Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere

Optakt: 4. etape af Vuelta a Espana
22. august 2017 15:04 af Emil AxelgaardFoto: Sirotti

Chris Froome bekræftede, at han aldrig har været stærkere i Vuelta a Espana og erobrerede allerede på tredjedagen med næsten skræmmende styrke førertrøjen, men det var Vincenzo Nibali, der endte som dagens store vinder efter et smart angreb i finalen på en etape, der udviklede sig langt hårdere, end man kunne have forventet. Dermed har klassementsrytterne fået en første ide om formen inden onsdagens næste opgør, men først skal de sikkert igennem tirsdagens transportetape, hvor sprinterne håber at få revanche efter den for mange missede mulighed søndag.

Ruten

Er man sprinter, handler det i Vueltaen om at slå til, når muligheden byder sig. Det spanske løb byder aldrig på mange flade etaper, men som regel er der dog flere chancer for de hurtige folk i løbets uge. Det er også tilfældet i år, hvor der dagen efter den første klassementstest venter endnu en oplagt mulighed for løbets spurtstærke ryttere, når feltet for første gang har mål i hjemlandet, hvor resten af løbet skal tilbringes. Der er imidlertid udsigt til et stigende opløb, der kan vise sig at være en overraskelse for nogle af løbets sprintere.

 

Etapen byder på 198,2 km og er derfor som 2. etape lang efter vanlig Vuelta-standard. Starten går i Escaldes-Engordany i Andorra, og målet er placeret i feriebyen Tarragona på middelhavskysten. Der er tale om en klassisk transportetape, hvor man stor set hele dagen bevæger sig mod syd væk fra Pyrenæerne ned mod vandet. Allerede efter 1 km krydser man grænsen til Spanien, og herefter fortsætter man mod syd gennem faldende terræn, der leder ud af bjergene. Først i byen Pons efter 72,8 km flader det kortvarigt en anelse ud, og efter en lille bakke venter dagens eneste kategori 3-stigning Alto de Belltall (13 km, 2,8%), der mere er en jævn opkørsel end en reel bakke.

 

Toppen nås efter 132 km, og herefter falder det stort set hele vejen ned til kysten. Undervejs venter et lille plateau omkring byen Valls, der er kendt fra Volta a Catalunya, og hvor den indlagte spurt kommer efter 167,8 km. Herefter forsætter man det sidste stykke ned til kysten. Når man rammer Tarragona venter et sandt mylder af rundkørsler på de sidste 10 km. Med 4200 m igen drejer man til højre, og herefter venter yderligere to sving i rundkørsler omkring 3 km-mærket, hvorfra det begynder at stige svagt. Efter at være kørte lige igennem to rundkørsler, skal man til venstre i en tredje ved den røde flamme, hvorefter to relativt skarpe sving følger hurtigt efter hinanden. Med 450 m igen skal man til venstre i endnu en rundkørsel, og herefter stiger det med 2,5% op til mål.

 

Etapen byder på i alt 1740 højdemeter.

 

Tarragona har i de senere år primært været startby, men i 2013 var man mål for en etape, hvor Philippe Gilbert ganske overraskende vandt en spurt, der af mange sprintere blev kritiseret for at være meget sværere, end løbsbogen angav. I 2000 vandt Abraham Olano en enkeltstart i byen, mens Volta a Catalunya var forbi i 2011, hvor Samuel Dumoulin vandt en massespurt.

 

 

 

 

Vejret

Der er en grund til, at Tarragona er kendt som en ferieby. På denne tid af året er vejret fremragende, og det er også tilfældet tirsdag, hvor der venter masser af solskin og en temperatur på 28 grader. Der vil være en let til jævn vind fra syd, hvilket betyder, at det bliver en meget lang dag med konstant modvind. Først i svinget med 4,2 km igen drejer man ind i sidevind, og det vil der være på den resterende del af etapen.

 

Analyse af 3. etape

Egentlig synes vi, at vi efter så mange år efterhånden har fået en ganske god fornemmelse af Chris Froomes kørefacon, men det sker, at han tager os på sengen. Det gjorde han i sandhed i dag. Hvert eneste år har han haft samme strategi i Vueltaen, nemlig at køre defensivt og vente på enkeltstarten. Selvom han i år havde givet udtryk for, at han var langt stærkere end tidligere, troede vi, at det ville blive samme mønster i år. Da de fleste af favoritterne kom fra Touren med stor usikkerhed om formen, var vi derfor temmelig sikre på, at dagens etape ville blive kørt defensivt, og at mange ville være tilfredse med at se benene an. Vi tog imidlertid så grueligt fejl!

 

Vi ved jo godt, at Froome er en gudsbenådet væddeløber, der sjældent forpasser en chance for at vinde tid, men i Vueltaen har det altid været anderledes i årets øvrige løb. I år er det imidlertid tydeligt, at alt er forandre i forhold til tidligere år. Da han for et par uger siden begyndte at udsende tweets, der viste, hvordan han trænede hårdt i bjergene, blev det klart, at det ikke var uden grund, at han i år har kørt så lidt, så defensivt og så (relativt) ”svagt” i foråret. Han har hele tiden gjort det klart, at det i år skal være med den Tour-Vuelta-double, og at Vueltaen derfor er et langt større mål end tidligere. Intentionen var at komme så frisk som muligt ud af Touren, og han kørte i Frankrig med et halvt øje på Spanien også.

 

Den tilgang har tydeligvis båret frugt. Der er en verden til forskel på den Froome, der i 2014, 2015 og 2016 lod alle rivalerne køre fra bunden af Vueltaens mange stigninger og derefter kørte enkeltstart til toppen for at begrænse sit tab inden enkeltstarten. I dag blev det allerede fra bunden af La Rabassa klart, at Froome havde planer om mere end blot at følge med. Da han sendte - en i øvrigt ekstremt imponerende Salvatore Puccio frem for at lægge pres på rivalerne, sendte han det første varselsskud, og da Diego Rosa øgede farten nær toppen, blev det klart, at løbet skulle være hårdt. Derefter var det supertalentet Gianni Moscon, der, nøjagtigt som han gjorde for Landa i Burgos, fik feltet til at eksplodere på sidste stigning. Efter en kort føring fra Mikel Nieve gik Froome herefter selv i offensiven og viste dermed, at han er klar fra start.

 

Udkommet blev en førertrøje - i øvrigt kun fordi han igen viste sin årvågenhed ved at samle tre bonussekunder op i den indlagte spurt - men tidsgevinsterne afspejler ikke den styrke, han viste på etapen. Rivalerne skal prise sig lykkelige for, at han ikke kunne komme af med Esteban Chaves. Havde colombianeren måttet slippe, er det meget sandsynligt, at Froome var kørt hjem til en solosejr.

 

Selvom det altså ikke endte med den store tidsgevinst, må Froome alligevel være meget tilfreds med udkommet. Han fik vist, at han sammen med Chaves pt. er løbets stærkeste rytter, og uagtet den uventede offensiv var dagens primære mål helt sikkert at kunne gøre status over sin form. Den evaluering faldt positivt ud, og hvis ikke man anså Froome som løbets store favorit for 24 timer siden, er der al mulig grund til at revurdere - ikke mindst i lyset af udsigten til 40 km enkeltstart og af Skys stærke mandskab. Eneste minus var, at Wout Poels viste overraskende svaghed og ikke længere kan bruges som noget markant våben. Der er dog ingen grund til at afskrive hollænderen for tidligt. Han er notorisk kendt for sin ustabilitet og sine dårlige dage, og historien har lært os, at han som regel skal bruge en uges til eller to på for alvor at finde de bedste bjergben.

 

Forud for løbet havde vi gjort Esteban Chaves til en af Froomes to hovedudfordrere, men vi indrømmede også, at der ingen garanti var for succes for colombianerne. Hans optakt har mildt sagt været speciel, men der var alligevel flere ting, der indikerede, at noget stort kunne være i vente. Først og fremmest har han en friskhed, som ingen af de øvrige favoritter kan matche, og det er altid det element, der betyder allermest i Vueltaen. Dertil kommer, at hans historik viser, at han som regel er flyvende, når han har fået en grand tour i benene, og efter den anonyme Tour, der kunne bruges til at bygge formen op, er det tydeligt, at den tendens bliver bekræftet denne gang. Selvom han historisk har tabt lidt niveau i den tredje uge, er der alle mulig grund til at tro, at han denne gang ikke trættes i samme omfang som tidligere, og han fremstår i den nuværende situation som Froomes måske farligste rival.

 

Hans store problem er imidlertid de 40 km enkeltstart, der betyder, at han skal sætte Froome med to-tre minutter i bjergene. Det bliver næsten en umulig opgave, men han kan glæde sig over, at holdet i dag viste fin kollektiv styrke. Adam Yates bekræftede desværre vores formodning om, at han stadig ikke helt er på niveauet fra sidste års Tour, men han kom dog fint hjem. Det samme gjorde den ellers meget trætte Simon, der positivt overgik vores forventninger. Vi tror stadig, at sidstnævnte ret hurtigt ”dør”, men foreløbig har Orica tre mand, der kan sætte Sky under pres. Den mangfoldighed af muligheder benyttede de så flot sidste år, og det kan vi vente os mere af denne gang - ikke mindst fordi de også har en yderst formstærk Jack Haig at benytte.

 

Den anden store rival er naturligvis fortsat Vincenzo Nibali, der endte som dagens store vinder trods en mindre krise på sidste stigning. Det er bemærkelsesværdigt, hvordan alt er gået italienerens vej hidtil i løbet, og han kunne ikke have ønsket sig en bedre start. Ikke blot har han allerede sikret sig den forløsende etapesejr, der betyder, at løbet nu helt sikkert ikke ender som en total fiasko, han er også langt tættere på Froome, end han kunne have ventet. Det indledtes med det overraskende gode holdløb, fortsatte med den uventede gevinst i sidevinden og kulminerede i dag med sikringen af 10 vigtige bonussekunder.

 

Naturligvis viste Nibali visse svaghedstegn på stigningen, men det er fortsat for tidligt at drage forhastede konklusioner. Sky tog mange på sengen med deres voldsomme forcering i bunden, og her betalte Nibali prisen for sit svage hold. Han måtte bruge mange kræfter på at lukke det hul, der tidligt opstod, og det kostede, da Froome senere angreb. Da den korte stigning samtidig ikke passede ham, mangler vi stadig at se, hvad Nibali virkelig kan i direkte konfrontation med sin hovedrival.

 

Desværre viste etapen også, hvorfor Nibali får svært ved at vinde. Allerede tidligt på Rabassa måtte Franco Pellizotti slippe, og ikke meget senere røg også Giovanni Visconti af. Hans to italienske nøglehjælpere er langt fra deres bedste niveau, og det er mildt sagt en katastrofe for Nibali. Hvis han i al fremtid kan ventes at blive isoleret så tidligt, skal han ikke blot bruge unødige kræfter, som det var tilfældet i dag, han får også meget svært ved for alvor at true Froome og et meget stærkt Sky-kollektiv. Det er værd at huske på, at han skal bruge minimum et minut inden enkeltstarten, og derfor kan han ikke tillade sig at køre defensivt.

 

Nibalis og Chaves’ fine præstationer afspejler meget interessant en sjov tendens. Der er en verden til forskel på at køre i sidevind og i bjerge, men alligevel kunne man stort set overføre de tendenser, vi registrerede i går, til dagens etape. I går bemærkede vi, at Nibali, Chaves og Fabio Aru alle så stærke ud i de vindblæste betingelser, og at det så alarmerende ud for Alberto Contador. I dag var det så præcis de tre førstnævnte, der viste sig som tre af de stærkeste efter Froome, mens det gik helt galt for Contador.

 

Det var i det hele taget næsten tragisk at se den spanske stjerne nærmest stå stille til slut. Han havde ganske vist sagt, at hans primære mål var at nyde løbet, men der er ingen tvivl om, at han i det mindste havde forventet at være konkurrencedygtig. I den nuværende tilstand kommer han imidlertid hverken i spil til klassementet eller en stor, heroisk offensiv i bjergene. Der skal markante forbedringer til, hvis ikke de kommende tre uger skal ende som lidt af en lidelseshistorie og ikke den fest, som hele Spanien havde håbet. Heldigvis bliver han som regel bedre og bedre gennem en grand tour, og man kan derfor håbe, at den gamle krop kan svinge sig op til noget stort, når vi rammer de andalusiske og asturiske bjerge senere i løbet.

 

Løbets måske mest interessante spørgsmål for et par dage siden var, hvordan Fabio Aru og Romain Bardet ville være kørende efter en hård Tour. Allerede i går lurede vi, at Aru var stærk, og i dag overgik Bardet langt vores forventninger. Begge er de tydeligvis kommer stærkt ud af den franske grand tour, og de ligner begge seriøse bejlere til podiet. Bardet har samtidig fordel af, at Pozzovivo igen bekræftede, at han er tilbage ved fordums styrke efter sit grimme styrt i 2015, og dermed er Ag2r - også med en formstærk Alexandre Geniez - klar til at sætte Sky under pres. Det store spørgsmål er imidlertid fortsat, om de kan bevare niveauet i den tredje uge, der altid er den sværeste for Tour-rytterne. Heldigvis har de begge en historik, der vidner om, at de som regel kun bliver bedre og bedre i en grand tour. For Astana var det lidt malurt i bægeret, at Miguel Angel Lopez ikke kunne leve op til de høje forventninger, men også colombianeren bliver som regel stærkere med flere løbsdage i benene.

 

Det hold, der må sidde tilbage med de mest blandede fornemmelser, er utvivlsomt BMC. På den ene side kan de glæde sig over, at Tejay van Garderen endelig fik vist, at han stadig kan blande sig med de bedste i bjergene, og at det ikke var uden grund, at han i Polen var nøglemanden bag Dylan Teuns’ samlede sejr, samt at Nicolas Roche igen fik vist, at han om nogen mestrer den vanskelige Tour-Vuelta-double. Begge overgik klart forventningerne, og specielt van Garderen må være opmuntret af de langsigtede perspektiver i lyset af den 40 km lange enkeltstart samt de mindre eksplosive stigninger, der venter senere i løbet.

 

Til gengæld dummede man sig flere gange stort, og det kostede i sidste ende trøjen. Først var man uopmærksomme, da Froome stjal de tre bonussekunder, der i sidste ende var udslagsgivende, og til sidst mistede Roche totalt overblikket. Ireren var på papiret den hurtigste i den sidste lille gruppe, men med et dumt angreb ødelagde han totalt sine chancer for ikke blot at vinde etapen, men også tage de bonussekunder, der kunne have sikret ham trøjen.

 

Listen over tabere er alenlang. Det mest prominente navn er naturligvis Contador, men også for Ilnur Zakarin og Steven Kruijswijk endte løbet som en regulær katastrofe. Begge er måske ikke kendt for deres styrke på korte, eksplosive stigninger, men alligevel havde de helt sikkert håbet på langt, langt mere. Det er naturligvis ildevarslende, men de har dog fortsat muligheder. Med deres større friskhed har de i hvert fald i teorien en fordel i forhold til Tour-rytterne, og samtidig har de begge en historik for at være gode i den tredje uge. Da den sidste del af løbet samtidig passer dem langt bedre, er der fortsat tid til et comeback. Sværere ser det ud for Rafal Majka, der var chokerende dårlig efter hans ellers meget lovende præstation i Polen.

 

Endelig vil vi pege på Quick-Step som et hold, der må sidde med lidt blandede fornemmelser. Først og fremmest mp de helt sikkert være begejstrede for, at David de la Cruz bekræftede det kvantespring, han tog, da han i Burgos kunne matche en meget formstærk Mikel Landa på løbets kongeetape. Det er særdeles løfterigt for en rytter, der allerede to gange i år har vundet på WorldTouren og i teorien bør være en af de allerfriskeste. Til gengæld må skuffelse over Julian Alaphilippes nedtur være stort. Det har hele tiden været usikkert, om etapen ville være for hård for ham, men det må betragtes som temmelig overraskende, at han så tidligt måtte slippe. Dermed er det klart, at franskmanden fortsat betaler prisen for sit ødelagte forår. Heldigvis er det ikke så skidt, at det ikke er godt for noget. Nu har han al den frihed, han kunne ønske sig, og det kan kun blive godt, når sportens alsidige supertalent langsomt har fundet formen på en rute, der er spækket med muligheder for ham.

 

Favoritterne

Som altid efter den første bjergetape er det mange ting at fordøje for klassementsrytterne, der helt sikkert har brug for at reflektere over dagens begivenheder. Derfor er det helt sikkert til deres store begejstring, at de har udsigt til en meget let dag i sadlen tirsdag, inden de på onsdag igen skal krydse klinger på en ganske stejl, eksplosiv stigning.

 

4. etape kunne i tilfælde af sidevind have udviklet sig til endnu en nervøs og stressende dag, men det vil næppe ske. Tværtimod er der udsigt til en lang, lang dag med konstant modvind. Det vil sandsynligvis kvæle al form for kørelyst, reducere stressniveauet og gøre det meget nemt at sidde i et formentlig langsomt felt. Derfor er der al mulig grund til at forvente en meget let dag i sadlen og desværre lidt af en langgaber for alverdens cykelfans.

 

Sprinterne har ikke mange muligheder i årets løb, og mange af dem missede endda en af de få i går. De skal ellers gribe alle de chancer, de kan i den første uge, der efter på fredag kun resterer yderligere to sprinteretaper, hvoraf den ene endda har en lille bakke i finalen. Derfor bør der ikke være den store tvivl om, at tirsdag er en dag for de hurtige folk.

 

Forud for løbet har der ellers været lidt diskussion om, hvem der skal kontrollere de flade etaper, ikke mindst fordi det stærkeste sprinterhold, Trek, primært er her for Contador. Med spanierens kollaps er der imidlertid ikke megen tvivl om, at de nu vil køre langt mere for deres to hurtige folk Edward Theuns og John Degenkolb, og derfor vil de formentlig hjælpe til i jagten. Quick-Step burde også give en hånd med, og Aqua Blue har fået styrket selvtilliden. UAE må også tro på Sacha Modolo, og måske Lotto også vil jagte for Jens Debusschere og Cofidis for Jonas Van Genechten. Der burde samlet set være masser af interesse i at føre for de tungeste sprintere, for hvem dette formentlig er bedste chance inden Madrid.

 

Derfor forventer vi en helt begivenhedsfattig etape, hvor et udbrud med deltagelse af Caja Rural og Manzana Postobon vil blive etableret fra kilometer 0. Herefter vil Sky kortvarigt sætte farten, inden en kombination af ovennævnte sprinterhold vil komme frem. De bør i modvinden ikke have problemer med at køre udbruddet ind, og selv får klassementsrytterne vil det formentlig først være til allersidst, at stressniveau vil stige. Her vil der være sidevind i de sidste 4 km, men vi skal ikke forvente splittelser som i går. Dels foregår de i byzone, og dels er vinden slet ikke så kraftig som langs den franske kyst.

 

Spurten er kendetegnet ved to forhold. Først og fremmest er finalen uhørt teknisk, og det vil være altafgørende at være i en god position ved den røde flamme. Derfor betyder et godt lead-out kolossalt meget. Endelig stiger opløbet med 2,5%, hvilket tilgodeser visse sprintertyper.

 

Specielt lead-outet er vigtigt, og i den sammenhæng er der to hold, der skiller sig ud: Trek og Quick-Step. På papiret er Trek dog det stærkeste mandskab, og de har umiddelbart også de to hurtigste folk, der ovenikøbet begge specialiserer sig i at spurte på en stigning. Det store spørgsmål er, hvem de satser på: Edward Theuns eller John Degenkolb. Siden i søndags har de været lidt mere informative om planerne, som tilsyneladende er, at man undervejs på etapen vil drøfte, hvem der skal have chancen. Det var også det, der skete i går, hvor man i sidste ende besluttede sig for at give belgieren sin chance.

 

Det gør det imidlertid næsten umuligt for de stakkels cykeliagttagere at forudse, hvem der er kaptajn. Det eneste, der synes sikkert, er, at de begge vil få muligheder undervejs, og da der ikke er mange chancer senere i løbet, skal de formentlig allerede deles om de godbidder, der er i den første uge.

 

Vi tror mest på, at man tirsdag satser på Edward Theuns. Det har været tydeligt - og Degenkolb har selv indrømmet det - at formen ikke er i top endnu. Helt modsat forholder det sig for Theuns, der har været flyvende siden BinckBank Tour. Man må formode, at Degenkolb kun bliver bedre og bedre, mens Theuns måske får sværere ved at holde niveauet. Samtidig er Degenkolb bedst på lidt hårdere etaper, som venter senere i løbet, og derfor vil det være oplagt at udnytte Theuns’ momentum. Da belgieren samtidig elsker at spurte på en bakke - bare tænke på hans spurtsejr i sidste års Belgien Rundt - må han være det bedste kort. Får han chancen, vil han sidde bagerst i det bedste tog med Degenkolb og specielt Koen De Kort, løbets vel bedste lead-out man. I denne finale bør det gøre forskellen, og derfor sætter vi pengene på Theuns.

 

Vores næstbedste vinderbud er paradoksalt nok John Degenkolb. Ganske vist er tyskeren ikke i topform, men i denne finale er det holdstyrken, der er det vigtigste. Hvis tyskeren sidder bagerst i Trek-toget, har han alle forudsætninger for at vinde i en finale, der selvfølgelig er langt mere teknisk, end han foretrækker, men til gengæld har et stigende opløb, som han elsker. Degenkolb er normalt hurtigste mand i dette felt, og derfor vil han blive svær at slå, hvis Trek giver ham det perfekte lead-out.

 

Holdet, der kan true Trek, er Quick-Step, der virkelig viste klassen i går. Toget med Bob Jungels, Niki Terpstra, Julian Alaphilippe og Yves Lampaert mangler måske lidt topfart i forhold til Trek, men overgår til gengæld klart amerikanerne i rå styrke. Dermed har Matteo Trentin alle forudsætninger for at få et godt lead-out, og det kan slet ikke udelukkes, at Lampaert og Trentin er først igennem sidste sving. Trentin har været i storform siden løbet i London og viste i Burgos og i går, at han spurter fremragende. Et stigende opløb tiltaler ham endda, og derfor kan det meget vel blive til endnu en sejr for Quick-Step.

 

Et hold, der har muskelkraften til at udfordre de to favoritter, er Aqua Blue Sport, der ovenikøbet har en formstærk Adam Blythe bagerst i toget. Et stigende opløb er ikke ideelt for den halvtunge brite, men stigningsgraden er dog ganske moderat og ikke får svært for ham. Med Lasse Norman og Aaron Gate har han to stærke folk til at køre sig frem, hvilket betyder alt i denne finale. Derfor kan Blythe sagtens ende med at tage den sejr, han så desperat jagter efter hele fire andenpladser i år.

 

På papiret er Sacha Modolo en af feltets topsprintere, men finalen passer ham ikke helt perfekt. Han er glad for det stigende opløb, og normalt elsker han også en teknisk finale. Her mangler han imidlertid et godt lead-out, og selvom han har Matej Mohoric og Federico Zurlo til at køre sig frem, mangler hans hold muskelkraft. Han kan håbe, at han kan kompensere for det i hurtighed, men det kan blive svært at slå favoritholdene.

 

Bora er efter Majkas nedtur klar til at give Michael Schwarzmann mere større. Sidste år endte han som nummer 2 i en spurt i dette løb, og han bekræftede de lovende takter på den svære første etape. Han er specialist i at spurte på en bakke og har i Patrick Konrad og Christoph Pfingsten et ganske fornuftigt lead-out.

 

En virkelig specialist i at spurte på en bakke er Jonas Van Genechten, der sidste år vandt en etape her netop i en sådan finale. Afslutningen i Tarragona ser god ud for belgieren, der imidlertid ikke altid er helt stabil i sin positionering. Han har dog i Anthony Turgis en fornuftig lead-out man, og han er en af de ryttere med topfarten til at vinde.

 

Tom Van Asbroeck burde også være begejstret for det stigende opløb, og han har generelt været flyvende på det seneste. Det viste han ved at sammen med Simon Clarke at lukke hullet i den vilde finale i går og stadig have kræfter til spurten. Han har et ganske fint hold til at holde sig fremme og er god i positionskampen. Spørgsmålet er, om han også har farten til at vinde.

 

På papiret burde Jens Debusschere være en af de hurtigste, specielt i et stigende opløb. Vi har imidlertid lidt tvivl om belgieren, der generelt positionerer sig for dårligt. Det er ikke bedre af, at toget med Wallays og Marczynski i den grad mangler topfart. Derfor bliver det svært for Debusschere at vinde i en så teknisk finale, selvom han har farten til at gøre det.

 

Topfarten har også Magnus Cort, specielt i et stigende opløb. De tekniske udfordringer er heller ikke et problem for en mand, der positioner sig godt. Desværre er det meget usikkert, om han får lov at spurte. Det gjorde han ikke i søndags, og selvom denne etape vil være mindre stressende, betyder det forhold, at Orica har hele tre mand at beskytte, at det kan blive svært for Cort at få sin chance.

 

Verdens måske bedste til at spurte på en bakke er Juan Jose Lobato. Denne finale er ganske vist lidt for flad, men han er helt sikkert stadig en af de hurtigste. Han store problem er, at finalen er alt for teknisk, og at han er den i særklasse ringeste til at positionere sig. Lobato er helt sikkert hurtig nok til at vinde, men ender sandsynligvis uden for top 10.

 

Det stærke FDJ-tog med de to unge sprintere Daniel Hoelgaard og Lorrenzo Manzin burde også kunne gøre det godt i denne tekniske finale. I går kørte man for Hoelgaard, og morgendagens etape kunne derfor være for Manzin. Han endte dog sidst på dagens etape, og det kan åbne døren for den unge nordmand

 

Endelig vil vi igen pege på Sebastian Molano. Også han har sine bedste resultater i stigende spurter, og han viste på 2. etape, at han kan begå sig i positionskampen, som ellers tidligere har været hans svaghed. Desværre er Manzana Postobon nok trods alt for svage til at give ham den nødvendige støtte i en så teknisk afslutning.

 

Feltet.dks vinderbud: Edward Theuns

Øvrige vinderkandidater: John Degenkolb, Matteo Trentin

Outsidere: Adam Blythe, Sacha Modolo, Michael Schwarzmann, Jonas Van Genechten

Jokers: Tom Van Asbroeck, Jens Debusschere, Magnus Cort, Juan Jose Lobato, Lorrenzo Manzin, Daniel Hoelgaard, Sebastian Molano

AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Pro Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Merida

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

BMC Racing Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cannondale-Drapac Pro Cycling Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

ORICA-Scott

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Quick-Step Floors

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Dimension Data

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Katusha Alpecin

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Lotto NL - Jumbo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sky

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sunweb

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek - Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »