Optakt: 4. etape af Vuelta a San Juan

Ruten

Sprinterne trådte i baggrunden mandag og tirsdag, men håber at være tilbage i rampelyset onsdag. Det bliver nu ikke en let sag for de hurtige folk at komme i spil på den ganske kuperede 4. etape. Således byder onsdagens etape på en hård kategori 1-stgining med top i 1510 m højde, og selvom der herefter er mere end 80 let faldende kilometer, er der ingen garanti for, at alle de hurtige folk kan overleve dagens kost.

Etapen er med sine 182,8 km betydeligt længere end de foregående og bringer feltet fra San Jose Jachal til Villa San Agustin. Starten er småkuperet, men herefter er terrænet let faldende, mens den første indlagte spurt passeres efter 33,3 km. Derefter får den lette indledning imidlertid en brat ende, når feltet midtvejs på etapen skal op over en stigning på mere end 15 km. Den er inddelt i tre med en kategori 3-stigning (1,6 km, 4,2%) efter 87,0 km, en kategori 1-stigning (4,2km, 4,3%) efter 93,0 km og endnu en kategori 1-stigning (5,5 km, 3,3%) efter 101,5 km, Herefter falder det let hele vejen ned mod målet, mens man undervejs passerer den sidste spurt efter 143,2 km. Etapen afsluttes med en flad finale, hvor der på de sidste 3 km blot er ét sving med 900 m igen, inden man rammer den 6 m brede opløbsstrækning.

Villa San Agustin blev ikke benyttet som målby sidste år.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Vejret

Efter tre dage med en meget trykkende bliver det en anelse mere tåleligt onsdag, hvor temperaturen vil falde en smule. Temperaturen i San Juan ventes dog fortsat at nå hele 31 grader på en helt skyfri dag, hvor der denne gang køres i varmen midt på eftermiddagen. Det vil være en anelse mere blæsende med en let vind fra sydøst. Det giver sidemodvind på det første lange stykke, der inkluderer stigningerne midtvejs, inden man kort før den sidste spurt drejer ind i en direkte modvind, der vil vare ved resten af vejen.

Analyse af 3. etape

Ambitionerne fejlede ikke noget. Ikke nok med, at Bora-hansgrohe forud for deres første sæson på WorldTouren havde hentet Peter Sagan, man havde også via kontrakter med Rafal Majka og Leopold König klart vist, at man drømte om samlet succes i grand tours også. Trods Sagans ikke helt overbevisende resultater i klassikerne var det sidstnævnte planer, der især faldt helt fra hinanden i den forgangne sæson, hvor det slet ikke lykkedes for tyskerne at leve op til de tårnhøje forventninger.

For Königs vedkommende var det en voldsomt genstridig knæskade, der betød, at han praktisk talt ikke kørte ét eneste løb hele året, mens Majka blev ramt af en serie uheld. Først tvang et styrt ham tidligt ud af Touren, og siden satte et maveonde tidligt en stopper for hans drømme om Vuelta-succes, der var blevet lanceret, straks Tour-planerne faldt til gulvet. Ganske vist endte han alligevel med en sejr på en stor bjergetape - på helt klassisk Majka-maner - men generelt var hans grand tour-sæson til glemmebogen.

Majka havde gamblet stort og satset alt på Touren, og det betød, at han var påfaldende usynlig i foråret. Ganske vist vandt han Tour de Slovenie og var tæt på samlet sejr i Tour of California også, men i de traditionelle WorldTour-løb så man ikke meget til Boras klatrer. Heldigvis var han senere meget tæt på samlet sejr i Tour de Pologne og scorede derved en god pulje WorldTour-point, men generelt var det en ganske anonym Majka, vi var vidne til i 2017. Resultatet var, at Bora gik glip af vitale point og endte helt nede på en 8. plads på WorldTour-ranglisten.

Efter nattens begivenheder i Argentina kunne noget tyde på, at strategien er helt anderledes i år. Majka har ganske vist tidligere startet stærkt ud med topplaceringer i Tour of Oman, men generelt har det været tendensen, at man skal frem til april, før der kommer de første seriøse livstegn fra polakken. Der var heller ikke megen tegn på forandring, da han i december nedspillede forventningerne til sæsondebuten i Vuelta a San Jan Juan - ikke en overraskelse, hvis man tænker på hans begrænsede succes tidligere i Argentina.

I forgårs fik vi imidlertid den første indikation på, at noget kunne være anderledes. I hvert fald så Majka, der endda havde været sat tilbage af en punktering, ud til at være brølstærk, da han med en stærk forcering bidrog væsentligt til, at 2. etape blev langt hårdere end ventet. Derfor skrev vi allerede i går, at han med ét meldte sig ind i kampen om den samlede sejr. Alligevel havde vi forventet, at han på 3. etapes enkeltstart ville tabe tid til flere af sine væsentligste konkurrenter. Naturligvis har han tidligere kørt flotte enkeltstarter, ikke mindst i grand tours og Tour de Romandie, men det er længe siden, og sidste år tabte han eksempelvis stort i Tour of California. Da han samtidig aldrig har gjort sig gældende på flade powerruter, var der ikke udsigt til det helt store i San Juans gader.

Læs også

Hjemvendt dansk talent: Fandt i hvert fald ud af, hvor jeg ikke skal køre

Majka gjorde imidlertid alle forventninger til skamme og skrev sig med ét ind som den store favorit til den samlede sejr. En højst overraskende 3. plads sendte ham op på den samlede andenplads, og da løbets nye førstemand, tempospecialisten Filippo Ganna, ikke burde være en rival på længere sigt, er han reelt at regne som løbets førende rytter. Dermed understregede han atter sin fremragende form, og der er al mulig grund til at tro, at han vil vise stor styrke på fredagens kongeetape. Det burde kunne omsættes i en samlet sejr, hvis han altså kan kontrollere begivenhederne på Alto Colorado, der er en temmelig let stigning, og hvor han ikke kan drage fordel af megen holdstøtte på et mandskab, hvor Pawel Poljanski er eneste mand, der burde kunne sidde hos kaptajnen i finalen.

Ikke uventet er det Oscar Sevilla, der står med de bedste kort på hånden, hvis Majka skal detroniseres. På forhånd var det klart, at den aldrende spanier blandt klassementsrytterne var en af de stærkeste, og med en 5. plads som næstbedste klassementskandidat levede han op til forventningerne. Efter sidste års andenplads bekræfter han dermed atter, at han fortsat er konkurrencedygtig på WorldTour-niveau, også selvom hans fortid har gjort ham til lidt af en paria i cykelverdenen. Han har angiveligt forberedt sig, som var det Tour de France, og det vil være en drøm for ham, hvis han kunne sejre i et løb, der får så stor international bevågenhed. Da den ellers temmelig ukendte Omar Mendoza samtidig kørte sig til en næsten chokerende 7. plads, har Sevilla og resten af Medellin-mandskabet nogle taktiske muligheder, der skal bruges til at underminere Majka.

Det samme har Movistar, der ellers kan betegnes som etapens tabere. Med en 6. plads på en helt flad rute kørte Winner Anacona ellers sit livs enkeltstart, og det burde kunne vække masser af glæde på et hold, der om nogen har masser af klatrere til at gøre fredagens etape hård. Desværre betaler man nu prisen for en temmelig besynderlig taktik i mandags. Her angreb netop Anacona med 20 km, men ikke overraskende viste det sig hurtigt at være skønne spildte kræfter. Da han så efterfølgende mistede tid på bakken i finalen, er han reelt allerede nu uden de store muligheder for samlet sejr - en skam, da han for en gangs skyld ser ud til at være i form på denne tid af året. Den lokale helt Eduardo Sepulveda tabte med sin 9. plads også mere tid end ventet, og da Dayer Quintana - holdets tredje rytter, der efter 2. etape fortsat var i spil til et topresultat - som ventet fik en gedigen gang tæsk, står det spanske storhold i alt andet end en ideel position, også selvom Sepulveda fortsat må regnes som en af de største kandidater til den samlede sejr. Desværre har skiftet til Movistar ikke umiddelbart given ham fordums tempoever tilbage.

Kanstantsin Siutsou havde mandag indskrevet sig som stor kandidat til den samlede sejr, men hviderusseren kørte en ganske skuffende enkeltstart - desværre en generel tendens for Siutsou, der synes kun at kunne begå sig i tempodisciplinen i grand tours. Helt efter bogen var det til gengæld, at en stribe klatrere tabte megen tid. Det gælder specielt sidste års nr. 2, Rodolfo Torres, der ikke kunne leve op til sidste års gode præstation, Peter Stetina, som man ellers kunne have håbet på fremgang hos, Darwin Atapuma, der hader tempodisciplinen, samt Tiesj Benoot.

Det var ligeledes efter bogen, at de lokale ryttere led i en disciplin, der altid favoriserer WorldTour-holdene. Tirsdagens vinder Roman Villalobos er nu hele 59 sekunder fra førertrøjen og tabte derfor betydeligt mere, end han havde håbet, ligesom ”Mr. Tour de San Luis”, Daniel Diaz, fortsat ikke synes at være tilbage på det niveau, der tidligere har gjort ham så stærk på den argentinske hjemmebane. Til gengæld gjorde sidste års nr. 3, Ricardo Escuela, det ganske fint, og han er dermed godt på vej til at bekræfte sin status som Argentina førende etapeløbsrytter.

Majkas gode præstation fik desværre Ryan Mullens sejr til at glide lidt i baggrunden, men det er ikke fortjent. Ireren var nemlig i en klasse for sig og leverede et veldisponeret løb, der atter vidner om hans store tempoevner, også selvom denne etape foregik på almindelige cykler. Han var ganske vist slået af sine to værste rivaler, Ganna og Remi Cavagna, ved mellemtiden, men på det efterfølgende stykke var han i særklasse - ikke overraskende, hvis man betænker, at han altid har været bedst over lange distancer. Sejren giver ham et godt afsæt for tiden hos Trek og indikerer, at han så rigtigt ved at skifte fra Cannondale, der ikke har megen fokus på tidskørsler, til de amerikanske rivaler, der omvendt er kendt for deres dedikation til disciplinen og mindst materiellet. Mullen regner selv med, at alene de forbedringer kan give ham ganske ”gratis” watt og regner med, at 2018 bliver året, hvor han endelig viser, hvorfor han har været regnet som sin generations største tempotalent. I går fik han den bedst mulige start.

Det samme gjorde Filippo Ganna, der ganske vist ikke vandt etapen, men alligevel må være yderst tilfreds. Ikke blot er han nu i førertrøjen, han kørte også endelig en god enkeltstart som professionel og levede dermed op til den megen hype om sin person. Hans overraskende 4. plads i mandags gav den første indikation på storformen, og med denne andenplads fik han atter bevist, at han er klar til at lægge den skuffende professionelle debut bag sig. Han nyder nu rampelyset som løbets nye førstemand, og det burde han kunne drage fordel af frem til fredagens kongeetape, der dog vil blive for svær. Han har imidlertid gode chancer for at komme sikkert igennem onsdagens etape, og målet for italieneren må være at kunne tilbringe hviledagen torsdag som løbets helt store figur.

Favoritterne

Et af kritikpunkterne efter sidste års udgave var, at løbet var en anelse for monotont. Alt for meget foregik i San Juan og dets forstæder, hvor terrænet er helt fladt, og derfor endte en alt for stor del af løbet som sprinterfester. Forud for årets løb har man derfor været meget bevidste om at give løbet et mere varieret udseende, og det er tilsyneladende lykkedes. To af sidste års fem sprinteretaper har nemlig fået lidt ekstra krydderi ved, at man har opsøgt muligheder længere væk fra San Juan. Vi fik den første forsmag med den spændende finale i mandags, og onsdag gælder det så arrangørernes største satsning på 4. etape, der sender feltet ind i de høje bjerge, inden man kører ned til målbyen i de mere øde egne af Argentina.

At betræde nyt terræn betyder også, at man ikke som på etaperne, der holdes i San Juan, kan køre først på aftenen, og sammen med fredagens kongeetape, der ligeledes slutter langt fra hovedbyen, er onsdagens etape således den eneste, der køres om eftermiddagen. Her kan rytterne se frem til at skulle teste sig på de første seriøse stigninger, men de kommer alt for langt fra mål til, at de kan bruges som afsæt for angreb i klassementet. Favoritterne vil helt sikkert vente til fredag med at udkæmpe det afgørende slag.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

Det gør onsdagens etape lidt uforudsigelig. Stigningerne er lange, men ikke stejle, og det burde ikke være for vanskeligt for de hårdføre sprintertyper, specielt fordi det er svært at se, hvem der har en interesse i for alvor at gøre det hårdt. Klatrerne kan som bekendt ikke stille meget op, og mon ikke UAE, der gerne vil forsvare Filippo Gannas førertrøje, og Bora-hansgrohe, der i Rafal Majka har løbets reelle førstemand, er ganske interesserede i at få sprinterholdenes hjem. Historien viser nemlig, at det er ganske svært for de små seksmandshold at kontrollere dette løb, der som regel giver anledning til mindst én udbrudssejr. Ganna, Majka og også Oscar Sevilla vil være kede af at se et udbrud snyde favoritterne, som det næsten lykkedes for Phil Gaimon i San Luis for et par år siden, og de kan derfor bruge al mulig støtte, når de mange lokale hold skal kontrolleres.

Alle ved, at et udbrud har en chance på denne etape, og det vil derfor blive en hurtig start med mange angreb, hvor man måske også vil se aktivitet fra nogle af de større hold. Når gruppen er etableret, vil UAE ramme fronten. De har ikke en reel vinderkandidat, men vil gøre meget for at forsvare trøjen og gøre den ære. Spørgsmålet er, hvor meget hjælp de vil få fra specielt Quick-Step. Det er nærliggende at tro, at belgierne, der har gjort langt det meste af arbejdet hidtil, gerne vil overlade ansvaret til rivalerne. Det er derfor oplagt at tro, at de vil vente til efter stigningerne for at se, hvor frisk Gaviria føler sig.

Der bør dog være mange hold, der er interesserede i en spurtafgørelse. Efter stigningen vil Quick-Step utvivlsomt komme frem, da Gaviria næppe får de store vanskeligheder. En formstærk Manuel Belletti ser helt sikkert også muligheder, og faktisk kan man forestille sig, at hans Androni-mandskab måske vil forsøge at gøre løbet hårdt undervejs. Israel Cycling Academy har i Edwin Avila og Kristian Sbaragli også et par hårdføre typer, og kommer Giacomo Nizzolo og/eller Niccolo Bonifazio med over, burde også Trek og Bahrain-Merida hjælpe til. Med andre ord burde det hele ende i en reduceret massespurt - også fordi modvinden ikke vil gøre det lettere for udbryderne. Den vil samtidig gøre det lettere for sprinterne at hænge på, og selvom de tungeste helt sikkert vil falde fra, vil vi ikke nødvendigvis se en voldsomt stor udskilning.

Det betyder også, at det er svært ikke atter at pege på Fernando Gaviria som etapens helt store favorit. Lidt overraskende viste finalen på 2. etape at være for svær for colombianeren, der ellers normalt er meget stærk i denne type let kuperet terræn, men med tanke på, at top 10 blev domineret af klatrere, er det ikke voldsomt ildevarslende for hans form. Han er blandt sprinterne i dette løb normalt den bedste klatrer og burde ikke få problemer med at overleve stigninger. Om han også får sin lead-out man, Maximilano Richeze, der ikke syne sat være i sidste års gyldne form, med over, er mere usikkert, ligesom vi næppe får Iljo Keisse med i finalen. Jhonatan Narvaez og Remi Cavagna burde imidlertid være klar til at køre lead-out, og da Gaviria samtidig er god til at positionere sig, burde han ikke få problemer i en finale, der ikke er meget teknisk. Hvad topfart angår, er han i særklasse, og derfor ligner det en sejr til Gaviria.

Hans værste rival må være Niccolo Bonifazio, men hans deltagelse i finalen er mere usikker. Den lille italiener er ellers en glimrende klatrer, der før har vundet svære endagsløb i Italien, men han klatrer ikke så godt som sin colombianske konkurrent. Samtidig imponerende han ikke voldsomt på 2. etape, men her er det også nærliggende at tro, at han sad op, da han indså, at det blev for hårdt. Normalt burde han fint kunne sidde med hjem, og han vil have hele Bahrain-mandskabet til at køre for sig. Han er bedst i en spurt efter en hård dag og burde have bedre chancer for at slå Gaviria denne gang. Han er samtidig fremragende til at positionere sig, men desværre lider han lidt under ikke at have noget reelt tog, da Ivan Garcia er ramt af sygdom. Han slog dog Gaviria for to år siden på en lignende etape i Tour de Pologne og har derfor farten til at gøre det igen.

Bliver etapen for svær for Giacomo Nizzolo? Forhåbentlig ikke. Det vil være yderst opløftende, hvis den tidligere italienske mester efter sin rædselssæson kunne gå et skud selvtillid ved at spurte med om sejren på denne etape. 1. etape viste, at formen stadig ikke er i top, men han var dog alligevel med fremme og sikrede sig en 4. plads. Han var heller ikke helt væk på 2. etape, og selvom der fortsat er lang vej at gå, er han på et rimeligt niveau. Forud for sin skade havde han opnået stor holdbarhed, og normalt burde en etape som denne slet ikke være dårlig for ham. At slå Gaviria bliver svært, men han er en af de få, der har topfarten til at gøre det.

Manuel Belletti satser på at genrejse karrieren på Androni, og han har fået en fremragende start. En 5. plads på 1. etape var et fint udgangspunkt, men det var især 11. pladsen som bedste sprinter på 2. etape, der vidner om hans gode form. Samtidig spillede Androni med lead-out-musklerne på 1. etape, og da typer som Francesco Gavazzi og Marco Frapporti burde kunne overleve stigningerne, kunne han ende med at have et af de bedste tog. Det vil kunne give ham en reel chance, selvom der på papiret er adskillige ryttere, der er hurtigere end ham.

På papiret er Pascal Ackermann en af de hurtigste i feltet. På Bora skal han dele sprinteropgaverne med Matteo Pelucchi, men der burde ikke være tvivl om, at 4. etape er tyskerens. Pelucchi klatrer nemlig langt dårligere end sin holdkammerat og har ikke mange chancer for at overleve stigning. Det er også yderst tvivlsomt, hvor langt Ackermann kommer, da han ikke er så stærk som de fire ovennævnte ryttere. Til gengæld har han trods sin unge alder og begrænsede muligheder allerede vist sig konkurrencedygtig på WorldTour-niveau. Hans deltagelse i en spurt er usikker, men kommer han med hjem, er han en af de allerhurtigste.

Lotto Soudals sprinter Enzo Wouters overlever ikke stigningerne - han led voldsomt på 2. etape - men det gør holdets to semisprintere Jens Keukeleire og Tosh van der Sande , der begge viste fin form på 2. etape. Spørgsmålet er, hvem der skal køres for i finalen, da Keukeleires position i hierarkiet fortsat er uklar. Begge har de før vundet reducerede massespurter og vil her kunne regne med støtte fra et af de bedste tog, der som minimum også vil tælle Tiesj Benoot. Et forsigtigt bud er, at holdet vil køre for Keukeleire, der med sin etapesejr i Vueltaen for to år siden, har vist sig meget hurtig efter et hårdt løb.

Læs også

Dansk stortalent har forelsket sig i monument: Jeg går også efter det i fremtiden

Israel Cycling Academy har i Edwin Avila og Kristian Sbaragli to sprintere, der er stærke I kuperet terræn. Desværre kunne noget tyde på, at Sbaragli er langt fra formen, da han skuffede stort på 2. etape. Her viste Avila sig imidlertid stærk, og han burde derfor i hvert fald sidde med hjem. Det samme gør Guillaume Boivin, der er en glimrende lead-out man, og Israel Cycling Academy burde kunne spille en markant rolle i finalen. Desværre er de to sprintere næppe hurtige nok til at vinde.

Også Unitedhealtcare har et fint sprinterhold med et par holdbare typer i Carlos Alzate og Travis McCabe. Man kørte for Alzate på 1. etape, og han synes at være mest formstærk, men til gengæld er McCabe den mest holdbare og var ikke helt elendig på 2. etape. Planen er derfor formentlig at køre for colombianeren, hvis han overlever, mens McCabe er plan B. De har begge vist sig ganske konkurrencedygtige også på højt niveau og kan drage fordel af ganske god større i finalen.

Også navne som Lluis Mas, Aleksandr Riabushenko, Filippo Pozzato og Nicolas Tivani kan tænkes at blande sig i en spurt, men de løber næppe med sejren.

Feltet.dks vinderbud: Fernando Gaviria

Øvrige vinderkandidater: Niccolo Bonifazio, Giacomo Nizzolo

Outsidere: Manuel Belletti, Pascal Ackermann, Jens Keukeleire

Jokers: Tosh van der Sande, Edwin Avila, Kristian Sbaragli, Carlos Alzate, Travis McCabe