Optakt: 5. etape af Tour of Croatia

Lørdag gælder det 5. etape af Tour of Croatia, mens Tour of the Alps er slut.

Tour of Croatia - 5. etape

Ruten

Efter en dag, der har handlet om overlevelse for klassementsrytterne, er det tid til at afgøre løbet på den traditionelle kongeetape. Begge de tre foregående udgaver har inkluderet en bjergafslutning på Ucka, et af landets mest berømte cykelbjerge, og den finale vender naturligvis tilbage i 2018, hvor den atter ventes at afgøre, hvem der skal vinde det kroatiske etapeløb.

Som altid er der på de kroatiske bjergetaper tale om en meget kort distance, idet der skal tilbagelægges bare 156,5 km mellem Rabac og Ucka. Starten foregår ved adriaterhavskysten, hvorfra man kører ind i landet via en hård stigning, der dog er en del af den neutrale zone, og slår en sløjfe mod syd, inden man kører mod nord op til den første spurt, der kommer allerede efter 9,5 km. Herefter fortsætter man via en nedkørsel mod nordøst, indtil man drejer mod nordvest for at køre op ad kategori 2-stigningen Gracisce (7,3 km, 5,8%), der har top efter 35,0 km. Her bliver man på et plateau, mens man fortsætter mod vest, indtil en nedkørsel leder mod nordøst ned i dalen.

Læs også

Tobias Lund vinder for anden dag i træk

Herefter ændrer etapen for alvor karakter, når man drejer mod sydøst og siden nordøst og nord for at køre op ad dagens målstigning Ucka, der er uden for kategori. Denne gang bestiges den dog fra den modsatte side, hvor den stiger med 6,5% i gennemsnit over 13,2 km. Efter en let start er særligt de sidste 5 km svære. Heraf stiger de første 2200 m med 12,4% i snit og de næste 2800 m 9,3% i snit. Toppen rundes efter 75,0 km, hvorefter en nedkørsel leder mod øst og nordøst ned mod kysten.

Kort før man når kysten drejer man atter mod nordøst for at klatre op ad kategori 3-stigningen Kastav (1,9 km, 6,2%), hvis top rundes efter 104,6 km. Herfra fortsætter man mod øst op over endnu en lille bakke forbi den anden spurt, der kommer efter 108,8 km. Kort efter rundes toppen, hvorefter man via en nedkørsel kører mod sydøst ned mod kysten, som man når i storbyen Rijeka, hvor den sidste spurt er placeret efter 124,8 km.

I Rijeka vender man rundt og følger den flade kystvej mod nordvest og sydvest frem til udkant af byen Lovran. Her drejer man mod nordvest og vest for atter at køre ind i landet op ad HC-stigningen Ucka, der denne gang bestiges fra den modsatte side af første passage. Herfra stiger den med 6,1% over 15,0 km. De første 9,7 km stiger med 6,0% i snit, hvorefter 1600 m med 4,4% følger. De næste 2000 m stiger med 8,1%, inden de sværeste 1300 m med 9,8% følger. De sidste 900 m stiger med mere menneskelige 4,4%. Målstregen kommer for enden af den lang vej, der bugter svagt.

Etapen byder på i alt 3275 højdemeter.

Sidste år slog Jaime Roson Vincenzo Nibali, Jan Hirt, Felix Grossschartner og Jan Polanc i en spurt på toppen. I 2016 kørte Riccardo Zoidl sig til en solosejr 28 sekunder foran Matija Kvasina og Victor de la Parte, mens Jesper  Hansen var yderligere 6 sekunder efter på fjerdepladsen. I 2015 var Maciej Paterski stærkest, idet han slog Primoz Roglic med 18 sekunder, mens Sylwester Szmyd kom i top 3 ved at krydse stregen 33 sekunder efter sin holdkammerat.

Vejret

Det flotte sommervejr fortsætter weekenden over. Lørdag bliver endnu en skyfri dag med en temperatur i bunden af sidste stigning på 24 grader. Der vil være næsten vindstille med bare en svag vind fra syd. Det giver primært medvind og sidemedvind først på etapen og dernæst sidevind det mest af vejen frem til sidste stigning. Her vil der være medvind på den nedre del og siden sidemodvind, herunder på de sidste 4 km.

Favoritterne

Ligesom sidste år lykkedes det Bardiani at komme på sporet efter en elendig sæsonstart ved at tage en etapesejr i Kroatien, denne gang via et ganske imponerende soloridt af Alessandro Tonelli, der med dagens triumf formentlig sikrede sig en billet til sin første grand tour. Giacomo Nizzolos exit betød, at Trek ikke tog ansvar for jagten, og da Bahrain-Merida tøvede for længe til slut, lykkedes det den unge italiener at skabe en stor overraskelse.

Etapen havde ingen indvirkning på toppen af klassementet, og der er derfor status quo inden morgendagens helt afgørende slag på Ucka-stigningen. Desværre røg Yevgeniy Gidich dog i asfalten til slut, og det stod kortvarigt uklart, om han havde slået sig. Heldigvis har Astana meddelt, at hverken han eller Riccardo Minali, der ligeledes ramte asfalten, er kommet noget til, og han skulle være fit for fight til at forsvare sin podieplads.

Læs også

Lund blev overrasket i trumfens stund: Hvad laver du her?

Lørdagens etape er stort set identisk med den, der blev benyttet i 2016 og 2017, og her blev det klart, at Ucka er svær nok til at gøre stor skade. Ganske vist er det meste af stigningen relativt nem, men feltet ventes at eksplodere på den sidste svære del. Dette er sidste chance for at vinde løbet samlet, og derfor kan vi vente, at de bedste klatrere både vil kæmpe om etapesejren samt den overordnede triumf i den fjerde udgave af løbet. Der er ingen tvivl om, at der vil blive kørt meget aggressivt i den indledende del, men skal Pieter Weening vinde samlet, har han brug for bonussekunderne. Bahrain vil ganske vist være fint tilfredse med en udbrudssejr, men mon ikke Roompot med hjælp fra Astana og måske Adria Mobil vil sørge for at holde det samlet?

3. etape gav os en ganske fin ide om klatrehierarkiet, og vi vil derfor se de samme folk med fremme. De to stigninger er relativt ensartede i den forstand, at de er lange og relativt regulære, og den væsentligste forskel er, at torsdagens stigning var endnu længere. Det ændrer dog ikke på, at begge finaler er skabt til solide klatrere, der er stærke på lange, jævne opkørsler. Denne gange er den sidste kilometer dog betydeligt lettere, end det var tilfældet på 3. etape, og derfor kan en god spurt vise sig vigtigere.

I går viste Pieter Weening og Kanstantsin Siutsou sig ikke helt uventet som de to stærkeste, og det kunne de meget vel være igen. Begge er erfarne slidertyper, der elsker lange stigninger som disse. Derfor er dette endnu en perfekt finale for de to veteraner, og etapen kunne meget vel udvikle sig til endnu en duel mellem de to.

I går var de meget jævnbyrdige, og det er meget vanskeligt at sige, hvem der har overtaget. Siutsou har dog den fordel, at han kan tillade sig at køre mere defensivt. Selv hvis han i en spurt bliver slået af hollænderen, vil de fire sekunder, han vandt i går være nok til at tage den samlede sejr. Derfor vil han formentlig køre mindre aggressivt og være tilfreds med at markere sin værste rival. Ingen af dem er specielt spurtstærke, men Weening er normalt en anelse hurtigere end den slidstærke hviderusser. Denne gang er det en betydeligt fladere spurt end i går, hvor den sidste rampe var meget stejl. Derfor tror vi, at Weening denne gang vil vise sig som den bedste, og vi peger derfor på hollænderen som vores favorit.

Det betyder dog ikke, at Kanstantsin Siutsou ikke kan vinde. Hviderusseren er en mere ren klatretype end Weening, der aldrig har klatret helt så godt som Bahrain-kaptajnen. Siutsou har som bekendt tidligere været i top 10 i grand tours modsat Weening, der er mere etapejægertypen. Siutsou vil formentlig køre mere defensivt denne gang, men da hans forspring er beskedent, kan det også være en risiko at slæbe Weening med hele vejen til stregen. Derfor kan Siutsou sagtens slå til igen og tage sine anden etapesejr og dermed konfirmere sin status som løbets fortjente førstemand.

Hvem kan snyde de to favoritter? Det kan danske Niklas Eg. Med en fabelagtig klatrepræstation i går viste danskeren atter, at han er et stort talent, og vi kan kun gisne om, hvad det kunne være blevet til, hvis han havde kunnet køre sin egen chance. Det vil han kunne lørdag, og baseret på det forhold, at han efter en hel stigning i front for feltet, alligevel kunne køre være fra forfølgergruppen til slut, er der grund til optimisme. Eg har samtidig den fordel, at han ikke umiddelbart truer Siutsou og Weening, der derfor vil kunne lade ham køre væk i deres interne kamp om den samlede sejr.

Den helt store sensation i går var, at sprinteren Yevgeniy Gidich kunne blive nr. 3 på en 27 km lang stigning. Ganske vist var det velkendt, at talentet er en holdbar fyr, men hans præstation overgik de vildeste forventninger. I teorien burde han være endnu bedre stillet på en lidt kortere stigning med en fladere finale, og han har den store fordel, at han kan slå alle de ovennævnte i en spurt. Dagens styrt kan mærke ham, men er han på toppen, bliver han farlig.

Veteranen Radoslav Rogina nærmer sig de 40 år og så egentlig ud til at være ovre sine bedste år. Han leverede imidlertid et fabelagtigt comeback i går og drømmer nu om at komme på podiet i sit hjemmebaneløb. I går manglede han ikke meget i at kunne følge de to bedste, og mens de har kig på hinanden, vil han muligvis kunne snige sig væk i finalen.

Gårsdagens etape endte som lidt af en nedtur for Gianluca Brambilla, der slet ikke kunne følge op på Egs flotte arbejde. Man skal imidlertid ikke glemme, at italieneren som følge af lungebetændelse ikke har kørt løb siden februar, og derfor siger al logik, at han burde bedre og bedre, som løbet skrider frem. Den kortere stigning og fladere finale burde være til fordel for Brambilla, der i en spurt kun vil kunne trues af Gidich.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

I går gik vi glip af muligheden for at se, hvad Nicolas Schultz kan på en lang stigning som denne. Det australske talent, der blev nr. 3 i GP Miguel Indurain, har været i storform på det seneste, men punkterede tidligt på stigningen. Derfor aner vi ikke, hvor han står i forhold til de øvrige klatrestærke typer, men med den form, han har vist, burde han kunne blande sig. Stigningen kan være for lang, men til gengæld er hans spurt et stærkt våben.

Den lille klatrer Dan Pearson bekræftede sit talent med en sjetteplads i går, og han har dermed vist, at han er en af de bedste på stigningerne i dette løb. Vi kan derfor vente os at se ham fremme igen i morgen, hvor han ligesom Eg har den fordel, at han vil kunne lukrere på favoritternes kamp. I teorien burde den lange stigning passe ham.

Endelig vil vi pege på Ruben Dario Acosta, der lidt overraskende viste sig som bedste klatrer fra Bicicletas Strongman. Den bare 21-årige colombianer er et ubeskrevet blad, men noget tyder på, at han er værd at holde øje med. Det skal blive spændende at se, om han kan følge op på den gode præstation.

Feltet.dks vinderbud: Pieter Weening

Øvrige vinderkandidater: Kanstantsin Siutsou, Niklas Eg

Outsidere: Yevgeniy Gidich, Radoslav Rogina, Gianluca Brambilla

Jokers:  Nicolas Schultz, Dan Pearson, Ruben Dario Acosta

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Jaime Rosons sejr fra 2017, Riccardo Zoidls sejr fra 2016 og Maciej Paterskis sejr fra 2015.