Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 3. etape af Vuelta a San Juan

Optakt: 3. etape af Vuelta a San Juan

23. januar 2018 18:14Foto: Sirotti

Roman Villalobos og Ricardo Escuela viste med fremragende kørsel på den hårde bakke i finalen på 2. etape, hvorfor man aldrig skal undervurdere de lokale kontinentalryttere i januar måned, og to af kontinentets førende klassementsryttere er dermed i pole position forud for løbets første alvorlige klassementsslag. Det følger i aften, hvor feltet skal ud på en 14,4 km helt flad enkeltstart, der ventes at være rent guf for løbets få specialister, mens de små klatrere skal gøre alt for at begrænse tidstabet inden fredagens store bjergetape.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Ruten

Efter to dages overlevelse skal klassementsrytterne endelig i aktion på tredjedagen, hvor den første store styrkeprøve venter i form af en relativt kort enkeltstart i San Juans gader. Etapen er således blot 14,4 km lang, men er alligevel 2,5 km længere end den tilsvarende etape i sidste års løb. Der er tale om en klassisk storbyetape i helt fladt terræn, der er som skabt til de store specialister, og det er derfor denne etape, der står som den største forhindring for de klatrere, der drømmer om den samlede sejr.

 

I alt skal der altså tilbagelægges 14,4 km med start og mål samme sted i San Juan, og da ruten er helt flad, bliver det en lynhurtig affære. Der er heller ikke mange tekniske udfordringer på etapen, der bevæger sg mellem 662 og 680 m over havets overflade og faktisk falder en anelse mod slutningen. Der er ingen sving på de sidste 3 km, der finder sted på en 6 m bred vej.

 

Sidste år blev der ligeledes afviklet en helt flad enkeltstart i San Juan. Her sikrede Ramunas Navardauskas en historisk første sejr for Bahrain-Merida ved at besejre den senere vinder Bauke Mollema med 3 sekunder samt dennes holdkammerat Matthias Brändle med 7 sekunder.

 

Læs også
Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

 

 

 

Vejret

Foreløbig er der ingen nåde fra vejrguderne, der fortsat sender trykkende varme ned over rytterne, men heldigvis ventes temperaturen at falde en anelse efter tirsdagens enkeltstart. Selvom man atter kører først på aftenen lokal tid, kan rytterne således se frem til temperaturer på 33-34 grader, høj solskin og kun en let vind fra sydøst, der vil være relativt konstant under etapen. Dermed vil der hovedsageligt være med- og sidemedvind på første del af etapen og mod- og sidemodvind på den sidste del.

 

Analyse af 2. etape

Hviler der en forbandelse over Tiesj Benoot? Efterhånden må man stille sig spørgsmålet, efter at det belgiske supertalent atter måtte se sig besejret på gårsdagens overraskende selektive 2. etape af Vuelta a San Juan. I sin korte karriere har Lotto-rytteren lynhurtigt etableret sig som et af sportens allermest lovende ryttere med udsigt til adskillige topresultater i klassikerne, men på mystisk vis er det endnu ikke lykkedes ham at vinde et eneste cykelløb som professionel. Hvor selv langt mindre talentfulde ryttere i samme alder allerede har fået første sejr på kontoen, står der fortsat et stort rundt nul ud for Benoots navn i de officielle statistikker.

 

Det var der næppe mange, der havde forestillet sig, da Benoot i sin debutsæson chokerede en hel cykelverden ved at blive nr. 5 i sit første Flandern Rundt - et løb, der ellers er kendetegnet ved, at det normalt kræver enormt stor erfaring at begå sig og derfor som regel kræver flere forsøg, inden tingene falder i hak. Belgierne var ellevilde, og der gik ikke lang tud, inden de første sammenligninger med Tom Boonen blev nævnt.

 

Med en så lovende debut var forventningen ikke blot, at Benoot hurtigt ville levere adskillige topresultater i klassikerne - hvad uheld hidtil har forhindret ham i - og at han ville opnå adskillige sejre. Ikke mindst fordi Benoot ud over sin store styrke faktisk besidder en glimrende spurt, der bl.a. har givet ham en tredjeplads i en massespurt i sprinterløbet Handzame Classic. At han ved indgangen til sin fjerde sæson som professionel derfor fortsat er helt uden gevinster må derfor betragtes som en mindre sensation.

 

I går aftes var han så tættere på end nogensinde, da han med stor autoritet satte et fremragende angreb ind på den lille bakke i finalen af 2. etape af Vuelta a San Juan. Kun to af løbets forhåndsfavoritter, Roman Villalobos og Ricardo Escuela, kunne følge Lotto-talentet, og da det efter en intens jagt over de sidste flade kilometer stod klart, at trioen skulle spurte om sejren, burde udfaldet egentlig være givet. I kraft af sin spurtstyrke var Benoot nemlig storfavorit til at besejre de to små klatrere, og da han trådte an med få hundrede meter til mål, så første sejr ud til at være i banken.

 

Sådan skulle det ikke gå, og det afspejler måske meget fint, hvorfor sejrskontoen fortsat er så gabende tom. Benoot åbnede nemlig sin spurt alt, alt for tidligt, og Villalobos kunne således med tilsyneladende lethed gå forbi den trætte belgier og sikre sig karrierens største sejr. Om det er fraværet af sejre, der er forklaringen, skal vi lade være usikkert, men faktum er i hvert fald, at Benoot manglede den kølighed, som er en forudsætning for at få fuldt udbytte af det fysiske talent. Desværre vil gårsdagens frustrerende oplevelse næppe gøre ham mere rolig, når han næste gang skal træffe en vigtig beslutning i en finale, og manglen på sejre kan efterhånden ligne en forbandelse, der hurtigt kan have indvirkning på hans mentale velbefindende.

 

Egentlig var det en smule overraskende, at Benoot allerede viste sig så stærk i sit første løb. Han har hurtigt opbygget et ry som værende en ekstremt stærk starter, og i de foregående år har han altid kørt som en motorcykel i sin sæsondebut på Mallorca - ikke mindst sidste år, hvor han fulgte Alejandro Valverde til dørs på stigningerne. Med en klassikersæson, der strækker sig fra de tidligste brostensløb til Liege-Bastogne-Liege - af de store løb er det kun Milano-Sanremo og Paris-Roubaix, der ikke er på programmet - har han nemlig i år haft som mål at starte lidt roligere. Derfor havde han ikke ventet at være konkurrencedygtig allerede nu, men atter viste han med gårsdagens præstation, at formen er i top allerede i januar. Derfor er det en skam, at han kører så ringe en enkeltstart. Fredagens bjergetape til Alto Colorado er nemlig ikke sværere, end at han sagtens kan udfordre de rene klatrere, og derfor kunne han have drømt om den samlede sejr, hvis der altså ikke var udsigt til en større lussing i aften.

 

Læs også
Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

 

Etapen gav imidlertid de første svar på, hvem kan spille en rolle i klassementet. Finalen viste sig nemlig at være langt hårdere end ventet, og de hurtige folk kunne ganske overraskende slet ikke gøre sig gældende. Selvom Quick-Step arbejdede for Fernando Gaviria hele dagen, Bahrain-Merida i de sidste 20 km jagtede et farligt udbrud for at give Niccolo Bonifazio chancen, og Bora-hansgrohe mod slutningen samlede et decideret tog foran Pascal Ackermann, var der ikke én eneste sprinter, der kunne gøre sig gældende. En tilsyneladende meget formstærk Manuel Belletti var på en 11. plads bedste mand, ligesom den lidt mere hårdføre Guillaume Boivin var i top 10, men til gengæld skal vi helt ned på 32. pladsen for at finde den ellers normalt så holdbare Gaviria. I lyset af det hårde arbejde fra Quick-Step kan man derfor undre sig over, at det var holdets egen Jhonatan Narvaez, der med et angreb på stigningen for alvor skabte den store splittelse og dermed sendte sin kaptajn i så store vanskeligheder, at det kostede ham førertrøjen.

 

Den positive overraskelse var Rafal Majka. Polakken havde forud for løbet ellers nedspillet forventningerne kolossalt, og det hører da også til traditionen, at Majka ikke ligefrem er flyvende i januar måned. Det var imidlertid Bora-stjernen, der slog kontra på Narvaez på bakken og med et kraftfuldt ryk trak en lille gruppe fri. Dermed fik han vist, at vi formentlig har undervurderet ham i vores optakt, hvor vi blot gav ham to stjerner, og at han kan tænkes at spille en væsentlig rolle på kongeetapen. Vi ved formentlig meget mere om hans formniveau efter dagens enkeltstart.

 

De store vindere var naturligvis Roman Villalobos og Ricardo Escuela, der begge fik del i de værdifulde bonussekunder. Som vi skrev i vores indledende optakt, er de argentinske løb altid præget af stærke præstationer fra de lokale kontinentalryttere, der i en tid, hvor stjernerne er langt fra topformen, og hvor de alle har forberedt sig til årets ofte allerstørste opgaver, kan give WorldTour-holdene kam til deres hår. Forud for løbet havde vi netop peget på Villalobos, der har kørt stærkt i det nyligt overståede Vuelta a Costa Rica, og Escuela, der sidste år blev nr. 3 i netop dette løb, som de to bedste bud på sydamerikansk succes i den samlede stilling. De levede i den grad op til vores forventninger i nat og må på den baggrund ventes at være fremtrædende på kongeetapen. Desværre for dem spiller enkeltstarten en meget stor rolle i Vuelta a San Juan, og spørgsmålet er, om ikke de vil tabe for meget tid i aften.

 

Blandt de bedre temporyttere var det ikke overraskende at se både Eduardo Sepulveda og Oscar Sevilla - vores to forhåndsfavoritter til den samlede sejr - helt fremme. Mere overraskende var det, at Kanstantsin Siutsou ikke tabte tid. Hviderusseren er på papiret skabt til dette løb, hvor han kan gøre brug af sine gode tempoevner, men da han kun gør comeback efter sit voldsomme styrt i juni måneds Slovenien Rundt, var vores forventninger ikke store. Den skepsis gjorde han i første omgang til skamme, og kører han i nat en enkeltstart efter vanlig standard, kan han blive en farlig mand.

 

Blandt klassementsrytterne levede også Miguel Angel Rubiano, Dayer Quintana, Darwin Atapuma, Peter Stetina, Rodolfo Torres, Daniel Diaz, Mattia Cattaneo og Enzo Moyano op til vores forventninger ved at sidde med fremme, mens vi blev positivt overraskede over at se god form fra Joaquim Silva og Matteo Busato, der nu også skriver sig ind på listen over ryttere, der skal holdes øje med. Til gengæld kan vi strege mange af Movistars store kandidater, da Victor de la Parte, Richard Carapaz og Antonio Pedrero alle blev sat tilbage. Det samme gjorde kontinentalrytterne Alex Cano, Luis Felipe Laverde og Efren Santos, ligesom også talentfulde Fausto Masnada kan streges fra listen over topkandidater til den samlede stilling. Efter to dage er vi allerede langt klogere, end vi havde regnet med, efter en etape, der bød på langt mere drama end ventet. Det lover godt for fortsættelsen, og vi ved utvivlsomt langt mere, når de 14,4 km i kamp mod uret er overstået kort før midnat dansk tid i aften.

 

Favoritterne

De argentinske løb har først og fremmest været kendt for deres bjergrige terræn, men når det kommer til enkeltstarterne har der været tale om en helt anderledes udfordringer. Der er som regel blevet afviklet på helt flade ruter i storbyer og har altid været skabt til de store specialister. Det er således også tilfældet denne gang, hvor der venter en meget enkel rute i San Juan, hvor det for alvor handler om at kunne træde de store watt.

 

Det er dårligt nyt for feltets mange bjergryttere, der helt sikkert er frustrerede over rutedesignet i San Juan. Hvor de meget stejle bjergfinaler altid gav den mulighed for at komme tilbage i Tour de San Luis, er enkeltstarten langt, langt vigtigere i Vuelta a San Juan, hvor der kun er én - endda ganske let bjergafslutning, hvor der atter kan vindes tid. Derfor er nattens etape den måske allervigtigste, hvor det for navne som Rodolfo Torres, Roman Villalobos, Darwin Atapuma og Ricardo Escuela handler om at begrænse tabet til de mere kraftfulde ryttere.

 

Kampen om etapesejren bør imidlertid være reserveret til specialisterne, men dem er der ikke mange af i San Juan. Også sidste år var der et overraskende lille fremmøde af tempokonger, og derfor kunne en alsidig rytter som Bauke Mollema lidt uventet kører med om etapesejren, ligesom der var flere ganske små klassemensryttere at finde langt fremme. Mønsteret gentager sig i år, hvor listen over virkelige specialister umiddelbart kun består af tre navne, og det ser derfor atter ud til, at vi bag disse kraftcentre vil se en del klassementsryttere på etapens øverste placeringer.

 

På papiret ligner det en dyst mellem Ryan Mullen, Filippo Ganna og Remi Cavagna, og her vil vi pege som førstnævnte som vores favorit. Ireren blev i sin tid som U23-rytter udskreget som sin generations måske største tempotalent og var da også i en alder af blot 20 år mindre end et sekund fra at blive U23-verdensmester. Desværre kneb det lidt med at leve op til forventningerne i sin første tid som professionel, men da han blev nr. 5 ved VM på den flade rute i Qatar i 2016, var der pludselig hul igennem. Siden er det blevet til flere lovende præstationer, herunder en bronzemedalje kun få sekunder fra førstepladsen, ved EM i Herning, og Mullen synes endelig at være på vej mod at etablere sig som en tempostjerne.

 

Læs også
Dansk Lidl-Trek-sportsdirektør: Vi vil prøve noget frækt

 

Den første store internationale sejr kunne meget vel komme i nat. Hovedårsagen til skiftet til Trek var nemlig at komme ind på et hold, hvor der arbejdes dedikeret med tempodisciplinen, og hvor materiellet er i top - noget, der ikke var tilfældet på Cannondale. Han regner derfor med i år at gøre store fremskridt og har mulighed for at tage det første store skridt i nat. Naturligvis er hans form ligesom alle andres temmelig usikker, men de få meldinger fra Trek-lejren er optimistiske. Er Mullen bare i rimelig form, burde han være den klart stærkeste på en powerrute som denne, også selvom han foretrækker længere distancer.

 

Hans værste rival kunne meget vel være Filippo Ganna. Den tidligere verdensmester i individuel forfølgelse var forud for sin professionelle debut i 2017 udskreget som et stort tempotalent, men det levede han mildt sagt ikke op til. Faktisk var han ikke i nærheden af meget i sit første år på den professionelle scene, og han leverede den ene skuffelse efter den anden.

 

Nu tyder noget imidlertid på, at forandring kan være på vej. Det var således en mindre sensation, at den relativt store italiener blev nr. 4 i den knaldhårde finale i aftes, og havde udbruddet ikke været helt så stærkt, var han faktisk løbet med etapesejren. Det vidner om, at hans baneaktiviteter atter har efterladt ham i storform tidligt på sæsonen, og det skal nu omsættes til succes i favoritdisciplinen. Modsat Mullen har han fordel af den relativt korte distance, og formen kan der ikke stilles spørgsmålstegn ved.

 

Sidste år fik Remi Cavagna en decideret drømmedebut for Quick-Step, da han blev nr. 3 på enkeltstarten i dette løb. Senere blev det også til en 5. plads på en tilsvarende enkeltstart i Belgium Tour, hvormed han understregede sin status som en rytter, der skal tages meget seriøst på korte, flade enkeltstarter. Det har knebet lidt mere i WorldTour-løbene, men mod slutningen af sæsonen kørte han et fremragende Tour of Guangxi, der vidner om, at han nu er klar til at tage det næste store skridt. Formen synes på baggrund af dagens præstation ikke at være helt ringe, og han vil helt sikkert være topmotiveret efter sidste års gode resultat.

 

Forud for løbet havde vi store forventninger til Victor De La Parte, der er en af de få ryttere i feltet, der både kan klatre og køre enkeltstart. At betragte ham som specialist vil være en tilsnigelse, men da han ofte kører i top 20 også på WorldTour-niveau, er der ingen tvivl om, at han er en af feltets bedre temporyttere. Dagens præstation stiller desværre en del spørgsmålstegn ved hans form, der ikke synes at være i top, men det ændrer ikke på, at han bør være med fremme i et felt som dette.

 

Havde dette været for et par år siden, havde vi peget på Eduardo Sepulveda som et muligt bud på en etapevinder. Desværre er det siden gået voldsomt ned ad bakke i tempodisciplinen, og i de seneste par år har han ikke været i nærheden af noget som helst. Det ændrer dog ikke på, at han altid er stærk i de argentinske løb, hvor han er på hjemmebane, og gårsdagens præstation tyder på, at det ikke forholder sig spor anderledes i år. I et felt uden de store tempoeksperter bør han trods alt kunne køre med om de sjove placeringer.

 

Løbets joker er som omtalt ovenfor Kanstantsi Siutsou. Havde dette ikke været hans comebackløb efter en lang skadespause, havde vi haft ham som en af topfavoritterne på en rute som denne, men i lyset af omstændighederne havde vi ikke de store forventninger. Han overraskede imidlertid meget positivt på 2. etape, hvor han undgik tidstab, og det tyder på, at formen faktisk er god. Hans dieselmotor er ikke skabt til korte, flade enkeltstarter som disse, men han er alligevel en af feltets på papiret bedste temporyttere. Er han vitterligt i så god form, som det kunne tyde på, bliver han spændende at følge.

 

Blandt de lokale kontinentalryttere er der ikke mange specialister, og faktisk er det netop på enkeltstarten, at de ofte har det sværest mod WorldTour-rivalerne, der er langt mere vant til denne disciplin. Det er dog værd at fremhæve Walter Vargas, der sidste år blev nr. 4 på tidskørslen i dette løb og generelt altid er med fremme på enkeltstarter i Sydamerika. Hans resultater er ikke voldsomt imponerende, og han kan ikke altid leve op til det, han viste i San Juan sidste år, men er han igen bedre forberedt end de fleste rivaler, vil han være med fremme på denne rute.

 

Blandt klassementsrytterne er det også værd at fremhæve Oscar Sevilla. At betegne ham som specialist vil mildt sagt være en overraskelse, og i et europæisk topfelt ville han skulle gøre alt for at begrænse tabet. I dette felt er han imidlertid blandt de stærkeste, hvilket ikke mindst understreges af sidste års 7. plads. Naturligvis vinder Sevilla ikke, men han burde atter køre i top 10 og vinde tid på mange af sine værste rivaler.

 

Læs også
Mads P er i verdenstoppen over flest indkørte præmiepenge i 2024

 

Det har ikke været let at være Gregory Daniel i det første år på Trek, men man kan håbe, at han nu er på sporet. Tidligere var han ikke nogen dårlig temporytter, og han har flere fine resultater i nordamerikanske etapeløb. Han har virket ganske godt kørende i arbejdet for Nizzolo på de første etaper, og derfor kan man håbe, at han endelig viser sig frem på højeste niveau.

 

Det kan synes lidt overraskende, at Iljo Keisse aldrig har gjort sig gældende i enkeltstartsdisciplinen, der på papiret burde passe fint til hans banekvaliteter. Han er imidlertid stort set uden resultater, men i nat kan det måske ændre sig. Som regel har han fået besked på at tage den med ro, men som regel giver alle den gas i San Juan, hvor det er en glimrende formtest i et ikke specielt vigtigt løb. Efter en skadesplaget vinter meldes han ikke i topform, men han så nu ganske overbevisende ud i sit lead-out på 1. etape. Terrænet og distancen passer ham, og derfor kan han måske overraske.

 

Endelig vil vi pege på Daniel Eaton. Unitedhealthcare-rytteren kørte for nogle år siden nogle bragende flotte enkeltstarter i de store nordamerikanske løb, men siden er det ikke blevet til det store. På papiret har han imidlertid motoren, og evnerne ligger således gemt et sted. Hans form er formentlig ikke i top, og derfor venter vi ikke, at han kører sit livs enkeltstart, men han er alligevel værd at holde øje med.

 

Vi vil også fremhæve Mattia Cattaneo Juan Pablo Dotti, Alexander Cataford og Lluis Mas som ryttere, der kan blande sig. Det samme vil normalt være tilfældet for den colombianske mester Jarlinson Pantano , men da han er ved at komme sig efter en operation, er han et stykke fra topformen.

 

Feltet.dks vinderbud: Ryan Mullen

Øvrige vinderkandidater: Filippo Ganna, Remi Cavagna

Outsidere: Victor De La Parte, Eduardo Sepulveda, Kanstantsin Siutsou, Walter Vargas

Jokers: Oscar Sevilla, Gregory Daniel, Iljo Keisse, Daniel Eaton, Alexander Cataford

 

Tidligere udgaver af etapen

Du kan se højdepunkter fra sidste års enkeltstart her.

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Vuelta a San Juan
Nyheder Profil Startliste Resultater
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?