Optakt: 4. etape af Tour of California
17. maj 2017 17:55 af Emil AxelgaardFoto: Sirotti

Peter Sagan udnyttede en teknisk finale, der var som skræddersyet til hans karakteristika, til at sikre sig sin 16. etapesejr i det californiske etapeløb, og han håber nu at fortsætte succesen på 4. etape, der er den sidste chance for sprinterne inden løbets to nøgleetaper. Denne gang passer finalen dog bedre til de rene sprintere, men først skal de overleve en meget stejl stigning med ca. 60 km til mål, der kan gøre det svært for de allerhurtigste.

Ruten

Første halvdel af Tour of California har ofte været lidt af en sprinterfest, og det er også tilfældet i år. Fjerde etape byder den tredje relativt flade rute, hvor de hurtige folk igen ventes at kunne dyste om sejren, men de skal være klar til at slå til, hvis de vil have succes i dette løb. Kun de stærkeste vil kunne overleve på sidste etape, og derfor vil de rene sprintere gør alt for at vinde, når feltet igen vender tilbage til Santa Clarita, og det bliver ikke nødvendigvis nemt på en dag, der byder på et par korte stejle stigninger.

 

I alt skal der tilbagelægges 159,5 km mellem Santa Barbara og Santa Clarita. Startbyen ligger på stillehavskysten, mens målbyen ligger et stykke inde i landet, og hele etapen består af en lang tur mod øst. Efter en relativt flad start rammer man kategori 2-stigningen Casitas Pass Road 1 (4,1 km, 5,4%), hvis top kommer efter 27 km, og herefter kører man direkte ind på kategori 3-stigningen Casitas Pass Road 2 (1,7 km, 6,7%), der har top bare 4 km senere. Herefter venter endnu en flad del, der leder frem til den første spurt, som kommer på et jævnt stigende stykke efter 59 km. Det fortsætter med at stige henover toppen af kategori 3-stigningen Dennison Grade (2,3 km, 5,2%) efter 64 km og videre frem, indtil en længere nedkørsel leder frem til forplejningszonen.

 

Det kuperede terræn fortsætter med den stejle kategori 2-stigning Balcom Canyon Road (1,1 km, 11,8%), men herfra venter 62,5 betydeligt nemmere kilometer. Der resterer ganske vist yderligere et par bakker i området omkring den sidste spurt, der er placeret med 48 km til stregen, men kort efter venter en lille nedkørsel, og herefter består de sidste ca. 35 km af en lang, jævn opkørsel til Santa Clarita, hvor det imidlertid aldrig bliver stejlt. Finalen er teknisk ukompliceret, idet der i de sidste 5 km kun er et skarpt sving med knap 3 km igen. Herefter er det en stort set helt lige vej, der kun stiger meget, meget svagt.

 

Santa Clarita var senest målby i 2016, hvor Ben King og Evan Huffman overraskende snød sprinterne og holdt hjem med 8 sekunder, inden King tog etapesejren. Året inden vandt Mark Cavendish en massespurt foran Zico Waeytens og Peter Sagan, mens Sagan var hurtigere end Michael Matthews og Tyler Farrar i 2013. I 2008 vandt Luciano Pagliarini spurten foran Juan Jose Haedo og Paolo Bettini, mens Haedo slog Greg Henderson og Bettini i 2007.

 

 

 

Vejret

Det flotte forårsvejr fortsætter. Onsdag byder på en skyfri himmel og en temperatur på 23 grader. Igen vil det være ganske blæsende med en frisk vind fra nordvest. De betyder, at rytterne vil have med- og sidemedvind stort set hele dagen. I finalen venter et kort sidevindsstykke, inden man i de sidste 5 km har medvind.

 

Favoritterne

En teknisk finale med en bakke op til mål gjorde 3. etape nærmest skræddersyet til Sagan, og han viste sig at være helt i særklasse. Katusha gjorde ellers alt rigtigt i den hektiske finale, og Alexander Kristoff kunne næppe have ønsket sig et bedre lead-out. For anden dag i træk blev det imidlertid tydeligt, at han slet ikke har benene i dette løb, og han var overhovedet ikke noget match for Sagan, der igen bekræftede det positive indtryk af god form, han har vist siden søndag.

 

Til gengæld gik alt galt for Quick-Step, der modsat i søndags slet ikke kunne holde sammen på troppen. Kittel mistede hurtigt sine holdkammeraters hjul, og allerede langt fra mål var det klart, at han ikke ville komme frem. Det er desværre et tilbagevendende problem for den store tysker, og det er sket talrige gange i år. Det er en svaghed, der skal arbejdes med frem mod Touren, hvor finalerne kun er endnu mere hektiske.

 

Etapen til Pasadena på lørdag må ventes at være for hård for Kittel, og derfor har han nok kun onsdagens 4. etape som en mulighed for at sikre sig endnu en etapesejr. Det bliver imidlertid ikke let at få chancen for at spurte om sejren. Den sidste stigning er en regulær mur, og der er ingen tvivl om, at Kittel og mange andre sprintere må slippe, hvis der bliver givet gas her.

 

Trek har ikke overraskende givet udtryk for, at de ser frem til nogle hårdere etaper, hvor John Degenkolb har en bedre chance, og 4. etape kunne være en oplagt mulighed. Det må være oplagt for det amerikanske mandskab at forsøge at ryste Marcel Kittel og Elia Viviani på bakken, og derfor venter vi, at de vil forsøge at skabe ravage ved at sætte et hårdt tempo.

 

Derfor regner vi med, at etapen først udvikler sig helt traditionelt. Måske vil der være lidt mere action først på etapen, fordi den mere kuperede rute indbyder til angreb, men Bora vil kontrollere udbruddet hårdt. Også Katusha, Trek og Quick-Step kan alle ventes at give en hånd med, og derfor har udbruddet ikke en chance. Den hårde vind vil måske skabe nervøsitet, men da den vil være i ryggen hele dagen, vil den ikke skabe splittelse.

 

Nøglemomentet kommer på stigningen, hvor vi som sagt venter, at Trek forsøger at gøre løbet hårdt. Hvis det sker, vil Kittel blive sat, og i så fald kan vi glæde os til et spændende forfølgelsesløb. 60 km er lang vej, og meget vil afhænge af, om også Kristoff falder fra. Sker det, vil der sandsynligvis være så meget power i forfølgergruppen, at vi får samling. Hvis ikke, må der være stor interesse i at holde Kittel bag sig, og så kan det sagtens ende i en reduceret massespurt.

 

En spurt får vi imidlertid, og mens den første del af etapen måske er svær for sprinterne, er selve finalen ukompliceret. Det stiger kun meget, meget svagt, og der er ingen tekniske komplikationer. Derfor er det en god afslutning for powersprinterne.

 

Vi tror på, at det vil lykkes at ryste Kittel, og at det derfor bliver en spurt i et reduceret felt. Interessen i at sætte tyskeren til vægs må være så stor, at flere hold vil arbejde i front, herunder først og fremmest Bora, Dimension Data, Trek og Katusha, og derfor tvivler vi på, at løbets hurtigste mand vil være med til at kæmpe om sejren. I stedet sætter vi pengene på John Degenkolb. Tyskeren er netop specialist i at spurte efter en hård dag, og en powerspurt som denne passer ham fremragende. Normalt er det kun Kristoff, Viviani og Kittel, der i dette felt er hurtigere, og da nordmanden ikke virker på toppen, og de to sidstnævnte kan blive sat på stigningen, tror vi, at en formstærk Degenkolb kan vise sig som den hurtigste. Han kørte en god spurt på 1. etape, hvor finalen var alt for nem for ham, og det vidner om form. Samtidig har Trek imponeret med deres tog, og det var kun uheld, der betød, at kaptajnen mistede Koen De Korts hjul i dagens finale. En stærk Degenkolb med et godt lead-out er vores bud på en etapevinder.

 

Peter Sagan viste i dag, hvor godt han er kørende. Denne finale passer ham dog meget dårligere, da den er mindre teknisk, og opløbet er fladt. Han har imidlertid spurtet ganske godt de seneste to år og har langsomt lukket hullet til de hurtigste. Specielt efter en hård dag kan slå de fleste, og vi forventer netop, at denne spurt kommer efter en ganske svær dag. Med sine gode positioneringsevne er han en næsten sikker mand i top 3, og i øjeblikket har han også farten til at vinde.

 

Hvis etapen bliver mere rolig, er Marcel Kittel naturligvis manden, der skal slås. Han viste på 1. etape, at han er feltets suverænt hurtigste, og på 4. etape får han ikke problemer med en teknisk finale. Faktisk kunne opløbet ikke passe ham bedre, og med det tog, han har til sin rådighed, bliver han meget svær at slå, hvis han kan overleve stigningen. Det eneste lille forbehold kan ligge i det faktum, at han vil være betydeligt mere træt end rivalerne, og vi så senest i De Panne, at det kan gøre det muligt for andre at slå ham i en regulær duel.

 

Manden, der slog ham i Belgien, var Alexander Kristoff. Normalt ville denne etape være skræddersyet til den stærke nordmand, der er verdens bedste til at spurte efter en hård dag. Efter et godt lead-out på de foregående sprinteretaper har han imidlertid stået nærmest stille i spurten. Det er lidt overraskende i lyset af den fine form, han viste i Frankfurt, og i lyset af, at han i år har spurtet ganske godt. Vi er lidt usikre på, om Kristoff har formen til at vinde, men normalt vil han være en af de helt store favoritter i en svær powerspurt som denne.

 

Elia Viviani er den eneste, der kan true Kittel, hvad topfart angår, men som tyskeren kan han få svært ved at overleve stigningen. På den anden side er han blevet ganske holdbar og har i år siddet med i finalen i Sanremo og vundet en svær etape i Romandiet. Derfor har han bedre chancer end Kittel for at være med mod slutningen, og lykkes det, vil han - hvis Kittel er sat - være den på papiret hurtigste mand. Spørgsmålet er, hvad bakkerne vil have kostet.

 

Jempy Drucker var i sit es i dagens tekniske finale, hvor han kunne drage fordel af sin fantastiske positionering. Den får han mindre gavn af på denne etape. Til gengæld er også han en meget holdbar sprinter, der ikke får problemer med at overleve stigningen. Kan de komme af med de allerhurtigste, er det en etape som denne, Drucker faktisk kan vinde.

 

Simone Consonni kørte en fremragende spurt på 2. etape, men denne gang vil han savne det stigende opløb. Han er imidlertid også hurtig på flad vej, specielt efter en hård dag, og han har vist, at han positionerer sig fremragende. Det bliver ikke nemt at slå de store navne, men en podieplads er bestemt indenfor rækkevidde.

 

Hvis Kittel falder fra, vil Matteo Trentin være klar til at tage sin chance. Italieneren har før vundet reducerede massespurter, og hans præstation på 2. etape vidner om, at formen er fabelagtig. Ganske vust er han oppe mod hurtige folk, men han har før slået Sagan. Det kan han sagtens gøre igen efter en hård dag.

 

Hvis Viviani falder fra, vil Danny Van Poppel måske kunne slå til for Sky. Hollænderen er mere holdbar end sin italienske holdkammerat, og efter et svært forår viste han på 2. etape, at formen er ved at være der. Hvis han rammer det niveau, han havde sidste efterår er han hurtig nok til at vinde her. Hvis også han falder fra, kan Owain Doull tage sin chance, men han er næppe hurtig nok til at tage sejren.

 

Det samme er den for Reinardt van Rensburg, der i år har spurtet ganske fortrinligt. I dette løb har han været yderst stabil, og han har om nogen glæde af, at etapen vil være hårdere. Ganske vist kan han næppe drage fordel af sit lead-out, der nok kommer i problemer på stigningerne, men i denne finale betyder det mindre. Efter en svær dag bør han være tættere på de bedste.

 

Travis McCabe er en hurtig herre, men for at have en chance skal han bruge lidt udskilning. Det kan han sagtens få i dag, og derfor er dette hans hidtil bedste chance. Han har gjort det godt i rollen som førstesprinter på Unitedhealthcare, og hvis han kan få Greg Henderson med over stigningen, har han en af verdens bedst lead-out men til at positionere sig.

 

Feltet.dks vinderbud: John Degenkolb

Øvrige vinderkandidater: Peter Sagan, Marcel Kittel

Outsidere: Alexander Kristoff, Elia Viviani, Jempy Drucker

Jokers: Simone Consonni, Matteo Trentin, Danny Van Poppel, Reinardt van Rensburg, Travis McCabe, Owain Doull

VM(CM) 17/09-24/09

Omloop van het Houtland L...(1.1) 20/09-20/09

Tour of China II(2.1) 19/09-25/09

Duo Normand(1.1) 24/09-24/09

Giro della Toscana - Memo...(2.1) 26/09-27/09

Coppa Sabatini - Gran Pre...(1.1) 28/09-28/09

Giro dell'Emilia(1.HC ) 30/09-30/09

Giro dell'Emilia Internaz...(1.1) 30/09-30/09

Omloop Eurometropool(1.1) 30/09-30/09

AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Pro Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Merida

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

BMC Racing Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cannondale-Drapac Pro Cycling Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

ORICA-Scott

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Quick-Step Floors

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Dimension Data

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Katusha Alpecin

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Lotto NL - Jumbo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sky

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sunweb

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek - Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »