Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 5. etape af PostNord Danmark Rundt

Optakt: 5. etape af PostNord Danmark Rundt

05. august 2018 11:10Foto: Henriette S. Brandt / Feltet.dk

Mads Pedersen genrejste sig flot efter den store skuffelse i Vejle ved at vinde enkeltstarten, men det var Wout Van Aert, der med sin andenplads endte som dagens helt store vinder. Det belgiske fænomen skal nu blot overleve den traditionelle sprinteretape til Frederiksberg, hvor relativt kraft sidevind dog måske kan skabe lidt grobund for mere aktivt cykelløb, end vi vanligvis ser det.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Ruten

Danmark Rundt er altid sluttet på Frederiksberg, men det ændredes der på sidste år, hvor ønsket om at markere Aarhus som europæisk kulturhovedstad betød, at man i stedet sluttede i den jyske hovedstad. Det var imidlertid en engangsforestilling, og i år vender man tilbage til den traditionelle finale. Her venter den helt klassiske rundstrækning, hvor det hører til de absolutte sjældenheder, at sprinterne ikke skal boltre i kampen om sejren.

 

Med sine 198,8 km er sidste etape en ganske lang sag, der fører feltet fra Faxe til Frederiksberg. Herfra kører man mod syd ned mod Kobanke, Sjællands højeste punkt, og passerer i den forbindelse dagens første bakkespurt (1,9 km, 1,4%) allerede efter 6,8 km. Herfra går det videre mod syd, inden man drejer mod øst for at køre ud mod kysten. Den følges mod nordøst, inden man slår et lille smut ind i landet for derefter at køre mod nord til Køge, hvor den første spurt kommer efter 77,6 km. Det flade terræn fortsætter, mens man kører mod nord op langs kysten, inden man kører ind i landet kort før Solrød Strand.

 

Herefter suser feltet mod nordøst ind mod centrum af København og finalen på Frederiksberg, hvor rundstrækningen rammes efter 126,7 km. Efter yderligere 4,4 km krydses stregen for første gang, og etapen afsluttes nu med 10 omgange på den klassiske 6,7 km lange rundstrækning. Den er næsten helt flad, men byder dog på den lille Valby Bakke (300 m, 3,9%), der har top bare 900 m efter stregen. Her vil der være bakkepoint på spil på 2., 3. og 4. omgang, mens der vil være en indlagt spurt ved målstregen efter afslutningen på 5. omgang med 33,7 km igen. Den flade finale er ganske teknisk med sving med 2300, 1800, 1500, 1200 og 300 m igen.

 

Læs også
Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

 

Etapen byder på i alt 631 højdemeter.

 

Kun i 2017 og 2010 har Frederiksberg ikke lagt asfalt til sidste etape, og det er som regel endt i en massespurt. I dette årtusinde har Phil Bauhaus (2016), Michael Mørkøv (2015), Mark Cavendish (2013, 2012 og 2007), Theo Bos (2011), Sebastian Siedler (2009), Juan Jose Haedo (2008), Robert Förster (2006), André Greipel (2005), Jimmy Casper (2004), Jaan Kirsipuu (2003, 2001 og 2000) og Olaf Pollack (2002) alle vundet på denne måde. Den store undtagelse kom i 2014, hvor Nicola Boem vandt fra et udbrud, der helt overraskende betød, at Michael Valgren tog den samlede sejr for næsen af holdkammeraten Manuele Boaro.

 

 

 

 

 

Vejret

Efter et par dage med smukt sommervejr sker der et mindre vejromslag inden sidste etape, som blive afviklet i relativt skyet vejr med en temperatur på 22 grader. Det vil tillige være betydeligt mere blæsende med en frisk til hård vind fra nordvest. Det giver ren sidevind fra start, inden man drejer ind i mod- og sidemodvind på turen op langs kysten, inden man gradvist drejer ind i sidevind ind gennem Københavns forstæder. På rundstrækningen vil der hovedsageligt være sidevind og til slut sidemodvind på opløbsstrækningen.

 

Favoritterne

Ved at bekræfte det tempopotentiale, han allerede viste ved at besejre Tony Martin for to år siden, har Wout Van Aert cementeret sin position som en helt fortjent førstemand i det største danske cykelløb, og han fik dermed vist, at han er en langt mere alsidig type end ”bare” et af sportens største klassikertalenter. Samtidig genrejste Mads Pedersen sig fornemt efter skuffelsen i Vejle, og man kan kun ærgre sig over kollapset i torsdags. Var det ikke sket, havde vi fået den fabelagtige duel mellem ham og Van Aert, som der har været lagt op til siden starten, men nu ligner det en i Danmark Rundt-sammenhæng suveræn sejrherre.

 

Inden da skal Van Aert dog overleve morgendagens etape til Frederiksberg, men den har historisk stort se aldrig ændret på det samlede udfald. Den mest markante undtagelse var dramaet i 2014, hvor Saxo Bank spillede et uventet taktisk spil med Michael Valgren i en udbrydergruppe, der holdt hjem, hvormed danskeren tog førertrøjen fra Manuele Boaro. I alle andre tilfælde i dette årtusinde er etapen dog endt i en massespurt, og det viser blot, hvor svært det er at skabe ravage på afslutningsetapen.

 

Læs også
Hjemvendt dansk talent: Fandt i hvert fald ud af, hvor jeg ikke skal køre

 

For cykelløbet kan vi heldigvis glæde os over to ting. For det første viste det stærke danske landshold i fredags, at de bestemt ikke har tænkt at lægge sig ned uden kamp, og dermed er der næsten statsgaranti for, at de vil tage initiativ undervejs. Det samme gjorde Waoo i går i sidevinden, og da de ligeledes ser ud til at skulle tomhændede hjem, må man formode, at de ligeledes vil tage initiativ. Samtidig har Lasse Norman med stor sandsynlighed blik på den samlede andenplads, så mon ikke Aqua Blue enten via indlagte spurter eller aggressiv kørsel vil forsøge at sætte Rasmus Quaade under pres?

 

Den anden glæde for Danmarks cykelfans er, at vejret ændrer sig. Søndag bliver faktisk meget blæsende, og vindretningen er ikke helt håbløs. Især det indledende sidevindstykke synes at være oplagt til angreb, og her virker det nærliggende, at især landsholdet vil forsøge at skabe splittelse. Desværre drejer man kortvarigt senere ind i en hård mod- og sidemodvind, så med mindre klassementet virkelig er på spil - hvis eksempelvis Quaade eller Van Aert mod forventning skulle bringes i problemer - burde der imidlertid ske en regruppering. Aqua Blue kan herefter forsøge at holde det samlet til den første indlagte spurt, hvor Norman vil have en god chance for at tage sekunder på Quaade.

 

Efter spurten vil etapen formentlig falde til ro, og et udbrud vil herefter med stor sandsynlighed tage form. Herefter er det op til Veranda’s Willems at tage kontrol, og mon ikke Vital Concept igen også vil jagte hårdt? Bardiani og Astana har heller ikke meget at miste ved at satse på en massespurt - for slet ikke at tale om Israel Cycling Academy. Derfor burde der være interesse i at holde det nogenlunde under kontrol midtvejs.

 

Ind gennem forstæderne vil der være sidevind, men beskyttet af bymiljøet og tilskuerne vil der næppe kunne skabe den store splittelse, selvom forsøgene vil blive gjort. Det samme gælder på rundstrækningen, hvor det særligt er interessant, om Aqua Blue vil forsøge at skabe samling inden pointspurten. Det vil dog kræve, at Norman allerede har scoret sekunder i den første spurt. Der vil derefter helt sikkert komme angreb på bakken, men det virker usandsynligt, at en massespurt kan undgås - dog først efter en ret lang og formentlig temmelig hård dag, især i starten.

 

Danmark Rundt er kendt for sine massespurter, men der er faktisk ret stor variation i finalerne. I år har de tre sprinteretaper således været ganske forskellige. 1. etape var kendetegnet ved sin ganske hårde bakke i finalen, 3. etape sluttede med en helt ukompliceret boulevardspurt uden tekniske udfordringer, og morgendagens velkendte spurt på Frederiksberg er en teknisk sag med flere sene sving. Derfor er det en helt anden afslutning end i fredags, hvor det i høj grad var topfart, der var afgørende, mens lead-outs og positionering er af stor betydning i morgen.

 

I det lys kan det virke lidt paradoksalt, at vi igen peger på Bryan Coquard som vores favorit. Franskmanden fejlede nemlig totalt i Vordingborg, hvor han traf en skæbnesvanger beslutning, da han valgte til slut ikke at følge Kris Boeckmans, som ellers var i gang med at give ham et optimalt lead-out. I stedet holdt han sig alt for langt tilbage og blev derfor lukket inde. På papiret har han imidlertid det bedste tog, og det blev ganske tydeligt i fredags, hvor det alene var Coquards egen fejl, der ødelagde det for ham. I en teknisk finale som denne burde formationen med Bert De Backer-Jeremy Lecrocq-Boeckmans-Coquard igen kunne dominere, og kommer Coquard igennem sidste sving som første sprinter, burde han være god nok til at gøre det færdigt - ikke mindst hvis en gang sidevindstons har trættet de mindre hårdføre typer.

 

Løbets næstbedste tog har Mihkel Raim - både på papiret og i praksis. I hvert fald imponerede Israel Cycling Academy ganske meget, da Coquard slap Boeckmans’ hjul i Vordingborg, og derefter sad israelerne på det hele. Med August Jensen, Dennis Van Winden og Kristian Sbragali dominerede de finalen og afleverede den estiske mester helt perfekt, men desværre måtte han se sig klart overspurtet. I morgen handler det imidlertid mere om holdet end om Raims egen fart, og kan holdet gentage bedriften fra Vordingborg, burde Raim have en ganske god chance.

 

Det samme har Tim Merlier. Både i Belgium Tour og i Vordingborg har den belgiske crossstjerne vist både sin topfart og sin fremragende positionering, og det gør ham oplagt til en god kandidat til denne form for massespurt. Desværre er han også temmelig alene i finalerne, og han skal derfor klare det helt på egen hånd. Det er ikke en let opgave i en finale, hvor et godt lead-out er af stor betydning, men kan han som så ofte før finde sig et godt hjul, viste han i går, at han er hurtig nok til at vinde.

 

Manden, der i fredags blev overspurtet af Merlier, var Riccardo Minali . Italieneren overraskede ved for en sjælden gangs skyld at finde en god position, men blev til slut klart overspurtet af Merlier. Til gengæld viste han sig ikke uventet hurtigere end Guardini, og han cementerede sin status som en af feltets hurtigste. Desværre er den tekniske finale ikke hans kop te, og det kræver lidt held i positionskampen at være i en position, hvor han kan sætte sin hurtighed igennem. Et hårdt løb er heller ikke til hans fordel.

 

Læs også
Danskerduo udtaget til spansk etapeløb

 

Meget af det samme kan siges om Andrea Guardini. Ligesom sin landsmand er han en helt ren sprintertype, der ikke har fordel af den mindste form for sidevind, og som samtidig har det meget svært i positionskampen. Han blev ligeledes klart overspurtet af både Merlier og Minali i onsdags og er slet ikke så hurtig som tidligere. Til gengæld fungerede toget med Paolo Simion - holdets plan B - slet ikke så sårligt i onsdags. Kan de time det en anelse bedre, er det ikke umuligt, at han kan tage årets første europæiske sejr.

 

Det bliver spændende at se, hvordan det danske landshold griber det an. På papiret er Michael Carbel den hurtigste, men han har endnu ikke fået chancen, og i onsdags deltog holdet slet ikke i spurten. Det vil være nærliggende at give ham sin mulighed på den helt store scene på Frederiksberg, og med Mads Pedersen som lead-out man vil han stå ganske fint i den tekniske finale. Byttes rollerne rundt, kan Pedersen også vinde, hvis det hele flasker sig forud for sidste sving, ikke mindst hvis løbet gøres hårdt i sidevinden.

 

Max Kanter kørte en flot spurt på 1. etape, men på 3. etape blev det tydeligt, at han sammen med stagiaire-kollegaen Cees Bol manglede den nødvendige rutine i positionskampen. Kanter synes ellers at have farten til at blande sig, men i en teknisk finale som denne vil det nok kræve en del held, hvis han ska være i en position til at spurte med om sejren.

 

På papiret er Wouter Wippert en af de hurtigste i dette felt, men der har godt nok ikke været meget at råbe hurra af. Hollænderen havde ellers i maj endelig fået styr på sin positionering, men i fredags var han helt væk. Farten burde række, og Coen Vermeltfoort burde være en god lead-out man, men den tekniske finale kræver en del held, hvis hollænderen skal vinde. Vermeltfoort kan måske også selv få sin chance, og han er faktisk ikke et helt dumt bud, fordi han som regel positionerer sig fremragende. Til gengæld er han knap så hurtig.

 

Endelig vil vi igen pege på de to amerikanere Eric Young og John Murphy, der begge har vundet spurter på dette niveau. De har bedst af et knap så hårdt løb, og deres hold har hidtil heller ikke helt været stærke nok til at blande sig helt fremme i positionskampen. På papiret har de imidlertid begge stærke tog - det ser ud til, at Nicolai Brøchner skal køre for den på papiret hurtigere Murphy - og kan de time det rigtigt, burde de to amerikanere begge have en reel chance for at gøre det færdigt.

 

Feltets øvrige sprintere, Herman Dahl, Casper Pedersen, Lasse Norman Hansen, Xandro Meruisse, Milan Menten, Christophe Noppe, Andrea Peron, Niklas Larsen, Christoffer Lisson, Patrick Klausen, Andreas Kongstad og Eryk Laton, får alle svært ved at vinde.

 

Feltet.dks vinderbud: Bryan Coquard

Øvrige vinderkandidater: Mihkel Raim, Tim Merlier

Outsidere: Riccardo Minali, Andrea Guardini, Michael Carbel, Max Kanter Wouter Wippert

Jokers: Mads Pedersen, Eric Young, John Murphy, Coen Vermeltfoort

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
PostNord Danmark Rundt
Nyheder Profil Resultater
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?