Optakt: 5. etape af Tour de Suisse

Ruten

Efter en dag uden for rampelyset håber sprinterne igen at komme i aktion på løbets 5. etape, der kortvarigt forlader bjergene for at bringe landet over i den østlige del af landet, hvor de to afgørende bjergetaper venter. På løbets midterste etape venter der således en helt flad finale, men for at komme i spil til etapesejren skal man have ganske solide klatreben, idet man undervejs skal over det mægtige Simplonpass i mere end 2000 m højde, en udfordring, der kan anspore lykkeriddere til at forsøge at snyde de hurtige folk.

I alt skal man på løbets længste etape tilbagelægge hele 222 km og forcere 2570 højdemeter på turen mellem Bex og Cevio. Fra starten bevæger man sig kortvarigt igennem helt fladt terræn, inden man sætter kursen mod nordøst, en retning man holder det meste af dagen. Det ændrer imidlertid ikke på terrænets karakter, idet den første del af etapen, der går forbi Sion og Visp er stort set helt flad.

Det ændrer sig efter ca. 100 km, når man forlader dalen for at køre mod syd op over det mægtige Simplonpass, der stiger med 6,5% over 20 km. Toppen kommer efter 120 km, hvorefter en nedkørsel leder mod øst og tilbage til fladlandet. Inden det igen flader ud skal man imidlertid ind i Italien og over Druogno-stigningen (6,7 km, 7,2%), der har top, når der resterer 54,5 km. De består af en jævn nedkørsel mod øst forbi dagens første spurt, der kommer efter 200 km, når man er tilbage i Schweiz. Herefter stiger den sidste del af etapen ganske let over de sidste 22 km, mens man kører mod nordvest op til målet i Cevio forbi den sidste spurt, der kommer med 12,7 km igen. Finalen er teknisk ukompliceret, idet det eneste sving i de sidste 4 km kommer kort før den røde flamme. Det stiger svagt frem til de sidste 2 km, hvorefter det er næsten helt fladt.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Cevio har ikke tidligere været vært for et stort cykelløb i dette årtusinde.

Vejret

Hidtil er det lykkedes feltet at undgå de varslede tordenbyger, men onsdag skal de bruge mere held for at komme tørskoede i land. Således meldes der overskyet vejr ved målet i Cevio, og risikoen for tordenvejr om eftermiddagen er hele 75%. Med en temperatur på 26 grader vil det dog fortsat være varmt, og der vil kun være en let vind fra sydvest og vest. Det betyder, at der vil være med- og sidemedvind stort set hele dagen - der vil dog være sidevind på Simplonpasset - indtil man får sidemodvind på de sidste 25 km. Det gælder også i de sidste 3 km.

Analyse af 4. etape

Schweiz Rundt er altid et højst uforudsigeligt løb, fordi det ofte er et sammenstød mellem to verdener. På den ene side er det den sidste test for nogle af Tour de France-rytterne, mens det for mange Giro-hovedpersoner er en sidste chance for at udnytte den gode form. Sidstnævnte gør altid løbet ekstremt uforudsigeligt, fordi det er et stort lotteri - også for rytterne selv - når man stiller til start i så langt og hårdt et løb så kort efter en grand tour.

I år er uforudsigeligheden ikke blevet mindre af, at der næsten ingen Tour-ryttere er til start, og derfor er det Giro-rytterne, der har stjålet opmærksomheden. Helt som ventet gav den første bjergetape nogle meget markante svar angående deres form, og som altid stikker de i vidt forskellige retninger.

Den store taber er naturligvis Tom Dumoulin. Det var indlysende, at hollænderen havde den måske største udfordring af alle Giro-rytterne, og det faldt desværre negativt ud for stjernen. Hvor alle hans rivaler har kunnet tage hjem og fokusere på at komme sig, har han været travlt optaget af medier og diverse fejringer - og har i øvrigt også været til start i Hammer Climb. Derfor var det helt oplagt, at risikoen for et totalt kollaps var stort, og det kom ved allerførste bjergslag. Der er simpelthen tømt hos Giro-vinderen, og det synes helt usandsynligt, at han kører hele vejen til Schaffhausen. Vi vil faktisk gætte på, at han allerede er på vej til Holland, når feltet ruller ud på 5. etape onsdag.

Heller ikke Rui Costa kunne overføre Giro-formen til Schweiz. Den tredobbelte vinder har ellers efter de to første linjeløbsetaper været yderst begejstret for sin form, men da det gjaldt, var benene, der ikke. I forvejen var det utænkeligt, at han på så svær en rute kunne blande sig i kampen om den samlede sejr, men netop på denne etape burde han have været med i front. Det lykkedes imidlertid ikke, men modsat Dumoulin vil portugiseren med stor sandsynlighed kæmpe hele vejen til målet og håbe på, at han kan få et eller andet med hjem - om ikke andet en top 10-placering.

Helt anderledes forholdt det sig for Steven Kruijswijk og Domenico Pozzovivo, der begge er kommet godt ud af Giroen. Allerede i vores to foregående optakter har vi fremhævet netop de to som et par, der havde efterladt et særdeles positivt indtryk, og det bekræftede de i dag. Pozzovivo kørte et aggressivt løb på en stigning, der egentlig ikke passede ham ideelt, og Kruijswijk lignede en mand med overskud.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

For Pozzovivo lover det specielt godt med henblik på en etapesejr senere i løbet. Specielt fredagens kongeetape med en meget stejl målstigning, Tiefenbachferner, er god for ham, og her kunne han meget vel vise sig som stærkeste mand - også selvom han ikke altid har været god på lange stigninger i højderne. For ham udestår imidlertid fortsat at se, om han kan holde formen hele vejen. Selvom han bare blev bedre og bedre i Giroen, måtte han grave meget dybt i den sidste uge, og desværre viser historikken, at det er en yderst vanskelig sag at bevare formen i den sidste del af Schweiz Rundt.

Det bør til gengæld ikke blive et problem for Kruijswijk, der altid bare bliver bedre og bedre, som tiden skrider frem. Han har endda den fordel, at sygdom tvang ham ud af Giroen i den sidste uge, og det kan nu vise sig at komme ham til gode. Samtidig passer de længere og mere udmarvende stigninger ham langt, langt bedre, og han kan derfor med fortrøstning se frem til resten af løbet.

Det samme kan Simon Spilak. Det er ikke nogen hemmelighed, at det for os har været smertefuldt at se, hvordan den ekstremt talentfulde slovener, der i 2014 og 2015 var en af de suverænt bedste og mest stabile ryttere i ugelange etapeløb, i de forløbne 18 måneder - til dels grundet helbredsproblemer - har befundet sig i et dybt hul. I dag viste han imidlertid, at han er tilbage, og sammen med Kruijswijk og Pozzovivo var han klart stærkeste mand. Der er heller ingen tvivl om, at han vil holde formen hele vejen til mål, idet dette løb er hans store sommerhøjdepunkt, og han har en fremragende mulighed for at tage sin anden sejr i løbet.

Foreløbig er det Damiano Caruso, der har trøjen og bekræftede det positive indtryk, han har efterladt siden starten. Ud for hans navn står imidlertid fortsat spørgsmålet om, hvordan han klarer sig på de sværere bjerge senere i løbet. Han er en relativt eksplosiv rytter - det var således barnemad for ham at vinde spurten om andenpladsen mod dieselmotorerne Spilak og Kruijswijk, der begge er kendte for slet ikke at kunne spurte - men de senere stigninger kan vise sig at være for svære.

Som tingene står nu, ligner det en dyst mellem Kruijswijk, Spilak, Pozzovivo og Caruso, og vi vil rangere deres favoritværdighed i den rækkefølge. De svære bjergetaper er umiddelbart til fordel for Kruijswijk og Pozzovivo, mens enkeltstarten bør tiltale Kruijswijk, Spilak og Caruso. I kampen mod uret har Kruijswijk forbedret sig markant og kørt stærkt i Giroen i både 2015 og 2016. Spilak er en speciel enkeltstartsrytter, fordi han er - eller i hvert fald i 2014 og 2015 var - en af verdens bedste på kuperede ruter, men slet ikke stærk i fladt terræn. Caruso er yderst ustabil, men har på sine bedste dage braget nogle helt fantastiske enkeltstarter af. Pozzovivo skal forsvare sig, men man skal ikke undervurdere ham på en kuperet rute. Husk på, at han skabte en mindre sensation ved at blive nummer 3 efter Fabian Cancellara og Tony Martin i Vueltaen for et par år siden.

En stor taber var Ion Izagirre, og det var måske i virkeligheden dagens største overraskelse. Baskeren har i de seneste sæsoner været den vel mest stabile rytter i ugelange etapeløb, og han synes altid at køre med om podiet. I dag tog hans hold også det ventede ansvar i et løb, hvor han var en af de absolutte forhåndsfavoritter, men han kollapsede på helt atypisk vis. Det er naturligvis skidt for løbet her, men for Bahrain må det være ekstra bekymrende, idet baskeren er deres hovednavn i Touren. Heldigvis kan de glæde sig over, at Sonny Colbrelli og Niccolo Bonifazio, holdets to bedste bud på etapesejre, viser god form.

Også Miguel Angel Lopez fortjener en kommentar. Det er ikke nogen hemmelighed, at den forsvarende vinder er et af sportens absolut største talenter, men vi blev alligevel overraskede, at han så hurtigt efter en lang skadespause kunne blande sig med de allerbedste i bjergene. Han mangler sandsynligvis stadig det sidste for at kunne blande sig i kampen om den samlede sejr, men med lidt held kan han måske vinde en af de svære bjergetaper. I hvert fald bør han kun blive bedre og bedre, hvilket også åbner et perspektiv frem mod Touren, hvor han nu måske kan få lov til alligevel at gøre den planlagte debut som en plan C bag Aru og Fuglsang på et efterhånden mere og mere imponerende Astana-mandskab.

Endelig fortjener Larry Warbasse at blive nævnt. Amerikaneren var for et par år siden meget tæt på at måtte ende sin karriere, da BMC forud for netop dette løb meddelte ham, at han ikke fik forlænget sin kontrakt. IAM kastede ham en livline, som han greb ved stille og roligt at forbedre sin klatring markant. En top 10-placering i Polen Rundt blev fulgt op af konstante angreb i bjergene i Vueltaen, og i dag fik han endelig den fortjente belønning. Det er altid en fornøjelse at se, når hårdt arbejde belønnes for en af feltets anonyme fightere.

Favoritterne

Inden klassementsslaget genoptages skal rytterne ud på en meget lang og uforudsigelig etape. Sammen med lørdagens 8. etape er det sidste chance for sprinterne, men det bliver bestemt ikke nemt at få tingene til at gå deres vej. Simplonpasset kommer ganske vist så tidligt, at det ikke kommer til at spille nogen rolle i kampen om den samlede sejr, og det vil næppe heller skabe nævneværdig udskilning. Det betyder imidlertid, at det bliver meget sværere for et felt at jagte hårdt bag et stærkt udbrud, som endda kan udnytte det til at øge sit forspring. Og den efterfølgende stigning vil gøre det svært at organisere en jagt, og historien viser, at stærke udbrud ofte har en chance i Schweiz Rundt. Derfor kan etapen både gå sprinternes og udbruddets vej.

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

Det er alle naturligvis klar over, og derfor vil der blive krig straks fra start! Med en flad finale er det endda en etape, som de fleste kan gøre sig håb om at vinde, hvis de rammer udbruddet, og derfor vil næsten alle gerne med i den gruppe, der etableres. Det vil derfor med stor sandsynlighed blive en af de dage, hvor det tager lang tid at komme afsted. Samtidig betyder den flade start, at det er lidt af et lotteri at ramme udbruddet, og det næsten umuligt at forudsige, hvem det vil lykkes for.

Når gruppen er kørt, vil BMC tage kontrol, men de har kun en interesse i at forsvare trøjen og vil intet gøre for at køre udbruddet ind. Det vil helt være op til sprinterholdene, og spørgsmålet er, om de vil gøre forsøget. Meget vil naturligvis afhænge af, om de har en mand med i front, og mange af dem vil sikkert spille på to heste ved også at køre med i angrebene. Derfor afhænger udbruddets chancer i høj grad af, om Trek, Sunweb og Bora er repræsenteret.

Etapen kan som sagt gå begge veje, men vi tror mest på en spurt. Trek er ude af klassementet og har som hovedmål at vinde en etape med John Degenkolb. Det samme er Sunweb efter Dumoulins kollaps, og Michael Matthews må være fyldt med selvtillid efter mandagens sejr. Saga vil helt sikkert gøre alt for ikke at forlade løbet tomhændet for første gang siden 2010, og derfor må også Bora være yderst motiverede. Også Bahrain har vist en tro på Niccolo Bonifazio, og da Izagirre er ude at klassementet, vil de måske også være klar til at give en hånd.

Selvom de organiserer en jagt, er det langt fra sikkert, at det vil lykkes at hente udbruddet i så svært terræn, men vi sætter stadig pengene på, at det vil kunne lade sig gøre. Derfor tror vi på en spurtafgørelse i en flad finale uden sving, hvor det vil være topfarten, der vil afgøre etapen. Der er med andre ord tale om en rigtig powerspurt.

Det får os til at sætte pengene på John Degenkolb. På papiret er tyskeren feltets hurtigste mand, og han elsker finaler som disse, hvor det handler om power på en lang, lige opløbsstrækning. Hvis man dertil lægger, at hans speciale er at spurte efter en lang, hård dag, vil han glædes ved udsigten til 222 km med to svære stigninger. Han har hidtil i dette løb og i det nylige Tour of California vist, at han klatrer sublimt, og han bør kunne komme med over bjergene, også selvom de begge er ganske svære.

Den største udfordring vil som altid være positioneringen. På papiret har han et fremragende tog, men det er meget usikkert hvor stor en del af det, der vil overleve så svær en etape. Hvis han kan få en meget formstærk Koen De Kort med hjem, vil han med hollænderen, Jarlinson Pantano og Fabio Felline imidlertid have et stærkt lead-out - formentlig det bedste af sprinterne. Hvis de kan aflevere ham i front, bør han være den hurtigste, og derfor sætter vi pengene på tyskeren.

Hans værste rival er Peter Sagan. Verdensmesteren har endnu ikke helt fået det til at fungere i dette løb, hvor han ikke helt synes at have ramt topformen. På 2. etape var han uheldig, men på 3. etape manglede han benene til at gå forbi Matthews. Der er imidlertid ingen tvivl om, at han kan overleve stigningerne, og selvom en flad spurt som denne ikke er ideel, har han i år spurtet så godt, at han kan slå hvem som helst i dette felt. Eksempelvis fik han flere gang ram på Degenkolb i Californien. Positionering er sjældent et problem for Sagan, der også drager fordel af etapens hårdhed. Hvis man dertil lægger, at han faktisk også kan vinde fra et udbrud, er det oplagt, at slovakken er en af favoritterne.

Det samme er Michael Matthews. Australieren har ganske vist klaget over sin form i løbet, men det var svært at se, at han havde dårlige ben på 3. etape. Tværtimod kørte han en sublim finale på en etape, der blev beskrevet som ekstremt hård af normalt mere hårdføre typer som Greg Van Avermaet og Michael Albasini. Det vidner om storform. Alligevel kan han få det svært i denne finale. Sagan og Degenkolb er begge hurtigere i en flad spurt, hvor der ikke er en bakke i finalen. Afslutningen er normalt for nem for Matthews. På den anden side har han før slået dem begge, og han har den fordel, at han har en ekstremt formstærk Nikias Arndt som lead-out man. Også han kan måske tænkes at køre i udbrud, hvilket han gør oftere og oftere, og dermed har også han flere muligheder

Hvis et udbrud holder hjem, vil vi pege på Michael Albasini som den mest oplagte kandidat. Schweizeren bliver bare bedre og bedre med alderen og har i de seneste to år været bedre end nogensinde. Dertil kommer, at han i forvejen er kongen af udbrudssejre i ugelange etapeløb på WorldTouren, og der er ingen tvivl om, at han har udset sig denne etape. Som sagt er det et lotteri at komme med i den flade finale, men Albasini har en næse som ingen anden. Samtidig er han brølstærk og en af de hurtigste i en flad spurt.

Læs også

Formand for DCU trækker sig

Også Fabio Felline har utvivlsomt udset sig denne etape. Italieneren kom som ventet til kort på dagens bjergetape, og det giver ham nu frihed til at angribe. Også han kommer let over stigningerne og er god til at ramme de rigtige grupper. Hvis man dertil lægger, at han er meget svær at besejre i en spurt, er han en oplagt kandidat - hvis altså ikke Trek satser 100% på Degenkolb.

Philippe Gilbert kørte flot på dagens bjergetape, hvor han ikke mistede meget tid. Han har dog tabt nok til at kunne få frihed til at angribe, og mon ikke han har kigget på denne etape som en god mulighed. Formen synes at være fin igen efter skadespausen, og også han har den rette kombination af klatreevner, næse for udbrud samt en god afslutning.

Også hans holdkammerat Matteo Trentin er en god kandidat. Italieneren har i år klatret helt suverænt, ikke mindst i det nylige Tour of California, og han viste i Giroen sidste år, at han ikke er bange for at angribe. Det har kostet lidt på topfarten, men øger hans chancer for at vinde fra et udbrud. Han har også vist, at han kan slå sprinterne i en reduceret massespurt - han har eksempelvis tidligere slået Sagan i dette løb - og dermed har også han flere muligheder.

Det har Niccolo Bonifazio til gengæld ikke. For ham handler alt om en spurt, men her har han til gengæld gode muligheder. På sine gode dage klatrer han godt, og han har derfor en reel chance for at komme med til mål. Han viste god form i søndags, men skuffede på 3. etape, hvilket ikke er overraskende for den altid ustabile italiener. På papiret er han en af de absolut hurtigste, måske kun overgået af Degenkolb, så alt afhænger af, om han kan overleve stigningerne. På papiret ser det svært ud, men det er ikke umuligt.

FDJ er uden muligheder i klassementet, men vil helt sikkert forsøge at sikre sig en etapesejr med en formstærk Arthur Vichot. Selvom han er hurtig, kan han ikke vinde en spurt, men det kan han til gengæld, hvis han rammer det rette udbrud. Det samme kan hans holdkammerat Anthony Roux, der dog ikke er i helt samme form.

Den sygdomsramte Jarlinson Pantano viste i dag, at han er ved at komme sig, og nu må målet være at udnytte den gode form til at vinde en etape. Også han har vist, at han er en mester i at ramme udbruddene, og selvom han havde foretrukket en sværere etape, passer ruten ham ikke dårligt. Han vil sandsynligvis være bedste mand på stigningerne i et udbrud, og han er lynhurtig på stregen.

Efter at have lidt i varmen i søndags har Tim Wellens med 4. pladsen på 3. etape vist, at formen er god. Målet er en udbrudssejr, og i dag forsøgte han uden held at køre op til de forreste. Han vil helt sikkert prøve utrætteligt på denne etape, der passer ham fint. Finalen er dog en anelse for let, men efter en hård dag har han faktisk en fin spurt.

Øvrige gode udbrudskandidater er Patrick Bevin, Jhonatan Restrepo, Jay McCarthy, Jonathan Hivert, Carlos Betancur, Gianluca Brambilla og Nikias Arndt, der alle kan spurte og klatre og er i god form.

Feltet.dks vinderbud: John Degenkolb (spurt)

Øvrige vinderkandidater: Peter Sagan (udbrud eller spurt), Michael Matthews (udbrud eller spurt)

Outsidere: Michael Albasini (udbrud), Fabio Felline (udbrud), Philippe Gilbert (udbrud), Matteo Trentin (udbrud eller spurt), Niccolo Bonifazio (spurt)

Jokers: Arthur Vichot, Jarlinson Pantano, Tim Wellens Patrick Bevin, Jhonatan Restrepo, Jay McCarthy, Jonathan Hivert, Carlos Betancur, Gianluca Brambilla, Nikias Arndt, Anthony Roux (alle fra et udbrud)