Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere

Optakt: 4. etape af Vuelta a Burgos
04. august 2017 15:45 af Emil AxelgaardFoto: A.Broadway / ASO

Mikel Landa var måske ikke så suveræn, som mange havde ventet, men baskeren viste sig alligevel som løbets stærkeste rytter, og det synes kun at være uheld, der kan forhindre ham i at tage en populær hjemmebanesejr. I første omgang skal han dog overlade rampelyset til andre, når de stærke sprintere og eksplosive puncheurs kan se frem til at slås om sejren i en ganske underholdende finale, hvor to af Movistars bedste ryttere allerede to gange tidligere har vundet.

Ruten

Efter en dag i bjergene og et første slag mellem favoritterne håber de eksplosive puncheurs på at få endnu en chance på fredagens etape. Her er vi tilbage på den spanske højslette, hvor rytterne kan se frem til den eneste etape uden en eneste kategoriseret stigning. Det betyder imidlertid ikke, at etapen er helt flad, idet der venter en velkendt stigning op til mål, hvor stærke sprintere og puncheurs typisk har haft en chance - hvis de altså ikke er blevet sat i sidevinden, der som altid er en latent trussel i regionen.

 

Etapen byder på bare 150 km, der fører fra Bodegas Nabal til Ciudad Romana de Clunia. Første del af etapen fører igennem fladt terræn mod vest, hvorefter man kører mod syd og siden vender rundt for at køre tilbage mod øst. Kort efter kommer dagens to første spurter efter hhv. 56 og 77 km, inden det går videre gennem fladt terræn mod nordøst. En kort afstikker mod sydvest leder frem til, at man igen kører mod nordøst forbi dagens sidste spurt, der kommer efter 132 km.

 

Til slut slår man en lille sløjfe i området sydøst for målbyen, inden man til slut kører ind mod centrum. Her begynder det gradvist at stige mere og mere, inden man når frem til etapens højdepunkt, der er bakken op til mål. Den indledes med et venstresving med 2 km til mål, og herefter stiger det med 2% over den følgende kilometer på en kun 4 m bred vej. Efter den røde flamme stiger det med 3% frem til et venstresving med 700 m igen, hvorefter stigningsprocenten frem til det sidste venstresving er 5. I de sidste 500 m stiger det med 6% på en lige, bare 3,5 m bred vej. I alt stiger den sidste kilometer med 5,1% i gennemsnit.

 

Etapen blev senest benyttet i 2015, hvor Carlos Barbero vandt spurten foran Daniel Moreno og Jesus Herrada, mens hovedparten af favoritterne nåede mål 3 sekunder senere. I 2011 vandt Daniel Moreno med 1 sekund ned til 12 ryttere anført af Samuel Sanchez og Pablo Lastras.

 

 

 

 

Vejret

I dag var man i højderne og kunne derfor nyde godt af lidt koldere temperaturer. Det bliver der intet af fredag, der byder på bagende solskin og temperaturer på 34 grader. Der vil ikke være noget af den frygtede sidevind, da der bare vil blæse en let vind fra vest. Det giver efter modvind på første del hovedsageligt medvind i den sidste del. Der vil dog være modvind under indløbet til målbyen, hvorefter der vil være sidevind frem til den røde flamme. Herefter vil der være sidemodvind.

 

Favoritterne

Sejren var måske ikke helt så knusende som ventet, men helt som ventet står der Mikel Landa skrevet med fedt ud over årets Vuelta a Burgos. Meget skal gå galt, hvis han lørdag ikke også tager sin anden sejr på den ikoniske stigning Lagunas de Neila, og han er på vej til solidt at sikre sig sin første samlede sejr i et stort etapeløb på spansk grund.

 

Før han kan slå de sidste søm i rivalernes ligkiste, skal han dog overleve fredagens mellemetape. I den sammenhæng må det glæde ham, at der ikke er udsigt til selskab af den frygtede sidevind, der så ofte har skabt kaos i Burgos. Tværtimod burde det blive en ganske rolig dag for klassementsrytterne, der blot skal sikkert til mål.

 

For mange andre er det imidlertid en god chance for at sikre sig en etapesejr. Finalen er velkendt fra tidligere, og selvom den ikke er så svær som den, der afgjorde 1. etape, viser historien, at der altid opstår huller. Derfor skal klassementsrytterne være opmærksomme, mens vi kan vente, at eksplosive puncheurs og stærke sprintere skal slås om sejren. Med tidligere sejre til både Daniel Moreno og Carlos Barbero er der i hvert fald tale om en meget interessant afslutning, der kan håndteres af både sprinter- og ardennertyper.

 

Først skal det dog samles til en spurt, men det burde ikke være noget problem. Ganske vist har vi set, at der i løbet køres aggressivt fra start, og at vi altid får store, stærke udbrud. Quick-Step, Movistar og Cofidis vil dog alle være interesseret i en spurt, og derfor burde der være rigeligt med interesse i at skabe samling inden finalen.

 

Med udsigt til en spurt på den sidste bakke vil vi pege på Julian Alaphilippe som vores favorit. Som ventet er han endnu ikke i form til at blande sig en svær finale som den i dag, men på 1. etape viste han, at hans naturlige talent allerede gøre ham konkurrencedygtig i ”hans” finaler. Selvom denne ikke er helt så stejl som den i Burgos og derfor ikke helt så god for ham, har Alaphilippe tidligere i Dauphiné vist, at han er konkurrencedygtig bare det stiger ganske svagt. Her er der tale om 6% i finalen, og det burde være rigeligt for Alaphilippe til at vinde. Der er en risiko for, at han skal køre for Matteo Trentin, men det er langt mere sandsynligt, at de begge kan tage deres chance. Hvis Alaphilippe får lov at gå efter sejren, tror vi ikke, at han kan slås, og derfor er han vores favorit.

 

Sidst løbet besøgte stedet, vandt Carlos Barbero. Det er absolut ingen tilfældighed. Spanieren er blandt de bedste i verden til at spurte på en bakke, hvilket han senest viste med sin knusende sejr i Circuito de Getxo, hvor bakken op til mål endda er endnu stejlere. Han var også med fremme på 1. etape, men denne finale passer ham endnu bedre. Han er mere powerfuld end de lettere typer, og kan han klare sig i positionskampen, er han god nok til at slå alle, også Alaphilippe.

 

Quick-Step kan som sagt også give chancen til en yderst formstærk Matteo Trentin. Han kørte ganske enkelt fremragende på både 1. etape og i RideLondon Classic og viste her, at han for alvor har fundet klatrebenene. Desværre har han ikke den bedste historie i stigende spurter, og det er derfor ikke en finale, der passer ham perfekt. I teorien burde han dog kunne vinde også i en finale som denne, specielt i den nuværende form, og hvis han har Alaphilippe til at køre lead-out.

 

En anden specialist i at spurte på en stigning er Jonas Van Genechten. Belgieren vandt sidste år en etape i Vueltaen netop ved at benytte disse evner, og ved at være fremme i en langt hårdere etape i Tour de Wallonie har han vist, at formen er i top. Han vil være yderst motiveret til at få revanche efter en skuffende præstation på 2. etape, og normalt er han også god til at positionere sig. Finalen kan dog være en anelse for hård, og han kan mangle den sidste støtte til for alvor at gøre sig gældende.

 

Movistar har i Daniel Moreno en anden tidligere vinder af denne etape. Ganske vist er han slet ikke så stærk som tidligere, men han viste dog på 1. etape, at han stadig er god i denne type finaler. Selvom denne passer ham knap så godt som den, der gav ham femtepladsen i tirsdags, har han vundet langt fladere spurter end denne. Det store spørgsmål er, om han skal arbejde 100% for Barbero.

¨

Vi var nærmest chokerede over at se Jetse Bol i top 10 på dagens bjergetape. Hollænderen har tidligere været kendt som semisprinter, men nu har hans klatreevner nået et helt nyt niveau. På 1. etape viste han sine evner i at spurte op af bakke, og han burde i teorien være endnu bedre her. Spørgsmålet er, om han har holdet til at bringe sig frem.

 

Mauro FInetto er også ekspert i denne type finaler, men han synes ikke helt at være i topform. Han skuffede i Getxo, men med en top 10 på 1. etape viste han fremgang. Han må formodes at være endnu skarpere efter yderligere et par løbsdage, og denne finale passer ham faktisk endnu bedre end den i tirsdags.

 

Sky er her primært for at køre for Landa, men måske kan der blive plads til, at Gianni Moscon og Peter Kennaugh kan tage deres chance. Begge er de ganske gode i en finale som denne, og med den form, Moscon i øjeblikket viser, vil han være livsfarlig her, hvis han altså får lov til at teste sig i spurten.

 

Astana har to kandidater i Sergei Chernetskii og Pello Bilbao. I teorien passer finalen bedst til Bilbao, men vi tvivler på, at formen rækker til et topresultat. Chernetskii er til gengæld stærkere end tidligere, og han er så hurtig i en spurt, at han burde kunne blande sig.

 

Der er mange andre gode kandidater til en spurt som denne. Sjoerd Van Ginneken og Nicola Bagioli er begge formstærke puncheurtyper, og det samme er Thomas Sprengers og Eliot Lietaer. Pier Paolo De Negri, Armindo Fonseca og Eduard Prades  har også både holdbarhed og spurtstyrke, og Angel Madrazo viste med andenpladsen i Circuito de Getxo, at han kan gøre sig gældende i denne type finaler. Endelig vil vi formode, at Lasse Norman får chancen for Aqua Blue, og selvom han næppe vinder, burde den nuværende form bringe ham lang.t

 

Feltet.dks vinderbud: Julian Alaphilippe

Øvrige vinderkandidater: Carlos Barbero

Outsidere: Matteo Trentin, Daniel Moreno, Jetse Bol, Mauro Finetto

Jokers: Gianni Moscon, Peter Kennaugh, Sergei Chernetskii, Pier Paolo De Negri, Eduard, Prades, Armindo Fonseca, Angel Madrazo, Lasse Norman

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Pro Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Merida

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

BMC Racing Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cannondale-Drapac Pro Cycling Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

ORICA-Scott

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Quick-Step Floors

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Dimension Data

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Katusha Alpecin

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Lotto NL - Jumbo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sky

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sunweb

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek - Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »