Optakt: 3. etape af Tour de Suisse

Ruten

Det er ikke mærkeligt, at Tour de Suisse har så stor appel til klassikerryttere. Løbet er nemlig kendt for sine svære rundstrækninger, hvor sene stigninger altid er perfekte til angreb og til at rydde ud i feltet af sprintere. En sådan etape var allerede på programmet søndag, og der venter igen en kuperet rundstrækning som afslutning på 3. etape. Denne gang er finalen dog betydeligt vanskeligere med en stigning langt tættere på mål, og der er derfor lagt op til et betydeligt mere selektivt løb end på 2. etape, dog uden at det burde være nok til at ryste Sagan- og Matthews-typerne.

I alt skal der tilbagelægges 182,8 km mellem Oberstammheim og Gansingen. Fra start kører man en omgang på en 36,5 km lang og kun let kuperet rundstrækning i området vest for startbyen. Herefter tager man hul på endnu en omgang, men i det vestligste punkt fortsætter man denne gang mod sydvest med retning mod Gansingen. Det ændrer ikke meget på terrænet, der fortsat er relativt fladt med kun et par mindre bakker. Senere drejer man mod nordvest for at køre det sidste stykke op til målbyen og skal undervejs over kategori 3-stgingen Hagenfirst (1,8 km, 7,9%), der har top efter 117,5 km. Kort efter rammer man den afsluttende rundstrækning, og efter 123,0 km krydser man målstregen for første gang.

Etapen afsluttes nu med to omgange på den 29,9 km lange runde i området øst for målbyen. Straks fra start kører man mod syd op ad kategori 3-stigningen Burersteig (2,0 km, 7,0%), der har top med 26,6 km igen. Derefter går det mod øst gennem Remigen, hvor dagens indlagte spurter kommer på de to omgange med hhv. 50,6 og 20,7 km igen. Derefter kører man mod øst og nord op over en mindre bakke, inden man drejer mod vest ind på kategori 3-stigningen Hagenfirst (3,9 km, 4,9%), hvis top rundes med bare 5,5 km igen. Herefter falder det mod vest, indtil man med 1,8 km igen drejer mod syd. Herefter stiger det ganske let op mod mål ad en lang, lige vej uden sving.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

Etapen byder på i alt 2260 højdemeter.

Gansingen blev senest besøgt i 2012, hvor Valdimir Isaychev viste sig som hurtigste mand i et udbrud på 7 ryttere, der fik lov at køre hjem med mere end 11 minutter. Både i 2000 og 2008 blev Markus Zberg schweizisk mester i byen.

Vejret

Efter en glohed sommerdag venter det ustabile sommervejr, der har kendetegnet Sydeuropa i år. Mandag vil starte solrigt, men fra middag og resten af dagen vil der være ca. 50% risiko for en tordenbyge. Temperaturen vil nå 25 grader, og der vil være en svag til let vind fra nordvest. Det giver sidemodvind stort set hele dagen frem til den afsluttende rundstrækning. Her vil der være sidemedvind på første stigning og frem til spurten og derefter sidemodvind hele vejen frem til sidste sving med 1800 m igen. Derefter vil der atter være sidemedvind.

Analyse af 2. etape

To sejre ved debuten i 2011, fire sejre i 2012, to sejre i 2013, blot en enkelt gevinst i 2014, to triumfer i 2015 og igen i 2016 og yderligere to gevinster sidste år - og sejr nr. 16 i dag. Det kan godt være, at Tour de Suisse er et gammelt løb med en glorværdig historie, men kongen af det ni dage lange løb er hverken Hugo Koblet, Ferdi Kübler eller andre af hjemlandets fortidige koryfæer. Nej, han er ganske nutidig, og hedder Peter Sagan.

Allerede inden årets udgave af det schweiziske løb sad Sagan med 15 etapesejr suverænt på førstepladsen over fleste gevinster i et af sportens hårdeste løb, og i dag udbyggede han med sin første sejr i år yderligere sin position, så han nu sidder endnu tungere på tronen. Allerede længe inden sit fyldte 30. år har Sagan give alle fortidens helte baghjul, og der er endda masser af tid til at give de gamle stjerner yderligere baghjul i de kommende år.

Dagens etape var et glimrende eksempel på, hvorfor Sagan og Tour de Suisse har indledte et så langvarigt kærlighedsforhold. Det schweiziske terræn er nemlig aldrig fladt, og selvom det også byder på masser af store bjerge, der trods alt er for svære for Sagan, er den nordlige del af landet nærmest en gave til slovakken. Små, stejle bakker findes overalt, og arrangørerne elsker at lægge dem ind på kringlede rundstrækninger i finalen. Læg dertil, at de også holder meget af tekniske finaler med vanvidssving tæt på mål, og det bliver helt klart, hvorfor det næsten er gudgivet, at Sagan skal vinde et hav af etaper i Schweiz.

Læs også

Dansk Lidl-Trek-sportsdirektør: Vi vil prøve noget frækt

I dag så det ellers ud til, at det kunne blive kompliceret. Rundstrækningen i Frauenfeld var bestemt ikke den sværeste i løbets historie, og det lignede en dag, hvor de fleste af de hurtige folk ville kunne sidde med hjem. Bedre blev det ikke for Sagan af, at et meget svagt udbrud kørte fra kilometer 0, og at Quick-Step blot satte et kontrollerende og meget roligt tempo på de to første omgange, der var som en gave til sprinterne.

Hjælpen kom imidlertid fra uventet og var schweizisk. Opsat på at vise sig frem på hjemmebane valgte Michael Albasini at sætte gang i løjerne med et tidligt fremstød næstsidste gang op ad stigningen. Med tanke på, at schweizeren har et par gode chancer de kommende to dage, virkede det en anelse hovedløst, især fordi han ikke fik én eneste mand med sig, men han tvang BMC i aktion. For at forsvare førertrøjen måtte Alessandro De Marchi sammen med Quick-Steps uopslidelige Tim Declercq give den gas, og pludselig gik etapen fra at være en søndagstur til at være en sand dræber.

Det hårde tempo bragte mange af sprinterne til grænsen allerede inden sidste stigning, hvor Bora tog det initiativ, der i sidste ende gav dem en helt fortjent sejr. Med først Marcus Burghardt og siden Daniel Oss splittede tyskerne feltet totalt, og en etape, der var startet som en fredsommelig dag for sprinterne, udviklede sig pludselig til et blodbad. At André Greipel forsvandt, var måske ikke den store overraskelse, og at Arnaud Demare, der ikke har kørt løb siden Roubaix, heller ikke kunne sidde med, var heller ikke et chok. Mere uventet var det, at den ellers så stærke Alexander Kristoff, der senest vandt i Gippingen i torsdags, og Magnus Cort faldt fra, og da selv Sonny Colbrelli, der imponerede stort på stigningerne i Hammer Series, ligeledes måtte give slip, var vi pludselig efterladt med et scenarium, de færreste kunne have forestillet sig

Det passede naturligvis Sagan som fod i hose. Af de mere klassiske sprintere var det kun Michael Matthews og Fernando Gaviria, der havde overlevet, og endnu bedre blev det af, at et hav af angreb i finalen, blot gjorde løbet endnu hårdere. Bora viste stort overblik ved at dække angrebene af med klassementsrytterne Patrick Konrad og Gregor Muhlberger, som man i et klassementsperspektiv gerne ville lade køre hjem, og dermed var man aldrig på bagkant med situationen, selv ikke da en farlig 7-mandsgruppe truede med at snyde sprinterne i finalen. Her var Konrad nemlig med, og Sagan kunne gøre sig klar til spurten i stedet.

Også den forløb som ønsket. I det lille felt var ingen i stand til at organisere et lead-out, og i kaos er der kun én hersker: Peter Sagan. Slovakken gjorde alt rigtigt ved først at placere sig i hjulet på Matthews, der var den forreste sprinter og siden reagere prompte, da Gaviria fra en håbløs position var nødt til at starte sin spurt tidligt. Sagan sprang ind på hans hjul, og selvom man må tage hatten af for colombianerens imponerende indsats i en så lang sprint, var udfaldet aldrig tvivlsomt. Sagan trådte let forbi og sikrede sig i suveræn stil sin 16. etapesejr efter smuk, smuk præstation af Bora, der efter Sam Bennetts sejr i Rund um Köln således sikrede sig en dobbelttriumf bare et par dage efter Pascal Ackermanns sejr i Dauphiné.

Gaviria må til gengæld sidde tilbage med en blandet smag i munden. Colombianeren er kendt for sin fremragende positioneringsevne, men i dag svigtede instinktet for fænomenet. I finalen kom han aldrig frem i tide, og derfor var han nødsaget til at starte en alt for lang spurt. Den var til gengæld ganske imponerende, men selv ikke Gaviria kan holde Sagan bag sig, når verdensmesteren er i slipstrømmen over så lang en distance. Selve afslutningen derfor en skuffelse for Gaviria, men han kan trods alt trøste sig med, at han efter gårsdagens ildevarslende holdløb, hvor han blev sat på den allerførste stigning, viste storform ved som en af blot tre sprintere at overleve i den hårde finale. Det lover godt frem mod Touren, hvor det netop er denne alsidighed, der gør ham til Sagans værste rival i kampen om den grønne trøje.

Løbets sidste overlevende sprinter var Michael Matthews, men det lå i kortene, at det ville blive svært for australieren. Særligt i det seneste års tid har han fokuseret mindre på klassiske spurter og mere på klatreevner og puncheurfinaler, og de dage, hvor han kan slå Sagan og Gaviria i en flad spurt som denne, er formentlig talte. I stedet kan han glæde sig over, at han efter et godt holdløb igen i dag viste stort overskud og dermed er på sporet af en god Tour. Her har han ganske vist i kraft af Dumoulins satsning skudt en hvid pind efter endnu en grøn trøje, men de to etaper i Quimper og til Mur de Bretagne i den første uge er store mål for den holdbare australier.

Dagens positive overraskelse var Nathan Haas, der kom tilbage på sporet efter en svær periode. Haas lagde ellers ud som lyn og torden med et fremragende Tour of Oman, hvor han vandt en etape og kørte et imponerende klassement, men siden blev hans store mål, Amstel Gold Race, ødelagt af sygdom. Siden da har han ikke været i nærheden af noget som helst, men i dag var han i stand til næsten at gå forbi Fernnado Gaviria på stregen. Med tanke på, at der venter ham et par gode etaper mandag, tirsdag og torsdag kan vi vente os at se mere til Haas i de kommende dage.

Den øvrige del af top 10 var domineret af spurtstærke klassikertyper som Enrico Battaglin, Enrico Gasparotto, Greg Van Avermaet og Arrhur Vichot, der greb chancen i fraværet af de mange sprintere. Der var dog en markant undtagelse i den lille klatrer Mark Padun, der blot bliver ved med at overgå sig selv. Det ukrainske stortalent viste først sin høje klasse, da han vandt en etape i det stærkt besatte Tour of the Alps, og sidste fredag kørte han alle sønder og sammen på stigningerne i Hammer Series i Limburg. I dag var han med, da Mikel Landa og Richie Porte overraskende testede benene på en af stigningerne og leverede herefter et flot solofremstød. Til slut rundede han dagen af med at spurte sig til en overraskende 5. plads i en finale, der slet ikke passede ham. Den mand bliver til noget stort!

Læs også

Mads P er i verdenstoppen over flest indkørte præmiepenge i 2024

For klassementsrytterne blev det ikke det store drama, og de sad stort set alle med feltet hjem. Porte bekræftede det ekstremt lovende indtryk fra holdløbet ved at sidde helt fremme og svare på en tilsyneladende også formstærk Landa, og også Sam Oomen og Nairo Quintana så ganske stærke ud med meget opmærksom kørsel, da det var hårdest. Den eneste taber var Diego Rosa, der højst overraskende ikke kom med hjem, og dermed er den ustabile italiener ikke klar til at gribe denne sjældne chance, som han ellers gjorde det, da han sejrede i Coppi e Bartali i marts. I stedet kommer Skys B-hold nu formentlig til at spille en temmelig anonym rolle, hvor det primært handler om at teste unge Pavel Sivakov af i meget skrapt selskab.

Stefan Küng, der af alle blev rost som den store motor bag holdløbssejren, ligner en mand i storform efter endnu en yderst overbevisende præstation, der endda blev kronet med 3 bonussekunder, der betyder, at han nu sidder sikkert i den gule trøje. Til gengæld var det bekymrende for ham, at Sagan med sin sejr nu har føringen inden for rækkevidde. Det kræver blot to sejre de kommende dage samt yderligere et enkelt bonussekund i en indlagt spurt. Og da kosten kan blive for hård for Küng i de kommende dage, især på den lange stigning tirsdag, er udsigten til en gul trøje samt naturligvis yderligere et par etapesejre til Sagan aldeles lovende. Det er som bekendt ikke tilfældigt, at han sidder på rekorden over flest triumfer i løbet. Kongen af Schweiz har ikke til sinds at abdicere foreløbig!

Favoritterne

Som sagt kan Peter Sagan nu lugte førertrøjen, hvis han kan slå til de kommende to dage, hvor der venter ham ruter, der burde give ham gode muligheder. Særligt mandagens 3. etape er nærmest som skabt til en klassikertype som Sagan og endnu et eksempel på, hvorfor verdensmesteren elsker det schweiziske løb. Hvor dagens etape på papiret så ud til at være fin for mange af sprinterne, er der - særligt efter dagens drama - ikke den store tvivl om, at morgendagens kost vil være for hård for de fleste af de hurtige folk, og det er naturligvis guf for Sagan.

Etapen har en typisk Tour de Suisse-finale, men en ganske svær afslutning. På mange måder kan løbet sammenlignes med Milano-Sanremo med en relativt let indledning og et par stigninger til slut. Hagenfirst kommer endda ca. lige så langt fra mål som Poggio og har nogenlunde samme længde. Den er imidlertid stejlere end den italienske bakke, og det er derfor en vanskeligere finale, end vi ser det i Italien i marts måned.

I dag kom udbruddet tidligt afsted, og det vil det formentlig også gøre i morgen. BMC viste i dag tydeligt, at de ikke har til sinds at slippe trøjen frivilligt, og alle ved, at Sagan naturligvis vil gå efter denne etape. Indledningen er ikke specielt svær at kontrollere, og derfor burde det være muligt at lirke et relativt svagt og lille udbrud afsted.

Er BMC kloge, sikrer de sig, at gruppen ikke er en umiddelbar trussel mod trøjen, og da de gerne vil se bonussekunderne forsvinde, vil de dermed kunne overlade det til andre at tage kontrol. Vi formoder imidlertid hurtigt, at Bora vil træde i karakter og sørge for, at afstanden holdes under kontrol. De vil formentlig skulle gøre hovedparten af arbejdet selv, men det kan tænkes, at Sunweb og Quick-Step vil give en hånd med undervejs.

Dermed venter vi en relativt rolig etape, indtil vi når frem til stigningerne i finalen. Her vil det for alvor gå løs, for det ligger i kortene, at de mange klassikerfolk skal i aktion. Efter dagens angreb vil Albasini garanteret atter forsøge sig fra distancen, og med tidstabet har han nu fordel af, at BMC ikke vil jagte ham. Ruten er også perfekt for folk som Nathan Haas, Enrico Gasparotto, Tim Wellens, Philippe Gilbert og måske Sep Vanmarcke, Jasper Stuyven og Silvan Dillier, og der er derfor lagt op til en aggressiv finale.

BMC viste i dag, at de ikke vil aflevere trøjen frivilligt, og da alle de ovennævnte er relativt tæt på i klassementet, vil de hjælpe Bora med at kontrollere rundstrækningen. Derfor regner vi med, at det først for alvor vil kunne lade sig gøre at angribe på sidste stigning, der ikke er specielt stejl, men dog ganske lang og formentlig for hård for næsten alle sprinterne.

Det bliver interessant at se, hvordan Sagan griber det an. Verdensmesteren er i det sædvanlige dilemma, hvor han både kan køre med i angrebene og vente på spurten. Denne gang har han imidlertid et fremragende hold, hvor særligt Patrick Konrad og Gregor Mühlberger som i dag vil kunne hjælpe med at kontrollere finalen. På selve stigningen kan Sagan nøjes med at følge de farligste og herefter bruge sit hold til at holde styr på tingene. Også Sunweb vil være interesserede i at spurte, og derfor burde det ende med en reduceret massespurt i den stigende finale. Afslutningen er dog så hård, at det bestemt kan lade sig gøre for en stærk rytter at snige sig væk, for det bliver ikke let at kontrollere.

Læs også

Dobbeltsejr i perfekt spurt - Asgreen misser podiet

Under alle omstændigheder må Peter Sagan være favorit. Verdensmesteren var flyvende i dag og lignede på stigningerne en mand med sit vanlige overskud. I spurten begik han som nævnt i analysen ovenfor ingen fejl, greb Gavirias hjul perfekt og viste atter, at han med sin gode timing og positioneringsevne kan slå selv på papiret hurtigere folk. I morgen er det blandt de hurtigere folk formentlig kun Gaviria, der har en chance for at sidde med hjem, men det bliver ikke let for colombianeren. Sandsynligheden taler for, at Sagan vil være hurtigste mand i feltet og i hvert fald den friskeste sprinter. Han elsker stigende finaler og er fremragende i positionskampen. Det er formentlig kun Gaviria, der i et spurtopgør vil kunne have en chance mod Sagan, og da han får det svært, tror vi på endnu en sejr til verdensmesteren.

Efter det skuffende holdløb kom Fernando Gaviria flot tilbage i dag og viste igen, at han klatrer langt bedre end de fleste andre sprintere. Desværre var han for langt tilbage i spurten, hvilket kostede ham sejren, men i lyset af hvor længe han lå i vinden til slut, var hans sprint faktisk ganske imponerende. Han har dermed til fulde bekræftet det lovende indtryk fra Californien er nu klar til at forsøge sig igen. Denne etape er imidlertid betydeligt hårdere, og vi tror desværre, at den bliver for svær for Gaviria. Selv hvis han skulle komme med over, vil der ikke være meget tid til at komme tilbage i position, for også i dag gled han ganske langt tilbage på stigningen. Det gør det svært for colombianeren, men han har før vist, at han kan overleve ret skrappe udfordringer. Modvinden på stigningen giver ham endnu bedre chancer, og han er god i en stigende spurt som denne. Han er på papiret hurtigere end Sagan, hvilket han senest viste i Californien og egentlig også i dag, hvor det blot var et spørgsmål  om timing. Gaviria er den eneste, der for alvor kan tro på, at han kan slå Sagan i en spurt.

Det skulle da lige være, hvis ikke Michael Matthews gør det. Australieren satser som sagt nu om dage mindre på klassiske spurter, men fokuserer på klassikere og hårde løb med stigende finaler. Dette r måske ikke en puncheurafslutning, men stadig en stigende spurt efter en hård dag, og dermed er der næppe tvivl om, at den er et af Matthews’ store mål for dette løb. Stigningen burde ikke være et stort problem for en mand med hans klatreevner, og han vil endda være god nok til at gå med i angrebene. Det er klart, at han får svært ved at slå Sagan i en spurt, men det er trods alt sket før, blandt andet på en etape i Touren for to år siden. Særligt i et stigende opløb kan det lade sig gøre, og derfor har Matthews en god chance på denne etape.

I dag iværksatte Michael Albasini en lidt hovedløs offensiv, der kostede dumme kræfter, men nu har han i det mindste tabt så meget tid, at han ikke er en umiddelbar trussel. Han vil med garanti forsøge sig med angreb i finalen igen i morgen, og den kuperede rundstrækning passer ham. Efter et sygdomsramt forår rejste han sig med etapesejr og samlet sejr i Tour des Fjords, hvor han viste både stor styrke på stigningerne og den gode spurt, der har givet ham sejre i reducerede massespurter i Baskerlandet og Romandiet. Albasini er et fremragende bud på en rytter, der kan køre væk på rundstrækningen, og selv i en spurt vil han med et stigende opløb og en hård rute ikke være helt uden chancer.

Dagens store overraskelse var, at Sonny Colbrelli faldt fra på en rute, der ikke burde have voldt ham vanskeligheder. Han viste storform i Hammer Series, hvor han nærmest fløj op ad stigningerne, og derfor burde han naturligvis have været med hjem på denne etape. Der må næsten have været tale om en dårlig dag, måske på grund af varmen, og Colbrelli burde kunne rejse sig igen. Denne rute passer ham i hvert fald glimrende, idet han med sin podieplads i Amstel har vist, at han er en ganske glimrende klatrer. Har han igen de ben, han havde i Limburg, burde han kunne sidde med hjem, og han er specialist i en stigende spurt. Er han med til slut, er han en af de få, der virkelig kan true Sagan.

I dag kom Nathan Haas som nævnt ovenfor flot tilbage efter sin sygdom og overraskede i en flad spurt, der ikke passede ham. Det må have givet ham ideer inden morgendagens etape, der passer ham langt bedre. Han har i år spurtet fremragende, som han viste ved at besejre Van Avermaet i Oman i februar, og han er brølstærk i kuperet terræn som dette. Særligt stigende spurter som denne er gode for ham, og selvom det ikke er let at slå Sagan og co., viste han i dag, at han med lidt held kan blande sig. Samtidig har han ligesom Albasini gode muligheder for at være med i en gruppe, der gør forskellen på rundstrækningen.

Greg Van Avermaet skal ganske vist primært køre for Richie Porte, men mon ikke han alligevel har kig på denne etape, der passer ham? Belgieren virkede ganske vist ikke flyvende i Hammer Series eller i dag, og han er helt sikkert ikke i topform, men alligevel burde han kunne være med på en rute som denne, både i angreb for at beskytte BMC-holdet eller i en stigende spurt. Heller ikke han har det let mod de skarpere afsluttere, men Van Avermaet har som bekendt før slået Sagan i stigende spurter efter hårde løb. Det kan naturligvis ske igen.

Jasper Stuyven virkede nærmest skræmmende stærk i dag, hvor han angreb utrætteligt i finalen. Morgendagens finale kan være for hård for belgieren, der ikke er den mest naturlige klatrer, men med det indtryk, han efterlod i dag, burde han have muligheder. Det er sjældent, at han blander sig i spurter nu om dage, men i klassikerne kørte han nogle gode finaler efter hårde løb. Det kan han gøre igen her, hvis han skulle overleve stigningen.

Læs også

Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

Enrico Battaglin var flyvende i Giroen, hvor han endelig atter viste sit store, store talent efter nogle svære år. Han kunne ikke helt holde formen senere, men burde dog stadig kunne være med i terræn som dette. Han er ganske hurtig på stregen, særligt i stigende spurter, men denne spurt er nok desværre lidt for let for ham. Dertil kommer, at han næppe har formen til at være alt for offensiv i et hårdt løb som dette efter den hårde Giro.

Det er ikke kun Gaviria, der kan komme i spil for Quick-Step. Maximilano Richeze klatrer langt, langt bedre, end de fleste tror, og han var endda så god i dag, at han kunne gå med i angrebene i finalen. Det er bestemt ikke umuligt, at Gaviria falder fra, og at Richeze sidder med hjem. Det vil give den loyale argentiner sin egen chance, som han fik for et par år siden, hvor han vandt en etape og pointtrøjen i dette løb. Han er naturligvis ikke så hurtig som Sagan, men er han med til stregen, vil han være en af de bedste afsluttere - hvis han altså ikke skal køre for Gaviria.

Holdet har også Philippe Gilbert, der i dag blev sat tilbage af en punktering. Det kostede ham lidt tid i klassementet, og dermed vil han have større frihed til at angribe i morgen. Rundstrækningen passer ham i hvert fald, og Quick-Step kan beskytte Gavria ved at køre offensivt med Gilbert. Han viste måske ikke just storform ved Hammer Series, men han er altid farlig i dette terræn. Han er ikke sår hurtig som tidligere, men sidste år vandt han faktisk en decideret massespurt her, og har det været hårdt, kan han også blande sig i en stigende finale, hvis Gaviria og Richeze er faldet fra.

Falder Colbrelli fra, vil Enrico Gasparotto igen forsøge sig. Den lille italiener er trods sin alder som genfødt i år, hvor han var flyvende i Ardennerne og senest imponerede med en tredjeplads i det hårde løb i Lugano. Han var imponerende stærk på sidste stigning i dag og er et oplagt bud på en mand, der kan angribe. Også i en spurt vil han tage sin chance, selvom han får meget svært ved at slå Sagan.

Efter sit styrt i Catalonien har Arthur Vichot haft et drømmecomeback med samlet sejr i bjergløbet Tour de l’Ain og to topplaceringer i de franske løb for to uger siden. I dag var han en af de meste overbevisende på den sidste stigning og synes at være i absolut storform. Dermed er han en oplagt kandidat til både at angribe i terræn som dette og til at tage sin chance i en stigende spurt, der passer ham.

Blandt sprinterne er Jose Joaquin Rojas en af de allerbedste klatrere, og han burde sagtens kunne overleve en stigning som denne. I dag viste han stort overskud ved at angribe i finalen, og han synes i fremragende form inden Touren. Desværre vinder han stort set aldrig spurter som disse, og han er trods alt næppe god nok til at angribe i dette terræn. Meget skal flaske sig i en spurt, men han burde kunne være med frem,me.

I Lugano viste Diego Ulissi, at han er kommet ud af Giroen i god form. Dagens finale var lidt for let for ham, men i morgen passer terrænet ham langt bedre. Han er klart oppe mod hurtigere folk, men han har før overrasket i stigende spurter. Og han er først og fremmest et oplagt bud på en mand til at gå i offensiven.

Ligesom for Stuyven kan finalen være for hård for Sep Vanmarcke, der endda har været sat tilbage af et styrt i Norge. Man skal dog ikke undervurdere den stærke belgier, der burde kunne have en chance på en ikke så stejl stigning som denne. Sidste år kørte han nogle fremragende massespurter, og dermed vil han kunne blande sig både i en spurt og i en lille gruppe.

Endelig er der Magnus Cort. Danskeren skuffede på dagens etape, og dermed taler alt for, at han ikke kommer med hjem på en etape, der i forvejen er til den hårde side for ham. I år har han dog ved flere lejligheder, blandt andet i Yorkshire og Oman, overrasket stort på stigningerne, og det kan han gøre igen. Var der blot tale om en dårlig dag i dag, kan Cort måske rejse sig igen, og sidder han med hjem, burde han være en af de hurtigste.

Også Omar Fraile, Bjorg Lambrecht, Tim Wellens, Owain Doull, Tom-Jelte Slagter, Mark Padun, Lilian Calmejane og Silvan Dillier kan tænkes at blande sig i en spurt eller angreb, men de vinder næppe.

Feltet.dks vinderbud: Peter Sagan

Øvrige vinderkandidater: Fernando Gaviria, Michael Matthews

Outsidere: Michael Albasini, Sonny Colbrelli, Nathan Haas, Greg Van Avermaet, Jasper Stuyven

Jokers: Enrico Battaglin, Maximiliano Richeze, Philippe Gilbert, Enrico Gasparotto, Arthur Vichot, Jose Joaquin Rojas, Diego Ulissi, Sep Vanmarcke, Magnus Cort