Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 5. etape af Tour de Wallonie

Optakt: 5. etape af Tour de Wallonie

26. juli 2017 14:49Foto: ANSA-PERI / Dal Zennaro

Jempy Drucker fortsatte den suveræne BMC-dominans i Tour de Wallonie, og det amerikanske mandskab kan nu sætte kronen på værket onsdag, hvor Dylan Teuns forventes at krones som samlet vinder af et af Belgiens største etapeløb. Inden da skal han dog overleve den klassiske finale i Thuin, hvor den korte, stejle Mur de Thuin som altid giver klassementsrytterne mulighed for at stjæle et par sekunder, inden regnskabet skal gøres endeligt op.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Ruten

En af løbets nyere klassikere er finalen i Thuin, hvor man skal over den korte stejle Mur de Thuin i afslutningen. Den bruges til at afgøre løbet hvert andet år og har alle gange spillet en helt afgørende rolle i det samlede klassement. Det vil den utvivlsomt også gøre i år, hvor den igen giver en mulighed for at justere den samlede stilling, selvom den hårdere rute i år betyder, at den næppe bliver helt så afgørende som tidligere.

 

Etapen byder i alt på 182,6 km, der fører feltet fra Chievres til Thuin. Første del af etapen består af en næsten helt flad tur mod sydøst, hvor man efter ca. 60 km kommer meget tæt forbi målbyen Thuin. Herefter slår man en stor sløjfe mod syd gennem fladt terræn, hvor der venter en indlagt spurt efter 70,6 km og igen efter 95,6 km i det sydligste punkt. Herfra går det tilbage gennem fladt terræn mod nord, hvor den sidste spurt kommer efter 141,4 km.

 

Det flade terræn får en ende, når man rammer rundstrækningen, der betyder, at man første gang skal op over Mur de Thuin (0,4 km, 6,8%) efter 157,6 km. 600 m senere krydser man målstregen, og etapen afsluttes nu med to omgange på den 12,2 km lange runde. Den er i alt væsentligt flad, men byder altså på den berømte mur i finalen. En nedkørsel uden tekniske udfordringer ender med 1500 m igen, og 500 m senere rammer man stigningen. På toppen er der et skarpt venstresving, og herefter bugter vejen let, mens det stiger svagt de sidste 600 m frem til stregen.

 

Læs også
Lidl-Trek overlever utallige angreb og vinder bjergløb

 

Finalen i Thuin er som sagt blevet lidt af en klassiker, der hvert andet år afslutter løbet. I 2015 kørte Danny Van Poppel alene hjem med 3 sekunder ned til en lille gruppe, der blev anført af Philippe Gilbert og Matti Breschel. To år tidligere var Greg Van Avermaet også 3 sekunder hurtigere end de næste 3, Daniel Oss, Marco Marcato og Olivier Chevalier. I 2011 vandt Van Avermaet en spurt i en gruppe på 14 ryttere, mens Matthew Goss slog Pavel Brutt i en tomandsspurt i 2009. I 2007 vandt Giuseppe Pelumbo en spurt i en større gruppe.

 

 

 

Vejret

Efter et par dage i dårligt vejr er der udsigt til bedring. Onsdag byder ganske vist på overskyede betingelser med kun enkelte kig til solen, men risikoen for nedbør er minimal. Det vil også være mindre blæsende med en let til jævn vind fra sydvest. Det giver sidevind på første del af etapen, dernæst sidemodvind ned til vendepunktet og til slut sidemedvind på stykket op til rundstrækningen. Her vil der være side medvind på de sidste 5 km.

 

Favoritterne

Jempy Druckers knebne sejr understregede BMCs status som det stærkeste mandskab i årets Tour de Wallonie og viste samtidig, hvorfor den luxembourgske sprinter er den perfekte mand til det amerikanske hold. I en trup, der aldrig har fokuseret meget på massespurter, er der ikke plads til en sprinter, der kræver et stort tog for at køre sig frem, og i stedet har man brug for afsluttere, der i høj grad kan passe sig selv. Med sin eminente positioneringsevne er Drucker ideel til den rolle, idet han sjældent behøver mere end én mand til at køre sig frem. I dag stod Nathan Van Hooydonck for den opgave, og den unge belgier afleverede Drucker præcis, hvor han skulle. Herefter forsvarende luxembourgeren sin position på klassisk og sikker vis, inden han viste den hurtighed, der også sidste år gav ham en sejr i Vueltaen.

 

Dylan Teuns havde ingen problemer på dagens etape og nåede sikkert mål, hvormed han nu blot er én dag fra at tage sin første store etapeløbssejr. Det kan han gøre, hvis han overlever onsdagens etape, hvis finale hvert andet år afslutter løbet og historisk har spillet en afgørende rolle i det samlede klassement. I år har løbet imidlertid været hårdere end vanligt, og Teuns har så komfortabel en føring, at det kun er uheld, der kan frarøve ham den samlede sejr. Til gengæld er der basis for omrokeringer længere tilbage i klassementet, hvor afstandene er langt mindre, og specielt kampen om den sidste podieplads kan vise sig at blive ganske spændende.

 

Etapen er allerede nu en klassiker, der er blevet benyttet flere gange, og historien viser, at der altid opstår små forskelle i finalen. Den er både blevet vundet af puncheurs som Greg Van Avermaet og klatrestærke sprintere som Danny Van Poppel og Matthew Goss, og det er igen den type ryttere, der kan ventes at slås om sejren.

 

Der er mange af den type specialister til start, og interessen i at holde det samlet vil være stor. Specielt må LottoNL-Jumbo have blik på en etapesejr med Juan Jose Lobato, men også Lotto Soudal må lure visse muligheder. Normalt vil det også være en god finale for Bryan Coquard, men da franskmanden mildest talt virker skidt kørende, er det ikke sikkert, at Direct Energie denne gang vil bidrage til arbejdet.

 

Hvordan BMC håndterer etapen er mere åbent. På den ene side er det en god finale for Drucker, men på den anden side er der ingen grund til at tage risici ved at bringe bonussekunderne i spil. Derfor vil de denne gang nok køre en anelse mere afventende, men da ruten generelt er nem, og Lotto Soudal og LottoLNL-Jumbo sandsynligvis vil tage kontrol, regner vi med, at det som altid skal afgøres sidste gang op af Muren.

 

Læs også
Skjelmose med stærk udmelding inden monument

 

Det får os til at pege på Juan Jose Lobato som vores favorit. Spanieren har haft en meget svær første sæson hos LottoNL, men nu synes han for alvor at have ramt formen. Det er velkendt, at han er en af verdens allerbedste til at spurte op ad bakke, men at han kunne blive nummer 5 på Mur Saint-Roch, der burde have været alt for stejl og svær for ham, var mildest talt chokerende. Også på 1. etape imponerede han, og det var kun en punktering, der forhindrede ham i at køre med om sejren.

 

Finalen med Mur de Thuin er skræddersyet til ham, og der er næppe nogen, der kan følge ham på stigningen, når han lukker op. Hvis de kan, bliver han meget svær at slå efterfølgende i spurten på den svagt stigende opløbsstrækning. Med andre ord tror vi, at han vinder etapen, hvis blot han kan overvinde sin sædvanlige udfordring: at han positionerer sig helt håbløst. I dag gav LottoNL-Jumbo ham imidlertid et perfekt lead-out, og det hollandske mandskab har styrken til at bringe ham i position på stigningen. Kan de gøre det igen, føler vi os helt overbeviste om, at Lobato vinder.

 

Hans værste rival kunne meget vel være Jempy Drucker. Luxembourgeren er ganske vist kendt som sprinter, men han er faktisk en glimrende rytter til brostensklassikerne også. Han har et godt punch på en stigning som denne og har gode chance for at kunne følge de bedste. I dag understregede han igen sin status som en af feltets hurtigste, og derfor bliver han svær at slå i en spurt, hvis han kommer med til toppen med de bedste.

 

Tosh van der Sande er måske mest kendt som en halvhurtig herre, men han er meget mere end det. I år har han klatret helt fantastisk og har udviklet en hidtil uset holdbarhed. Vi var dybt overraskede over, at han kunne sidde så godt med på Mur Saint-Roch, og han bør have sin hidtil bedste mulighed i denne finale. Således har han et godt punch på en kort stigning og klatrer bedre end de rene sprintere. Samtidig er han hurtigere end de øvrige klassementsryttere, og det giver ham den blanding af egenskaber, der gør ham til en kandidat på denne etape.

 

Jonas Van Genechten nærmest chokerede ved at køre sig i top 10 på 1. etape. Det vidner om, at hans form er bedre end længe, og det burde give ham muligheder i en finale som denne. Han har altid været specialist i at spurte op ad bakke - det var blandt andet sådan, han vandt en etape i sidste års Vuelta - men tidligere ville vi have anset denne finale for at være en anelse for hård til ham. Det er der imidlertid ikke meget, der tyder på, er tilfældet længere, og vi har derfor store forventninger til, at Van Genechten kan spille en afgørende rolle i finalen.

 

Det har været en ret blandet sæson for Pim Ligthart , men nu synes han endelig at have ramt sin bedste form. Når han kan køre i top 10 på Mur Saint-Roch, må han være i topform, og det gør ham til en god kandidat i en finale som denne. Han har et godt punch på en kort stigning, hvor han er stærkere end de fleste sprintere, og samtidig har han god spurtstyrke på det stigende opløb, hvor han vil kunne slå de fleste.

 

Normalt ville vi have udpeget Bryan Coquard som vores store favorit til denne etape, men desværre er der ikke meget, der tyder på, at franskmanden er i form. Normalt er han ellers skræddersyet til en finale som denne, idet han klatrer godt og sammen med Lobato er feltets hurtigste mand i en stigende spurt. VI tvivler dog på, at han har formen til at vinde, men det er klart, at han er en af de ryttere, der har potentialet til rent faktisk at krydse stregen først.

 

Meget af det samme kan siges om Samuel Dumoulin . På papiret er det en perfekt finale for den klejne franskmand, der har punch på stigningerne og er lynhurtig i en stigende spurt. Desværre er der heller ikke meget, der tyder på, at hans form rækker til at vinde.

 

Anthony Roux er heller ikke i topform, men han er dog heller ikke helt skidt kørende. Han burde også kunne se muligheder i denne finale, hvor han både kan bruge sine gode klatreegenskaber og sin gode spurt. Sidste år i de canadiske klassikere viste han, at han i denne slags finaler kan begå sig på allerhøjeste niveau. Han har ikke samme form her, men han har helt sikkert evnerne til at være med fremme.

 

Læs også
Italiensk stjerne annoncerer comeback og Grand Tour-double

 

Sprinteren Erwann Corbel har overrasket os positivt i dette løb, og han burde i princippet kunne skabe en overraskelse, da han både kan klatre og afslutte. Det samme kan Michel Kreder, der langt om længe har genfundet benene og igen giver prøver på det potentiale, han viste som ung rytter. Sprinterne Timothy Dupont, Justin Jules og Baptiste Planckaert kan også alle begå sig i en finale som denne, hvis de er i storform, men vi tror dog, at det kan blive en anelse for svært for trioen. Endelig vil vi ikke helt udelukke, at den yderst formstærke Dylan Teuns kan tage endnu en sejr ved at køre væk på stigningen, men finalen burde være for let for den ikke specielt spurtstærke belgier.

 

Andre ryttere, der kan være med fremme, er Xandro Meurisse, Maxime Vantomme, Viacheslav Kuznetsov, Eliot Lietaer, Thomas Sprengers, Sven Erik Bystrøm, Sergey Lagutin, Jasper De Buyst, Anthony Turgis, Yannick Martinez, Piet Allegaert, Kevin Ista og Roman Maikin, men de vinder næppe.

 

Feltet.dks vinderbud: Juan Jose Lobato

Øvrige vinderkandidater: Jempy Drucker, Tosh van der Sande

Outsidere: Jonas Van Genechten, Pim Ligthart, Bryan Coquard, Samuel Dumoulin, Anthony Roux

Jokers: Erwann Corbel, Michel Kreder, Justin Jules, Timothy Dupont, Baptiste Planckaert, Dylan Teuns

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Tour de Wallonie 
Nyheder Profil Resultater
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?