den store overraskelse, at netop de tre er velkørende. Caruso har længe haft løbet som et stort mål og har det som en sjælden personlig chance, mens Costa og Pozzovivo begge kørte stærkt i den sidste uge af Giroen. Langt mere interessant er det derfor, at Steven Kruijswijk også kørte med og så velkørende ud. Efter sit brækkede ribben (fra styrtet i Tour de Yorkshire) samt efterfølgende sygdom, der tvang ham ud af Giroen, meldte LottoNL ud, at de ikke kom til løbet med klassementsambitioner, men det kunne se ud til, at hollænderen er bedre end ventet. Hans dieselmotor er før kommet stærkt ud af Giroen, og han har tidligere vundet en etape i Schweiz Rundt efter at have kørt i Italien. Der kan ikke drages alt for mange konklusioner på baggrund af en relativt let etape, men mon ikke Kruijswijk i hvert fald har fået tanket lidt selvtillid?

 

Der var dog også markante tabere. Tejay van Garderen mistede 3.31, men i skrivende stund er det uklart, om det skyldes dårlige ben eller styrtene. Også Robert Power, David De La Cruz (der imidlertid har været syg), Maxime Monfort, Sebastian Henao, Rein Taaramae, Gianluca Brambilla, Simone Petilli, Hgh Carthy, Louis Vervaeke, Joe Dombrowski, Jonthan Castroviejo og specielt Jarlinson Pantano, en af løbets topfavoritter, kan glemme alt om klassementet. Også for dem gælder, at det i skrivende stund er uklart, hvem der var involveret i de mange uheld.

 

Favoritterne

Vi så altså lidt til nogle af klassementsrytterne i dagens finale, men de vil sandsynligvis holde sig i ro mandag. Det første af tre bjergslag venter tirsdag, og på den langt fladere 3. etape, vil de sandsynligvis mest have fokus på at komme sikkert igennem. For Matthews og Sagan er det imidlertid som sagt sidste chance for at iklæde sig løbets førertrøje, og de kunne næppe have ønsket sig en bedre rute til at forsøge at indfri den ambition samt sikre sig en etapesejr.

 

Finalen i Bern er som sagt velkendt. Sidste års Tour de France-etape viste, at den var en anelse for svær for de rene sprintere, men helt perfekt for etapevinder Peter Sagan, Sondre Holst Enger, der blev nummer 3, John Degenkolb, der blev nummer 4, og Michael Matthews, der blev nummer 5. De er alle til start i dette løb, og der er derfor næppe nogen tvivl om, at de har udset sig denne etape som en mulighed for at gå efter en etapesejr.

 

Det betyder også, at der næppe bliver plads til, at et udbrud kan snyde feltet. Det ved alle, og der er således ikke den store grund til at spilde alt for mange kræfter. Som i dag vil udbruddet derfor sikkert blive etableret tidligt, hvorefter BMC vil tage kontrol. Bora, Sunweb og denne gang nok også Trek kan ventes at give dem en hånd, og det bør derfor ende som en relativt klassisk sprinteretape.

 

Finalen bliver imidlertid meget hektisk, og den er bestemt ikke for rene sprintere. Ikke alene er der en stigning på brosten, der er også mange sving, og positionering er derfor afgørende. Allerede stigningen med 15 km til mål kan være affyringsrampe til angreb, men dem bør feltet kunne kontrollere. Det er først, når vi rammer brostensbakken, at der er potentiale til, at sprinterholdene kan miste kontrollen.

 

Sidste år angreb Sep Vanmarcke på brostensbakken, og det er næsten givet, at belgieren igen vil teste formen efter et sygdomsramt forår. Også Philippe Gilbert, Zdenek Stybar, Jan Bakelants, Greg Van Avermaet og Michael Albasini er oplagte kandidater til at forsøge sig, men denne gang kan de nok regne med at have Sagan direkte på hjul. Den største risiko er næppe angrebene på bakken, men fremstødene på det flade stykke mod slutningen. Det bliver næppe let at kontrollere, men med den styrke Bora viste i dag, og et Trek- og et Sunweb-mandskab, der også vil have en samlet afslutning, er det mest sandsynlige, at vi får samme scenarium som under Touren.

 

Det får os til igen at pege på Peter Sagan som favorit. Verdensmesteren har allerede vist, at han kan vinde i denne finale, og den kunne vel kun passe ham bedre, hvis de var sluttet på toppen af bakken. Det lange flade stykke er naturligvis ikke ideelt for Sagan, der trods alt ikke har samme topfart, som de allerhurtigste. Til gengæld kommer spurten så tæt på toppen, at rytterne vil være langt mere mærkede, end de var til dagens spurt. Det taler helt entydigt til Sagans fordel, idet verdensmesteren er den af sprinterne, der klatrer bedst. Som vi skrev i går, har han i år spurtet ganske sublimt, senest i Tour of California, og det er vel kun Degenkolb og Bonifazio, der på papiret er hurtigere. Sagan er samtidig god til at manøvrere i det, der kan blive en hektisk finale, og det vil også være afgørende. Derfor tror vi på Sagan.

 

Normalt er John Degenkolb ellers hurtigere end Sagan, specielt i en flad powerspurt efter en hård dag. Tyskeren viste i dag sin gode form ved aldrig at være i vanskeligheder på stigningerne, men desværre blev han lukket inde i spurten. Og det er netop hans dårlige positioneringsevne, der får os til at udråbe Sagan til favorit og ikke pege op Trek-kaptajnen. Finalen er ellers også perfekt for tyskeren. Modsat i dag har han imidlertid den fordel, at den mindre hårde etape betyder, at han sandsynligvis vil have flere holdkammerater til at støtte sig i finalen, specielt Koen De Kort, der i dag imponerende fornemt. Han er samtidig en fremragende lead-out man, og hvis det lykkes ham at komme i position, bør Degenkolb være den hurtigste.

 

Som vi allerede skrev i går, er Niccolo Bonifazio sammen med Degenkolb den måske hurtigste rytter i feltet. Efter den fine tredjeplads i torsdags viste han i dag ved at overleve stigningerne, at han endelig har ramt topformen. En brostensstigning er ikke helt ideel for den meget klejne rytter, men hans klatreevner er der intet galt med. Da der er relativt langt fra toppen til mål, er der god tid til at komme frem igen og til at udnytte de gode positioneringsevner. I dag var han hurtigste mand i spurten, og det kunne han meget vel være igen i morgen.

 

Som anført i går klatrede Matteo Trentin sublimt i Tour of California, og det bekræftede han med sin flotte præstation i dag. Italieneren var aldrig i vanskeligheder, og han kørte tillige en flot spurt. Finalen i morgen passer ham også fremragende, ikke mindst efter at han netop har haft en ganske suveræn klassikersæson. Han har før slået Sagan i en spurt efter en hård dag, og han har et af de bedste hold til at positionere sig. Selvom han ikke har spurtet helt optimalt i år, kan en yderst formstærk Trentin sagtens fortsætte Quick-Steps succes.

 

Michael Matthews blev nummer 5 i denne finale på Tour-etapen, og det er da også klart, at den passer ham fint. Der er imidlertid meget langt fra toppen af bakken frem til stregen, og det er velkendt, at australieren i en flad spurt normalt ikke helt kan matche de allerhurtigste. Overordnet frygter vi lidt for ham, at etapen er en anelse for nem, og at der vil være for mange friske folk i finalen. Han skal som regel have en udmarvende dag for at kunne slå de hurtigste. På den anden side har han ført i Paris-Nice vist, at han kan vinde endda helt rene massespurter, og derfor er han naturligvis en klar vinderkandidat.

 

Efter sejren i torsdags kom Sacha Modolo ned på jorden i dag, da han blev fanget i det første styrt. Det kostede ham muligheden for at gå efter sejren, men formen er heldigvis ikke ødelagt. I år har han haft det svært i de rene massespurter, men hans top 10 i Flandern Rundt var til gengæld kulminationen på et klassikergennembrud. Det må naturligt give ham ambitioner i en finale som denne, og selvom der på papiret er hurtigere folk, viste han med denne uges sejr, at han har farten til at slå en mand som Degenkolb, hvis tingene flasker sig.

 

Nøjagtigt som Modolo blev Reinardt van Rensburg sat tilbage i det første styrt, og dermed missede han en oplagt mulighed. Det må have motiveret ham til denne etape, der i virkeligheden passer ham måske endnu bedre. Også han hører til blandt de mere hårdføre typer, og han har i år spurtet måske bedre end nogensinde tidligere. Kan han køre en spurt som i Dubai tidligere på året, har han en reel chance,

 

 I går slog knyttede vi stort set identiske kommentarer til Greg Van Avermaet og Michael Albasini, og det vil vi gøre igen. Ingen af dem er rene sprintere, men til gengæld er de blandt de bedste på en kort stigning. Begge har de samtidig vundet reducerede massespurter før, og da stigningen denne gang kommer ret tæt på mål, har de en bedre chance, end de havde i dag. Til gengæld havde foretrukket, at etapen som helhed er hårdere, og der er desværre en ret stor sandsynlighed for, at de mangler den sidste topfart til at kunne slå sprinterne.

 

Som skrevet i analysen ovenfor viste Patrick Bevin i dag endelig sit store potentiale på højeste niveau, og det må have givet ham mod på mere. I virkeligheden minder han meget om Van Avermaet og Albasini i den forstand, at han er hurtig og stærk på korte stigninger. For at have en reelt chance skulle stregen dog nok være kommet på toppen af bakken. Derfor kunne det meget vel ende med endnu et ærefuldt topresultat, men ingen sejr.

 

Endelig vil vi pege på Danny Van Poppel. Egentlig burde finalen være god for en mand, der har vundet en meget sværere etape i Tour de Wallonie og sidste efterår viste, at han farten til at slå folk som Degenkolb, Kristoff og Demare. Desværre har han været langt fra formen hele året, og i dag endte han igen langt tilbage. Om det skyldes styrtet, er imidlertid uklart, og derfor lader vi tvivlen komme ham til gode. Hvis han er tilbage på sit højeste niveau, er Van Poppel hurtig nok til at vinde her.

 

Som sagt er det ikke umuligt, at et angreb på det sidste flade stykke kan give resultat. Hold i den sammenhæng øje med Sep Vanmarcke, Philippe Gilbert, Stefan Küng, Zdenek Stybar, Jan Bakelants, Yves Lampaert, Arthur Vichot og Carlos Betancur.

 

Feltet.dks vinderbud: Peter Sagan

Øvrige vinderkandidater: John Degenkolb, Niccolo Bonifazio

Outsidere: Matteo Trentin, Michael Matthews, Sacha Modolo

Jokers: Reinardt Van Rensburg Michael Albasini, Greg Van Avermaet, Patrick Bevin, Danny Van Poppel

Kandidater til set angreb: Sep Vanmarcke, Philippe Gilbert, Stefan Küng, Zdenek Stybar, Jan Bakelants, Yves Lampaert, Arthur Vichot, Carlos Betancur

AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Pro Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Merida

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

BMC Racing Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cannondale-Drapac Pro Cycling Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

ORICA-Scott

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Quick-Step Floors

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Dimension Data

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Katusha Alpecin

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Lotto NL - Jumbo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sky

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sunweb

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek - Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »