Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 5. etape af PostNord Danmark Rundt

Optakt: 5. etape af PostNord Danmark Rundt

16. september 2017 16:41Foto: Sirotti

Michael Valgren ydede overraskende god modstand i duellen med Mads Pedersen, men den danske mester forsvarede sikkert sit forspring og er nu storfavorit til at hjemføre den samlede sejr. Han skal først sikkert igennem sidste etape til Aarhus, der er betydeligt sværere end den klassiske finale på Frederiksberg, men med et stærkt Trek-mandskab i ryggen og flere sultne sprinterhold til at kontrollere peger alt på, at Pedersen kan sikre sig sin anden store etapeløbssejr på mindre end en måned.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Ruten

Danmark Rundt er altid sluttet på Frederiksberg, men det ændres der på i år, hvor ønsket om at markere Aarhus som europæisk kulturhovedstad betyder, at man i stedet slutter i den jyske hovedstad. Her venter den klassiske finale med stigningen på Oddervej, hvilket giver grundlag for større mulighed for at skabe forskelle på sidstedagen, end man normalt ser det i København. Det ændrer dog ikke på, at det som regel ender med en massespurt i Aarhus.

 

Starten på 5. og sidste etape går i Ebeltoft ved Fregatten Jylland og ender 198 km senere i Aarhus efter en lang og hård afslutningsetape med lige under 1.800 højdemeter undervejs. Første udfordring er en rundtur i Mols Bjerge, forbi Fuglsø, Agri-stigningen fra både Knebel og Vrinners, hvor der efter 18,4 km er bjergspurt, op til Handrup, hvor der var DM-opløb i 1980,og afsluttende med stigningen op til Rønde ad Forpagtervejen.  Derefter går det langs Følle Strand, Løgten og et stort sving uden om Aarhus inden finalen, der starter med Borum Eshøj. Den anden bjergspurt kommer efter 46,9 km

 

Resten af etapen tager feltet op og ned mod Aarhus ad små veje og mange stigninger med passage ved Pinds Mølle, Fulden, Stilling, Solbjerg, Malling, Beder, Fulden og Moesgaard-bakken, herunder en bjergspurt i Stilling efter 118,4 km og i Fulden efter 141,8 km. Der er indlagte spurter efter 109,2 og 138,5 km. Der afsluttes på den traditionsrige 6,1 km lange rundstrækning rundt om Marselisborg Slot, der skal tilbagelægges syv gange og byder på den lille stigning op ad Oddervej og den efterfølgende nedkørsel til målet opløb på Strandvejen ud for Tangkrogen.

 

Læs også
Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

 

Aarhus har meget ofte været målby på 2. etape, senest i 2015, hvor Edvald Boasson Hagen vandt en spurt. Året inden var Andrea Guardini hurtigst, mens ingen kunne matche André Greipel i 2012. Remi Cusin slog Matti Breschel i en duel i 2011, efter at Nicki Sørensen havde taget en solosejr i 2009. Breschel var hurtigst i en lille gruppe i 2007, og Ivan Basso indledte sin suveræne dominans med en solosejr i 2005. Året inden var Fabrizio Guidi hurtigst, og det samme gjaldt for Yuri Metlushenko i 2003. Stefan Van Dijk vandt en massespurt i 2002, Nico Eeckhout var hurtigst i et udbrud i 2001, og Rolf Sørensen tog en solosejr i 1999.

 

 

Vejret

Efter dagens meget våde enkeltstart burde der være bedre chancer for tørvejr til sidste etape. I hvert fald loves der ganske pænt vejr med en del sol og kun en lille risiko for byger sidst på eftermiddagen. Der vil kun være en svag til let vind fra syd. Det giver sidevind på første del og derefter modvind på midterstykket. Dernæst venter mere sidevind, inden der vil være medvind på stykket ind mod Aarhus. Her vil der være modvind på bakken og medvind på nedkørslen.

 

Favoritterne

De fire topfavoritter tog de fire første pladser på enkeltstarten, men udfaldet var ikke helt som ventet. Forhåndsforventningen hos både ryttere og os var, at Mads Pedersen uden de store problemer ville kunne vinde tid på Michael Valgren. Den forsvarende mester kørte imidlertid en langt bedre tidskørsel end ventet - og en træt Mads Pedersen underpræsterede i forhold til bedriften i Poitou-Charentes - og derfor endte kampen om den samlede 1. plads pludselig med at blive mere spændende end ventet.

 

Pedersen kan imidlertid tage en relativt komfortabel føring med ind til sidste etape, der er betydeligt sværere end den traditionelle sprinteretape til Frederiksberg. Rundstrækningen i Aarhus er ikke flad, og også indløbet til den jyske hovedstad byder på fint angrebsterræn. Valgren har ikke lagt skjul på, at han er klar til at sætte Pedersen under pres, og han vil gøre alt for at angribe sine landsmand.

 

Desværre for Valgren er Astanas i forvejen svage mandskab yderligere svækket af Truls Korsæths exit og Matti Breschels styrt. Det betyder, at han ikke selv kan gøre løbet hårdt og er afhængig af andre. Her er specielt Virtu en vigtig allieret, idet Rasmus Guldhammer helt sikkert drømmer om at tage Casper Pedersens podieplads. Også Roompot og Pieter Weening, der er uden en topsprinter, må have en interesse i aggressiv kørsel.

 

Derfor forventer vi, at Astana, Roompot og specielt Virtu vil forsøge at gøre løbet som hårdt som muligt, når man rammer bakkerne nær Aarhus, og vi vil helt sikkert se angreb fra Guldhammer, Weening og Valgren i finalen. Deres problem er imidlertid, at de er oppe mod feltets i særklasse stærkeste hold, og det bør ikke volde problemer for Trek anført af ekstremt formstærke Jasper Stuyven at kontrollere etapen. Ganske vist mister de Matthias Brändle, der skal til Norge for at køre VM i holdløb, men den resterende del af truppen burde ikke få de store problemer med at kontrollere en etape, der trods alt i langt de fleste tilfælde er endt i en massespurt. Samtidig vil Pedersen sidde limet til Valgrens hjul, og stigningerne er alt for korte til, at Valgren kan true sin rival - ikke mindst fordi de gunstige vejrforhold kun vil gøre løbet nemmere.

 

Derfor regner vi med, at Trek - evt. med hjælp fra Sunweb - vil kunne kontrollere etapen og sikre, at det hele skal afgøres i en massespurt. Det har været tilfældet langt de fleste gange i Aarhus og vil formentlig være det igen. Det er klart, at de relativt mange højdemeter vil betyde, at det ikke er et frisk felt, der ankommer til stregen, men det forhold, at selv tunge Andrea Guardini har vundet i Aarhus vidner om, at man ikke skal gøre sig alt for mange illusioner om, hvor meget splittelse, der kan skabes.

 

Det får os til at pege på Phil Bauhaus som favorit. Den unge tysker har fået et veritabelt gennembrud i år, hvor han slog adskillige topsprintere og tog en stor etapesejr i Dauphiné og siden var tæt på at vinde en etape i BinckBank Tour, der har årets måske allerstærkeste sprinterfelt. Efter en lidt sløv periode viste han god form med andenpladsen bag Bouhanni i spurten på 1. etape, og han kørte imponerende i Vejle, hvor han endda var i angreb efter første passage af Kiddesvej. Det vidner om storform, og da han i forvejen på papiret sammen med John Degenkolb er hurtigste mand og har et stærkt hold ved sin side, ligner han manden, der skal slås. Samtidig betyder den gode form, at han formentlig vil være friskere end mange af rivalerne, og det gør ham til vores favorit.

 

Læs også
Betryggende melding om Skjelmose efter kuldechok

 

Sunweb har imidlertid også mulighed for at køre for Max Walscheid . Faktisk var det planen på 1. etape, men en dum punktering ødelagde det for den store tysker. Derfor endte Bauhaus med i stedet at få chancen, og umiddelbart er det også sidstnævnte, der er øverst i hierarkiet. Dette kan imidlertid være en mulighed for holdet til at give Walscheid chance for revanche. Han er en af de tungeste og mest rene sprintertyper, og derfor passer etapen ham ikke ideelt, men vi har været imponeret over hans holdbarhed i Vejle og hans gode enkeltstart. Formen er god, lead-outet stærkt, og Walscheid er på papiret klart en af de allerhurtigste i dette felt.

 

På papiret er John Degenkolb feltets klart største sprinternavn, men alle alarmklokker må i øjeblikket ringe i den tyske VM-lejr. Degenkolb har været chokerende langt fra formen og blev endda sat som en af de første på etapen til Vejle. Det indikerer, at han end ikke er tæt på 100%, og samtidig kan han på denne etape blive bedt arbejde for Pedersen, hvis blå trøje er holdets førsteprioritet. En spurt efter en relativt hård dag er dog Degenkolbs force, og dette er hans sidste chance for at bekræfte, at han er klar til at være tysk VM-kaptajn. Derfor kan det bestemt ikke udelukkes, at Degenkolb sikrer sig en spurtsejr i Aarhus.

 

Nacer Bouhanni er ude af løbet, men det betyder ikke, at Cofidis er ude af kampen om etapesejren. I Christophe Laporte har holdet et aldeles kompetent alternativ, ikke mindst fordi den stærke franskmand med den øjeblikkelige 8. plads tilsyneladende er i god form. Franskmanden er samtidig god til at positionere sig, har Geoffrey Soupe til at køre lead-out og er langt mere holdbar end mange andre på en hård rute som denne. Han har formen til at true de bedste og er derfor en oplagt kandidat.

 

Også Thomas Boudat er en sprintertype, der har det bedst, når der har været et par bakker undervejs, og det gør det til en perfekt etape for franskmanden. Efter en lidt skuffende Tour har han været i god form i de seneste franske løb, hvor han endda har været i offensiven, og han bekræftede det gode indtryk på 1. etape her. Han er normalt dårlig til at positionere sig, men det er et mindre problem efter et hårdt løb og i en teknisk ukompliceret finale. Topfarten har han i hvert fald.

 

Danilo Napolitano havde en yderst skuffende 1. etape, men der må have været tale om en dårlig dag. I hvert fald har italieneren vist god form på det seneste, hvor han også har været fremme i terræn, der er ganske hårdt. Derfor er bakkerne i Aarhus ikke nødvendigvis en ulempe for den erfarne italiener, hvis største fordel dog er, at han er ekstremt god til at positionere sig.

 

Nicolai Brøchner viste formatet på den hårde 1. etape og har generelt spurtet godt i UCI-regi i år, senest i Tjekkiet for mindre end to uger siden. Formen synes at være god, og Riwal har et ganske godt mandskab til at bakke ham op. Den hårde finale er ikke nødvendigvis til ugunst for ham, og selvom han ikke har farten til at slå de bedste, vil han kunne være med fremme.

 

Det samme vil Michael Carbel, der også kørte ganske imponerende på 1. etape. Sidste år havde danskeren det meget svært i spurter på dette niveau, men han er kommet ufatteligt langt siden da. Det viste han ikke mindst i tirsdags, hvor han viste sig at være en af de hurtigste efter en hård, svær dag. Det betyder, at han også vil kunne være med fremme her, men han vil blive udfordret af, at Vortu formentlig vil bruge de fleste ressourcer på at sætte Guldhammer og Kamp op til angreb.

 

Jasper Stuyven har formentlig til opgave at arbejde stenhårdt for Pedersen og derefter køre spurt for Degenkolb. Da tyskeren ikke er på toppen, er der imidlertid en mulighed for, at belgieren får chancen. Formentlig vil han forinden have brugt for mange kræfter, men har han lidt overskud i finalen, skal man ikke afskrive ham. Stuyvens speciale er nemlig at spurte efter en hård dag, og for ham kan løbet ikke blive hårdt nok.

 

Kan Mads Pedersen krone det hele med en sejr? Det kan ikke udelukkes, at Casper Pedersen er ved at være træt, og lykkes det Virtu-mandskabet at komme af med danskeren på rundstrækningen, er der faktisk en chance for, at en lille gruppe af klassementsryttere kan holde hjem i finalen. Her vil Pedersen have fordel af at kunne sidde på hjul, og da han samtidig er ganske hurtig, vil han i denne situation sidde perfekt til at krone et flot løb med en etapesejr. Også Pim Ligthart og Pieter Vanspeybrouck vil kunne blive farlige i et sådant scenarium.

 

Feltet.dks vinderbud: Phil Bauhaus

Øvrige vinderkandidater: Max Walscheid, John Degenkolb

Outsidere: Christophe Laporte, Thomas Boudat, Danilo Napolitano

Jokers: Nicolai Brøchner, Michael Carbel, Jasper Stuyven, Mads Pedersen, Pim Ligthart, Pieter Vanspeybrouck

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
PostNord Danmark Rundt
Nyheder Profil Resultater
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?