Optakt: 3. etape af Vuelta a Espana

Ruten

Hvor man i Touren og i et vist omfang også i Giroen altid er forsigtige med at sende feltet ud i for svære udfordringer tidligt i løbet - man vil jo nødigt kvæle spændingen for tidligt - forholder det sig helt anderledes med Vueltaen. I den spanske grand tour har man aldrig været bleg for at teste rytterne for alvor allerede efter ganske få dage, og som regel har man haft første afslutning på en stigning allerede på 3. etape, ofte på en kort, relativt stejl bakke.

I år venter de første klatreudfordringer også på tredjedagen, men denne gang i et helt nyt format. Denne gang er der ikke mål på en stigning, men til gengæld venter en decideret bjergetape i Pyrenæerne bare få dage efter starten. Der er ingen vej uden om Pyrenæerne, når man skal fra Frankrig til Spanien, og derfor har det været for fristende for arrangørerne ikke at sende rytterne over høje bjerge allerede her. Det er svært at erindre, at der i de senere år har ventet så voldsom en etape så tidligt i en grand tour, og selvom der sikkert vil blive kørt afventende, vil det tvinge favoritterne til at være klar fra start og med det samme vise, hvem der får svært ved at indfri ambitionerne i det spanske løb.

Med sine bare 158,5 km er 3. etape en af de korte, intense bjergetaper, der i de senere år er blevet så populære. Starten gå i den franske by Prades Conglent Canigo bare få kilometer nord for grænsen til Spanien, og etapen ender i Andorras hovedstad Andorra la Vella, der således får en sjælden ære som målby i et land, hvor man som regel ellers altid har bjergafslutninger, når man lægger vejen forbi. Der er ingen nåde fra start, hvor man sætter kursen mod sydvest for at skære direkte gennem Pyrenæerne. Efter et par let stigende kilometer venter således kategori 1-bjerget Col de la Perche, der stiger med 4,8% over 19,5 km og er en lang, jævn opkørsel. Den bliver aldrig for alvor stejl, og det sværeste sted kommer efter 7 km, hvor stigningsprocenten blot er 8%. Herudover stiger det hovedsageligt med 5-7%.

Læs også

Mads P er i verdenstoppen over flest indkørte præmiepenge i 2024

Toppen nås efter 31,5 km, og herefter venter et langt let faldende stykke, der leder ind i Spanien efter 52,4 km og helt ned til det laveste punkt i La Seu d’Urgell efter 99 km. Herfra går der mod nord via en let stigende dalvej, indtil man krydser grænsen til Andorra efter 110 km. Bare 4,2 km senere rammer med dagens sværeste udfordring, når man drejer mod øst for at køre op over kategori 1-bjeget Coll de la Rabassa, der stiger med 6,8% over 13,3 km. Den inkluderer en stejl 15%-rampe i bunden og bliver herefter gradvist fladere og fladere. Således stiger første halvdel med 8-10%, mens stigningsprocenten på anden halvdel hovedsageligt ligger på 5-6%.

Fra toppen resterer 31 km, og de leder først tilbage mod nordvest ned til dalen, hvorefter man kører mod nordøst op til Andorra La Vella, hvor dagens spurt venter 11,4 km fra stregen. I stedet for at køre direkte til centrum slår man en lille sløjfe mod øst for at køre op af kategori 2-stigningen Alto de la Comella, der stiger med 8,6% over 4,3 km. Fra toppen resterer bare 7 km, der hovedsageligt består af en teknisk nedkørsel, først mod nordøst og siden mod vest tilbage mod byens centrum. De sidste 2700 m er dog teknisk ukomplicerede, da der blot venter et par rundkørsler samt to sving i to rundkørsler med 620 og 445 m til stregen. De sidste 1200 m er stort set flade og stiger kun ganske let.

I alt byder etapen på 3000 højdemeter.

Andorra La Vella har i dette årtusinde hele syv gange været startby for etaper i Vueltaen, Touren og Volta a Catalunya, men byen har ikke været mål for et stort cykelløb.

Læs også

Officielt: Grand Tour-vinder har fremtiden på plads

Vejret

Den brutale varme fortsætter på en mandag, der byder på en skyfri himmel. I Andorra La Vella, der ligger meget højt, vil temperaturen være hele 28 grader. Det vil være betydeligt mindre blæsende med bare en let vind fra sydvest. Det giver modvind frem til La Seud d’Urgell og derefter sidemedvind frem til toppen af La Rabassa. Efter nedkørslen vil der være medvind frem til de sidste 3 km. Herefter vil der være modvind, indtil man igen drejer ind i medvind på den korte opløbsstrækning.

Analyse af 2. etape

Kan I huske 3. etape af årets Giro d’Italia? Eller nogle af de seneste års sidevindsetaper i Tour de France, ikke mindst det store drama i 2013? Eller hvad med årets Paris-Nice, hvor feltet eksploderede til atomer til på de første etaper? Hver eneste gang et større cykelløb sprænges til atomer i vindblæste forhold, er der ét hold, der tager initiativet og altid er med fremme. Det er ingen tilfældighed, at Quick-Step er verdens i særklasse bedste hold til brostensklassikerne, der ofte er præget af vind og dårligt vejr. Det belgiske mandskab kan som intet andet skabe kaos og liv på etaper, som de fleste hold blot ønsker at få overstået.

Det imponerende er, at de kan gøre det stort set uanset deres trup. I Giroen kom det faktisk bag på os, at de på tredje etape kunne levere et regulært kup, der sendte Fernando Gaviria i førertrøjen og vendte en svær start til et drømmeløb for det colombianske supertalent. I Italien var de nemlig slet ikke til start med deres store maskiner, men alligevel lykkedes det Bob Jungels at rive feltet i stykker.

At det skete igen i dag, var en langt mindre overraskelse. Ikke alene var der denne gang annonceret vindblæste betingelser, der var som skabt til offensivt cykelløb, verdens førende sidevindsmandskab er også til start med i hvert fald tre af deres klassikerspecialister. Ikke overraskende var det Niki Terpstra, der lancerede toget, hvor Yves Lampaert og Matteo Trentin sad bagerst og i sidste ende fuldendte offensiven med en mageløs og yderst fortjent dobbeltsejr.

Mere overraskende var det måske, at det hverken var Lampaert, Trentin eller Terpstra, der rev feltet i stykker. Det var derimod den klejne Julian Alaphilippe, der igen viste, at der ikke findes den af cykelsportens discipliner, han ikke mestrer. Egentlig vidste vi det allerede godt efter årets Paris-Nice, hvor han i høj grad sikrede sig sit topresultat via offensiv kørsel i vinden på de første etaper, men alligevel er det svært ikke at blive imponeret, når en af feltets mest spinkle ryttere gør det umuligt for de store maskiner at holde hjul.

Alaphilippes præstation besvarer samtidig et af løbets mange spørgsmål: har det franske talent nået at finde formen efter et skadesmareridt, der ødelagde hele foråret? Efter de lovende takter i Burgos er der ikke længere tvivl: Alaphilippe er flyvende og bliver en af løbets dominerende skikkelser. Vi har hele tiden anset ham som storfavorit til løbets pointtrøje, og efter det, vi så i dag, er der bestemt ingen grund til en revurdering. Der burde ligge i hvert fald et par etapesejr at vente på franskmanden, men han kan også blive interessant i klassementssammenhæng. Som vi har anført i vores analyse forud for løbet, er lighederne med Tom Dumoulin i 2015 nærmest slående. Har du ikke allerede læst vores overvejelser, opfordrer vi dig til at gøre det i vores artikel om de fem enstjernede favoritter.

Det var imidlertid den altid loyale Lampaert, der fik en fortjent belønning for sit store slid, efter at en generøs Trentin åbnede et hul, der med stor sandsynlighed kostede ham muligheden for at blive historiens 100. rytter, der vinder en etape i alle tre grand tours, samt en mulighed for at bære førertrøjen. Det viser igen, hvordan Quick-Step har en fantastisk evne til at vinde løb med snart sagt alle ryttere. Selvom Lampaert er et kolossalt klassikertalent, er han ikke en udpræget vinder. Alligevel har han nu allerede sikret sig to store sejre på WorldTouren i år. I Dwars door Vlaanderen lukrerede han på holdkammeraten Philippe Gilbert, og her var det Trentin, der hjalp ham til sejr. Hvis man gerne vil vinde cykelløb, kan man næppe være et bedre sted end på Quick-Step, også selvom man på papiret er hjælperytter.

Hvor Quick-Step fremstår som den klare vinder, må der være frustration i Sky-lejren. I går skrev vi, at de store klassementshold næppe vil risikere det store ved at gå i offensiven i sidevinden, fordi man meget hurtigt selv kan ende som taber. Alligevel overraskede Sky ved at tage initiativet, men i stedet for at være hammeren endte de som sømmet. Da det hele splittede i finalen, endte Chris Froome (og Wout Poels) nærmest helt uhørt på den forkerte side af hullet, og i stedet var det en meget opmærksom Vincenzo Nibali, der løb med tidsgevinsterne. Sky, der ellers i de senere år stort set altid har været vindere i sidevinden, endte med andre ord med at betale en overraskende pris for deres offensiv.

Til gengæld viste Nibali igen, at han er klar! Som omtalt i tidligere optakter viste han yderst lovende takter i Polen, og det har han i sandhed bekræftet i Frankrig. Når Bahrain i gå kunne køre et overraskende godt holdløb, kan det ikke forklares på anden måde, end at Nibali selv har taget et stort ansvar. I dag viste han igen sin alsidighed - hans største force over for de mere udprægede klatretyper - ved igen at vinde lidt tid. Før løbet ville vi have skudt ham til allerede nu at være minimum 30 sekunder efter Froome, men efter to gode dage har han kun tabt 14 sekunder. Det har været en drømmestart for italieneren.

Læs også

Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

Eneste malurt i bægeret er, at han i dag tabte Javier Moreno. I forvejen er Nibalis store akilleshæl hans mildt sagt beskedne mandskab, og det er bestemt ikke blevet bedre efter tabet af hans tredjebedste bjerghjælper. Han er nu endnu mere afhængig af Franco Pellizotti og Giovanni Visconti, der i forvejen ikke hører til blandt de allerskarpeste klatrere. Det er ildevarslende for Nibali.

Dagens store overraskelse var, at Esteban Chaves vandt tid på Froome. Hvis der er én ting, colombianeren ikke er kendt for, er det sidevindskørsel. Alligevel endte han med at hente tre sekunder på den britiske favorit, og dermed fortsætter også han den gode start efter gårsdagens solide holdløb. Man skal passe på med at drage for markante konklusioner, men det er i hvert fald en indikation på, at han har ramt formen efter en mildt sagt kompliceret optakt. Historien viser, at Chaves altid kommer flyvende ud af en grand tour. De tidlige tegn peger på, at det er sket igen denne gang.

Andre interessante tegn var, at en yderst opmærksom Fabio Aru sad med langt fremme i en disciplin, der bestemt ikke passer ham, og dermed fik han oprejsning efter gårsdagens skuffelse og bekræftet, at benene er gode efter Touren. Lige så interessant var det, at Domenico Pozzovivo fortsætter sit comeback mod fordums styrke ved at klase sig fint i terræn, han der. Rafal Majka var sit vanlige opmærksomme jeg, Wilco Kelderman bekræftede formen fra Polen, og også Adam Yates kunne styrke selvtilliden. Og så er det værd at bemærke, at Carlos Betancur og Ruben Fernandez holdt sig til. Betancur er feltets helt store dark horse. Er den tykke colombianer endelig tilbage ved fordums styrke? Noget kunne tyde på, at han nærmer sig.

Til gengæld var det en skidt dag for Alberto Contador, der endte chokerende langt tilbage i feltet. Det er ildevarslende for en mand, der tidligere altid var med til at tage initiativ på disse etaper, og som ovenikøbet har et fremragende klassikermandskab. Måske har han været bange for igen at styrte tidligt i løbet, men det giver alligevel en indikation af, at ikke alt er, som det skal være, specielt efter gårsdagens skuffende holdløb. Mindre overraskende var det, at Miguel Angel Lopez, Louis Meintjes, Ilnur Zakarin, Steven Kruijswijk og Romain Bardet endte langt tilbage efter en etape, der passede dem skidt. Og så noterer vi os, at en anden af vores dark horses, Michael Woods, i hvert fald ikke frivilligt smed tid på en etape, der næppe kunne have været værre for en mand, der er kendt for at være svag i positionskampen - helt modsat Daniel Navarro, Enric Mas, Emanuel Buchmann, Sergio Pardilla og Daniel Navarro, som ikke ser ud til at have de store klassementsambitoner.

Dagens store skuffelse var John Degenkolb. Efter gårsdagens nedtur på holdløbet, hvor han manglede benene, kunne han ikke følge med i sidevinden, som normalt er hans force. Heldigvis havde Trek en meget formstærk Edward Theuns til at redde dagen, men det er ildevarslende for den tyske sprinter, der skal slå til i den første uge, inden terrænet for alvor bliver svært og mulighederne begrænsede. Til gengæld bekræftede Trentin, Theuns, Sacha Modolo, Tom Van Asbroeck og Adam Blythe, der alle havde vist god form forud for løbet, at de er klar til at slås i de få spurtafgørelser, der vil komme undervejs. Også Juan Sebastian Molano bekræftede, at han er et yderst lovende colombiansk talent ved trods minimal holdstøtte at sidde med helt fremme, og Michael Scwarzmann viste, at han er klar til at gribe en sjælden chance for at køre for sig selv. Til gengæld kunne man have forventet mere af klassikerspecialisten Jens Debusschere på en etape, der burde have passet ham fremragende.

Favoritterne

Inden vi kan få en mere præcis udmåling af sprinterhierarkiet i løbet, er det imidlertid tid for en helt anden ryttertype at indtage rampelyset. Det er som sagt yderst sjældent, at man så tidligt i løbet skal ud i en decideret bjergetape, og etapen er så svær, at man reelt kan tabe løbet allerede her. Det er ikke uvant, at man får en tidlig udskilning i Vueltaen, men det hører dog ikke til det normale allerede nu at sende rytterne ind i de høje bjerge. Det er formentlig denne etape, de fleste af specielt Tour-rytterne frygter allermest, fordi det ofte kan tage lidt tid at komme ind i rytmen efter den franske grand tour. Tredje etape betyder imidlertid, at det handler om at være klar fra start!

Etapen er en af de vanskeligste at forudse i hele løbet, da den er åben for flere scenarier. Helt overordnet forventer vi dog relativt defensiv kørsel fra favoritterne. Coll de la Rabassa er ikke en meget svær stigning, og da der ikke er mål på et bjerg, vil der sandsynligvis blive kørt meget afventende. De stor navne vil for de flestes vedkommende være tilfredse med at få en første chance for at vurdere og formen, og hvis de tester hinanden, vil det ske på den sidste, relativt stejle stigning. Det er imidlertid næppe en dag, hvor alt sættes på spil, og det er i højere grad en etape, hvor løbet kan tabes end vindes.

På den anden side vil mange være ivrige efter at udnytte, at Froome sjældent er i topform fra starten, og det kan måske anspore til lidt øget aggressivitet. Specielt Nibali har et momentum, han kunne tænkes at udnytte, specielt fordi medvinden vil gøre sidste stigning velegnet til angreb. Tour-rytterne vil imidlertid formentlig holde sig i ro, og da etapen ikke passer til Ilnur Zakarin og Steven Kruijswijk, er det hajen og Orica-mandskabet, der kan ventes eventuelt at køre lidt offensivt. Vi forventer dog ikke at få et klart billede af, hvem der kan vinde, kun hvem, der ikke kan.

Det store spørgsmål er, om favoritterne overhovedet skal køre om etapesejren. Havde BMC haft trøjen, havde de helt sikkert gjort alt, hvad de kunne, for at forsvare den, men det er mere usikkert, hvad Quick-Step stiller op. Etapen er alt for svær for Trentin og Lampaert, men til gengæld har Julian Alaphilippe gode muligheder. Spørgsmålet er, hvor meget holdet vil investere i at gå efter en etapesejr på en dag, der kan vise sig at være for svær for franskmanden.

Læs også

Mørkøv får afgørende rolle i rekordforsøg

Vi tror dog, at de alene af respekt for trøjen vil gøre et forsøg. BMC er en nærliggende alliancepartner, da amerikanerne helt sikkert set muligheder for at tage føringen tilbage med enten Tejay van Garderen, Nicolas Roche og specielt Rohan Dennis, der i flere uger har talt om denne etape som et af hans store mål i løbet. Derfor tror vi, at de to mandskaber vil forsøge at kontrollere det.

Det bliver imidlertid ikke let. Starten er hård, og derfor vil stærke klatrere helt sikkert angribe fra første fløjt. Det betyder, at det vil tage lang tid at få etableret et udbrud, og at den endelige gruppe vil bestå af gode folk, der kan gøre det færdigt. Quick-Step havde næppe alene været gode nok til at holde det samlet, men med hjælp fra BMC er mulighederne dog gode. Cannondale kunne også have interesse i at vinde med Michael Woods. Specielt på det lange flade stykke, vil de kunne holde udbruddet i snor. Vi tror mest på, at gruppen bliver hentet, men det kan bestemt ikke udelukkes, at de kan køre hjem.

Selv hvis de bliver hentet, vil finalen være svær at kontrollere. Der kan komme angreb på Rabassa, men specielt er sidste stigning farlig. Ikke blot vil klassementsrytterne måske teste hinanden, det vil også være muligt for andre ryttere at stikke af på en ganske stejl stigning, der vil kunne skabe stor udskilning.

I sidste ende tror vi dog mest på, at en ganske lille gruppe skal spurte om sejren, og hvis et sent angreb lykkes, vil det blive fra en rytter, der ikke anses for en langsigtet trussel. Det får os til at pege på Julian Alaphilippe som vores favorit. Som skrevet ovenfor viste franskmanden i dag nærmest skræmmende form, og alt tyder derfor på, at han er tilbage i form efter sit mareridtsforår. Han er imidlertid ikke ren klatrer, og der er en vis sandsynlighed for, at etapen vil vise sig for svær. Den sidste stigning er imidlertid relativt kort og burde derfor passe ham ganske fint. Han har tidligere vist, at han sagtens kan være med, også i terræn som dette, og med relativt afventende kørsel fra favoritterne tror vi, at kommer med hjem. I en spurt bør han være klart den hurtigste. Det er imidlertid heller ikke umuligt, at han selv angriber i finalen, eller at han endda går med i et tidligt udbrud. Alaphilippe kan vinde på mange forskellige måder og er vores favorit til sejren.

Et andet fremragende vinderbud er Michael Woods. Cannondale er her for at jagte etapesejre, og de har allerede udpeget canadieren som deres bedste kort. Han har ikke kørt løb længe, men meldingen fra holdet er, at han er flyvende, og det fik vi bekræftet, da han sad fint med på dagens sidevindsetape. Han har efter at være kommet igennem Giroen tilsyneladende nået et nyt niveau, og havde det ikke været for en våd nedkørsel, havde han vundet et stor bjergetape i Schweiz Rundt. Han er ikke ren klatrer, men den korte, stejle stigning passer ham som fod i hose. Han er dermed en mand, der kan angribe og formentlig vil få frihed, men han er heller ikke langsom i en spurt. Han er bedst til at spurte på en stigning, men i et felt af klatrere er han også god på flad vej.

Endnu hurtigere er imidlertid Jarlinson Pantano , der er en af de få, der har en chance for at udfordre Alaphilippe. Colombianeren er her naturligvis alene for at hjælpe Contador, men af og til kan det give muligheder. Ender en gruppe med at skulle spurte om sejren, vil det være op til Pantano at stjæle bonussekunder fra rivalerne og derfor burde han få lov at blande sig i spurten. Han har endda før blandet sig i massespurter og er hurtigere, end mange tror. Det store spørgsmål er, om han kan sidde med hjem. Formen i Touren var skuffende, og vi mangler stadig at se, hvad han kan nu.

Som nævnt ovenfor ser det ud til, at Carlos Betancur er klar til dette løb. Colombianeren sad i hvert fald helt fremme i sidevinden, og det kunne indikere, at han har taget endnu et skridt mod sit tidligere niveau efter at have gennemført Touren. Han kan vinde etapen på flere måder. Han kan enten angribe på den korte, stejle stigning, der passer ham perfekt eller satse alt på en spurt. Han er ikke meget hurtig, men mange vil huske, hvordan han i 2014-udgaven af Tour du Haut Var slog John Degenkolb (!!!) i et kun svagt stigende opløb. Derfor er han ikke uden chancer her. Det store spørgsmål er, hvor langt han formmæssigt er fremme.

Movistars hurtigste mand er dog Daniel Moreno, men vi føler os ikke helt overbeviste om, at han kan sidde med hjem. Den spanske veteran har i de senere år været en skygge af sig selv, men han viste dog i Burgos, at han stadig har et rimeligt niveau. Den sidste stigning passer ham, og han kender terrænet godt. Sidder han med hjem, vil han være en af de store favoritter i en spurt.

Orica-Scott vil også blande sig med Adam eller Simon Yates. Sidstnævnte er den hurtigste, men vi har en formodning om, at han slet ikke er på dit højeste niveau. Det giver imidlertid muligheder for Adam, der med sejren i Larciano i marts viste sin spurtstyrke på flad vej. Endnu mere farlig er han dog nok, hvis han kommer med et stærk angreb nær toppen af sidste stigning. Den slags accelerationer er hans speciale, og han har vist sig stærk nok til at gøre det færdigt.

Læs også

Optakt: 1. etape af Tour de Romandie

Også Rui Costa må have udset sig denne etape. Portugiseren er måske ikke ren klatrer, men dette terræn burde ikke være for svært for ham. I teorien vil han være en af de hurtigste i en spurtafgørelse, men man kan have en frygt for, at der som så ofte før vil være et par stykker, der er hurtigere.

Rohan Dennis har som sagt i ugevis talt om denne etape, der er et af hans store mål. Han viste i Tour of the Alps, at han er i stand til at vinde spurter i mindre grupper, og sidder han med hjem, vil han have en god chance. Vi har dog vores tvivl om, hvorvidt han vil være i stand til at hænge på i så svært terræn. Selvom han arbejder på at forbedre sin klatring og helt klart er i storform, så vi i Tirreno og Tour of the Alps, at han stadig har betydelige begrænsninger.

Patrick Konrad har flere gang vist, at han er en af de hurtigste klatrere, og han virkede meget overbevisende i gårsdagens holdløb. Spørgsmålet er, om han får lov at spurte eller om alt handler om Majka. Også Pello Bilbao, Luis Leon Sanchez og formstærke Sergei Chernetskii er hurtige, men også de har en opgave i at passe på Aru og Lopez, og vi har stærk tvivl, om de kan overleve stigningerne. Det helt samme kan siges om Nibalis hjælper Giovanni Visconti.

En farlig joker er Omar Fraile, der sandsynligvis vil gå i udbrud for at jagte bjergpoint. Det kan give ham mulighed for at vinde en etape fra distancen. Skulle han misse udbruddet, vil han have muligheder for at angribe i finalen eller gøre brug af sin gode spurt - men han kan også vælge at spare kræfter til senere. Derudover er hans form ukendt.

To andre oplagte kandidater til tidlige udbrud er Darwin Atapuma og Alexnandre Geniez, der begge har tabt en del tid. Atapuma lignede en mand, der kom ud af Touren i storform, og han er ikke mærket af gårsdagens styrt. Geniez har endelig fundet benene efter et elendigt forår og er kendt som en angriber, hvis han får lov af Ag2r. Han er samtidig relativt hurtig, hvilket ikke er en ulempe på denne etape. Også Jose Joaquin Rojas kan måske angribe. Han klatrer bedre og bedre, men finalen kan blive lidt for svær. En joker kunne være Jetse Bol, der klatrede chokerende godt i Burgos og er kendt for sin gode spurt. Han kan både angribe og forsøge at hænge på.

Gode kandidater til sene angreb er Miguel Angel Lopez, Jack Haig og Ruben Fernandez, der er gode på korte stigninger og næppe vil blive mandsopdækket fuldstændigt af favoritterne. Endelig er folk som Wout Poels, Wilco Kelderman, Nicolas Roche og Chris Froome hurtige i en spurt, men næppe hurtige nok til at vinde.

Feltet.dks vinderbud: Julian Alaphilippe

Øvrige vinderkandidater: Michael Woods, Jarlinson Pantano

Outsidere: Carlos Betancur, Daniel Moreno, Rui Costa, Adam Yates, Rohan Dennis

Jokers: Patrick Konrad, Omar Fraile, Darwin Atapuma, Giovanni Visconti, Miguel Angel Lopez, Jack Haig, Ruben Fernandez, Jose Joaquin Rojas, Jetse Bol