Optakt: 4. etape af Tour de Pologne

Ruten

Efter en dag for klassementsrytterne håber sprinterne at være tilbage i rampelyset på 4. etape, der kan vise sig at være sidste mulighed for mange af dem. Her venter til gengæld løbets fladeste rute, der må være en oplagt lækkerbisken for de hurtige folk, som til gengæld skal overleve en klassisk Polen Rundt-distance på næsten 250 km, inden de kan få chancen for at slås om sejren i en stor massespurt.

Løbet er vidt berygtet for sine ekstremt lange sprinteretaper, og det er netop en sådan, der er programsat, når der skal tilbagelægges hele 238 km mellem Zawiercie og Zabrze. Egentlig er der ikke langt mellem de to byer, men etapen består af en stor sløjfe mod syd, inden man bevæger sig tilbage mod mål. Starten på etapen er den mest kuperede, idet der venter et par små bakker, mens man bevæger sig mod syd. Den første spurt kommer efter 29,7 km og efterfølges af dagens eneste kategori 4-stigning, der har top efter 31,7 km. Herefter venter yderligere et par meget små stigninger, inden det går ned mod dagens første spurt om pengepræmier efter 66,6 km.

Herfra byder etapen på noget af det fladeste terræn, man finde i Polen, og der er stort set ikke en eneste terrænmæssig udfordring resten af dagen. Man fortsætter i lang tid mod vest frem til dagens anden spurt, der kommer efter 155,4 km, og herefter går det til slut mod nord frem mod målbyen. Undervejs passeres den sidste spurt efter 177,6 km, inden der er endnu en pengespurt efter 199,2 km. Efter 217,7 km når man den afsluttende rundstrækning, og 1700 m senere krydses stregen. Etapen afsluttes nu med tre omgange på en meget enkel 6,2 km lang rundstrækning. Den byder kun på to skarpe sving og ellers en række bløde kurver. Det sidste sving kommer med 900 m til stregen, og herefter falder det kun ganske, ganske let på opløbsstrækningen.

Læs også

Froome: Havde været interessant at køre mod Vingegaard og Pogacar

Etapen byder trods den lange distance på bare 830 højdemeter.

Zabrze har ikke været vært for et stort cykelløb i dette årtusinde.

Vejret

Den brutale varme fortsætter endnu en dag. Tirsdag ventes at byde på høj solskin og en temperatur p hele 34 grader. Der vil være en let til jævn vind fra syd, hvilket giver modvind på første del af etapen, sidevind på midterste del og medvind på stykket op mod Zabrze. På rundstrækningen vil der hovedsageligt være sidevind, men der vil være et kort medvindsstykke frem til sidste sving, hvorefter der igen vil være sidevind på opløbsstrækningen.

Læs også

Optakt: Fleche Wallonne

Analyse af 3. etape

Hvilken pragtpræstation af Peter Sagan! Vi har aldrig lagt skjul på, at slovakken var vores favorit til at vinde samlet, men vi vidste, at han stod over for en svær test i dag. Den afsluttende mur var så kort, at han burde være is stand til at begrænse sit tidstab tilstrækkeligt, men det var et åbent spørgsmål, om formen ville række til at overleve de lange stigninger. I går gav han imidlertid udtryk for en optimisme, der gjorde os tryg ved, at det ville lykkes, og selvom han gled tilbage på bakkerne, så han aldrig ud til at være i vanskeligheder trods det hårde tempo fra Matvey Mamykin, Hubert Dupont, Rohan Dennis og Diego Rosa. Da først han havde overlevet frem til Muren, var han ”home safe” og skulle bare til toppen senest et halvt minut efter vinderen.

Hvad der derefter fulgte, havde vi ikke forudset. Nuvel, Sagan havde med sin top 15-placering ca. 10 sekunder efter vinderen i Fleche Wallonne for et par år siden vist, at han kan forsvare sig på selv de stejleste mure, men at han skulle kunne køre med om sejren, kom bag på os. Han kørte imidlertid en fabelagtig etape, hvor han med stor modenhed og klogskab kørte stigningen som en enkeltstart. Fleche Wallonne-historien er spækket med eksempler på ryttere, der er startet alt for tidligt på Mur de Huy, og i denne type afslutninger er tålmodighed nøgleordet. Det var præcis det, Adam Yates manglede, og i sin ungdommelige kådhed angreb han alt, alt for tidligt.

Det gjorde Sagan ikke. Han fandt i stedet sin egen rytme, undgik at gå i rød zone og brugte til sidste sit punch til næsten at hente Teuns. Da Rafal Majka med sin tredjeplads fuldendte Bora-dominansen, er det tyske mandskab nu i en helt perfekt situation. Sagan er nu den store favorit til at vinde samlet, og han kan regne med at komme under massivt pres fra specielt BMC på de to sidste etaper. Med Majka ved sin side har han imidlertid en rytter, der kan hjælpe med at kontrollere de mange angreb og endda kan agere som et taktisk alternativ ved at springe med i udbrud. Det er en drømmesituation for Bora, der også kan regne med solid støtte sent på etaperne fra specielt Gregor Mühlberger. Sammen med BMC og Sky har de i særklasse det stærkeste mandskab, og det bliver bestemt ikke let at få skovlen under Sagan.

Der har været megen diskussion om Sagans muligheder for at køre klassement. Vi har hele tiden været af den overbevisning, at hans største udfordring var dagens etape. Da han vandt løbet i 2011, viste han, at han ingen problemer har med at overleve de sidste to etaper. Dengang var Bukowina Tatrzanska-etapen endda langt sværere end i år, hvor man har fjernet Zab-stigningen, afkortet distancen og indlagt mere fladt terræn. Zakopane-etape er ganske vist blevet sværere end i 2011, hvor han vandt den stigende spurt, men ingen af stigningerne har en karakter, der burde kunne bringe en formstærk Sagan i vanskeligheder. Sagan er nu langt stærkere, end han var for seks år siden, og vi vil såmænd slet ikke blive overraskede, hvis han ender med at vinde begge de to afsluttende etaper. Meget skal gå galt, hvis ikke slovakken skal tage sin anden etapeløbssejr på WorldTouren - og måske venter der allerede en tredje i BinckBank Tour i næste uge.

Etapen bød også på endnu en bekræftelse på Dylan Teuns’ klasse. Med en tredjeplads i Fleche Wallonne havde han ganske vist allerede vist, at han må betragtes som en af de førende specialister i denne type finaler, men der er stadig langt fra en podieplads til en sejr på højeste niveau. Hans suverænitet i Tour de Wallonie havde naturligvis vist enhver, at han var i form, men i al respekt for det belgiske løb må man også betragte feltet i Belgien som relativt svagt. Her var han imidlertid oppe imod flere specialister i denne type finaler, og endelig lykkedes det ham at tage sin gennembrudssejr på WorldTouren.

Det mest imponerende var måden, han vandt på. Nøjagtigt som Yates blev han nemlig ramt af ungdommens overmod, og han angreb alt for tidligt. Det havde nær kostet ham sejren, men modsat Yates havde han styrken til at holde de langt mere erfarne ryttere bag sig. Naturligvis var hverken Alejandro Valverde, Daniel Martin, Sergio Henao eller Julian Alaphilippe til start, men Teuns fik med sejren vist, at han allerede nu må betragtes som en reel kandidat til sejren næste år på Mur de Huy.

At vinde samlet i Polen bliver imidlertid svært. Finalerne på de kommende etaper passer ham langt mindre, og når han kun knebent kan slå Sagan på en meget stejl stigning, bliver det svært i de betydeligt lettere finaler på 6. og 7. etape. Han skal prøve at drage maksimal fordel af sit meget stærke hold, men desværre mistede de deres taktiske overtag. Ben Hermans, hans vigtigste holdkammerat, styrtede ud af løbet, og Rohan Dennis, Samuel Sanchez og Tejay van Garderen mistede alle så meget tid, at de ikke længere kan betragtes som taktiske kort, der kan spilles ud på de svært kontrollerbare etaper. Eneste mulighed er at forsøge at gøre etaperne så hårde som muligt, men desværre er terrænet svært nok til, at Sagan kan rystes.

Etapen nød også på en velkommen bekræftelse på, at Wilco Kelderman vitterligt er tilbage. Hollænderen var et lysende talent i gennembrudsåret 2014, men siden da har han udviklet sig til en ret middelmådig klatrer. Imellem sine lange skadespauser i år har han imidlertid ved flere lejligheder givet indikationer på, at han er tilbage ved fordums styrke i bjergene, og det fik han bekræftet i dag. Naturligvis er der stadig langt fra disse mure til de høje bjerge, og han har altid været god i denne type afslutninger, men da det kommer på ryggen af gode præstationer tidligere i år, er Kelderman på sporet til en god Vuelta. Her bliver det også interessant at følge hans talentfulde holdkammerat Sam Oomen, der i dag tog endnu et skridt op og kørte en fremragende etape, hvo han blev nummer 10 trods utrætteligt arbejde for kaptajnen.

Et andet velkomment comeback kom fra en anden hollænder. Tom-Jelte Slagter har mildt sagt været en skygge af den rytter, for hvem kun et uheld kostede den samlede sejr i 2014-udgaven af Paris-Nice, og han har igen i år været langt fra fordums styrke. Da han vandt en etape i Østrig, var der imidlertid små indikationer på, at han var på vej tilbage, og i dag kom så den endelige bekræftelse. I dette terræn har han kolossalt talent, og efter det han viste i dag, bliver han spændende at følge i weekenden, hvor han kan drage endnu større fordel af sin hurtighed.

Læs også

Uno-X afslører vilde WorldTour-planer

Også Odd Christian Eiking fik endelig vist sig frem på WorldTour-niveau. Hidtil har han haft det svært uden for hjemlandet, men med sejren i Boucles de l’Aulne tidligere i år, begyndte han at vise lovende takter i internationalt regi også. Tredjepladsen på kongeetapen i Vallonien var beviset på, at han var på sporet, og i dag viste han igen sit potentiale på meget stejle mure. Nu skal han blot overvinde den mangel på stabilitet, der hidtil har præget ham, inden han for alvor kan etablere sig i verdenseliten.

Etapen bød også på en mulighed for at se flere af Vuelta-kandidaterne i aktion for første gang. Bedst klarede naturligvis Majka og Kelderman sig, men også Yates, der kørte taktisk dumt, og Pozzovivo, som vi allerede i går havde store forventninger til, viste sig godt kørende. Vincenzo Nibali var også bedre end ventet i en finale, der bestemt ikke passede ham, og han ser ud til at være formmæssigt længere fremme på dette tidspunkt, end han har været før de seneste mange af sine grand tours.

Til gengæld skuffede Wout Poels stort. Sky viste deres kaptajn stor tillid ved at føre hele dagen, men benene var der slet ikke på sidste stigning, hvor det alene handlede om at begrænse tabet. I lyset af at dette var den etape, der passede ham bedst, synes han nu at være ude af kampen om den samlede sejr, og han må i stedte koncentrere sig om at forbedre formen forud for Vueltaen, hvor han skal være Skys plan B.

Rui Costa har altid haft det svært på meget stejle stigninger, men man kunne have ventet, at eks-verdensmesteren havde gjort det bedre. Ilnur Zakarin forsøgte sig med et angreb fra distancen, og det er tydeligt, at han igen denne gang har ændret sin tilgang forud for en grand tour. Hvor han tidligere altid kørte meget stærkt også i optakten, har han i år fokuseret meget mere målrettet på de tre uger lange etapeløb. Det gav udbytte i Giroen, hvor han var blandt de stærkeste i den tredje uge, og målet er helt klart, at han skal gentage den succes i Vueltaen. Der er næppe tvivl om, at han vil bruge resten af dette løb til at forbedre formen, og vi kan vente, at både han og Simon Spilak, der som altid er skidt kørende på denne tid af året, vil være meget offensive i resten af løbet.

Favoritterne

Normalt spiller sprinteretaperne ingen rolle i klassementskampen i de store WorldTour-løb. Når Peter Sagan kører med om sejren i et løb, der som regel afgøres på sekunder, forholder det sig imidlertid anderledes. Fjerde etape er den sidste oplagte sprinteretape i årets løb og burde have været en dag, der ikke ville forandre top 10. I lyset af Sagans succes er der imidlertid en stor chance for, at slovakken vil bruge etapen til at konsolidere sin føring.

Indtil i år var Polen Rundt kendt for sine mange 250 km lange sprinteretaper, men i år er man gået helt i den modsatte grøft ved i stedet at designe korte, eksplosive etaper. Tirsdagens fjerde etape markerer imidlertid en kortvarig tilbagevenden til traditionen, og rytterne kan se frem til en meget lang og meget varm dag i sadlen. Det kan derfor synes ret uoverskueligt for sprinterholdene at skulle kontrollere etapen, men det burde alligevel blive samlet til en massespurt. Dette er sidste chance for de rene sprintere, og den vil de under ingen omstændigheder lade gå fra sig.

Hidtil har Orica-Scott og Bora lavet det meste af arbejdet, og de vil begge skulle være det primære ansvar på denne etape. Det bliver nu svært for Yates at vinde samlet, og Orica vil derfor være endnu mere motiverede til at gå efter en spurtsejr. Skys klassementsambitioner led også et voldsomt slag i dag, og med den form, Danny Van Poppel har vist, må man være villige til at give den hollandske sprinter mere støtte. Sacha Modolo er også sprængfyldt med selvtillid, og hans UAE-mandskab er derfor tillige en oplagt allieret. Med andre ord burde der være masser af interesse i at skabe samling.

Der er nu betydeligt større afstande i klassementet, og det betyder, at angrebslysten vil være større. Vi kan således vente lidt mere aktivitet i indledningen, men sprinterholdene vil sikre, at udbruddet har en overskuelig størrelse. Derefter venter en helt klassisk sprinteretape, hvor vinden ikke vil være stærk nok til at spille en rolle, og hvor Orica, Bora og måske Sky og UAE vil holde snor i udbruddet, inden de bliver kørt ind i finalen.

Dermed er der lagt op til en massespurt på den teknisk ukomplicerede rundstrækning. Med et sving relativt tæt på mål er lead-outs dog ikke uden betydning, men vigtigere vil det være, at etapen har været meget lang og varm. Rytterne vil slet ikke være så friske som i de tidligere spurter, og det bør favorisere de stærkere typer på bekostning af de rene sprintere som Riccardo Minal og Max Walscheid, der var i deres es på de to korte etaper i weekenden. Det vil også gøre positionskampen mindre hektisk, og held bør spille en mindre rolle end i den ekstremt hurtige spurt i Katowice, hvor det altid er lidt af et lotteri at komme frem i tide.

Læs også

Sprinterkomet får plads på Tour de France-holdet efter styrt: En barndomsdrøm

Umiddelbart er der igen lagt op til en duel mellem Caleb Ewan og Sagan med Danny Van Poppel som en klar rival til de to favoritter. Vi vil pege på Peter Sagan som vores favorit. Ganske vist er Ewan og måske også Van Poppel på papiret hurtigere end verdensmesteren, men vi har været dybt imponeret over, hvor godt Sagan har spurtet i 2017. Ved flere lejligheder har han vist, at han er ikke længere er så langt fra de bedste, hvad topfart angår. Samtidig drager han fordel af den meget lange etape, og at vi nu er fire dage inde i løbet. Han bør være langt friskere end sine væsentligste konkurrenter. Det sene sving er også til fordel for en rytter, der positionerer sig som ingen anden, og han vil næppe lave samme fejl som i søndags, hvor han lavede et sjældent kiks ved ikke at komme frem i tide. Med den nuværende form tror vi, at Sagan har farten til at slå de hurtigere folk efter en lang dag, og derfor er han vores favorit.

Hans værste rival må være Caleb Ewan, der på papiret er feltets hurtigste sprinter. Australieren har imidlertid lidt under den lange løbspause, og det er tydeligt, at han endnu ikke har nået topformen. Derfor er den lange distance heller ikke til hans fordel. Det er samtidig tydeligt, at den dårligere form betyder, at han ikke har det vanlige overskud i positionskampen, og han positionerer sig ikke så godt som tidligere på året. Specielt er det problematisk, at Orica-Scott har mistimet deres lead-out begge gang og brugt Luka Mezgec alt for tidligt. I den sammenhæng er tabet af Sam Bewley en mindre katastrofe. Det ændrer dog ikke på, at Ewan er feltets klart hurtigste rytter, og lykkes det ham at starte sin spurt fra en god position, vil han altid være favorit.

Hidtil har Danny Van Poppel været hurtigst i alle de spurter, der er kørt. Som det var tilfældet sidste år, hvor han vandt to etaper i Burgos og én etape i Arctic Race of Norway, er han kommet flyvende ud af sommerpausen. I dag viste han også stor klatrestyrke, og det vidner om forrygende form, hvilket er vigtigt på en etape, hvor friskhed er afgørende. Hidtil er Skys lead-outs fungeret dårligt, men nu burde han have et næsten fuldt hold til sin rådighed, da både Diego Rosa og Salvatore Puccio er ude af klassementet. Specielt sidstnævnte vil kunne gøre en stor forskel, og Van Poppel har vist, at han er i stand til at vinde, hvis hans hold kan aflevere ham helt fremme. Nu har de også mandskabet til at gøre det.

Niccolo Bonifazio har ikke været perfekt egnet til de meget nemme første sprinteretaper. Nu vil han imidlertid være i sit es på en etape, der passer ham langt bedre. Længden betyder, at de rene sprintere vil være mere trætte, og det favoriserer italieneren, der synes at være i god form. Han er fremragende i positionskampen og viste sidste år, at han har farten til at udfordre de allerbedste. Sidste år slog han Gaviria i dette løb, og på så lang en etape kan han skabe overraskelsen i Zabrze også.

Det samme kan Max Walscheid. Tyskeren er et stort sprintertalent og viste sit store potentiale ved at tage en tredjeplads på 2. etape, selvom han kørte en alt for lang spurt i den hårde modvind. Han er helt ren sprinter med en kolossal topfart og burde kunne lide det flade terræn. Til gengæld kan distancen blive et problem, og han er næppe helt frisk i finalen. Samtidig er det vigtigt, at Sunweb timer det lidt bedre, end de har gjort på de foregående etaper, hvor man er startet en anelse for tidligt. Kan Bert De Backer aflevere ham helt fremme, er Walscheid helt sikkert hurtig nok til at vinde.

Sacha Modolo overraskede både sig selv og mange andre ved på 2. etape at vinde en højhastighedsspurt, der slet ikke passede ham. Det har givet ham blod på tanden forud for en etape, der passer ham bedre. Han er i sit es i de lange løb, hvilket han tidligere viste i klassikerne, og han har i Matej Mohoric og Roberto Ferrari et af løbets bedste lead-outs. Hans fart kan ikke helt matche de hurtigste, men kan han lukrere på friskhed og positionering, har han en chance for at sikre sig en anden sejr.

Vi glæder os meget til at se Riccardo Minali på denne etape. Den unge italiener har vist, at hans topfart allerede nu rækker til meget, men hans holdbarhed har ladet meget tilbage at ønske. Det var derfor ingen overraskelse, at han var med fremme på de tidligere etaper, men det er langt mere tvivlsomt efter så lang en dag. 4. etape er en stor test på, hvor langt han er kommet i sin udvikling. Lykkes det ham at bevare friskheden i finalen, er han i teorien en af de hurtigste, og hans positionering har også forbedret sig betragteligt.

Tom Van Asbroeck gjorde det ganske godt i spurten på 2. etape, som ellers ikke passede ham specielt godt. Han havde en svær tid hos LottoNL-Jumbo og kom skidt i gang på Cannondale, men han har vist stor styrke de seneste måneder. Han er en relativt holdbar type, der burde kunne profitere af den lange distance, og han er normalt god til at positionere sig. Han er næppe hurtig nok til at vinde, men et topresultat er inden for rækkevidde.

Det er det også for Jens Debusschere , der i hvert fald i teorien er en af de hurtigste efter et langt løb. Desværre er han ikke specielt god til at positionere sig, og i dette løb har han praktisk talt ikke noget hold til at støtte sig. Det kræver derfor lidt held at opnå et resultat, men han har på papiret farten til at blande sig i top 5.

Boy Van Poppel er normalt lead-out man, men i dette løb får han en sjælden chance. Der er mange folk, der er hurtigere end ham, mens hans erfaring gør, at han er en af de bedste i positionskampen. Også han har fordel af et langt løb, og han burde være mere frisk end mange af konkurrenterne. Han er ikke hurtig nok til at vinde etapen, men hans positionering kan give ham endnu et topresultat efter søndagens fjerdeplads.

Endelig vil vi pege på Lorrenzo Manzin . Den unge franskmand har været meget ustabil i spurterne, hvor han har haft svært ved at positionere sig. Han lider stadig af mangel på stabilitet, men i det sidste års tid har han flere gange vist, at hans potentiale er solidt. Med Kevin Reza og Daniel Hoelgaard har han på papiret et godt hold til at støtte sig, og kan for en gangs skyld finde god position, har han muligheder for at slutte langt fremme.

Feltet.dks vinderbud: Peter Sagan

Øvrige vinderkandidater: Caleb Ewan, Danny Van Poppel

Outsidere: Niccolo Bonifazio, Max Walscheid, Sacha Modolo

Jokers: Riccardo Minali, Tom Van Asbroeck, Jens Debusschere, Boy Van Poppel, Lorrenzo Manzin